Skip to content

Skip to table of contents

A Remera el Kristiano a Mengull er a Tekingel a Dios

A Remera el Kristiano a Mengull er a Tekingel a Dios

A Remera el Kristiano a Mengull er a Tekingel a Dios

“A tekingem a klemerang.”​—JOHANES 17:17.

MOMTAB AIKA EL MEKLOU EL TEKOI:

Ngerang a mle klekakerous er sel miting el mla er ngii er a Jerusalem er a rak er a 49 me aike el miting er a klechelid el mlo er ngii er a uriul?

Te rua techang a rebebil er tirke milsebechakl er a Tekingel a Dios er a uriul er a taem er a rechapostol?

Ngera el rolel a omesubel a Biblia a luluusbech er ngii a reblak a rengrir el Kristiano er a ulebengelel a rak er a 1800, e ngera me ngkmal mle ungil?

1. Sera omkot el mengedecheduch er a Resioning er a Jehovah, e ngera el klou a ultutelel el tekoi a omultebengii el kirir?

 KA MOLATK er sera omkot el mengedecheduch er a ta er a Resioning er a Jehovah. Ngera el tekoi a dirkak mobes er ngii el kirel? A rebetok a mo onger el kmo, ‘Ak miltebengii el kmo ngika el Sioning a uluusbech er a Biblia el onger a rokui el kerik.’ Ngmera el mlo dmeu a rengud el mo medengelii a moktek er a Dios el kirel tia el chutem, me a ngera mo duubech sel demad, me a ngera omelatk el kirir a rebetik er a rengud el mla mad!

2. Ngera bebil er a uchul me ke mlo oba omereng el saul el kirel a Biblia?

2 Sera dolemolem el mesuub, e kede mlo medengei el kmo a Biblia a diak di longer a kerid el kirel a klengar me a kodall me a omelatk er a ngar medad el taem e lemerekong. Kede bai mlo oba omereng el saul el kmo a Biblia a kmal ngar er ngii a usbechel er a klengar er kid. A ulekrael er ngii a mla ngosuterir a rechad, me tirke el oltirakl er ngii a mo oldeu a rengrir er a ungil el klengar. (Monguiu er a Psalm 1:1-3.) A remera el Kristiano a mle blechoel el oumerang el kmo a Biblia a “diak le ua ltikingel a chad, e ngmeral tikingel a Dios.” (1 Thesalonika 2:13) Me a bo domes er a kedeb el omesodel a reksi, e ngmo ngosukid el mesang a klekakerous er tirke el mera el mengull er a Tekingel a Dios me a rediak longull er ngii.

A MERINGEL EL TEKOI A MLA MESMECHOKL

3. Ngera el tekoi a mle sebechel el tomellii a kltarreng er a Rekristiano er a kot el dart el rak, el mle sebechel el mo uchul a ngera el chetituokel el tekoi?

3 Ngar er aike el 13 el rak er a uriul er a lemucheluch a Kornelius, el ngike el kot el diak el blotk el Chisentael, e ngdilubech a meringel el tekoi el mle sebechel el tomellii a kltarreng er a ongdibel er a Rekristiano. A rebetok el Chisentael a mlo oba klaumerang er a Rekristiano. Me a ker a kmo, A Rechisentael ngmle kirir el obotk el oltirakl er a siukang er a Rechijudea er a uchei er a bo lemetecholb? Tiang a mle meringel el ker el kirel a chad er a Judea el onger er ngii. A Rechijudea el oltirakl er a Llach a kmal diak el kirir el mo soiseb er a blil a chad er a Chisentael, me a ka bo lomak a klausechelei el obengkel. A Rechijudea el mla mo Kristiano a mlodechelakl e le tir el mla choitii a klechelid er tir er a uchei. Me a lsekum e te mo ouetkeu er a rediak leblotk el Chisentael, e ngdi mo uchul a lmuut el klou el odechelakl el kirir.​—Galatia 2:11-​14.

4. Te rua techang a mlo kldibel el mesmechokl er a meringel el tekoi? Ngera el ker a sebechel a chad el oker el kirel tia el miting?

4 Ngar er a rak er a 49, e a rechapostol me a remechuodel el ngar er a Jerusalem, el tir el rokui a blotk el Chijudea, “a mlo kldibel el leko te kachedecheduch er ngiil tekoi.” (Rellir 15:6) Tia el miting er tir a dimlak el klaititekangel el kirel a mekekerei el tekoi er a klechelid, e ngbai mle miting er a omesodel a osisecheklel a Biblia. A rebek el chad el mla er isei a mle sebechir el oltobed a uldesuir. Me te mekerang a bo losmechokl er tia el meringel el tekoi? Te mo kongei er a uldesuel me a lechub a diak el melemalt el osengel a chad me lengedechii a telbilir? Tirka el olab a ngerachel el mechuodel te mo mengiil el dimerekmo bo lungil a blekeradel er a chelsel a Israel el kirir a Rekristiano e bochu lolib a telbiil? Me a lechub e te mo kongei er a tekoi el dimlak el sal loumerang er ngii me bo luchul e lemeketmokl a ta el uldasu?

