Skip to content

Skip to table of contents

“Bo Mesisiich, e Bo Bekeu”

“Bo Mesisiich, e Bo Bekeu”

“Bo Mesisiich, e Bo Bekeu”

“Bo mesisiich, e bo bekeu, . . . [Jehovah] el Dios er kau a mo obengkem.”​—JOSUA 1:7-9.

NGMEKERANG A OMONGER?

Ngoeak a ngera el rolel e a Enok me a Noah a ullecholt a blekeu?

Ngera me a rebebil el redil er a irechar a mle kerebai el kirel a klaumerang me a blekeu?

Ngera bebil el bekeu el omerellir a rengeasek el melisiich er kau?

1, 2. (a) Ngera kede ousbech el mo meruul a ungil er a klengar er a bek el sils? (b) Kede mo mesuub a ngerang el ngar er tia el suobel?

 A BLEKEU a diak el ua dakt me a rur. Kede locha mo omdasu er a chad el bekeu el kmo ngkmal mesisiich. Engdi a lebebil er a taem e kede ousbech a blekeu el mo meruul a ungil er a bek el sils.

2 Alta e te mlo chelebangel a meringel el omelsemai a rebebil el medung a chisir er a Biblia, engdi ngdimlak bo lemedakt. A rekuk bebil a ullecholt a blekeu er a chelsel a blekeradel er a klengar el leblechoel el chelebangel er ngii a remesiungel a Jehovah. Ngera kede suubii er a olechotel a blekeu el ngar er a Biblia? E kede mekerang e mo bekeu?

REBEKEU EL SIONING ER A CHELSEL A MEKNGIT EL BELUULECHAD

3. Ngera ngulemlaoch a Enok el kirir a remekngit el chad?

3 A blekeu a kmal mle usbechall el mo ousioning el kirel a Jehovah er a delongelir a remekngit el chad el kiliei er a uchei er a Ieleb er a taem er a Noah. Engdi a Enok, el ngike el “ongeuid el cheroll ra Adam,” a mle bekeu el ouchais er a klumech el kmo: “Mesang, a [Jehovah] a chilteklterir ar diak le mochur el mechedaol er ngii el mei, el kirel loukerrekeriil ra rokuil chad, el dirrek lomlals a rokuil diak loluu ra Dios el omeruul, el le mlarngii tirikel diak loluu ra Dios e ullechib a mederir er ngii, e dirrek lomlals a ikel rokuil teleberechel lomelekoi el lullekoi lomtok ra Rubak tirikel mekngit el chad el diak loluu ra Dios.” (Judas 14, 15) Tia el ulaoch a mle ulterekokl el mo tmaut a uchul me a Enok a milsaod er ngii el ua bla leduubech. Me ngmlo uaisei, a remekngit el chad a mlad er sera lemeeleb a beluulechad!

4. A Noah ngmle “ungil a delongelel ngii ma Dios” er a chelsel a ua ngera el blekeradel?

4 Sel Ieleb a dilubech er a 2370 B.C.E., (el belkul a kmo, rak er a 2370 er a uchei er a taem er a Jesus) el bekord el 650 el rak er a uriul er a kodellel a Enok. Ngar er aike el rak er a uchei er a Ieleb, e a Noah a mlechell, e mlo er ngii a ongalek er ngii e tileketekii a arhe, ngii me a rengelekel el sechal. A remekngit el anghel a ulemail er tir er a bedengir a rechad, e mlo obengterir a reklebokel el redil, me a rengelekir a mle mekoar el chad. A ruumesingd el chad a mle mekngit, me a beluulechad a mlo mui er a uldikel. (Genesis 6:1-5, 9, 11) Me nguaisei, engdi a Noah a dirk “mle ungil a delongelel ngii ma Dios” e mle bekeu el “omerk ra llemalt.” (Monguiu er a 2 Petrus 2:4, 5.) Ngkired el mo bekeu el uai ngii el ngar er aika el uriul el sils.

