Skip to content

Skip to table of contents

Ngsebechel el Dmeu a Rengum er a Delengchokl el Kakerous a Klechelid er Ngii

Ngsebechel el Dmeu a Rengum er a Delengchokl el Kakerous a Klechelid er Ngii

Ngsebechel el Dmeu a Rengum er a Delengchokl el Kakerous a Klechelid er Ngii

“Ke mekera e mo medengei el kmo ngsebechem losobelii a bechim ngdiak?”​—1 KORINTH 7:16.

NGSEBECHEM EL METIK A NGER?

Ngmekerang a Rekristiano e meruul a budech er a chelsel a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii?

Ngmekerang a Kristiano e ngosuterir a rechad er a blil el mo kongei er a klemerang?

Ngera sebeched el meruul el mo ngosuterir tirke el ngar er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii?

1. Ngerang a sebechel el mo duubech sel lekengei er a klemerang a chad?

 A TA el taem er a lodercheterir a rechapostol er ngii a Jesus e ngdilu el kmo: “Bong e mouchais el kmo, ‘A Rengedel a eanged a kmedang!’” (Matteus 10:1, 7) Tia el ungil el chais a mo uchul a budech me a deurreng el mo er tirke el kongei er ngii. Engdi a Jesus a uluuchais er tir el kmo te betok a mo omtok er a berkel a klumech. (Matteus 10:16-​23) E tiang a kmal mo meringel a lsekum a rechedad a omtok er kid.​—Monguiu er a Matteus 10:34-​36.

2. Ngera me ngsebechel el mo dmeu a rengrir a Rekristiano el kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii?

2 Ngsebechel el mo dmeu a rengud a dekiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii? Ngsebeched! Ngdiak el rokui el Kristiano a mo chelebangel a mesisiich el ultok er a rechederir. Me a cherengel a taem e a ultok er a rechedad a sebechel el mo diak. Ngsebechel el mo dmeu a rengud a lsekum e ngmo ungil a omerelled er aike el taem el lomtok er kid a rechedad, me a lechub e ngdiak lesemeriar er a klemerang. Me a lsekum e ngblak a rengud el mo er a Jehovah e ngsebechel el ngosukid el mo dmeu a rengud er a chelsel a ngii di el blekeradel. A Rekristiano a sebechir el mo dmeu a rengrir a lsekum (1) te melasem el meruul a budech er a chelsel a delengcheklir, e (2) te melasem el olengeseu er a rechederir el mo kongei er a klemerang.

MOLEKETEK A BUDECH ER A DELENGCHEKLEM

3. Ngera me a Kristiano a kirel el meleketek a budech er a delengcheklel?

3 A budech er a delengchekled a kmal klou a ultutelel a lsoad a rechad er a blid a bo lekengei er a klemerang. (Monguiu er a Jakobus 3:18.) A lsekum ngdirkak el bo losiou er a Jehovah a rechad er a blil, e a Kristiano a kirel el meringel el oureor el meleketek a budech er a delengcheklel. Ngmekerang a loruul el uaisei?

4. Ngmekerang a Rekristiano a lolemolem el chelellakl a rengrir?

4 A Rekristiano a kirir el melemolem el chelellakl a rengrir. Me ngsebeched el nguu a “budech ra Dios,” a lsekum e kede meluluuch el ngar er a rengud. (Filipi 4:6, 7) A deurreng me a budech a mo er ngii sel dolai a klemedengei er a Jehovah e dotirakl a llach er a Biblia er a bek el sils. (Isaia 54:13) Me a lsekum ngsoad a budech me a deurreng e ngdirrek el klou a ultutelel a deteloi er a miting er a ongdibel e bo leblak a rengud el oldingel a obliil. El mo lmuut er tirke el kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii, a dirrek el sebechir el meruul aika el meklou a ultutelel el tekoi. El ua Enza, * el bechil a meringel el omtok er ngii. Ngmo oldingel a obliil er a uriul er a leketmokl a ngerechelel er a blil. A Enza a melekoi el kmo, “A Jehovah a omekngeltengat er ngak er a bek el taem el bo kumerk er a klumech el mo er a rebebil.” Aika el klengeltengat a mlo uchul a budech me a deurreng el kirel.

5. Ngera el omelsemai a mo er tirke kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii, e ngera el ngeso a sebechir el ngmai?