5. Ngoeak a ngera el rolel e sel miting er a Jerusalem er a rak er a 49 a mle ngodech er aike el miting er a remengeteklel a klechelid?

5 Ngar er aike el miting er a remengeteklel a klechelid, e te blechoel el kongei a uldesuir a rebetok el chad me bo luchul e lemeketmokl a ta el tekoi. A rekuk bebil el mengeteklel a klechelid a melasem el meruul er a rebebil me bo el sengkio el kirel a uldesuir. Engdi a chouaitia el blekeradel a dimlak loruul er ngii el ngar sel miting er a Jerusalem. Ngbai mle sebechir el kutmeklii a ta el uldasu el lekilengei er ngii a rebek el chad el mla er isei el miting. Ngmlekerang e sebechel el mo uaisei? E le alta e a rederta er tirka el chad a mla er ngii a kakerous el uldesuir, engdi tir el rokui a milengull er a Tekingel a Dios, me te uluusbech er a Biblia el mesmechokl er tia el meringel el tekoi.​—Monguiu er a Psalm 119:97-​101.

6, 7. Ngmlekerang a lousbech a Bades el smodii a tekoi el kirel a botk?

6 A bades el ngilsuterir el sumecheklii tia el meringel el tekoi a Amos 9:11, 12. Aika el tekoi a meldung er a Rellir 15:16, 17 el kmo: “Ak lmuut el mei, e lmuut lomekedechor ra mleukel blil a David; el meruul a ikel mlongkongk el mekedecherur, el kirel me tirikel mlo medechel me tirikel rokui el mlokedong a ngklek er bebrir el Chisentail a mo osiik ra [Jehovah].”

7 Nguaisei, engdi nglocha mo er ngii a chad el melekoi el kmo sel bades a diak lolekoi el kmo a Rechisentael el mlo Kristiano a dimlak el kirir el mo obotk. Tiang a klemerang el tekoi, engdi a Rechijudea el mla mo Kristiano a mle medengelii a belkul tia el bades. E le Rechijudea el Kristiano a ulemes er a reblotk el ‘Chisentael’ el odam er tir, el diak el chad er a ngodech el beluu, el ua lolekoi a bades. (Exodus 12:48, 49) El uai tiang, a doltirakl er a oidel a Biblia el Septuagint el ousbech a tekingel a Bagster, e a Esther 8:17 a kmo: “A rebetok el Chisentael a ulebotk, me te mlo chad er a Judea.” Me a Bades er a lomlaoch el kmo a remo medechel er a blai er a Israel (el Rechijudea me tirke el ulebult el Chisentael) a mo obengterir a rechad er a ngodech el beluu (el tirke el diak el blotk el Chisentael) e mo ta el cheldebechel er a rechad el kirel a ngklel a Dios, e ngkmal mlo bleketakl tia el tekoi. A Rechisentael el sorir el mo Kristiano a diak el kirir el mo obotk.

8. Ngera me a Rechijudea el Kristiano a uluusbech er a blekeu el mo rullii a telbilir?

8 A Tekingel a Dios me a chedaol el klisichel a rirelleterir tirka el blak a rengrir el Kristiano el mo ‘ta rengrir.’ (Rellir 15:25) Me alta e tia el miltib el tekoi a mo uchul a klou el odechelakl el mo er a Rechijudea el Kristiano, engdi tirke el mle blak a rengrir a uleltirakl er tia el telbiil el mlengai a uchetemel er a Biblia.​—Rellir 16:4, 5.

A KLEKAKEROUS A OBEKETEKLANG

9. Ngerang a ta er a klou el tekoi el mlo uchul a telemellel a mera el omengull, e ngera el klou a ultutelel el osisecheklir a Rekristiano a mlo cheleuid a omesodel?