TE ULLECHOLT A KLAUMERANG ME A BLEKEU

5. Ngmilekerang a Moses e olecholt a klaumerang me a blekeu?

5 A Moses a mle ungil el kerebai er a klaumerang me a blekeu. (Hebru 11:24-​27) A Dios a uluusbech er ngii er a 1513-​1473 B.C.E, el oltobed er a rechad er a Israel er a Ekipten, e omekrael er tir er a ked. A Moses a ulemdasu el kmo ngdimlak lekltmokl, engdi ngkilengei er tia el ngerachel. (Exodus 6:12) Ngii me a obekul el Aron a mlo er a medal a Farao er a Ekipten el betok el taem, e mle bekeu el ouchais el kirel a Teruich el Ringel, el Jehovah a mo ousbech el oltuub er a rechelid er a Ekipten e olsobel er a rechedal. (Exodus er a 7-12 el bliongel) A Dios a millemolem el olengeseu er ngii a uchul me a Moses a ullecholt a klaumerang me a blekeu, me a Dios a dirrek el mo olengeseu er kid er chelechang.​—Duteronomi 33:27.

6. A lsekum tirke el olab a dereder a mengetiit er kid, e kede mekerang e olecholt er a klaumerang er kid el oba blekeu?

6 Ngkired el mo bekeu el ua Moses, e le Jesus a dilu el kmo: “Kemiu a dirrek el mechetakl el mor mederir ar ulab a uldekial chomerreder mar king el ngak a uchul, el kirel me bo mocholt el mor tir mar Chisentail. Sel loterekeklemiu e lak el sebek a rengmiu el kmo, ‘Kede mo kmo ngerang?’ Le sel kiriu el melekoi er ngii chekor kemiu er isel sikang; le tirikel mengedecheduch a diak le kemiu, e ng [klisichel a] Demmiu el ngara chelsiu a mengedecheduch.” (Matteus 10:18-20) A lsekum tirke el olab a dereder a mengetiit er kid, e a klisichel a Jehovah a mo ngosukid el olecholt er a klaumerang er kid el oba blekeu.​—Monguiu er a Lukas 12:11, 12.

7. Ngera me a Josua a mle bekeu e sebechel el oltaut er a ngerechelel?

7 A Josua, el mle mengeteklir a rechad er a Israel er a uriul er a Moses, a milleketek a klaumerang er ngii me a blekengel el oeak a omesubel a Llach er a Dios er a bek el sils. Sera 1473 B.C.E., e a Israel a mochu soiseb er a Beluu er a Nglat, e a Dios a dilu el kmo: “Bo mesisiich, e bo bekeu.” A lsekum a Josua a mo oltirakl er a Llach e ngmo mellomes a rengul e mo sebechel el oltaut er a ngerechelel. Me a Dios a dilechelii el kmo: “Lak medakt ma lechub e le telirm a rengum ele ngak el [Jehovah] el Dios er kau a mo obengkem er a ikel bek el bor ngii.” (Josua 1:7-9) Aika el tekoi a ulterekokl el millisiich er a Josua! Me ngbleketakl el kmo a Dios a ulebengkel, e le ngmlo kats er a mekemad er a Beluu er a Nglat er a chelsel a elolem el rak, er sera 1467 B.C.E.

REBEKEU EL REDIL EL MILSIOU ER A DIOS

8. Ngera me a Rahab a kerebai el kirel a klaumerang me a blekeu?

8 A rebetok el redil er a irechar a mle bekeu el mesiou er a Jehovah. El ua Rahab el mle oteruul el redil er a beluu er a Jeriko. Ngulechotii a klaumerang er sera leberteterir a reteru el ourabek el mlodurech er a Josua, e milengeuid er tirke el usiik er tir. Ngii me a rechad er a blil a silobel er sel taem el rechad er a Israel a ngiluu a Jeriko. Ngchilitii sel mekngit el urerel, e mlo blak a rengul el mengull er a Jehovah, e dirrek el mlo ta er a ruldidellel a rasech er a Messias. (Josua 2:1-6; 6:22, 23; Matteus 1:1, 5) Ngmlukngeltengat el kirel a klaumerang me a blekeu el lullecholt er ngii.

