Et kongeligt præsteskab til gavn for hele menneskeheden
„I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom’.“ — 1 PET. 2:9.
1. Hvorfor bliver „Herrens aftensmåltid“ også kaldt mindehøjtiden, og hvad er det man mindes?
OM AFTENEN den 14. nisan i år 33 var Jesus Kristus og hans 12 apostle samlet for at fejre den jødiske påske for sidste gang. Efter at have sendt forræderen Judas Iskariot bort indstiftede Jesus en ny højtid, der senere blev kaldt „Herrens aftensmåltid“. (1 Kor. 11:20) Jesus sagde to gange: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ Da det er en højtid hvor man mindes Kristus og især hans død, er den også kendt som mindehøjtiden. (1 Kor. 11:24, 25) I lydighed mod Jesu befaling holder Jehovas Vidner i hele verden mindehøjtiden hvert år. I 2012 begynder den 14. nisan ifølge den jødiske kalender ved solnedgang torsdag den 5. april.
2. Hvad sagde Jesus om de symboler han brugte?
2 Disciplen Lukas opsummerer i to vers hvad Jesus sagde og gjorde ved denne lejlighed: „Han tog et brød, takkede, brækkede det i stykker og gav det til dem, idet han sagde: ’Dette betyder mit legeme, som skal gives til gavn for jer. Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.’ Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: ’Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.’“ (Luk. 22:19, 20) Hvordan har apostlene forstået disse ord?
3. Hvordan har apostlene forstået Jesu ord om brødet og vinen?
3 Som jøder var apostlene godt kendt med de dyreofre præsterne bragte til Gud ved templet i Jerusalem. Sådanne ofre blev bragt for at opnå Jehovas gunst, og mange af dem tjente som en symbolsk soning for synd. (3 Mos. 1:4; 22:17-29) Apostlene forstod derfor at det Jesus mente da han sagde at hans legeme ’skulle gives til gavn for dem’, og at hans blod ’skulle udgydes til gavn for dem’, var at han ville bringe sit eget fuldkomne liv som et slagtoffer. Det ville være et offer af langt større værdi end dyreofrene.
4. Hvad mente Jesus da han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod“?
4 Hvad mente Jesus så da han sagde: „Dette bæger betyder den nye pagt i kraft af mit blod“? Apostlene kendte profetien om den nye pagt, som er nedskrevet i Jeremias 31:31-33. (Læs). Jesu ord viste at han nu indstiftede denne nye pagt, der ville erstatte Lovpagten som Jehova havde indgået med Israel gennem Moses. Var de to pagter forbundet med hinanden?
5. Hvilke perspektiver åbnede Lovpagten for Israel?
5 Ja, formålene med de to pagter var nært forbundet med hinanden. Da Jehova indgik Lovpagten med Israel, sagde han: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt, så skal I blive min særlige ejendom blandt alle folkene, for mig tilhører hele jorden. Og I skal blive mig et kongerige af præster og en hellig nation.“ (2 Mos. 19:5, 6) Hvordan har israelitterne forstået disse ord?
LØFTET OM ET KONGELIGT PRÆSTESKAB
6. Hvilket løfte bidrog Lovpagten til opfyldelsen af?
6 Israelitterne forstod udmærket udtrykket „pagt“, for Jehova havde indgået den slags højtidelige aftaler med deres forfædre Noa og Abraham. (1 Mos. 6:18; 9:8-17; 15:18; 17:1-9) Som en del af sin pagt med Abraham havde Jehova lovet: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mos. 22:18) Lovpagten blev indført som et led i opfyldelsen af dette løfte. På grundlag af denne pagt kunne Israel blive Jehovas „særlige ejendom blandt alle folkene“. Med hvilket formål? For at ’blive Jehova et kongerige af præster’.
7. Hvad menes der med udtrykket „et kongerige af præster“?
7 Israelitterne var bekendt med konger og præster, men den eneste person i fortiden der med Jehovas velsignelse havde haft begge embeder samtidig, var Melkizedek. (1 Mos. 14:18) Jehova gav nu Israels nation mulighed for at frembringe „et kongerige af præster“. Senere omtalte apostelen Peter dette som „et kongeligt præsteskab“, altså konger der også skulle være præster. — 1 Pet. 2:9.
8. Hvilke opgaver har præster der er udnævnt af Gud?
8 En konge regerer selvfølgelig, men hvad laver en præst? Hebræerbrevet 5:1 forklarer: „Enhver ypperstepræst som er udtaget blandt mennesker, indsættes til gavn for mennesker over det der hører Gud til, for at han skal frembære offergaver og slagtofre for synder.“ En præst der er udnævnt af Jehova, repræsenterer altså syndige mennesker over for Gud ved at frembære de foreskrevne ofre på deres vegne og således gå i forbøn for dem. Omvendt repræsenterer præsten også Jehova over for mennesker ved at undervise dem i hans lov. (3 Mos. 10:8-11; Mal. 2:7) På disse måder hjælper præsterne mennesker til at blive forligt med Gud, eller få genoprettet forholdet til ham.