9 A apostol el Paulus a ulemlaoch el kmo a uriul er a kodellir a rechapostol, e a klaumerang er a Rekristiano a mo urrachem er a klsuul el osisechakl. (Monguiu er a 2 Thesalonika 2:3, 7.) A rebebil er tirke el ngar er ngii a ngerechelir er a ongdibel a mo diak loltirakl a “diak a rekdel losisechakl.” (2 Timoteus 4:3) A Paulus a ulemeklatk er a remechuodel er a taem er ngii el kmo: “Ma dirrek el mo duubech ra delongeliu ar chad el mengedecheduch a chebirukel tekoi, el mengurs rar Ubengkel a Jesus el mor tir.” (Rellir 20:30) A New Encyclopædia Britannica a mesaod er a klou el uchul me ngsiliseb a klsuul el osisechakl el kmo: “A Rekristiano el tirke el milsuub er a llomeserreng er a Rechigrik a mlo omuchel el omdasu el kmo ngkirir el mesaod er a klaumera er tir el oeak a llomeserreng er a Rechigrik, el mo omotech a llemesel a rengrir e dirrek el mo ngosuterir a rengar er ngii a skulir el diak longull er a mera el Dios el mo obult e mo oltirakl er tir.” A klou a ultutelel el klaumerang er a Rekristiano el mlo urrachem er a klsuul el tekoi a sel osisechakl el mesaod el kmo ngtechang a Jesus Kristus. A Biblia a melekoi el kirel el kmo ngii a Ngelekel a Dios; engdi tirke el mle betik a rengrir er a llomeserreng er a Rechigrik a millekoi el kmo a Jesus a Dios.

10. A remengeteklel a klechelid, ngmle sebechir el mo metik er a nger el kirel a kmo ngtechang a Kristus er ker?

10 A uriul, e a remengeteklel a klechelid a milsaod el kirel tia el osisechakl er a kakerous el miting er a ikelesia. Ngmle sebechir el metik er a nger el kirel a ker el kmo ngtechang a Jesus Kristus el ngar er a chelsel a Bades, engdi a ruumesingd er tirka el mengeteklel a klechelid a dimlak lomdasu el kmo aike el lolekoi a Biblia a ngar er ngii a ultutelel. A mera er ngii, a ruumesingd er tir a riruul a telbilir er a uchei er a lemei er aika el miting, e dimlak a ngii di el ngerang el sebechel el mo ngodechii a uldesuir. Aike el tekoi el meltib er aika el miting a dimlak lolekoi a ngii di el ngerang el kirel a Biblia.

11. A remengeteklel a klechelid te mle ultuil er a rua techang el kirel a telbilir, e ngera me te mirruul el uaisei?

11 Ngera me ngdimlak lousbech a omesodel a Bades el kirel a telbilir? A ta el mellomes a rengul el chad el Charles Freeman a mesaod el kmo a tekoi el lolekoi a Biblia a dimlak loltirakl er a uldesuir el kmo a Jesus a Dios. A tekingel a Jesus a ochotii el kmo a Dios a kuk ngarbab er ngii. Tirka el mengeteklel a klechelid a dimlak el sebechir el oltngakl a tekingel a Jesus a uchul, me a siukang er a ikelesia me a uldesuir a rechad a lulemes el kuk meklou a ultutelel er a Evangkelio. Me chelechang, e a remengeteklel a klechelid a omdasu el kmo a tekingir tirke el lomekedong er tir el kmo te Chedam er a Ikelesia a kuk klou a ultutelel er a Tekingel a Dios! Me a lsekum e ke mla mesaod er a osisechakl er a Trinidad el obengkel a chad el mesuub a tekoi er a klechelid, e ke locha mla mtebengii tia el blekeradel.

12. Ngera el klisiich a lulebang a merreder er a renged er a Rom?

12 A remerreder er a renged er a Rom a mla er ngii a klou el klisichir er aika el miting. El uai tiang, a Brobesong el Richard E. Rubenstein a milluches el kirel a tekoi el dilubech er a Miting er a Nicaea. Ngmelekoi el kmo a Constantine, el beches el merreder, a rirelleterir a rebishop el kmal mo merau. Chelsel a ta el rak, e ngulelluut aike el rokui el lengilai er tir, el uai a ikelesia er tir, me a urerir, me a deruchellir. Ngmle ileakl el ungil a omerellel el bedul tir el di uai aike el ungil el omerellel el mlo er a reprist er a klsuul el klechelid er a uchei. Sei a uchul me a Constantine a mla er ngii a klisichel el omekrael a telbiil el meltib er sel Miting er a Nicaea, e locha dirrek el mle sebechel el melodech a telbiil. Me a Charles Freeman a milluches el kmo a uriul er seikid el miting, e a Constantine a mlo klou a klisichel er aike el tekoi er a chelsel a ikelesia me a osisecheklel.​—Monguiu er a Jakobus 4:4.

