Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Anden del

Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Anden del

Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Anden del

Hvad kileskrifttavlerne i virkeligheden viser

Dette er den anden af to artikler i to på hinanden følgende udgaver af Vagttårnet. De behandler spørgsmål vedrørende tidspunktet for babyloniernes ødelæggelse af Jerusalem. Artiklerne giver nogle velunderbyggede og bibelsk begrundede svar på spørgsmål som nogle læsere har stillet.

Første del fastslog følgende:

▪ Verdslige historikere siger at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t. *

▪ Bibelens kronologi viser at ødelæggelsen fandt sted i 607 f.v.t.

▪ De verdslige historikeres konklusion er baseret på de klassiske historikeres skrifter og Ptolemaios’ kanon.

▪ Nogle af de klassiske historikeres skrifter indeholder væsentlige fejl, og informationerne stemmer ikke altid overens med oplysningerne på kileskrifttavlerne. *

BIBELEN siger at de jødiske fanger ville blive ført i landflygtighed i Babylon „for at Herrens ord ved Jeremias kunne gå i opfyldelse . . . til der var gået halvfjerds år“. Hvornår blev de givet fri? „I perserkongen Kyros’ første regeringsår.“ (2 Krønikebog 36:21, 22, da. aut.) Bibelhistorien og den verdslige historie er enige om at landflygtigheden i Babylon endte efter at Kyros havde underlagt sig Babylonien og givet jøderne fri, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem i 537 f.v.t. Eftersom Bibelen udtrykkeligt siger at landflygtigheden varede 70 år, må den være begyndt i 607 f.v.t.

De fleste forskere hævder imidlertid at Jerusalems ødelæggelse fandt sted i 587 f.v.t., og i så fald kan landflygtigheden kun have varet 50 år. Hvordan kommer forskerne til den konklusion? De baserer deres udregning på gamle kileskriftoptegnelser som giver detaljerede oplysninger om Nebukadnezar II og hans efterfølgere.1 Mange af disse tekster er skrevet af mænd som levede på eller i nærheden af det tidspunkt hvor Jerusalem blev ødelagt. Men hvor pålidelige er de beregninger som peger på året 587 f.v.t.? Hvad viser kileskrifttavlerne i virkeligheden?

Lad os for at få svar på de spørgsmål se på tre kategorier af kilder som forskerne ofte sætter deres lid til: (1) De babyloniske krøniker, (2) forretningstavler og (3) tavler med oplysninger af astronomisk art.

De babyloniske krøniker

Hvad består de af? De babyloniske krøniker består af en række lertavler med tekst som beskriver større begivenheder i den babyloniske historie.2

Hvad siger eksperterne? R.H. Sack, en autoritet når det gælder kileskrifttavler, siger at de babyloniske krøniker er et ufuldstændigt vidnesbyrd om vigtige begivenheder. * Han skriver at historikerne må undersøge „sekundære kilder . . . i håb om at kunne fastslå hvad der i virkeligheden skete“.

Hvad viser kileskrifttavlerne? Der er huller i de babyloniske krønikers historiske beretning.3 (Se  rammen nedenfor). Derfor kan man med rette spørge: Hvor pålidelige er de konklusioner man kan drage på baggrund af så ufuldstændige historiske vidnesbyrd?

Forretningstavler

Hvad består de af? De fleste forretningstavler fra den nybabyloniske periode er af juridisk art (kvitteringer m.m.). På tavlerne er angivet dag, måned og år i den siddende konges regeringstid. Eksempelvis står der på en lertavle at transaktionen foregik i „nisan måned, på den 27. dag i kong Nebukadrezar [Nebukadrezar er identisk med Nebukadnezar II] af Babylons 11. år“.4

Når kongen døde eller blev afsat, og en ny konge kom på tronen, betragtede man de resterende måneder i den gamle konges regeringsår som den nye herskers tiltrædelsesår. *5 Overgangen fra den ene konge til den næste fandt med andre ord sted i det samme babyloniske kalenderår. Lertavler fra den nye konges tiltrædelsesår burde altså rent logisk dateres til månederne efter den forrige konges sidste regeringsmåned.

