Skip to content

Skip to table of contents

Molemolem er a Ungil el Blekeradel er a Ongdibel

Molemolem er a Ungil el Blekeradel er a Ongdibel

Molemolem er a Ungil el Blekeradel er a Ongdibel

“A grazia ra Rubak el Jesus Kristus bo lobengkel a reng er kemiu.”​—FILIPI 4:23.

KEDE MEKERANG E MELISIICH A UNGIL EL BLEKERADEL ER A CHELSEL A ONGDIBEL . . .

sel dobengterir a rudam er kid?

el oeak a blakerreng el kirel a berkel a klumech?

sel douchais el kirel a oberaod el klengit?

1. Ngera me a Paulus me a Jesus a chilat er a ongdibel er a Filipi me a Thiatira?

 A REKRISTIANO er a Filipi er a irechar a mle metacherbesrir. Engdi te kmal mle bekururau e ullecholt a bltikerreng el mo er a rekldemir er a klaumerang. (Filipi 1:3-5, 9; 4:15, 16) Ngar er a ulebengelel a babilengel a Paulus el mo er tir, e ngdilu el kmo: “A grazia ra Rubak el Jesus Kristus bo lobengkel a reng er kemiu.” (Filipi 4:23) A Rekristiano er a Thiatira a ullecholt a osisiu el reng, me a lechub e ngblekeradel, a uchul me a Jesus a dilu er tir el kmo: “Ak medenge urerem, ma bltikerreng, ma kloumerang, ma chomesiou, ma ducherreng er kau, e dirrek el medenge ikel uriul lurerem el kmo ngngarbab ra ikel urerem ra uchul.”​—Chocholt 2:19.

2. A blekerdeled ngerang rullii el kirel a blekeradel er a ongdibel er kid?

2 Me chelechang e a dersta el ongdibel er a Resioning er a Jehovah a ngar ngii a kakerous el blekeradel er a chelsel. A bebil el ongdibel a medangch el oeak a bltikerreng el lolecholt er ngii, me a kuk bebil a kmal blak a rengrir el kirel a berkel a klumech e teloi er a mui el taem el omesiou. Me a derta el chad, sel lolecholt a ungil el omerellir e lolisiich er a kltarreng, e ngmelemolem a ungil a blekeradel er a chelsel a ongdibel. (1 Korinth 1:10) Engdi, a lsekum a blekerdeled a diak lungil, e tiang a sebechel el mengitechut a rengrir a rechad me ngmo diak lsal blak a rengrir er a omesiungir, e dirrek el sebechir el mo olechib a mederir er a mekngit el omeruul er a chelsel a ongdibel. (1 Korinth 5:1; Chocholt 3:15, 16) Ngua ngerang a blekeradel er a ongdibel er kau? E kau, ke mekerang e melisiich a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel?

MOLISIICH A UNGIL EL BLEKERADEL

3, 4. Kede mekerang e oldanges er a Jehovah “er a delongelir a re betok el chad”?

3 A David, el ta er a milluches er a Psalm, a milengitakl el mo er a Jehovah el kmo: “Me bo kureng a sulem [e Jehovah] er a delongelir a re betok el chad; ak mo odengesau er mederir el rokui.” (Psalm 35:18) A David a uleldanges er a Jehovah sera lobengterir a remesiungel a Dios. A miting er kid er a bek el sandei, el ua Omesubel a Ongkerongel, a meskid a techall el mo olecholt a klaumerang me a blakerreng er kid el oeak a donger a ker. Me ngungil a di lekid el oker el kmo: ‘Ngak, a kuusbech a techall el mo onger er a temel a miting? Ngak, ak mengetmokl a subelek er a uchei me bo el ungil a nger er ngak? Ngak el bdelul a ongalek, a kulengeseu er a rengelekek el mo mesuub er a uchei, me bo el onger el ousbech a di tekingir?’

4 A rolel a dongitakl sel dengar er a miting a sebechel el ochotii el kmo ngultebechel a rengud el soad el meruul a llemalt. A David a dilu el kmo: “A renguk a ultebechel e Dios, ng diak le mesmesim! Ak mo mengitakl el oldanges er kau!” (Psalm 57:7) A chelitakl el dongitakl er a miting er kid a meskid a techall el mo ultebechel a rengud el “mengitakl el oldanges” er a Jehovah. A lsekum e ngdiak dodengei a bebil er a chelitakl, e ngsebeched el mesuub aike el chelitakl er a temel a Omengull el Ongalek. Me doterekokl a rengud el mo ‘mengitakl el mor a [Jehovah] er a klemengetel a klengar er kid; e dongitakl odanges el mor a Dios er kid er a klteketel el dechad.’​—Psalm 104:33.

