Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Bibelen forandrer folks liv

Bibelen forandrer folks liv

Bibelen forandrer folks liv

HVAD fik en tobaksfarmer til både at skifte arbejde og gøre op med sin dybt indgroede religiøse overbevisning? Hvordan fik en alkoholiker styrke til at ændre livsstil? Find svarene ved at læse deres beretninger.

„Jeg elsker at høre til denne store familie.“ — DINO ALI

FØDT: 1949

FØDESTED: AUSTRALIEN

FORTID: TOBAKSFARMER

MIN BAGGRUND: Mine forældre udvandrede fra Albanien i 1939 og bosatte sig i den lille by Mareeba i Queensland i Australien. Det var et område hvor mange bosniere, grækere, italienere, serbere og andre havde slået sig ned, og de havde hver især medbragt deres skikke, normer og kulturer. I Mareeba dyrkede man tobak, så det begyndte mine forældre også at gøre.

Inden længe blev min storesøster født, og derefter kom mine to storebrødre og jeg selv. Sørgeligt nok døde min far af et hjerteanfald da jeg kun var ét år gammel. Mor giftede sig igen og fik fire sønner mere. Vi voksede alle sammen op på min stedfars tobaksfarm.

Allerede som teenager flyttede jeg hjemmefra. Da jeg var i begyndelsen af tyverne, giftede jeg mig med Saime, og da vi begge var muslimer, foregik vielsen i den lokale moske. Alle mine onkler, tanter, fætre og kusiner holdt sig til den muslimske tro. Selv læste jeg i Koranen og i en bog om profeten Muhameds liv. Men samtidig læste jeg også i en lille bibel. Koranen omtaler Bibelens profeter, og ved at læse i Bibelen fik jeg en bedre forståelse af den tid profeterne levede på.

Jehovas Vidner kom jævnlig på besøg og gav os nogle blade og bøger, som både Saime og jeg var glade for at læse. Jeg husker at jeg havde mange spændende samtaler med dem om forskellige religiøse emner. Hver gang vi talte sammen, brugte de Bibelen til at besvare mine spørgsmål i stedet for at give mig deres personlige mening. Det gjorde et stort indtryk på mig.

Forkynderne tilbød at studere Bibelen med mig og inviterede mig med til deres møder, men jeg sagde altid nej tak. Det vigtigste for mig var at få min egen farm og en stor familie. Jeg kom aldrig til at eje en farm, men jeg blev med tiden den stolte far til fem børn.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Ni år efter min første kontakt med Jehovas Vidner havde jeg stadig ikke ændret min religiøse overbevisning, men jeg var glad for alt det læsestof Vidnerne udgav. Hver søndag tog Saime og jeg os tid til at læse i det. Vi beholdt alle de blade vi havde modtaget i årenes løb. De blev et vigtigt kildemateriale som jeg havde gavn af når andre udfordrede den tro der var begyndt at vokse i mit hjerte.

For eksempel mødte jeg en evangelisk præst som prøvede at overtale mig til at tage imod Jesus som min frelser. Han havde allerede haft held til at overbevise Saimes bror og en af mine halvbrødre. Snart kom der bekendte fra alle mulige trossamfund som hver især ville have at jeg skulle slutte mig til dem. Nogle af dem gav mig tryksager som angreb Jehovas Vidner. Jeg spurgte disse kritikere om de kunne vise mig nogle bibelske begrundelser for det de troede på, men de blev mig altid svar skyldig.

Al den modstand jeg mødte, fik mig til at gøre endnu mere ud af at undersøge Bibelen og forske i den litteratur jeg havde fået af Jehovas Vidner. Omsider indså jeg at det var på tide jeg begyndte at handle efter det jeg havde lært.

Jeg fik ikke et personligt bibelstudium med et af Jehovas Vidner, men begyndte bare at overvære deres møder. I begyndelsen var jeg meget nervøs og genert når jeg kom, men jeg mødte mange venlige mennesker, og jeg kunne godt lide det jeg lærte. Jeg besluttede mig til at blive et af Jehovas Vidner, og i 1981 symboliserede jeg min indvielse til Gud ved at lade mig døbe.

Min kone modsatte sig ikke min beslutning, og hun overværede min dåb. Somme tider spurgte hun mig om jeg var sikker på at jeg ikke blev ført bag lyset. Jeg blev ved med at fortælle hende om de mange ting jeg lærte. Så skete det engang mens vi kørte hjem fra en ferie — det var et års tid efter min dåb — at Saime pludselig sagde hun gerne ville være et af Jehovas Vidner. Jeg var nær kørt i grøften af forbløffelse! Hun blev døbt i 1982.

Det var ikke let for os at foretage de nødvendige forandringer i vores liv. Jeg holdt op med at dyrke tobak fordi det strider imod Bibelens principper. (2 Korinther 7:1; Jakob 2:8) Det tog os nogen tid at finde et acceptabelt job som kunne sikre os en stabil indkomst. Desuden var der i mange år flere i vores familie som nægtede at besøge os. Vi prøvede at følge Bibelens principper og vise dem kærlighed. Efterhånden forsvandt deres modvilje, og vores nærmeste familie søger ikke længere at undgå os.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Jehova Gud har hjulpet mig til at klare alle de prøver jeg har mødt — min generthed, de økonomiske bekymringer og familiens modstand — og det har lært mig hvor tålmodig han er. For eksempel tjener jeg nu som ældste i menigheden og skal ofte undervise fra podiet; det er en udfordring for mig, for jeg har det problem at jeg stammer når jeg er nervøs. Men med bøn til Jehova og hjælp fra ham kan jeg varetage mine opgaver.