Hvad siger eksperterne? R.H. Sack har undersøgt mange forretningstavler fra den nybabyloniske periode. I 1972 skrev han at nye, ikke tidligere offentliggjorte tekster fra British Museum som han fik stillet til rådighed, „fuldstændig kuldkastede“ de tidligere konklusioner vedrørende overgangen fra Nebukadnezar II’s regeringstid til hans søn Amel-Marduks styre (Amel-Marduk er identisk med Evil-Merodak).6 På hvilken måde? R.H. Sack vidste at der fandtes lertavler som viste at Nebukadnezar II stadig regerede i den sjette måned i sit sidste år (hans 43. regeringsår). Men disse kileskrifttavler som man for nylig havde tydet, og som var fra den følgende konges, Amel-Marduks, tiltrædelsesår, var dateret til den fjerde og femte måned i det man tidligere havde antaget var det samme år.7 Det var tydeligt at der var en uoverensstemmelse.

Hvad viser forretningstavlerne? Og der er flere uoverensstemmelser når det gælder overgangen fra den ene konge til den næste. Ét forretningsdokument viser for eksempel at Nebukadnezar II stadig regerede i den tiende måned — seks måneder efter at hans efterfølger formodes at have påbegyndt sin regeringsperiode.8 En lignende uoverensstemmelse forekommer i forbindelse med overgangen fra Amel-Marduk til hans efterfølger, Neriglissar.9

Hvorfor er disse uoverensstemmelser bemærkelsesværdige? Som tidligere nævnt tyder ’huller’ i de babyloniske krønikers historiske beretning på at vi ikke har et fortløbende kronologisk vidnesbyrd.10 Kunne andre herskere have haft magten i en periode imellem disse konger? I så fald skal den nybabyloniske periode forlænges med nogle år. Derfor giver hverken de babyloniske krøniker eller forretningstavlerne et tilstrækkeligt grundlag for at man med sikkerhed kan fastslå at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t. *

Tavler med oplysninger af astronomisk art

Hvad består de af? Der er tale om kileskrifttavler som beskriver himmellegemers (solens, månens, planeternes og stjernernes) position, og som samtidig indeholder oplysninger af historisk art, for eksempel en bestemt konges regeringsår. Den astronomiske dagbog der ses herunder, fortæller eksempelvis om en måneformørkelse som indtraf i den første måned i det første år af kong Mukin-zeris regeringstid.11

Hvad siger eksperterne? Eksperterne er enige om at babylonierne havde udarbejdet omfattende tabeller og lister som de benyttede til at forudsige hvornår der højst sandsynligt ville forekomme måneformørkelser.12

Men kunne babylonierne gå tilbage i tiden og regne ud hvornår der tidligere havde været måneformørkelser? Professor John Steele siger: „Det er muligt at nogle af de tidligste forudsigelser er fremsat ved at man ved hjælp af listerne regnede tilbage i tiden i forhold til det tidspunkt hvor teksten blev udarbejdet.“ (Kursiveret af os).13 Professor David Brown, som mener at de astronomiske dagbøger omfattede forudsigelser som var blevet udarbejdet kort før de omtalte begivenheder, anerkender at det er tænkeligt at nogle af disse forudsigelser var „beregninger tilbage i tiden foretaget af skrivere i det fjerde og senere århundreder f.v.t.“14 Hvis der er tale om den slags udregninger, kan man næppe betragte dem som fuldstændig pålidelige medmindre de bekræftes af andre vidnesbyrd.

