Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Enye Ama An̄wana Ọnọ Ikọt Abasi

Enye Ama An̄wana Ọnọ Ikọt Abasi

Kpebe Mbuọtidem Mmọ

Enye Ama An̄wana Ọnọ Ikọt Abasi

ESTHER okot idem ọdọn̄ nte enye ekperede okụre edidem ke Shushan. Ikedịghe ekpri n̄kpọ ndidụk okụre emi. Kpukpru n̄kpọ do ẹkenyenyene uten̄e—nsio nsio uduot mbiet nyara enan̄ emi ẹnyenede mba, mbiet ekpe, ye mme otop-utịgha emi ẹkapde ata ediye ediye ke ibibene. Ndiye adaha itiat ye ikpọ ndiye mbiet eken emi ẹbotde ẹdu n̄ko ke okụre oro. Okụre emi okodu ke enyọn̄ obot emi ekperede obot Zagros emi snow esifụkde, asak iso ese nsasana akpa Choaspes. Kpukpru emi ẹkewụt owo ekededi emi odụkde esịt okụre oro ke owo emi Esther akade ndikụt, emi esikotde idem “akwa edidem” ekedi ata ọkpọsọn̄ owo. Se owo emi ekedide ebe Esther do.

Ahasuerus ebe Esther iketiehe nte ebe emi eyenan̄wan Jew ekededi akpamade ndidọ. * Enye iketiehe nte Abraham emi okosụhọrede idem okop uyo Sarah an̄wan esie nte Abasi eketemede enye. (Genesis 21:12) Edidem emi ikọfiọkke n̄kpọ ndomokiet iban̄a Jehovah Abasi Esther, m̀mê Ibet Esie. Se enye ọkọdiọn̄ọde ekedi ibet Persia mmọ, emi akakpande se Esther oyomde ndinam. Nso ke Esther oyom ndinam? Ibet ọkọdọhọ ẹwot owo ekededi emi akade iso edidem Persia ke ini edidem mîkotke enye. Esther adaha aka ndikụt edidem kpa ye oro edidem mîkokotke enye. Nte enye asan̄ade ekpere ebiet emi edidem ekemede nditie ke ebekpo n̄kụt enye, ekeme ndidi Esther ekere ke eke imọ ọmọn̄ okụre.—Esther 4:11; 5:1.

Nso ikanam Esther anam utọ n̄kpọ emi? Ndien nso ke ikeme ndikpep nto mbuọtidem esie? Akpa kan̄a, ẹyak ise nte Esther akasan̄ade akabade ọbọn̄ an̄wan Persia.

‘Eye Uyai’

Esther ekedi eyenakpa. Bible inyụn̄ itịn̄ke n̄kpọ iban̄a ete ye eka esie emi ẹkesiode enye Hadassah, enyịn̄ Hebrew emi ẹsikotde ndiye eto myrtle. Ke ini ete ye eka Esther ẹma ẹkekpan̄a, mbọm Esther ama anam Mordecai. Mordecai ekedi eyen eyeneka ete Esther. Enye ama ọsọn̄ọ Esther. Enye ama emen Esther akakama nte eyen esie.—Esther 2:5-7, 15.

Mordecai ye Esther ẹkedi mme Jew emi ẹketan̄de ẹkpọn̄ obio mmọ ẹka ibuot obio Persia. Ndien etie nte mme owo do ẹkese ido ukpono ye Ibet mmọ ke ndek. Edi Esther ama enen̄ede ekpere Mordecai. Mordecai ama onyụn̄ ekpep enye n̄kpọ aban̄a Jehovah, kpa Abasi mbọm emi akanyan̄ade ikọt esie osio ke afanikọn̄ ediwak ini ke eset. Ndien Abasi emi ọmọn̄ ọtọn̄ọ ntak anam emi. (Leviticus 26:44, 45) Imokụt mi ke Esther ye Mordecai ẹkedi itai ye aban̄.

