Bibelen forandrer folks liv

HVORDAN fandt en ung kvinde der havde haft en tragisk barndom, virkelig mening med livet? Hvad fik en voldelig politisk oprører til at blive en fredsommelig kristen forkynder? Find svarene i disse beretninger.

„Jeg søgte desperat efter varme og kærlighed.“ — INNA LESJNINA

FØDT: 1981

FØDESTED: RUSLAND

FORTID: TRAGISK BARNDOM

MIN BAGGRUND: Jeg er født døv, og mine forældre er også døve. De første seks år af mit liv havde jeg det godt, men så blev mine forældre skilt. Selvom jeg ikke var ret gammel, forstod jeg godt hvad skilsmisse betød, og jeg var dybt fortvivlet. Min far og min storebror blev boende i Tróitsk, mens min mor flyttede til Tjeljábinsk og tog mig med. Senere giftede hun sig igen. Min stedfar var alkoholiker og var ofte voldelig over for min mor og mig.

I 1993 druknede min storebror, som jeg holdt så meget af. Ulykken var et stort chok for vores familie. Min mor gav sig til at drikke og begyndte at behandle mig dårligt ligesom min stedfar, og det fik mig til at lede efter et bedre liv. Jeg søgte desperat efter varme og kærlighed. For at finde trøst kom jeg i forskellige kirker, men uden resultat.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg var 13 år, gengav en skolekammerat som var et af Jehovas Vidner, nogle beretninger fra Bibelen for mig. Jeg kunne godt lide at høre om bibelske personer som Noa og Job, der tjente Gud til trods for svære omstændigheder. Inden længe studerede jeg Bibelen sammen med Jehovas Vidner og kom til deres møder.

Studiet af Bibelen åbnede mine øjne for mange skønne ting. Jeg blev bevæget over at få at vide at Gud har et navn. (Salme 83:18) Det gjorde indtryk på mig at se hvor nøjagtigt Bibelen har forudsagt forholdene i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Og jeg blev begejstret over at lære om opstandelseshåbet. Tænk — jeg ville få min bror at se igen! — Johannes 5:28, 29.

Men ikke alle delte min glæde. Min mor og min stedfar var fjendtligt indstillet over for Jehovas Vidner og prøvede at presse mig til at  holde op med at studere Bibelen. Men jeg elskede det jeg lærte, og intet skulle standse mig.

Det var ikke let for mig at klare modstanden fra min familie. Jeg fik igen et chok da min lillebror, som plejede at tage med mig til Jehovas Vidners møder, også druknede. Men Vidnerne var der altid for mig. Blandt dem fandt jeg den varme og kærlighed jeg altid havde længtes efter. Jeg vidste at dette måtte være den sande tro. I 1996 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: I de sidste seks år har jeg været gift med en vidunderlig mand der hedder Dmítrij. Sammen tjener vi på Jehovas Vidners afdelingskontor i Sankt Petersborg. Mine forældre er efterhånden blevet mildere stemt over for min tro.

Hvor er jeg taknemmelig for at kende Jehova! At tjene ham har givet mit liv virkelig mening.

’Jeg grublede over mange spørgsmål.’ — RAUDEL RODRÍGUEZ RODRÍGUEZ

FØDT: 1959

FØDESTED: CUBA

FORTID: POLITISK OPRØRER

MIN BAGGRUND: Jeg blev født i Havana, Cuba, i et fattigt kvarter hvor gadeslagsmål var almindelige. Mens jeg voksede op, fik jeg større og større interesse i judo og andre former for kampsport.

Jeg var dygtig i skolen, og mine forældre opfordrede mig til at gå på universitetet. Under mine studier fik jeg efterhånden den opfattelse at det politiske system i mit land burde ændres, og jeg besluttede at  gøre oprør. Sammen med en medstuderende overfaldt jeg en politibetjent for at få fat i hans pistol. Under kampen fik betjenten nogle alvorlige kvæstelser i hovedet. Min kammerat og jeg blev sat i fængsel for overfaldet og dømt til døden ved skydning. Jeg var kun 20 år gammel og stod nu over for døden!

Mens jeg var alene i min fængselscelle, øvede jeg mig på hvordan jeg ville optræde ved henrettelsen. Jeg ville ikke vise nogen form for frygt. Men samtidig grublede jeg over mange spørgsmål. Jeg tænkte: ’Hvorfor er der så meget uretfærdighed i verden? Er der ikke andet end dette liv?’

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Efter et stykke tid blev vores dødsdom ændret til en dom på 30 års fængsel. Det var på dette tidspunkt jeg mødte nogle Jehovas Vidner som var i fængsel på grund af deres tro. Deres modige men alligevel fredelige opførsel gjorde indtryk på mig. De var fængslet med urette, men de var hverken vrede eller bitre.

Vidnerne lærte mig at Gud har en hensigt med os mennesker. Ud fra Bibelen viste de mig at han vil forvandle jorden til et paradis hvor der ikke vil være kriminalitet eller uretfærdighed. Jeg lærte at jorden vil blive fyldt med gode mennesker som vil få mulighed for at leve evigt under fuldkomne forhold. — Salme 37:29.

Jeg kunne godt lide det jeg lærte af de medfanger der var Jehovas Vidner, men min personlighed havde ikke ret meget tilfælles med deres. Jeg mente at det ville være umuligt for mig at være politisk neutral og at vende den anden kind til. Derfor besluttede jeg at læse Bibelen på egen hånd. Da jeg var færdig med det, indså jeg at Jehovas Vidner er de eneste der opfører sig ligesom de første kristne.

Ud fra studiet af Bibelen vidste jeg at jeg måtte foretage nogle drastiske forandringer i mit liv. For eksempel måtte jeg ændre mit sprog, for jeg brugte en stadig strøm af bandeord. Desuden måtte jeg holde op med at ryge. Jeg måtte også holde op med at tage parti i politiske spørgsmål. Det var ikke nemt at foretage disse forandringer, men med Jehovas hjælp lykkedes det lidt efter lidt.

Noget af det der faldt mig sværest, var at lære at styre mit temperament. Jeg beder stadig om selvbeherskelse på det område. Et af de skriftsteder der har været en stor hjælp for mig, er Ordsprogene 16:32, hvor der står: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“

I 1991 blev jeg døbt som et af Jehovas Vidner. Dåben foregik i en vandtønde i fængselet. Året efter blev nogle af os fanger løsladt og sendt til Spanien fordi vi havde slægtninge der. Så snart jeg var ankommet til Spanien, begyndte jeg at overvære Jehovas Vidners møder. Vidnerne tog imod mig som om jeg havde hørt til iblandt dem i årevis, og de hjalp mig til at starte på en frisk.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jeg er en lykkelig mand og tjener nu Gud sammen med min kone og vores døtre. Jeg har den glæde at bruge det meste af min tid på at hjælpe andre til at lære Bibelen at kende. Somme tider tænker jeg tilbage på den unge mand som stod over for at blive henrettet, og jeg er taknemmelig for alt det jeg har fået siden da. Ikke alene har jeg beholdt livet, men jeg har også et håb. Jeg glæder mig til det lovede paradis — til den tid hvor retfærdigheden vil råde, og hvor ’døden ikke skal være mere’. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Tekstcitat på side 19]

„Jeg blev bevæget over at få at vide at Gud har et navn“

[Illustration på side 20]

Min mand og jeg er glade for at vise andre døve nogle publikationer på tegnsprog