5, 6. Kede mekerang e omtechakl er a rebebil me a lechub e dolecholt a blekerurau el mo er tir? E tia ngerang rullii el kirel a blekeradel er a ongdibel?

5 Ngsebeched el melisiich a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel sel dongemedaol er a rudam me a rudos el me er a blid. Ngar er a ulebongel el bliongel er a babier er a Hebru, e a Paulus a milluches el kmo: “Bo multerekokl el ngara bltikerreng ra klodam. Lako mobes lometechakl rar ngar chomerael.” (Hebru 13:1, 2) Ngsebeched el omtechakl er a rebebil sel dongemedaol er a rudam el oldingel a ongdibel, tir me a rebecherir, me a lechub a remesiou el mui el taem el me omengur el obengked. Ngdirrek el ungil a dongemedaol er a remellakl el dil me a remesobil el oungalek me a rekuk bebil el me omengur el obengked, me a lechub e a lebebil er a taem e leteloi er a temel a omengull el ongalek er kid.

6 A Paulus a dilu er a Timoteus el mo melisiich er a rebebil “me loruul a ungil, e bo le merau ra ungil lurreor, e le bekerurau, e lorous el diak longreos, me lsmecheklii a ungil lomekedecheraol el kirir el kudmeklii a ngar medad, me bo lsebechir el nguu a klengar, el meral klengar.” (1 Timoteus 6:17-​19) A Paulus a millisiich er a rudam me a rudos er ngii el mo bekururau. Me ngsebeched el olengeseu er a rebebil el mo lmuut er a taem el bo el mekngit a keizai er a beluu. El ua tiang, ngsebeched el ousbech er a mlid sel bo doldingel a obliil e oltak er a rebebil el mo er a miting. E kuk mekerang a chad el ngilai a uaisei el ngeso, ngmekerang e sebechel el olecholt a omereng el saul e melisiich a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel? Ngsebechel el omsang a sesei el udoud el kirel a cheluch el mla ngmasech a cheral. A ta er a rolel e ngsebechir a rudam me a rudos el mo melechesuar el kmo kede ousbech er tir e dirrek el betik a rengud er tir, a oeak sel dongoit a taem el obengterir. Me sel doruul a ungil el “mor tirkel bebil er kid el oumerang” e dousbech a temed me aike el ngar er ngii er kid el olengeseu er tir, e ngmengal mo betik a rengud er tir, e dirrek el meleketek a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel.​—Galatia 6:10.

7. A lak douchais a berrotel el tekingir a rebebil, e ngera me tia rullii a ungil blekeradel er a chelsel a ongdibel?

7 Ngdirrek el sebeched el melisiich a bltikerreng er a delongeled kid me a rudam me a rudos, a lak douchais a berrotel el tekoi. (Monguiu er a Osisechakl 18:24.) A lsekum a sechelid a ouchais er kid a berrotel el tekingel, e kede ochotid el mera el sechelil a lak douchais ngii el tekoi el mo er a rebebil. Sel louchais er kid aike el mera el ngar er a rengul me a uldesuel e medengei el kmo aika el tekoi a diak bo lemedung el mo er a rechad, e seikid e a bltikerreng er a delongeled a merael el mo mesisiich. Mada me domekeroul a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel el oeak a lak douchais aika el berrotel el tekingir a resechelid.​—Osisechakl 20:19.

BO LEBLAK A RENGUD ER A OMESIUNGED

8. Ngera ngdilu a Jesus el mo er a Rekristiano er a Laodisea? E ngera uchul?

8 A Jesus a uluuchais er a ongdibel er a Laodisea el kmo: “Ak medenge urerem; kau a ka mekelekolt ma ka mekeald. A llechulekum ke mekelekolt malechub e ke mekeald! Ke uaisei el ka mekeald ma ka mekelekolt, ke di ouralmsils, misei e ak tubkau era ngerek.” (Chocholt 3:15, 16) A Rekristiano er a Laodisea a dimlak leblak a rengrir er a omesiungir. Me tia el tekoi a mle sebechel el choitechetur a klausechelei er a delongelir. A bltikerreng a uchul me a Jesus a dilu el kmo: “Itirikel rokui el betik ra renguk a kullach e olturk a rengrir; misei e bo le blak a rengum e mobult.”​—Chocholt 3:19.