Etie nte Mordecai akanam utom ke okụre edidem ke Shushan, esitie ke inuaotop edidem ye mme asan̄autom edidem eken. (Esther 2:19, 21; 3:3) Nnyịn inen̄ekede ifiọk se Esther ekesinamde ke ini enye ekedide eyenọwọn̄, edi ikere ke anaedi enye ekesitie ke ufọk anam n̄kpọ ọnọ Mordecai. Mmọ ẹkedụn̄ọ ke edem akpa emi mme ubuene ẹkesidụn̄ọde, ẹsak iso ẹse okụre edidem. Anaedi ama esinem Esther ndika urua ke Shushan, emi mme odom gold ye mme odom silver, ye mme anyamurua eken ẹkesimende n̄kpọurua mmọ ẹkenyam. Esther ikọdiọn̄ọke ite ke imọ inyenyene mme utọ n̄kpọ ntem ke ini iso sia enye ikọfiọkke se imọ ididide.

Ẹmen Itie Ọbọn̄ An̄wan Ẹnọ Owo En̄wen

Enyene se iketịbede usen kiet ke ufọk edidem, ndien ẹketịn̄ oro oro ke ofụri Shushan. Edidem Ahasuerus akanam akamba usọrọ ọnọ mbọn̄ esie, ndien nte usọrọ emi okosụk akade iso, edidem ọdọn̄ ẹkeda ediye ọbọn̄ an̄wan esie, Vashti, emi okonyụn̄ anamde usọrọ ọnọ iban ke ebiet efen, ẹdi ke iso imọ. Edi Vashti imaha ndidi. Bụt anam edidem etieti, esịt onyụn̄ ofụt enye, ntre enye obụp mbon ọniọn̄ esie se ẹkpenamde Vashti. Ẹma ẹbiere ndimen itie ọbọn̄ an̄wan nnọ owo en̄wen. Mme isụn̄utom edidem ẹdụk ofụri ikpehe obio ukara esie ẹyom ata ndiye nditọiban emi mîfiọkke erenowo, ẹnọ edidem man enye emek enye emi edidide ọbọn̄ an̄wan esie.—Esther 1:1–2:4.

Kere nte esịt ekesidatde Mordecai ndidi anam anam enye ọwọn̄ọde enyịn ese ekpri eyen eyeneka ete esie nte okponde ọwọrọ ata ediye n̄kaiferi. Bible ọdọhọ ke Esther ama “eye idem onyụn̄ eye iso.” (Esther 2:7) Owo ndiye uyai idiọkke, edi ana owo emi eyede uyai osụhọde idem onyụn̄ enyene ibuot, mîdịghe ntre, uyai esie ekeme ndinam enye atan̄ idem, eseri iseri, onyụn̄ odu mme uwem eken oro mîyehe. (Mme N̄ke 11:22) Ndi akanam omokụt utọ owo emi? Edi nso kaban̄a Esther, ndi uyai esie ediwọrọ eti m̀mê idiọk? Imọn̄ ifiọk.

Mme isụn̄utom edidem ẹkụt ke Esther eye etieti, ntre ẹmen enye ẹkpọn̄ Mordecai ẹka akwa ufọk ubọn̄ Shushan, ke edem akpa oko. (Esther 2:8) Anaedi ama enen̄ede ọsọn̄ Esther ye Mordecai ndidian̄ade n̄kpọn̄ kiet eken sia mmọ mbiba ẹketie nte ete ye eyen. Mordecai ikpamaha Esther ọdọ okpono ndem, idem ekpededi owo oro edi edidem, edi sia enye mîkemeke ndinyan̄a, enye ayak Esther aka. Anaedi Esther ama enen̄ede akpan̄ utọn̄ okop kpukpru item emi Mordecai ọkọnọde enye mbemiso ẹmende enye ẹnyọn̄. Ke usụn̄ uka Shushan, eyedi Esther ama akpa ekikere m̀mê nso idiwọrọ imọ do.

Esther “Okụt Mfọn ke Iso Kpukpru Owo Emi Ẹkụtde Enye”

Kpukpru n̄kpọ ẹketie Esther esen esen ke okụre edidem. Enye ekedi kiet ke otu “ediwak nditọiban” emi ẹketan̄de ke kpukpru ebiet ke obio ukara Persia. Anaedi ido, usem, ye edu nditọiban emi ẹkedi ata nsio nsio. Ẹkesịn kpukpru iban emi ke ubọk Hegai, andikpeme iban. Akana nte ẹkama nsio nsio edifuọn̄ aran ẹnuak mmọ idem ke ofụri isua kiet. (Esther 2:8, 12) Utọ itie emi esikpon ndomoidem etieti, owo kiet kiet ekere se ikpanamde man imọ iye ikan. Esther akanam n̄kpọ didie do?