9. Te milekerang a rua Debora me a Barak me a Jael e olecholt a blekeu?

9 A uriul er a kodellel a Josua er a bekord el 1450 B.C.E., e a Dios a millilt er tirke el mo mengeteklir a rechad er a Israel. A uriul er a loldechelakl er a rechad er a Israel el 20 el rak a King el Jabin er a Kanaan, e a Dios a uluusbech er a Debora, el redil el profet, el mo oldurech er a Barak el mo omtok er a Jabin. Me a Barak a mlengideb er a 10,000 el chad er a Rois Tabor el mo oumekemad er a Sisera, el mle bdelul a urrurt er a Jabin. A Sisera a mla er a medirt el Omoachel Kison, ngii me a urrurt er ngii me a 900 el kuruma er a mekemad. Sera lemetengel a rechad er a Israel, e a Dios a rirellii a dellas el mo klou a imui me ngmlo mengelengelt a chutem, me ngmlo diak lorael a kuruma. A urrurt er a Barak a mlo mesisiich me a “re soldau er a Sisera a di mlad el rokui.” A Sisera a ulemart er ngii er a tento er a Jael, engdi sera bo lemechiuaiu e ngii el redil a milekodir. Me a “chetengakl” el mlo mesisiich er a mekemad a mlo er a Jael, el ua lullekoi a profet el Debora er a uchei. Me a bekeu el omerellir a rua Debora me a Barak me a Jael a uchul e “ng mlar ngii a budech er [a Israel] el 40 el rak.” (Mengeteklel 4:1-9, 14-​22; 5:20, 21, 31) Te betok a resechal me a redil el ullecholt a klaumerang me a blekeu el uai tir.

A TEKINGED A SEBECHEL EL MO UCHUL A BLEKEU

10. Kede mekerang e medengei el kmo a tekinged a sebechel el melisiich er a rebebil el mo oba blekeu?

10 A tekinged a sebechel el melisiich er tirke el mengull er a Jehovah el mo oba blekeu. A bekord el 1000 B.C.E., e a King el David a dilu er a ngelekel el Salomon el kmo: “Bo le mesisiich a rengum e bo le klou a rengum e mrellii. Lak medakt el ka bo le sebek a rengum, ele [Jehovah] el Dios, el Dios er ngak a obengkem. Ng mo obengkem el mo lmuut er a rekil a urerel a Templo el diak le chitau.” (1 Kronika 28:20) A Salomon a kmal mle mesisiich a rengul el toketekii a klebokel el templo er a Jehovah el ngar er a Jerusalem.

11. Ngmilekerang a tekingel a ekebil er a Israel e ngodechii a klengar er a ta el chad?

11 A bekord el 900 B.C.E., e a tekingel a bekeu el ekebil er a Israel a ngilsuir a chebedes el chad el mo ungil er a rektel e mo medengelii a Jehovah. Ngika el ekebil a mludechem er a rechad er a Siria e mlo mesiungel a merredel er a resoldau, el Naeman a ngklel el mle chebedes. Ngika el ekebil a mle medengei a ongasireng el tekoi el Jehovah a mirruul el oeak a profet el Elisa. Me nguluuchais er a bechil a Naeman el kmo, a lsekum a Naeman a mo er a Israel el mo omes er a Elisa e ngmo ungil er a rektel. Me a Naeman a mlo er a Israel, me ngmlo ungil er a rektel e mlo mengull er a Jehovah. (2 King 5:1-3, 10-​17) A lsekum kau a dirrek el betik a rengum er a Jehovah, e Ngii a mo meskau a blekeu el mo ousioning er a resensei me a rengalek er a skuul me a rekuk bebil.

12. A tekingel a King el Hesekia ngera ngrirellii er a rechedal?

12 A ungil el tekoi a sebechel el smisichid er a chelsel a meringel el taem. Sera bo loldechelakl er a Jerusalem a urrurt er a Asiria er a bekord el 700 B.C.E., e a King el Hesekia a dilu er a rechedal el kmo: “Msisichemiu e bo le bekeu a rengmiu. Kele bochu medakt er a king er a Asiria ma re betok el soldau el longetakl er tir. Ele klisiich el dobang a ngarbab er a klisichel. Ng di olab a klisichel a klechad, e kid a lobengked a [Jehovah] el Dios er kid el olengeseu er kid e oumekemad a mekemedid.” Ngmlo ua ngerang a uldesuir a rechad? A “re chad a mlo meklou a rengrir er a tekingel a Hesekia el king er a Juda”! (2 Kronika 32:7, 8) A uaisei el tekoi a dirrek el sebechel el smisichid, kid me a rebebil el Kristiano sel bo dechelebangel a ultok.