Og hvis en formørkelse virkelig indtraf på et bestemt tidspunkt, er det så en garanti for at de historiske begivenheder som forfatteren af den pågældende kileskrifttekst henregner til det år, rent faktisk skete på det tidspunkt? Ikke nødvendigvis. R.J. van der Spek, der er professor i oldtidshistorie ved universitetet i Amsterdam, forklarer: „Forfatterne var astrologer, ikke historikere.“ Han beskriver de oplysninger der bliver givet i de afsnit af tavlerne der indeholder historiske data, som „mere eller mindre tilfældige“, og siger advarende at den slags historiske informationer ’skal bruges med forsigtighed’.15

Hvad viser kileskrifttavlerne? Lad os se på den lertavle der kaldes VAT 4956. Den første linje på denne lertavle lyder: „Kong Nebukadnezar af Babylons 37. år.“16 Derefter følger en detaljeret beskrivelse af månens og nogle af planeternes stilling i forhold til forskellige stjerner og stjernebilleder. Der omtales også en måneformørkelse. Forskerne siger at alle de beskrevne astronomiske forhold indtraf i 568/567 f.v.t. Ifølge deres opfattelse betyder det at kong Nebukadnezar II’s 18. regeringsår — det år han ødelagde Jerusalem — må have været 587 f.v.t. Men peger ovennævnte astronomiske forhold alene og uigendriveligt på 568/567 f.v.t.?

Lertavlen nævner at der ifølge beregningerne var en måneformørkelse den 15. dag i den tredje babyloniske måned, simanu. Det er rigtigt at der i 568 f.v.t. indtraf en måneformørkelse i denne måned (den 4. juli ifølge den julianske kalender). Men der var også en måneformørkelse 20 år tidligere, den 15. juli 588 f.v.t.17

Hvis 588 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, må hans 18. regeringsår have været 607 f.v.t. — netop det årstal Bibelens kronologi peger på som året for Jerusalems ødelæggelse! (Se  tidslinjen nederst på siden). Men giver VAT 4956 os yderligere vidnesbyrd som peger på året 607 f.v.t.?

Ud over førnævnte måneformørkelse beskriver denne lertavle 13 måneobservationer og 15 planetobservationer. Observationerne angiver månens og planeternes stilling i forhold til visse stjerner eller stjernebilleder.18 Der er også angivet otte tidsintervaller mellem solens og månens opgang og nedgang.18a

Eftersom månepositionerne kan tillægges størst troværdighed, har forskerne omhyggeligt undersøgt de 13 måneobservationer som VAT 4956 beskriver. De har analyseret de foreliggende data ved hjælp af et computerprogram der kan vise himmellegemernes position på en bestemt dato i fortiden.19 Hvad viste deres undersøgelse? Den afslørede at ikke alle måneobservationerne passede til 568/567 f.v.t., hvorimod samtlige 13 observationer passede til 588/587 f.v.t., 20 år tidligere.

Et af de steder hvor måneobservationerne passer endnu bedre til 588 f.v.t. end til 568 f.v.t., er vist på den del af VAT 4956 som kan ses på disse sider. I linje 3 på denne lertavle står der at månen befandt sig i en bestemt position „om aftenen den 9. [nisanu]“. Men de forskere som daterede begivenheden til 568 f.v.t. (astronomisk -567), var klar over at månen i det år befandt sig i den position „den 8. nisanu, ikke den 9. nisanu“. For at støtte dateringen af lertavlen til 568 f.v.t. påstod de at skriveren ved en fejl havde skrevet „9“ i stedet for „8“.20 Men beskrivelsen af månens position i linje 3 passer nøjagtigt til dens position den 9. nisanu 588 f.v.t.21

Det står altså klart at mange af de astronomiske data fra VAT 4956 passer på året 588 f.v.t., hvilket indikerer at dette år var Nebukadnezar II’s 37. år. Dette støtter den opfattelse at 607 f.v.t. var det år Jerusalem blev ødelagt — nøjagtigt som Bibelen viser.

Hvorfor stole på Bibelen?