Min kone og jeg er kommet hinanden nærmere, og det bånd der knytter os sammen, er uvurderligt. I opdragelsen af vores børn har vi begået fejl, men vi har gjort vores bedste for at indprente dem de sandheder fra Bibelen som vi selv har lært. (5 Mosebog 6:6-9) Vores ældste søn og hans kone tjener i dag som missionærer.

Jeg kan huske et indtryk fra tiden lige efter at vi var begyndt at komme til Jehovas Vidners møder. Efter at have parkeret bilen uden for mødesalen kiggede jeg ind på dem der var i salen, og spurgte min familie: „Hvad er det I kan se?“ Det var mennesker som var vidt forskellige med hensyn til kultur, baggrund og sprog — aboriginere, albanere, australiere og kroatere. Alligevel var de glade og blandede sig frit med hinanden i salen. Jeg elsker at høre til denne store familie af åndelige brødre og søstre, og den findes ikke bare i Australien, men i hele verden. — 1 Peter 5:9.

„Min søster opgav mig aldrig.“ — JELENA VLADIMIROVNA SJOMINA

FØDT: 1952

FØDESTED: RUSLAND

FORTID: VAR AFHÆNGIG AF ALKOHOL, FORSØGTE SELVMORD

MIN BAGGRUND: Jeg er født i Krasnogorsk, en lille, fredelig by i nærheden af Moskva, og jeg voksede op i en lærerfamilie. I skolen var jeg dygtig, og jeg fik en musikuddannelse. Min fremtid så lovende ud.

Da min mand og jeg blev gift, flyttede vi hen i et kvarter hvor det var almindeligt at folk røg, drak og bandede. Uden at jeg dengang gjorde mig det klart, fik miljøet en dårlig indflydelse på mig. I begyndelsen kom jeg kun til fester fordi jeg skulle synge og spille guitar. Men når jeg så var der, indbød gæsterne mig til at ryge og drikke sammen med dem. Inden længe var jeg afhængig af alkohol.

Afhængigheden var ved at ødelægge mit liv. Det tog nogen tid før jeg nåede helt ned til bunden, men da jeg endelig gjorde det, kunne jeg næsten ikke spise. Jeg ville hellere dø, og jeg forsøgte uden held at tage mit eget liv. Jeg er taknemmelig for at det ikke lykkedes.

I al denne tid kom min søster regelmæssigt og besøgte mig. Hun var blevet et af Jehovas Vidner, og hun prøvede at forklare mig hvordan Bibelen kunne hjælpe mig. Jeg var ikke interesseret i Bibelen, så i begyndelsen bad jeg hende om at holde sig væk. Men min søster opgav mig aldrig. Hun var så tålmodig og kærlig at jeg til sidst gik med til at studere Bibelen.

HVORDAN BIBELEN FORANDREDE MIT LIV: Da jeg var kommet i gang med at studere Bibelen, traf jeg en fast beslutning om at stoppe drikkeriet. Omkring den tid blev jeg overfaldet og slået af en nabo som var fuld. Jeg endte på sygehuset i en sørgelig forfatning. Fire af mine ribben var brækket, og nethinden på mit ene øje var beskadiget. Men hospitalsopholdet hjalp mig gennem abstinenserne efter at jeg var holdt op med at drikke.

I løbet af den tid bad jeg konstant til Gud. Et sted i Bibelen som trøstede mig meget, var Klagesangene 3:55, 56, hvor der står: „Jeg råbte dit navn, Jehova, fra gravens nederste dyb. Du må høre min røst. Skjul ikke dit øre for min bøn om lindring, for mit råb om hjælp.“

Jeg er overbevist om at Jehova hørte mine bønner. Han gav mig styrke til ikke at vende tilbage til mit gamle liv. Der var tider hvor jeg følte mig fristet til at begynde at drikke igen, men jeg er glad for at sige at jeg aldrig gav efter for fristelsen.

Ved mit studium af Bibelen lærte jeg at min mand var familiens overhoved, og at jeg skulle støtte ham. (1 Peter 3:1, 2) Det var ikke let for mig, for jeg var vant til at hundse med ham. Jeg bad Jehova om at hjælpe mig. Der skete ikke nogen forandring fra den ene dag til den anden, men lidt efter lidt blev jeg en bedre hustru og støttede min ægtemand i højere grad.

Da min mand så hvordan jeg forandrede mig, blev han forbløffet. Indtil da havde han ikke været interesseret i Bibelen. Men da jeg besluttede at holde op med at ryge, sagde han: „Hvis du vil holde op med at ryge, så vil jeg begynde at studere Bibelen!“ Han og jeg lagde tobakken på hylden samme dag.

HVORDAN DET HAR GAVNET MIG: Min mand holdt sit løfte og begyndte at studere Bibelen. Nu læser vi sammen i Bibelen hver dag, grunder over det vi læser, og forsøger at følge vejledningen i vores liv.

Ord kan ikke beskrive de gode forandringer der er sket i vores ægteskab — for slet ikke at tale om de fremskridt der er sket med mig personligt. Jeg er taknemmelig for at Jehova har draget mig til sig. (Johannes 6:44) Jeg er også taknemmelig for at min søster aldrig opgav mig. Det førte til at jeg personligt erfarede at Bibelen kan forandre folks liv.

[Tekstcitat på side 11]

Omsider indså jeg at det var på tide jeg begyndte at handle efter det jeg havde lært

[Tekstcitat på side 13]

Min søster var så tålmodig og kærlig at jeg til sidst gik med til at studere Bibelen