13. A omomdasu, e ngera uchul me a remengeteklel a klechelid a dimlak lekengei a klemerang el tekoi er a Biblia?

13 A remengeteklel a klechelid a dimlak el sebechir el kongei el kmo a Jesus Kristus a Ngelekel a Dios, engdi a redi chad a mle ngodech a uldesuir. Tia mle uaisei e le redi chad a mle ungil a klemedengei er tir e dirrek el kilengei aike el tekoi el lulenguiu er a Bades. Engdi a remengeteklel a klechelid a bai mle sorir a udoud me a klisiich el lengilai er a merreder, me te uleltngakl er a Biblia. A Gregory er a Nyssa, el mle mengeteklel a klechelid er tiaikid el taem, a millenguul er a rolel a losaod a tekoi er a klechelid a redi chad, el tirke el olterau a bail, me a remerukem a udoud, me a rulterau a kall, me a remesiou. A Gregory a dimlak el soal sel blekerdelir a redi chad a losaod el kmo a Ngalek a kuk ngodech er a Chedam, me a Chedam a kuk ngarbab er a Ngalek, me a Ngalek a ulebeob. A redi chad a mle sebechir el mesaod aika el klemerang el tekoi el ousbech er a Biblia. E tiang a tekoi el dimlak loruul er ngii a Gregory er a Nyssa me a remengeteklel a klechelid. Tirka el chad a bai mle kirir el orrenges er a redi chad!

“MUNGI” ME A “OMEKODALL EL MUNGI” A DMAK EL DUUBECH

14. Kede mekerang e medengei el kmo ngmle blechoel el ngar er ngii a remera el ngellitel el Kristiano el ngar tia el chutem er sera kot el dart el rak el mei?

14 Ngar er a okesiu, e a Jesus a ulemeketakl el kmo sera kot el dart el rak el mei, e te mo er ngii a remera el ngellitel el Kristiano el ngar tia el chutem. Ngulemekesiu er tir el mo er a “mungi” el duubech er a delul a “omekodall el mungi.” (Matteus 13:30) Nguaisei, el diak el sebeched el melekoi el kmo te rua techa el chad me a lechub e ngcheldebechel er a rechad a mle chedal a chelechad er a rengellitel el mungi, engdi ngsebeched el melekoi el kmo ngmle blechoel el ngar er ngii a rebebil el chad el mle bekeu el mesebechakl er a Tekingel a Dios, e ullecholt aike el cheleuid el osisechakl er a ikelesia el diak loltirakl er a Biblia. Me bo dosaod el kirir a rebebil er tirka el chad.

15, 16. Momasech a ngklir a rebebil el chad el ullecholt a omengull el kirel a Tekingel a Dios.

15 A Archbishop Agobard er a Lyons, er a beluu er a France (779-​840 C.E.), a millekoi el omtok a omengull el bleob, me aike el ikelesia el mlechedaol el kirir a resanto, me a osisechakl me a omengull er a ikelesia el diak loltirakl er a Biblia. A Bishop Claudius, el kiliei er seikid el taem, a dirrek el uleltngakl a siukang er a ikelesia e ulemtok a omeluluuch el mo er a resanto me a omengull el mo er a klalo. Ngar er a chelsel aike el rak er a 1000-1100 er a taem er kid, e a Archdeacon Berengarius er a Tours, er a beluu er a France, a mlodik er a ikelesia e le ngii el uleltngakl er sel osisechakl er a ikelesia er a Katolik el kmo a blauang me a bilong er a komunion a obult el mo mera el bedengel me a rsechel a Jesus. Ngdirrek el ulemes er a Biblia el kuk ngarbab a klisichel er a siukang er a ikelesia.

16 A Peter er a Bruys me a Henry er a Lausanne, el kiliei er a chelsel aike el rak er a 1100-1200 er a taem er kid, a teru el chad el mle betik a rengrir er a klemerang er a Biblia. A Peter a mlo diak el prist e le ngmilsa el kmo a Bades a oltngakl a osisecheklir a rechad er a Katolik el melecholb er a retolechoi, me a osisechakl el kmo a blauang me a bilong er a komunion a obult el mo mera el bedengel me a rsechel a Jesus, me a omeluluuch el mo er a rulekoad, me a omengull er a kerus. Ngar er a rak er a 1140, e a Peter a lulekodir el kirel a klaumerang er ngii. A Henry, el milsiou el monk, a millekoi el omtok aike el mekngit el omeruul me a omengull er a ikelesia el diak loltirakl er a bades. Ngmlekelebus er a rak er a 1148 e mla er isei el mo lmuut er a kodellel.