13. Ngera el kerebai er a blekeu a lulechotii a Obadia el mle mesiungel a King el Ahab?

13 A lebebil er a taem e kede olecholt a blekeu el oeak a di deluk. Sera bekord el 900 B.C.E., e a mesiungel a King el Ahab el Obadia a ngklel, a mle bekeu el merteterir a 100 el profet er a Jehovah “er a ii el . . . dersokeim a re chedal,” me lak lokodeterir a mekngit el Kuin el Jesebel. (1 King 18:4) Ngar er ngii a reblak a rengrir el mesiungel a Jehovah er chelechang, el tir a ua Obadia el mle kerekikl er a rekldemir er a klaumerang el oeak a di lluk er sera longetiit er tir tirke el omtok er a urered.

ESTHER​—A BEKEU EL KUIN

14, 15. Ngmilekerang a Kuin el Esther e ochotii a klaumerang me a blekeu? Me ngngera mlo rsel?

14 A Kuin el Esther a ulechotii a mesisiich el klaumerang me a blekeu. Ngbekord el 500 B.C.E., e a mekngit el chad el Haman a ulsiik a rolel el mo mekodeterir a rokui el chad er a Judea el mle chederedall er a Persia. Sera bo lodengelii tiang, e a Rechijudea a ulelsengerenger e mlengeiung, e ulterekokl el mle blak a rengrir el meluluuch! (Esther 4:1-3) Me a Kuin el Esther a kmal mlo mekngit a rengul. Me a chedal el Mordekai a uldureklii sel llechukl el subed el kirel a okodellir a Rechijudea el mo er a Esther, e uleldurech er ngii el mo er a medal a King el olengit a ngeseu el kirir a rechedal el Rechijudea. Engdi a chad el mo er a medal a King el dimlak a okedongel, a kirel lokodall.​—Esther 4:4-​11.

15 A Mordekai a dilu er a Esther el kmo: ‘A lsekum ke di lmuk, e a osobel a ngar a kmo ng ker el mei. Ng diak dodengei, a lta e ke mlor a rengedel a king el kirel a ua itial taem.’ Me a Esther a ullengit er a Mordekai me longideb er a Rechijudea el ngar er a Susa me bo lolsengerenger el kirel. E dilechelii el kmo: “Ngak . . . a dirrek el mo olsengerenger el ua ikemiu. E sola e ngak a mochu er a king el mekngit er a llach e ngak a di mong, e a lsekum ng kirek el mad, e ak mo mad.” (Esther 4:12-​17) Ngmle bekeu a omerellel a Esther, me a Dios a ulelsobel er a Rechijudea. Me chelecha el taem, e a rengellitel el Kristiano me a rekldemir el ngodech el sib a olecholt a uaisei el blekeu er a chelsel a ongarm. Ngike el ‘onger a nglunguuch’ a blechoel el mo ngosuterir.​—Monguiu er a Psalm 65:2; 118:6.

“LAK MEDAKT!”

16. Ngera el kerebai a lebilecherei a Jesus el kirir a rengeasek?

16 Sera le 12 a rekil a Jesus, e ngmla er a templo “el dengchokl ra delongelir ar sensei, el orrenges a cheldechedecherir e okerker; e ar chad el rokui el orrenges a mlo medul a rengrir era llemesel a rengul ma nger er ngii.” (Lukas 2:41-​50) Alta e ngdirk mle ngeasek, engdi ngmle mesisiich a klaumerang er ngii me ngmle bekeu el mengedecheduch er a resensei el ngar er a templo. A kerebil a Jesus a sebechel el ngosuterir a rengeasek er a ongdibel er chelechang, el mo ousbech a bek el techall el mo ‘smodii a blkul sel omelatk el ngara chelsir er tirikel mengeriil chomesaod.’​—1 Petrus 3:15.

17. Ngera me a Jesus a dilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Lak medakt”? Ngera me ngkired el mo uaisei?