På nuværende tidspunkt mener hovedparten af de sekulære historikere at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t. Bibelskribenterne Jeremias og Daniel giver imidlertid klart udtryk for at jøderne var i landflygtighed i 70 år, ikke 50 år. (Jeremias 25:1, 2, 11; 29:10; Daniel 9:2) Deres udtalelser tyder stærkt på at Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t. Som ovennævnte vidnesbyrd viser, støttes denne konklusion i nogen grad af den verdslige historie.

Sekulære autoriteter har gentagne gange sat spørgsmålstegn ved Bibelens nøjagtighed. Men efterhånden som flere vidnesbyrd er dukket op, har Bibelens beretning den ene gang efter den anden vist sig at være pålidelig. * De der stoler på Bibelen, har god grund til at gøre det. De baserer deres synspunkt på beviser for at Bibelen har talt sandt historisk, videnskabeligt og profetisk. Disse vidnesbyrd har overbevist dem om at de kan have tillid til at det er sandt når Bibelen hævder at den er Guds inspirerede ord. (2 Timoteus 3:16) Hvorfor ikke selv undersøge vidnesbyrdene? Måske vil du komme til den samme konklusion.

[Fodnoter]

^ par. 5 Årstal kan angives på flere forskellige måder. Forkortelsen f.v.t. betyder i denne artikel „før vor tidsregning“.

^ par. 14 Bemærk: Ingen af de sekulære eksperter som er citeret i denne artikel, siger at Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t.

^ par. 18 En konges tiltrædelsesår blev ikke talt med når man angav hvor mange år han regerede; tiltrædelsesåret refererede til de resterende måneder af kalenderåret indtil den nye konge officielt kom på tronen, hvilket skete i begyndelsen af det følgende kalenderår.

^ par. 21 Der findes forretningstavler fra hvert eneste af de år man traditionelt betragter som hørende til de nybabyloniske kongers tid. Når man lægger disse kongers regeringstider sammen og regner bagud fra den sidste nybabyloniske konge, Nabonid, når man til den konklusion at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t. Men denne dateringsmetode kan kun bruges hvis hver eneste konges regeringsperiode følger umiddelbart efter den forrige konges.

^ par. 36 Eksempler på dette findes i kapitel 4 og 5 i bogen Bibelen — Guds ord eller menneskers?, udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/Oversigt på side 23]

 (Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

DE BABYLONISKE KRØNIKER — EN HISTORISK BERETNING MED STORE ’HULLER’

De babyloniske krøniker dækker kun 35 af de 88 år som man almindeligvis antager at den nybabyloniske periode strækker sig over.

ÅR DER IKKE ER OMTALT I KRØNIKERNE

ÅR DER ER OMTALT I KRØNIKERNE

BM 21901

BM 21946

BM 35382

DEN NYBABYLONISKE PERIODE

PERSERE

Nabopolassar

Nebukadnezar II

Amel-Marduk

Nabonid

Neriglissar

Labashi-Marduk

BM 25127

BM 22047

BM 25124

[Kildeangivelser]

BM 21901 og BM 35382: Foto taget med tilladelse fra British Museum; BM 21946: Copyright British Museum; BM 22047, 25124, 25127: © The Trustees of the British Museum

[Ramme/Illustration på side 24]

DEN ASTRONOMISKE DAGBOG BM 32238

Denne lertavle beskriver flere måneformørkelser, men tavlen blev ikke færdiggjort før den sidste af dem var indtruffet, hvilket skete omring 400 år efter den første af formørkelserne. Eftersom skriveren ikke selv har været vidne til alle begivenhederne, har han muligvis benyttet sig af matematiske udregninger for at fastslå hvornår de tidligere formørkelser fandt sted. Medmindre der findes andre vidnesbyrd der bekræfter hans konklusioner, kan sådanne udregninger næppe betragtes som en kilde til pålidelige kronologiske oplysninger.

[Kildeangivelse]

© The Trustees of the British Museum

[Ramme/Illustrationer på side 26, 27]

HVAD SIGER VAT 4956 I VIRKELIGHEDEN?