9. (a) Hvilken betingelse skulle Israel leve op til for at kunne frembringe „et kongerige af præster“? (b) Hvorfor oprettede Jehova et præsteskab inden for Israel? (c) Hvad hindrede Israel i at frembringe „et kongerige af præster“ under Lovpagten?
9 Lovpagten åbnede således mulighed for at Israel kunne frembringe et kongeligt præsteskab til gavn for „alle folkene“, altså alle jordens folkeslag. Men der fulgte en betingelse med denne fantastiske mulighed, for der blev sagt: „Hvis I nøje vil adlyde min røst og holde min pagt.“ Kunne israelitterne ’nøje adlyde Jehovas røst’? Ja, men de kunne ikke gøre det til fuldkommenhed. (Rom. 3:19, 20) Det var grunden til at Jehova i mellemtiden oprettede et præsteskab inden for Israel — adskilt fra ethvert kongedømme — som skulle frembære dyreofre til soning af de synder israelitterne uundgåeligt ville begå. (3 Mos. 4:1–6:7) Disse synder indbefattede de synder som præsterne selv begik. (Hebr. 5:1-3; 8:3) Jehova godkendte sådanne slagtofre, men de kunne ikke fuldstændig fjerne synden. Ikke engang de mest oprigtige af israelitterne kunne præsterne under Lovpagten til fulde forlige med Gud. Som apostelen Paulus skrev: „Det er ikke muligt at blod af tyre og bukke kan tage synder bort.“ (Hebr. 10:1-4) Fordi israelitterne overtrådte Loven, kom de faktisk under forbandelse. (Gal. 3:10) I den tilstand kunne de selvfølgelig ikke tjene som et kongeligt præsteskab for hele verden.
10. Hvilket formål tjente Lovpagten?
10 Var det så et tomt løfte Jehova havde givet israelitterne da han sagde at de kunne frembringe „et kongerige af præster“? Nej, slet ikke. Hvis de oprigtigt bestræbte sig for at adlyde Jehova, ville denne mulighed stå åben for dem — blot ikke under Loven. Hvorfor ikke? (Læs Galaterbrevet 3:19-25). De der trofast prøvede at overholde Loven, blev beskyttet mod falsk tilbedelse. Loven gjorde også jøderne opmærksomme på deres overtrædelser og på at de havde behov for et større slagtoffer end dem deres ypperstepræst kunne frembære. Den var en opdrager der ville lede dem til Kristus, eller Messias, titler som begge betyder „den Salvede“. Men når Messias kom, ville han indstifte den nye pagt, der var forudsagt af Jeremias. De der tog imod Kristus, blev indbudt til at blive parthavere i den nye pagt, og de ville blive „et kongerige af præster“. Lad os se hvordan.
DEN NYE PAGT TILVEJEBRINGER ET KONGELIGT PRÆSTESKAB
11. Hvordan blev Jesus grundvolden for et kongeligt præsteskab?
11 I år 29 e.v.t. kom Messias i skikkelse af Jesus fra Nazaret. Han var omkring 30 år gammel da han fremstillede sig for at gøre Jehovas vilje og symboliserede det ved vanddåben. Jehova anerkendte ham ved at kalde ham „min søn, den elskede“, og han salvede ham, ikke med olie, men med hellig ånd. (Matt. 3:13-17; Apg. 10:38) Med denne salvelse blev Jesus bemyndiget til at være ypperstepræst og fremtidig konge for alle i menneskeslægten der tror på ham. (Hebr. 1:8, 9; 5:5, 6) Han ville blive grundvolden for et kongeligt præsteskab.
12. Hvad udrettede Jesu offer?
12 Hvilket offer kunne Jesus som ypperstepræst bringe for fuldstændig at dække troende menneskers nedarvede synd? Som han antydede da han indstiftede højtiden til minde om sin død, var det sit eget fuldkomne menneskeliv han ville bringe som offer. (Læs Hebræerbrevet 9:11, 12). Fra Jesus blev salvet som ypperstepræst i år 29 og lige til sin død, underkastede han sig prøvelser og lod sig oplære. (Hebr. 4:15; 5:7-10) Efter at han blev oprejst, steg han op til himmelen og frembar værdien af sit offer for Jehova. (Hebr. 9:24) Derefter kunne Jesus gå i forbøn hos Jehova for dem der tror på hans offer, og hjælpe dem til at tjene Gud med håb om evigt liv. (Hebr. 7:25) Hans offer gjorde også den nye pagt gyldig. — Hebr. 8:6; 9:15.