17 A Jesus a milengelechel er a rebebil el kmo: “Lak medakt.” (Matteus 9:2, 22) Me ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Ng merma sel belsechel el kmal kmedang, el bo mobriid el rokui el mo chemur a rekeblimiu, e choitak me ng di mo ngak el tang. Ngdi diak di bo le ngak el tang, ele Chedam a obengkek. Tia kulekoi er ngii er kemiu me bo mngar a budech cho mobengkek. A beluulchad a mo omekcharm er kemiu. Ngdi lak kom medakt, e ak mla mo mesisiich er a beluulchad!” (Johanes 16:32, 33) Kid a uai tirke el mle kot el disaiplo er a Jesus, e le a beluulechad a dirrek el ouketui er kid, engdi ngdiak el soad el mo uai a rechad er a beluulechad. Sel dolatk er a bekeu el omerellel a Ngelekel a Dios, e ngsmisichid el melemolem el ileakl er a beluulechad. A Jesus a mlo kats er a beluulechad me kid a dirrek el sebeched el meruul el uaisei.​—Johanes 17:16; Jakobus 1:27.

18, 19. Ngmilekerang a Paulus e ochotii a klaumerang me a blekeu?

18 A apostol el Paulus a uluutekangel a betok el ringel. Ngmla er ngii a ta el taem e a Rechijudea er a Jerusalem a millasem el mo omekoad er ngii, engdi a resoldau er a Rom a silbecheklii. E “sel kesus e a Rubak a mlo dechor er bita er a Paulus e dmu el kmo, ‘Lak medakt! Ke mla olecholt er ngak er tial Jerusalem, e dirrek el kirem el mo olecholt er ngak er a Rom.’ ” (Rellir 23:11) Me a Paulus a mirruul el uaisei.

19 A Paulus a dimlak el medakt el oungeroel er tirke el leko te “ngarbab el apostel,” el millasem el mengeuid er a ongdibel er a Korinth. (2 Korinth 11:5; 12:11) A Paulus a dimlak el uai tir, e le tekoi el lechilebangel a ulechotii el kmo ngii a mle mera el apostol. Ngii a mlekelebus, e mlechelebed, e mla er a kdekudel el omerael, e mle songerenger, e meched a rengul, e mekngit a cheliuel, e dirrek el mle suebek a rengul el kirir a rebebil el Kristiano. (Monguiu er a 2 Korinth 11:23-​28.) A ungil el kerebai er a Paulus el kirel a klaumerang me a blekeu a ulechotii el kmo a Dios a milsang a klisichel el mo outekangel!

20, 21. (a) Mosaod er a tekoi el dilubech el olecholt el kmo kede ousbech a blekeu el mo outekangel a omelsemai. (b) Kede ousbech a blekeu er a chelsel a ua ngera el blekeradel? Me ngulterekokl a rengud el kirel a ngerang?

20 Ngdiak el rokui el Kristiano a mo chelebangel a meringel el ultok. Engdi tir el rokui a ousbech a blekeu el mo outekangel a omelsemai er a klengar. El ua tiang, a ngeasek el sechal er a beluu er a Brazil a mle chedal a gang. Ngmilsuub er a Biblia e mlo soal el melodech er a blekerdelel a klengar er ngii, engdi tirke el sorir el tuobed er tia el gang a mo okodall. Me ngmilluluuch, e mlo omes er ngike el mengeteklel tia el gang, e milsaod er a uchul me ngkirel el tuobed er tia el cheldebechel el ousbech a bades. Me ngmlo sebechel el tuobed e dimlak lobals, e sola e mocha omerk er a klumech el obengterir a rechad er a ongdibel.

21 Kede ousbech a blekeu el mo omerk er a ungil el chais. A rengeasek el Kristiano a dirrek el ousbech a blekeu el melemolem el olengesenges er a Dios sel lengar er a skuul. A lsekum e ke oureor e soam el mo er aike el eru el sils el ongdibel, e a blekeu a usbechall el mo olengit a ulengellem er a merreder er a urerem. Aikang a di bebil el olechotel a taem el dousbech a blekeu, me ngngar er a chelsel a ngii di el blekeradel, e a Jehovah a ulterekokl el mo orrenges a ‘nglunguched er a klaumerang.’ (Jakobus 5:15) Me ngsebechel el meskid a chedaol el klisichel me ‘bo demesisiich e debekeu’!

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 19 el llel]

A Enok a mle bekeu el omerk er a klumech er a chelsel a mekngit el beluulechad

[Siasing el ngar er a 20 el llel]

A Jael a mle mesisiich e bekeu