9. A blakerreng er kid el kirel a omesiunged ngerang rullii er a blekeradel er a ongdibel?

9 A lsoad el omekeroul er a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel, e ngkired el mo blak a rengud el omerk er a klumech. A moktek er a ongdibel a mo osiik er tirke el ua sib el ngar er a beluad e olisechakl er tir el kirel a klemerang. Me ngkired el mo blak a rengud el meruul er a redisaiplo el ua Jesus. (Matteus 28:19, 20; Lukas 4:43) A blakerreng el kirel a berkel a klumech a melisiich er a kltarreng er a delongeled, kid el “choureor el kldemel a Dios.” (1 Korinth 3:9) Sel doldingel a obliil el obengterir a rebebil e desterir el olecholt er a klaumerang er tir me a bltkil a rengrir el kirel a Jehovah me a klemerang, e kede mengal el mo mengull er tir e betik a rengud er tir. A kltarreng er a ongdibel a dirrek el meteketek sel dedak el oldingel a obliil.​—Monguiu er a Filipi 1:27.

10. Ngerang rullii el mo er a rebebil el ngar er a ongdibel sel dolasem el olengeriakl er a omesiunged?

10 Sel dolasem el olengeriakl er a omesiunged, e tia sebechel el melisiich er a rebebil. Me a dolecholt a klemeriarreng el mo er a rechad e dolasem el meruul a cheldechedechad me lebo er ngii a lerellii er a klengar er tir, e kede mera el mo semeriar el mo oldingel a obliil. (Matteus 9:36, 37) Me a lsekum e kid a semeriar el mo oldingel a obliil, e tirke el obengked a dirrek el mo semeriar el kirel tia el ureor. A Jesus a ulderecheterir a redisaiplo er ngii el derterung er a bai di el tir el tang. (Lukas 10:1) Tiang a ngilsuterir el dul kasisiich e kausisechakl er a delongelir me ngmo blak a rengrir er a omesiungir. Ngkmal soad el oldingel a obliil el obengterir a reblak a rengrir el rudam me a rudos! A blakerreng er tir a smisichid el melemolem el omerk er a klumech er a Renged.​—Rom 1:12.

NGDIAK DONGEREMRUM ME A DIAK DOMART A KLENGIT

11. Ngera el blekeradel a lullecholt a rebebil er a Rechisrael er a taem er a Moses? E tiang ngmlo uchul a ngerang?

11 Ngdi mle sesei el sandei er a uriul er a leketmeklii a renged er a Israel a Jehovah, e a Rechisrael a mlo mengeremrum. E tiang a mlo uchul e te mlo omtok er a Jehovah me tirke el omtechei er ngii, el Moses me a Aron. (Exodus 16:1, 2) Te di mle mekesai el chad er a delongelir a Rechisrael el tilobed er a Ekipten a mlo sebechir el mo soiseb er a Beluu er a Nglat. Ngmo lmuut er a Moses me ngdimlak bo el siseb er a beluu e le ngdimlak lorekedii a rengul el kirel sel mekngit el blekerdelir a Rechisrael. (Duteronomi 32:48-​52) Ngera sebeched el meruul me lak bo el mekngit a blekerdeled?

12. Kede mekerang me ngdiak bo dongeremrum?

12 Ngkired el omtebechel a uldesued me ngdiak bo dongeremrum. A klengariourreng me a omengull el kirel a dereder a ngosukid me ngdiak dongeremrum. Me ngdirrek el kired el mo kerekikl el melilt er tirke el chad el soad el obengterir. A lsekum kede mengoit a klou el taem el obengterir a rediak lolengesenges er a Jehovah sel dengar er a skuul me a ureor, me a lechub e ngdiak dekerekikl el melilt a ongelaod, e ngmo uchul a telemelled. Ngolechotel a llomeserreng a lak deblechoel el obengterir a resekeremrum el chad me tirke el diak loltirakl a ulekrael.​—Osisechakl 13:20.

13. A omengeremrum ngsebechel el mo uchul a ngerang er a chelsel a ongdibel?

13 A lsekum a rechad a blechoel el di mengeremrum, e ngsebechel el mo uchul a bebil el mekngit el omeruul el ngii a tomall a deleuill er tir me a Jehovah. A omengeremrum a dirrek el sebechel el tomellii a budech me a kltarreng er a ongdibel. Me a lsekum a chad a di melekoi a kngterir a rebebil, e ngsebechel el tomall a rengrir, e a cherengel a taem ngdirrek el sebechel el mo uchul a klengit el ua otuub me a omelaes. (Levitikus 19:16; 1 Korinth 5:11) Sel taem er a rechapostol, e a rebebil el ngar er a ongdibel el milengeremrum a ullechib “a mederir rar ulab a klisichel chomerreder, e oltuub rar ngarngii a klebkellir.” (Judas 8, 16) Me ngbleketakl el kmo, a Dios a dimlak lekengei er a uaisei el omengeremrum el omtok er a rudam el omtebechel er a ongdibel.