Idụhe owo en̄wen emi ekpekerede aban̄a Esther nte Mordecai. Bible ọdọhọ ke enye ama esisan̄a kpukpru usen ekpere iso okụre ufọk iban man ọfiọk nte n̄kpọ etiede ye Esther. (Esther 2:11) Anaedi ama odu ndusụk mme anamutom ke ufọk iban emi, emi ẹkemade Esther etieti. Eyedi se mmọ ẹkesitịn̄de ẹnọ Mordecai ẹban̄a Esther ama enem Mordecai etieti. Nso ke mmọ ẹkesitịn̄?

Hegai ama ama Esther tutu enen̄ede owụt enye ima-mfọnido, ọnọ enye nditọiban itiaba eke ẹsan̄ade utom ẹnọ enye, onyụn̄ ọnọ Esther ye nditọiban esie mfọnn̄kan itie ke ufọk iban. Bible ọdọhọ ete: “Ke ofụri ini emi Esther ọdọdiọn̄ okụt mfọn ke iso kpukpru owo emi ẹkụtde enye.” (Esther 2:9, 15) Ndi uyai kpọt akanam kpukpru owo ẹma Esther ntem? Baba-o! Enyene akpan n̄kpọ efen emi akanamde mme owo ẹma enye.

Ke uwụtn̄kpọ, Bible ọdọhọ ete: “Esther iketịn̄ke iban̄a orụk esie m̀mê iman esie, koro Mordecai ama owụk enye ete okûtịn̄.” (Esther 2:10) Mordecai ama okụt ke ndusụk mbọn̄ Persia ikamaha mme Jew, ntre enye ama ọdọhọ Esther enyene ibuot okûnyụn̄ utịn̄ unọ owo ndomokiet ke imọ idi eyen Jew. Kere nte ekenemde Mordecai ndifiọk ke kpa ye emi Esther mîkodụhe aba ye imọ, ke enye okosụk enyenyene ibuot onyụn̄ okop item!

Mme uyen n̄ko mfịn ẹkpenyene ndidu uwem ke usụn̄ emi enemde mme ete ye eka mmọ esịt m̀mê mbon oro ẹsede mmọ enyịn. Idem ekpededi mmọ ẹdu ke ebiet emi mme owo ẹdude ata oburobụt uwem, ikpanaha mmọ ẹtiene ẹdu utọ uwem oro ọkpọkọm mme ete ye eka mmọ idụhe do, edi akpana mmọ ẹka iso ẹdu eti uwem. Edieke mmọ ẹnamde emi, mmọ ẹyenam Ete mmọ eke heaven adat esịt kpa nte Esther akanamde.—Mme N̄ke 27:11.

Ke ini ama ekekem ndimen Esther n̄ka iso Edidem Ahasuerus, enye ama enyene unen ndiben̄e se ededi oro enye oyomde man ẹda ẹdian ẹbana enye idem. Edi enye ama anam item Hegai, iben̄eke baba n̄kpọ kiet idian ke se ẹma ẹkenọnọ enye. (Esther 2:15) Enyene ndidi Esther ama ọfiọk ke uyai kpọt ikemeke ndinam edidem ama imọ; ke nsụhọdeidem edinam. Ndi enye ama enen?

Bible ọbọrọ ete: “Edidem ama Esther akan kpukpru iban eken, tutu owụt enye mfọn ye ima-mfọnido akan kpukpru nditọiban eken emi mîfiọkke erenowo. Ndien edidem ayara enye anyanya ubọn̄ ke ibuot onyụn̄ anam enye edi ọbọn̄ an̄wan ke itie Vashti.” (Esther 2:17) Sia enye ekedide ubuene, anaedi utọ akwa itie emi ama okpon akan enye—oro edi, ndidi obufa ọbọn̄ an̄wan, ye n̄wan edidem emi okokopde odudu akan ini oro! Ndi obufa itie esie emi ama okpon enye ibuot, anam enye atan̄ idem?