Hvorfor er der tvivl om det spørgsmål? I den tredje linje på denne lertavle står der at månen „om aftenen den 9.“ i den første måned (nisanu/nisan) „stod 1 alen foran ß Virginis“. Men i 1915 skrev Neugebauer og Weidner om året 568 f.v.t. (det år der ville indikere at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t.) at „månen [i dette år] stod 1 alen foran denne stjerne den 8. nisan, ikke den 9. nisan“. (Kursiveret af os). Derimod passede denne beskrivelse af månens position nøjagtigt med dens position den 9. nisan 588 f.v.t., det årstal der tyder på at Jerusalem blev ødelagt i 607 f.v.t.

Skal der stå den 8. eller den 9.?

(1) Som det fremgår af hosstående fotografi og forstørrelse, kan man tydeligt se det akkadiske symbol for tallet 9.

(2) I translitterationen af denne kileskrifttekst ændrede Neugebauer og Weidner tallet „9“ til tallet „8“.

(3) Kun fodnoten viser at der stod „9“ i den oprindelige tekst.

(4) Selv i deres tyske oversættelse af teksten skrev de „8“.

(5) I 1988 publicerede Sachs og Hunger teksten som den i virkeligheden står, med tallet „9“.

(6) Ikke desto mindre bevarede de ændringen i deres engelske oversættelse og sagde at man fejlagtigt havde skrevet „9“ i stedet for „8“.

[Kildeangivelse]

bpk/​Vorderasiatisches Museum, SMB/​Olaf M. Teßmer

[Ramme på side 28]

Noter til „Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Anden del“

1. Kileskrift skrives med kileformede tegn. Den blev frembragt ved at en skriver ved hjælp af en griffel med en skarp, kileformet spids prentede forskellige tegn på tavler af fugtigt ler.

2. Assyrian and Babylonian Chronicles af A.K. Grayson, udgivet 1975, genoptrykt 2000, side 8.

3. Den nybabyloniske periode begyndte i det syvende århundrede f.v.t., da det kaldæiske dynasti af konger herskede over det babyloniske verdensrige. Den første hersker var Nabopolassar, Nebukadnezar II’s far. Perioden sluttede da den sidste konge, Nabonid, blev omstyrtet af perserkongen Kyros i 539 f.v.t.

4. Neo-Babylonian Business and Administrative Documents af Ellen Whitley Moore, udgivet 1935, side 33.

5. Archimedes, Volume 4, New Studies in the History and Philosophy of Science and Technology, „Observations and Predictions of Eclipse Times by Early Astronomers“ af John M. Steele, udgivet 2000, side 36.

6. Amel-Marduk 562-560 B.C.— A Study Based on Cuneiform, Old Testament, Greek, Latin and Rabbinical Sources. With Plates, af Ronald H. Sack, udgivet 1972, side 3.

7. Lertavlerne BM 80920 og BM 58872 er dateret til den fjerde og femte måned i Evil-Merodaks (Amel-Marduks) tiltrædelsesår. Teksten blev udgivet af Sack i Amel-Marduk 562-560 B.C.— A Study Based on Cuneiform, Old Testament, Greek, Latin and Rabbinical Sources. With Plates, side 3, 90, 106.

8. Lertavlen BM 55806 på British Museum er dateret til den tiende måned i kong Nebukadnezar II’s 43. år.

9. Lertavlerne BM 75106 og BM 61325 er dateret til den syvende og den tiende måned i det der betragtes som det sidste (andet) af kong Evil-Merodaks (Amel-Marduks) regeringsår. Lertavlen BM 75489 er imidlertid dateret til den anden måned i hans efterfølger Neriglissars tiltrædelsesår. — Catalogue of the Babylonian Tablets in the British Museum, Volume VIII, (Tablets From Sippar 3) af Erle Leichty, J.J. Finkelstein og C.B.F. Walker, udgivet 1988, side 25, 35.

Catalogue of the Babylonian Tablets in the British Museum, Volume VII, (Tablets From Sippar 2) af Erle Leichty og A.K. Grayson, udgivet 1987, side 36.