5 Ngkired el melasem el meruul a budech er a delongeled kid me tirke el chedad el diak el ngar er a klemerang. E tia sebechel el mo uchul a omelsemai e le a bebil er a taem e ngsorir a doruul a tekoi el ngii a omtok er a omellach er a Biblia. Ngsebechir el mo kesib a rengrir er kid sel leblak a rengud el oltirakl er a Biblia, engdi a dolemolem el meruul el uaisei, e ngsebechel el mo er ngii a budech er a delongeled er a uriul. Engdi a lsekum a uldesuir a diak lomtok er a Biblia, e ngungil a dekengei e dekaingeseu el kutmeklii. E tia mo mengesadel a chetituokel el tekoi er a delongeled. (Monguiu er a Osisechakl 16:7.) Sel bo dechelebangel a omelsemai e ngklou a ultutelel a bo dosiik a ulekrael er a remechuodel me aike el babier el loltobed a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.​—Osisechakl 11:14.

6, 7. (a) Ngera me a rebebil a mo omtok er a rechederir el mesuub el obengterir a Resioning er a Jehovah? (b) Te mo mekerang a remesuub er a Biblia me a lechub a Resioning sel bo lomtok er tir a rechederir?

6 Ngsebechel el mo er ngii a budech er a delengchekled, a lsekum e kede ultuil er a Jehovah e melasem el mo medengei a uldesuir a rechedad. (Osisechakl 16:20) El mo lmuut er a remesuub er a Biblia me ngdirrek el sebechir el meruul el uaisei. A rebebil el chad a diak bo lomtok er a rebecherir a bo losuub er a Biblia, e le te omes er ngii el mo uchul a klungiolel a ongalek er tir. E a rekuk bebil a mo meringel el omtok er tir. A Esther el mla mo Sioning er chelechang, a ouchais el kmo ngkmal mlo kesib a rengul er a bechil er sera bo losuub el obengterir a Resioning er a Jehovah. Ngmelekoi el kmo, “Ak sileseb a babilengel me a lechub e ak ngilai el chemoit.” A Howard el ulemtok er a bechil er a losuub a Biblia a melekoi el kmo, “A rebetok el sechal a kora bekikl e le te omdasu el kmo a rebecherir a mla mecheblad el mo oltirakl a ngodech el klechelid. A rebechiil el sechal a melatk er a rebecherir a uchul me ngmo oberaod a ngerir el mo er tir.”

7 Ngungil a dolengeseu er a chad el mesuub er a Biblia el mo medengei el kmo ngsebechel el melemolem er a omesubel, alta e a bechil a mo omtok er ngii. A lsekum me ngoba delemedemek e olecholt a omengull el mo er a bechil, e tia sebechel el sumechokl a betok el mondai er a delongelir. (1 Petrus 3:15) A Howard a melekoi el kmo, “Ngkmal ungil a renguk e le bechik a mle klou a rengul e mle ungil a tekingel!” E a bechil a mesaod el kmo: “A Howard a dimlak el soal a kulemolem el mesuub a Biblia. Ngdilu el kmo te mengeuid er a uldesuek. Me ngdimlak kuutoketok, e ak bai dilu el kmo kele leklemerang a tekingel, engdi ak dirrek el dilu el kmo ngdiak kisa ngii di el cheleblad er a tekingir. Me ak ullengit er ngii me lechiuii a babier el kusuub er ngii. Me ngchiliuii e kilengei a tekoi el losaod. E tia mle klou a lerellii er a uldesuel.” Me ngungil a lak dobes el kmo, tirke el diak lengar er a klemerang a sebechir el mo omdasu el kmo te mechitang me a lechub e te kora mo bekikl el kirel a chebechiielir, sel lebo er a miting me sel lebo loldingel a obliil a rebecherir. Me ngike el mesuub er a Biblia, me a lechub e ngike el Sioning a sebechir el ngosuterir a rebecherir el mo chelellakl a rengrir, a lolecholt a bltikerreng el oeak a ungil el cheldechedecherir.

MNGESUTERIR EL ME ER A KLEMERANG

8. Ngera ngdilu a apostol el Paulus el mo er tirke el chad el becherir a diak el Kristiano?

8 A apostol el Paulus a uluuchais er a Rekristiano me lak bo lecheroid er a rebecherir e le tir el diak el Kristiano. * (Monguiu er a 1 Korinth 7:12-​16.) A Kristiano a sebechel el dmeu a rengul a lolatk el kmo a ta er a klebesei e a bechil a sebechel el mo kongei er a klemerang. Engdi ngkirel el mo kerekikl er a rolel a lolengeseu er a bechil el mo medengelii a klemerang, el ua lemocholt er aika el tekoi el dilubech.