Nsa Esther mbon! Enye ama aka iso anam uyo Mordecai emi ekemende enye akama, itịn̄ke inọ baba owo kiet ke imọ idi eyen Jew. N̄ko, ke ini Mordecai ekedide edifiọk ke ẹmọn̄ ẹwot Edidem Ahasuerus, enye ama etịn̄ ọnọ Esther ndien Esther emen eketịn̄ ọnọ edidem, ntre owo ikowotke aba edidem. (Esther 2:20-23) Esther ndisụhọde idem n̄kop item owụt ke enye okosụk ọbọbuọt idem ye Abasi esie. Mme owo mfịn idaha n̄kopitem ke n̄kpọ, edi ẹkam ẹma nsọn̄ibuot. Edi mbon emi ẹnen̄erede ẹbuọt idem ye Abasi ẹsikop item nte Esther okokopde.

Ẹdomo Mbuọtidem Esther

Ẹma ẹmenede ete kiet emi ekekerede Haman itie ke okụre Ahasuerus. Edidem akanam enye edi udiana esie ye akpan owo emi esinọde enye item. Edidem ama akam owụk ewụhọ ete ẹsinụhọ ẹnọ Haman. (Esther 3:1-4) Edi ibet enye emi ama ọsọn̄ Mordecai ndinịm. Enye ama esikop uyo edidem, edi idịghe ke ini uyo edidem atuahade ye ibet Abasi. Bible okot Haman Agagite, emi ọwọrọde ke anaedi enye okoto ubon Agag, edidem Amalek emi Samuel, prọfet Abasi okowotde. (1 Samuel 15:33) Mbon Amalek ẹma ẹbak ibak tutu ẹkabade mme asua Jehovah ẹnyụn̄ ẹsua nditọ Israel. Abasi ama ọdọhọ ẹsobo mmọ ẹfep. * (Deuteronomy 25:19) Ntre, eyen Jew emi amade Abasi akpasasan̄a didie onụhọ ọnọ owo Amalek? Mordecai ikekemeke ndinam utọ n̄kpọ oro. Idem tutu esịm emi, mbon emi ẹnen̄erede ẹbuọt idem ye Abasi ẹsinam se idude ke Utom 5:29, idem ọkpọkọm emi oyom ndida mmọ ibuot. Itien̄wed oro ọdọhọ ete: “Nnyịn inyene ndikop uyo Abasi nte andikara utu ke uyo owo.”

Esịt ama ofụt Haman. Edi enye ekekere ke ndiwot Mordecai ikpọn̄ ekpri akaha. Ntre, enye ama ebiere ndisobo ofụri orụk Mordecai. Enye ama aka ebịne edidem, okosu ata idiọk nsu odori mme Jew. Enye ikasiakke mmọ enyịn̄, edi etịn̄ ikọ ke usụn̄ emi owụtde ke mmọ edi ata mbukpo owo emi “ẹsuanade ẹyọhọ ẹnyụn̄ ẹbaharede ẹda ke otu mme owo.” Enye ama akam etịn̄ se idiọkde ikan emi, ọdọhọ ke mmọ inamke ibet edidem, ntre ke mmọ edi ata idiọk mbon nsọn̄ibuot. Enye ama ọdọhọ ke iyodomo ata ediwak okụk emi edikemde ndida n̄wot kpukpru mme Jew isịn ke itie unịm inyene edidem. * Ahasuerus ama osio n̄kpanuen ufịk idiọn̄ọ esie ọnọ Haman man enye ada efịk idiọn̄ọ ke ewụhọ ekededi emi enye okoyomde ndiwet.—Esther 3:5-10.

Ikebịghike, mme isụn̄utom ẹma ẹwat ke enan̄-mbakara ẹsọsọp ẹdụk kpukpru itụn̄ ye inụk ke ofụri akamba obio ukara oro, ẹtan̄a etop nsobo mme Jew. Kere nte eketiede nsụhọ mme Jew emi ẹkenyọn̄ọde ntan̄mfep ke Babylon, emi ẹkenyụn̄ ẹsụk ẹn̄wanade ndifiak mbọp ibibene Jerusalem, ke ini etop emi ekesịmde mmọ. Eyedi Mordecai ama ekere aban̄a mmọ, ye mme ufan, ye iman esie ke Shushan, ke ini enye okokopde enyene-ndịk etop emi. Ibuot ama oyon̄ enye, enye ama awak ọfọn̄idem esie, esịne ọfọn̄ ntuan̄a onyụn̄ ọduọk ntọn̄ ke ibuot, ndien ọwọrọ aka ufọt obio akatua eyet. Amaedi Haman, ọkpọsọn̄ ntuan̄a mme Jew ye mme ufan mmọ ke Shushan ikedịghe n̄kpọ ndomokiet inọ enye, enye akakam etie esie ye edidem ọn̄wọn̄ n̄kpọ.—Esther 3:12–4:1.