Neriglissar — King of Babylon af Ronald H. Sack, udgivet 1994, side 232. Måneden på lertavlen er ajjaru (den anden måned).

10. Neriglissar kan bruges som eksempel. En kongelig inskription om ham siger at han var „søn af Bêl-shum-ishkun“, „Babylons konge“. (Kursiveret af os). En anden inskription kalder Bêl-shum-ishkun den „vise fyrste“. Det ord der er gengivet med „fyrste“, rubû, er en titel der også kan betyde „konge, hersker“. Eftersom der tydeligvis er et misforhold mellem Neriglissars og hans forgængers, Amel-Marduks (Evil-Merodaks), regeringstider, kunne forklaringen måske være at denne „Babylons konge“, Bêl-shum-ishkun, har regeret i en periode imellem de to. Professor R.P. Dougherty erkender at „vidnesbyrdene om Neriglissars fornemme herkomst ikke kan tilsidesættes“. — Nabonidus and Belshazzar — A Study of the Closing Events of the Neo-Babylonian Empire af Raymond P. Dougherty, udgivet 1929, side 61.

11. Astronomical Diaries and Related Texts From Babylonia, Volume V, redigeret af Hermann Hunger, udgivet 2001, side 2-3.

12. Journal of Cuneiform Studies, Volume 2, nr. 4, 1948, „A Classification of the Babylonian Astronomical Tablets of the Seleucid Period“, af A. Sachs, side 282-283.

13. Astronomical Diaries and Related Texts From Babylonia, Volume V, side 391.

14. Mesopotamian Planetary Astronomy-Astrology af David Brown, udgivet 2000, side 164, 201-202.

15. Bibliotheca Orientalis, L N° 1/2 (betyder: Volume 50, nr. 1 og 2), januar-marts 1993, „The Astronomical Diaries as a Source for Achaemenid and Seleucid History“ af R.J. van der Spek, side 94, 102.

16. Astronomical Diaries and Related Texts From Babylonia, Volume I, af Abraham J. Sachs, fuldført og redigeret af Hermann Hunger, udgivet 1988, side 47.

17. Babylonian Eclipse Observations From 750 BC to 1 BC af Peter J. Huber og Salvo De Meis, udgivet 2004, side 186. Ifølge VAT 4956 indtraf denne måneformørkelse den 15. i den tredje babyloniske måned, hvilket tyder på at måneden simanu begyndte 15 dage tidligere. Hvis formørkelsen indtraf den 15. juli 588 f.v.t. ifølge den julianske kalender, ville den første dag i simanu være den 30. juni/1. juli 588 f.v.t. I så fald ville den første babyloniske måned (nisanu) — og dermed det nye år — være begyndt to måneder før, den 2.-3. maj. Normalt ville året hvor denne måneformørkelse indtraf, være begyndt den 3.-4. april, men VAT 4956 siger i linje 6 at en ekstra måned (skudmåned) blev indføjet efter den tolvte (sidste) måned (addaru) i det foregående år. (På lertavlen står der: „den 8. i måned XII2 [trettende måned]“). Det nye år ville derfor i virkeligheden først begynde den 2.-3. maj. Datoen for denne måneformørkelse i 588 f.v.t. passer altså fint med lertavlens oplysninger.

18. Ifølge Berichte über die Verhandlungen der Königl. Sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig (Referater af Det Kongelige Saksiske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Leipzig), bind 67, 1. maj 1915, i artiklen „Ein astronomischer Beobachtungstext aus dem 37. Jahre Nebukadnezars II“ (En tekst vedrørende astronomiske observationer fra Nebukadnezar II’s 37. år) af Paul V. Neugebauer og Ernst F. Weidner, side 67-76, er der omtalt 13 måneobservationer hvor månen beskrives i forhold til en bestemt stjerne eller et bestemt stjernebillede. Der er også nævnt 15 planetobservationer. (Side 72-76) Kileskrifttegnet for månen står klart og utvetydigt, men nogle af tegnene for planeternes navne og positioner er utydelige. (Mesopotamian Planetary Astronomy — Astrology af David Brown, udgivet 2000, side 53-57). Planetobservationerne er derfor genstand for debat og for mange forskellige fortolkninger. Eftersom det er nemt at spore månens bane og faser tilbage i tiden, kan positionerne for de andre himmellegemer der er nævnt på VAT 4956 i forbindelse med månen, med nogenlunde sikkerhed identificeres og dateres.