13. Hvad kunne de der var med i den nye pagt, se frem til?
13 De der blev indbudt til at være med i den nye pagt, skulle også salves med hellig ånd. (2 Kor. 1:21) Indbydelsen gik først ud til trofaste jøder og senere til ikkejøder. (Ef. 3:5, 6) Hvad kunne de der var med i den nye pagt, se frem til? De ville få sand tilgivelse for deres synder. Jehova havde lovet: „Jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd.“ (Jer. 31:34) Når deres synder juridisk set var blevet slettet ud, kunne de blive „et kongerige af præster“. Til de salvede kristne skrev Peter: „I er ’en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, et folk til at være en særlig ejendom, for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder’, han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.“ (1 Pet. 2:9) Her citerer Peter de ord Jehova sagde da han gav Israel Loven, og anvender dem på kristne der er med i den nye pagt. — 2 Mos. 19:5, 6.
ET KONGELIGT PRÆSTESKAB TIL GAVN FOR HELE MENNESKEHEDEN
14. Hvor skulle det kongelige præsteskab tjene?
14 Hvor skulle de der er med i den nye pagt, tjene? På jorden skulle de som gruppe betragtet tjene som et præsteskab der repræsenterede Jehova over for mennesker ved ’vidt og bredt at forkynde hans dyder’ og sørge for åndelig føde. (Matt. 24:45; 1 Pet. 2:4, 5) Efter deres død og opstandelse skulle de være både konger og præster sammen med Kristus i himmelen og til fulde udføre begge sider af deres hverv. (Luk. 22:29; 1 Pet. 1:3-5; Åb. 1:6) Som en bekræftelse af dette fik apostelen Johannes et syn af mange åndeskabninger der befandt sig i nærheden af Jehovas trone i himmelen. I „en ny sang“ rettet til „Lammet“ synger de: „Med dit blod har du købt mennesker til Gud ud af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation, og du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ (Åb. 5:8-10) I forbindelse med et senere syn siger Johannes om disse herskere: „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åb. 20:6) Sammen med Kristus vil de udgøre et kongeligt præsteskab til gavn for hele menneskeheden.
15, 16. På hvilke måder vil det kongelige præsteskab gavne menneskeheden?
15 Hvordan vil de 144.000 virke til gavn for dem der bor på jorden? Åbenbaringen, kapitel 21, beskriver dette præsteskab som en himmelsk by, det ny Jerusalem, også kaldet „Lammets hustru“. (Åb. 21:9) Vers 2 til 4 siger: „Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’“ Hvilke vidunderlige velsignelser! Når døden bliver fjernet, vil den største årsag til tårer, sorg, skrig og smerte være borte. De der er trofaste mod Gud, vil blive ført frem til fuldkommenhed og blive helt forligt med ham.
16 Åbenbaringen 22:1, 2 beskriver videre de velsignelser som dette kongelige præsteskab vil bringe: „Han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad [det ny Jerusalems] brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“ Ved hjælp af de foranstaltninger der er omtalt symbolsk i dette syn, vil „nationerne“, eller menneskehedens slægter, blive fuldstændig kureret for den ufuldkommenhed de har arvet fra Adam. Ja, ’det som var før vil være forsvundet’!
DET KONGELIGE PRÆSTESKAB FULDENDER SIN OPGAVE
17. Hvad vil det kongelige præsteskab have udrettet når de 1000 år er til ende?
17 Når det kongelige præsteskab har ydet tjeneste i 1000 år, vil det have ført sine jordiske undersåtter frem til fuldkommenhed. Som ypperstepræst og konge vil Kristus så kunne overgive den fuldkomne menneskeslægt til Jehova. (Læs Første Korintherbrev 15:22-26). Det kongelige præsteskab vil have fuldført sin opgave.
18. Hvordan vil Jehova bruge dem der har været konger og præster sammen med Kristus, når de har fuldført deres opgave?
18 Hvordan vil Jehova derefter bruge dem der har været konger og præster sammen med Kristus? Ifølge Åbenbaringen 22:5 „skal [de] herske som konger i evighedernes evigheder“. Over hvem? Det siger Bibelen ikke noget om. Men deres udødelige og uforgængelige liv og den erfaring de har opnået ved at hjælpe en verden af ufuldkomne mennesker, vil gøre dem egnede til for evigt at virke som konger og blive brugt af Jehova i forbindelse med hans hensigter.
19. Hvad vil de der er til stede ved mindehøjtiden, blive mindet om?
19 Når vi torsdag den 5. april 2012 samles for at holde højtiden til minde om Jesu død, vil vi have disse bibelske lærepunkter i tanke. Den lille rest af salvede kristne der stadig befinder sig på jorden, vil vise at de er parthavere i den nye pagt, ved at tage af symbolerne, som består af usyret brød og rødvin. Disse symboler på Kristi offer vil minde dem om deres storslåede privilegier og ansvarsopgaver i forbindelse med Guds evige hensigt. Alle vi der er til stede, ønsker at vise dyb taknemmelighed for det kongelige præsteskab som Jehova Gud har udvalgt til gavn for hele menneskeheden.
[Studiespørgsmål]
[Illustration på side 29]
Det kongelige præsteskab vil bringe menneskeheden evige velsignelser