Mordecai ama ọfiọk ke ana isọsọp inam n̄kpọ. Edi nso ke enye edikeme ndinam? Ke ini Esther okopde ke Mordecai ke eseme ye ọfọn̄ ntuan̄a ke idem, enye ọnọ ọfọn̄ ẹsọk Mordecai, edi enye inyịmeke ndibọ. Anaedi enye ama esikere ntak emi Jehovah Abasi akpayakde ẹmen Esther ẹkenọ edidem emi edide okpono ndem ọdọ. Etie nte enye ọtọn̄ọ ndikụt ntak ndien. Mordecai ama ọdọn̄ utom ọnọ Esther, ete enye aka iso edidem ekekpe enye ubọk onyụn̄ anam eben̄e “aban̄a orụk esie.”—Esther 4:4-8.

Enyene ndidi nsia ama eyemede Esther ndikop utọ etop emi. Akanam enye isobode utọ idomo emi. Se enye ọkọbọrọde Mordecai owụt ke idem ama enen̄ede enyek enye. Enye ama eti Mordecai ke owo ekededi emi odụkde ọtọ edidem ke ini edidem mîkotke enye enyene ndikpa. N̄kukụre se ikemede ndinyan̄a owo oro edi edieke edidem anyande esan̄ ubọn̄ gold esie ọnọ enye. Ndi odu se ikpanamde Esther ekere ke edidem ayanyan esan̄ ọnọ imọ, akpan akpan ke ini enye etide se iketịbede inọ Vashti ke ndikesịn ndiyere ikot edidem? Ntre, Esther ama ọdọhọ Mordecai ke esịm usen 30 edidem okokot imọ. Kere ise ata ebe owo nditie ofụri usen 30 ikotke n̄wan esie! Enyene ndidi emi ama anam Esther ekere m̀mê edidem emi esikpụhọrede ekikere ini kiet ekededi mi ke osụk amama imọ. *Esther 4:9-11.

Mordecai ama etịn̄ ikọ ọsọn̄ọ Esther idem. Enye ama etịn̄ ọnọ enye ata nnennen nnennen ete ke edieke enye odopde uyo, ke edinyan̄a oyoto ebiet efen esịm mme Jew. Edi nso ikpanam enye ekere ke owo iditieneke isobo imọ ke ini ẹsobode mme Jew? Imokụt mi ke Mordecai ama enen̄ede ọbuọt idem ye Jehovah emi mîdiyakke ẹsobo ikọt esie, emi mme un̄wọn̄ọ esie mîsikpụhu. (Joshua 23:14) Ekem Mordecai ama obụp Esther ete: “Anie ọfiọk m̀mê afo ekesịm itie ubọn̄ ọnọ utọ ini ntem?” (Esther 4:12-14) Mordecai ama enen̄ede ọbuọt idem ye Jehovah Abasi esie. Ndi nnyịn n̄ko imọbuọt?—Mme N̄ke 3:5, 6.

Mbuọtidem Emi Akande Ndịk N̄kpa

Ini edikem ndien Esther ndika n̄kokụt edidem. Enye ọdọhọ Mordecai ọdọhọ kpukpru mme Jew ẹtiene imọ ẹtre udia onyụn̄ etịn̄ ọkpọ ikọ ifan̄ emi owụtde ata uko ye mbuọtidem—kpa ikọ emi ediwak owo ẹtienede ẹtịn̄ ke ediwak isua idahaemi, ete: ‘N̄kpakpa, yak n̄kpa.’ (Esther 4:15-17) Anaedi enye ama enen̄ede ọbọn̄ akam usen ita emi akan nte enye ekesibọn̄de. Ke akpatre, ini edikem enye ndika iso edidem. Esther esịne ata ediye ọfọn̄ nte ọbọn̄ an̄wan, onyụn̄ anam ofụri se enye ekekeme ndiwọrọ ke usụn̄ emi edide edidem ama okokụt enye, ikemeke ndime. Ekem, enye adaha aka ndikụt edidem.