17. Ngera el meklou a ultutelel el tekoi a leriruul a Waldo me a rultirakl er ngii?

17 Ngar sel taem er a lokodir a Peter er a Bruys e le ngii el ulemtok a osisechakl er a ikelesia, e a ta el chad a milechell, el uriul e ngmlo er ngii a klou el klisichel el omerk er a klemerang er a Biblia. A ngklel a demal a mle Valdès, me a lechub e ng Waldo. * Ngikang a mle chad er a beluu, el diak el uai a Peter er a Bruys me a Henry er a Lausanne el mle prist, e ulemes a Tekingel a Dios el kmal klou a ultutelel me ngmlo mechei a rokui el kloklel e kiltmokl a ureor me bo el sebechel a telkib er a Biblia el moiuid el mo er a omelekingir a rechad el kiliei er a dimesungos er a beluu er a France. A rebebil a kmal mlo dmeu a rengrir el rongesii a klumech er a Biblia el ngar er a omelekingir me te dirrek el mlo mechei a kloklir e uluusbech a klengar er tir el omerk er a klemerang er a Biblia el mo er a rebebil. A remengeteklel a klechelid a kmal mle chetirir tia el blekeradel. Ngar er a rak er a 1184, e a papa er a Rom a ultebedeterir er a ikelesia, tirka el blak a rengrir el sechal me a redil el mlokedong er a uriul el Waldenses, me a bishop a uleldik er tir er a blirir. Tia el omeruul a mlo uchul e nguleberk a klumech er a Biblia el mo er a bebil er a basio. Cherengel a taem, e a rultirakl er a Waldo, me a Peter er a Bruys, me a Henry er a Lausanne me a rekuk bebil er a rechad a mle sebeched el metik er tir er a betok el basio er a beluu er a Europe. Ngdirrek el mla er ngii a rekuk bebil er a rechad el milsebechakl er a klemerang er a Biblia er a betok el rak er a uriul, el uai a John Wycliffe (c. 1330-​1384), William Tyndale (c. 1494-​1536), Henry Grew (1781-​1862), me a George Storrs (1796-​1879).

A ‘TEKINGEL A DIOS A DIAK LE RRENGODEL’

18. Mosaod er sel rolel a omesuub el luluusbech er ngii a reblak a rengrir el chad el milsuub a Biblia er a chelsel aike el rak er a 1800-1900 er a taem er kid, me a uchul e sel rolel a omesuub a kmal mle ungil.

18 A recherrouel a klemerang er a Biblia a diak el sebechir el merrob er a berkel a klemerang er a Biblia. A 2 Timoteus 2:9 a melekoi el kmo a ‘tekingel a Dios a diak le rrengodel.’ Sera rak er a 1870, e a cheldebechel er a reblak a rengrir el mesuub er a Biblia a mlo omuchel el osiik er a klemerang. Ngmle ua ngerang a rolel a losuub? A chad a oker er a ker el kirel a suobel e tir el rokui a mo mesaod er ngii. Te dirrek el omes aike el rokui el bades el mesaod el kirel tia el suobel, e sel bo el ta uldesuir el kirel a omesodel aika el bades, e te oterekeklii a nger e luchesii er a babier. Tiang a mle ungil el rolel a omesuub e le nguleltirakl er a kerebai er a rechapostol me a remechuodel er a kot el dart el rak. Ngkmal melisiich a rengud sel dodengei el kmo tirka el blak a rengrir el chad er a uchelel a reksi er a Resioning er a Jehovah a ulterekeklii el kmo a klaumerang er tir a mlengai a uchetemel er a Tekingel a Dios.

19. Ngerang a bades er kid er a rak er a 2012, e ngera me ngkmal ungil?

19 A Biblia a dirk uchetemel a klaumerang er kid. Sei a uchul me a Chelechad er a Ruungerachel er a Resioning er a Jehovah a mla ngiltii a tekingel a Jesus el mo bades er kid er a rak er a 2012 el kmo: “A tekingem a klemerang.” (Johanes 17:17) A rebek el chad el sorir el mo nguu a kengei er a Dios a kirir el merael el ngar er a klemerang a uchul, me kid el rokui a kired el melemolem el mukrael er a Tekingel a Dios.

[Footnote]

^ A Valdès a lebebil er a taem e ngmokedong el Pierre Valdès me a lechub e ng Peter Waldo, engdi ngdiak desal ungil medengelii sel mera el ngklel.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Blurb el ngar er a 12 el llel]

A bades er kid er a rak er a 2012 a kmo: “A tekingem a klemerang.”​—Johanes 17:17

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Waldo

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Wycliffe

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Tyndale

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Grew

[Siasing el ngar er a 11 el llel]

Storrs