14, 15. (a) Ngerang rullii er a ongdibel a lsekum a mekngit el omeruul a melemolem er a chelsel? (b) Ngera kired el meruul a lsekum kede medengei el kmo a chad a omart a mekngit el omerellel?

14 Kede mo mekerang a lsekum kede medengei el kmo a chad a omart er ngii e meruul a oberaod el klengit, el ua imis el omelim el rrom e omes a siasing er a remeau me a lechub e ngmeruul a deleboes el tekoi? (Efesus 5:11, 12) A dolechib a medad er a oberaod el klengit, e a Jehovah a sebechel el mo diak lomsang a ongdibel a chedaol el klisichel, me ngmo diak a budech er a ongdibel. (Galatia 5:19-​23) A Rekristiano er a Korinth a mle kirir el mengikiid er sel ongdibel er a mekngit el omeruul. Me chelechang e ngdirrek el kired el meruul el uaisei, me lolemolem a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel. Ngmekerang a doleketek a budech er a chelsel a ongdibel?

15 El ua dulsaod er a uchei, ngdiak el kired el ouchais er a rechad a berrotel el tekingir a rebebil, el ileakl aike el mera el mla er a rengrir. Tiang a diak el ungil e dirrek el melemall a rengrir! Me nguaisei, engdi a lsekum a chad a mirruul a oberaod el klengit, e a remechuodel er a ongdibel a kirir el mo medengei. A Biblia a meketeklii el kmo ngngerechelir el mesmechokl aika el tekoi. (Monguiu er a Levitikus 5:1.) Me a lsekum kede medengelii a chad el ngii a rirellii a oberaod el klengit, e ngkired el melisiich er ngii el mo mengedecheduch er a remechuodel el olengit a ngeso er tir. (Jakobus 5:13-​15) Me a lak louchais er a remechuodel er a uriul er a telkib el taem, e ngkired el mo ouchais er tir.

16. Ngera me a douchais er a remechuodel el kirel a oberaod el klengit a mo uchul a ulekerreu el kirel a ongdibel?

16 A ongdibel er a Rekristiano a ngar er ngii a budech er a chelsel, me a bo lolemolem el uaisei e ngkmal kired el ouchais er a remechuodel el kirel a mekngit el omeruul. Me a lsekum a remechuodel a ngosuir a chad el mlo er a klengit el mo ouuchel er a rengul e obult er a kngtil, e ngmo diak lemetemall a ungil el blekeradel er a ongdibel. E kuk mekerang a lsekum ngii el chad a diak louuchel er a rengul me a lechub e lekengei a ngeso er a remechuodel? Ngmo mesuld a ngklel er a ongdibel. Me a ‘lak bo dobengkel’ a uaisei el chad, e ngmengikiid er a ongdibel er a mekngit, me ngmelemolem a ungil el blekeradel er a chelsel. (Monguiu er a 1 Korinth 5:11.) Me kid el rokui a ngar er ngii a ngerecheled el mo ouchais er a remechuodel a lsekum kede medengelii a chisel a mekngit el omeruul, e dirrek el kired el oltirakl a ulekrael er tir. Mada me bo doruul er sel kot el ungil el kirir a rudam me a rudos er kid e domekerreu er a ungil el blekeradel er a ongdibel.

MOLISIICH ER A “KLTARRENG”

17, 18. Ngerang a ngosukid el mo melemolem er a kltarreng er a ongdibel?

17 Tirke el uleltirakl er a Jesus a “mle blak a rengrir el mesuub osisecheklir a re apostol” a uchul, me ngmlo mesisiich a kltarreng er a chelsel a ongdibel. (Rellir 2:42) Te ulemes a ulekrael er a remechuodel el mlengai er a Bades el kmo ngmeklou a ultutelel. Me chelechang, e a ongdibel a ngmai a ngeso me a omelisiich el mo uchul a kltarreng e le a remechuodel a oltirakl a ulekrael er a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou. (1 Korinth 1:10) Sel dolengesenges a osisechakl er a Biblia el lebeskid a cheldebechelel a Jehovah e doltirakl a ulekrael er a remechuodel, e kede ochotii el kmo kede meruul er ‘sel kot el sebeched el omtebechel er a kltarreng . . . el okiu a budech el merenged el oldak er kid.’​—Efesus 4:3.

18 Me bo doruul aike el sebeched el omekeroul e delemelemii a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel. A doruul el uaisei, e a “grazia ra Rubak el Jesus Kristus” a mo obengkel a blekeradel el dolecholt er ngii.​—Filipi 4:23.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 24 el llel]

Ke melisiich a ungil el blekeradel el oeak a omongetmokl a ungil el nger?

[Siasing el ngar er a 25 el llel]

Mosuub a chelitekled el mo melisiich a ungil el blekeradel