Esther odụk okụre edidem nte iketịn̄de ke ntọn̄ọ ibuotikọ emi. Nnyịn ikemeke nditịn̄ nte idem ekenyekde enye, m̀mê ibat ini emi enye ọkọbọn̄de akam. Enye odụk okụre edidem onyụn̄ ada okụt Edidem Ahasuerus ko ke ebekpo. Ẹma ẹtịm ẹdiọn̄ enye idet ibuot ye ntan̄ebek ata ediye ediye. Ekeme ndidi enye ama ese edidem iso man ọfiọk m̀mê enye adara imọ m̀mê idarake. Ekpedi edidem ikọsọpke ikụt enye, anaedi idem ama enen̄ede enyek enye. Edi edidem ọsọsọp okụt enye, idem onyụn̄ akpa edidem etieti ndikụt Esther, edi utu ke ndiyat esịt, enye “anyan esan̄ ubọn̄ gold” ọnọ Esther.—Esther 5:1, 2.

Edidem ọnọ Esther utọn̄. Omokụt do nte Esther ọkọsọn̄ọde ada ye Abasi esie onyụn̄ an̄wana ọnọ ikọt esie. Emi edi ata eti uwụtn̄kpọ ọnọ kpukpru mme asan̄autom Abasi ndibuọt idem ye Abasi. Edi utom Esther ikụreke kan̄a! Enye edisan̄a didie inam edidem enịm ke Haman, ata akpan owo emi esinọde enye item, edi ata idiọk ibak? Enye edisan̄a didie inyan̄a ikọt esie? Iyọbọrọ mme mbụme emi ke ini iso.

[Mme Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 4 Mme owo ẹdọhọ ke Ahasuerus ekedi Xerxes I, emi akakarade ofụri Obio Ukara Persia ke n̄kpọ nte isua 2,500 emi ẹkebede.

^ ikp. 24 Ekeme ndidi Haman ekedi kiet ke otu ata akpatre mbon Amalek sia ẹma ẹwot ‘nsụhọ mbon Amalek’ ke eyo Edidem Hezekiah.—1 Chronicle 4:43.

^ ikp. 25 Haman ọkọnọ silver talent 10,000, emi edide ebe biliọn naira duop mfịn. Edieke edide Xerxes I ekedi Ahasuerus, anaedi utọ ediwak okụk emi ama anam enye enyịme se Haman eketịn̄de, sia ekọn̄ emi enye akan̄wan̄ade ye mbon Greece, mbemiso enye ọdọde Esther, ekedi ata ntakurua ọnọ enye.

^ ikp. 28 Ẹkediọn̄ọ Xerxes I nte afai afai owo ikponesịt emi esikpụhọrede ekikere ini kiet ekededi. Ewetmbụk eset eyen Greece emi ekerede Herodotus ama ewet aban̄a ndusụk ekọn̄ emi Xerxes akan̄wanade ye Greece. Xerxes ọkọdọhọ ẹsịn ebọp Hellespont. Edi ke ini oyobio okowụride ebọp oro, Xerxes ama ọdọhọ ẹdịghi kpukpru mme esịn-ebọp oro ibuot onyụn̄ ọdọhọ ikọt esie ẹda ikpa ẹkemia akpa Hellespont oro ke adan̄aemi mmọ eken ẹsụn̄ide enye. Kpa ini oro ke owo inyene kiet ekekpe enye ubọk ete okûsịn eyen imọ ke ekọn̄, Xerxes ama ọdọhọ ẹsịbe eyen oro iba man mbon en̄wen ẹkpekpep n̄kpọ.

[Ndise ke page 19]

Mordecai ama enyene eti ntak ndikop inemesịt mban̄a Esther

[Ndise ke page 20]

Esther ama ọfiọk ke nsụhọdeidem ye eti ibuot ẹfọn ẹkan uyai

[Mme ndise ke page 22, 23]

Esther ama anam n̄kpọ man anyan̄a ikọt Abasi, ikereke n̄kpa