18a. Disse tidsintervaller („månetreere“) er målinger af tiden fra for eksempel solnedgang til månenedgang den første dag i måneden og to gange senere i løbet af måneden. Forskere har forbundet sådanne tidsmålinger med datoer på kalenderen. („The Earliest Datable Observation of the Aurora Borealis“ af F.R. Stephenson og David M. Willis i Under One Sky — Astronomy and Mathematics in the Ancient Near East, redigeret af John M. Steele og Annette Imhausen, udgivet 2002, side 420-428). Fortidens observatører brugte en eller anden form for ur for at måle længden af disse perioder. Men sådanne målinger var ikke pålidelige. (Archimedes, Volume 4, New Studies in the History and Philosophy of Science and Technology, „Observations and Predictions of Eclipse Times by Early Astronomers“ af John M. Steele, udgivet 2000, side 65-66). Beregninger af månens position i forhold til andre himmellegemer kunne derimod foretages med større sikkerhed.

19. Denne undersøgelse blev foretaget ved hjælp af det astronomiske softwareprogram der kaldes TheSky6™. Derudover supplerede man undersøgelsen ved at bruge det omfattende gratis computerprogram Cartes du Ciel/Sky Charts (CDC) og en dato-omregner stillet til rådighed af U.S. Naval Observatory. Eftersom kileskrifttegnene for mange af planeternes positioner er genstand for debat og kan fortolkes på adskillige måder, gjorde man i denne undersøgelse ikke brug af planetpositionerne for at fastslå hvilket år denne astronomiske dagbog sigtede til.

20. Berichte über die Verhandlungen der Königl. Sächsischen Gesellschaft der Wissenschaften zu Leipzig (Referater af Det Kongelige Saksiske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i Leipzig), bind 67, 1. maj 1915, „Ein astronomischer Beobachtungstext aus dem 37. Jahre Nebukadnezars II, (– 567/66)“ (En tekst vedrørende astronomiske observationer fra Nebukadnezar II’s 37. år) af Paul V. Neugebauer og Ernst F. Weidner, side 41.

21. På VAT 4956 står der i den tredje linje: „Månen stod 1 alen [eller 2 grader] foran ß Virginis.“ Den tidligere omtalte undersøgelse konkluderede at månen den 9. nisanu befandt sig 2°04ʹ foran og 0° under stjernen ß Virginis. Det blev betragtet som en perfekt matchning.

[Oversigt på side 25]

 (Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

HVILKET ÅR BLEV JERUSALEM ØDELAGT IFØLGE VAT 4956 — 587 f.v.t. eller 607 f.v.t.?

◼ Denne lertavle beskriver nogle fænomener af astronomisk art som indtraf i kong Nebukadnezar II’s 37. regeringsår.

◼ Nebukadnezar II ødelagde Jerusalem i sit 18. regeringsår. — Jeremias 32:1.

Hvis 568 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, blev Jerusalem ødelagt i 587 f.v.t.

610 f.v.t.

600

590

580

570

560

Hvis 588 f.v.t. var Nebukadnezar II’s 37. regeringsår, blev Jerusalem ødelagt i 607 f.v.t., det år der stemmer med Bibelens kronologi.

◼ VAT 4956 peger mere overbevisende på 607 f.v.t. end på 587 f.v.t.

[Kildeangivelse på side 22]

Foto taget med tilladelse af British Museum