9. A Kristiano ngkirel el mo kerekikl er a ngerang sel losaod er a klemerang er a Biblia el mo er a rechad er a blil?

9 A Jason a millekoi el kirel sel taem er a bo lodengelii a klemerang er a Biblia el kmo: “Ngmle soak el ouchais er ngii el mo er a rebek el chad!” Me nguaisei, a chad sel bo loumerang el kmo a tekoi el losuub er a Biblia a klemerang, e ngkmal mo ungil a rengul me ngmo mesaod er ngii er a bek el taem. E nglocha dirrek el mo omdasu el kmo a rechad er a blil a mo uai ngii el mereched el kongei er a klumech er a Renged, engdi tir a sebechir el diak bo lekengei. A klemeriarreng er a Jason ngngerang rirellii er a bechil? A bechil a ulemdasu el kmo a Jason a mle blechoel el di mesaod er a Biblia e merekong. A ta el redil el kilengei er a klemerang er a uriul er a lemetecholb a bechil er a 18 el rak er a uchei, a melekoi el kmo, “Ngak a kuluusbech er a klou el taem el mo medengelii a klemerang.” A lsekum kau a mesuub el obengkel a chad el bechil a diak lekengei er a mera el omengull, e ngungil a omngesuir el mo meduch el mesaod er a klemerang er a ungil el rolel, me ngdiak lerellii a bechil el mo seselk a rengul. A Moses a dilu el kmo: “A osisecheklek a mo ruebet el ua chull, e mo obeob er a chutem el ua nguches. A tekingek a mo ruebet er bebul a mengrengur el dellomel el ua ngerngir.” (Duteronomi 32:2) Me nguaisei, a di mekesai el tekoi el kirel a klemerang el medung er a ungil el rolel er a ungil el temel, a bai klou a lerellii er a kmal betok el tekoi el medung er a di ta el taem.

10-12. (a) Ngera el ulekrael a ledillii a apostol el Petrus el mo er a rechad el becherir a diak el Kristiano? (b) Ngmilekerang a chad el mesuub er a Biblia e mlo oltirakl a ulekrael el medung er a 1 Petrus 3:1, 2?

10 A apostol el Petrus a dillii tia el ulekrael el mo er a redil, el becherir a diak el Kristiano el kmo: “Kemiul redil, bo mchederdall rar bechemiu, ma le ngarngii er tir a diak lolengesenges a tikingel a Dios, e bo lsebechir lobult ra blekerdeliu ar becherir el cheklmuk, sel lomes a blekerdeliu el meluu e klikiid.” (1 Petrus 3:1, 2) A redil el ngariou a rengul e olecholt a dmolech el omengull el mo er a bechil el mo lmuut er sel taem el lemekngit a blekerdelel el mo er ngii, a sebechel el ngosuir a bechil el mo kongei er a klemerang. Me a sechal el Kristiano el bdelul a ongalek, a kirel el ungil a omerellel e olecholt a bltikerreng el mo lmuut er sel taem el bechil a omtok er ngii.​—1 Petrus 3:7-9.

11 A rebetok el Kristiano er chelechang a mla ngmai a klungiolir er a tekingel a Petrus. El ua tiang. Sera bo losuub a Biblia el obengterir a Resioning er a Jehovah a Selma, e a bechil el Steve a dimlak lsoal a losuub. A Steve a melekoi el kmo: “Ngmlo kesib a renguk e mechechei e dirrek el mlo bekikl er ngii.” E a Selma a melekoi el kmo: “A uchei er a bo kudengelii a klemerang, e ngika el bechik a di mla meringel a dekiei el obengkel. Ngmle kirek el mo kerekikl er a rokui el tekoi el kuruul. Ngdi ngerang e ngmasech a rengul. E tia el blekeradel a mengal mlo mekngit er sera bo kusuub er a Biblia.” Me ngngera ngilsuir a Selma?

12 A Selma a melatk er a suobel el lesilubii er ngike el Sioning el milsuub el obengkel. Ngmelekoi el kmo, “A ta er a klebesei e ngdimlak el soak el mo mesuub er a Biblia e le ngkmal mle mekngit a renguk. E le sel kesus e ngak me a Steve a mle kautoketok e ngii a chillebedak. Me a uriul er a kuuchais er ngika el odos e ngullengit er ngak el mo menguiu er a 1 Korinth 13:4-7. Sera kunguiu e ak mlo omdasu el kmo, ‘A Steve a kmal dirkak a ta el loruul aika el ungil el tekoi el kirek.’ Engdi ngika el odos a ngildechii a uldesuek er a loker el kmo, ‘Ngtela er aika el ungil el tekoi a obla molecholt el mo er a bechim?’ Me a kulenger el kmo, ‘Ngdiak a ta er ngii el bla krellii, e le ngikang a kmal meringel a dekiei el obengkel.’ Me a odos a dilu el kmo, ‘Selma, ngtechang a mesuub el mo Kristiano? Ngkau me a lechub e ng Steve?’ Me ak mlo medengei el kmo ngkirek el mo ngodechii a uldesuek. Me ak milluluuch el mo er a Jehovah me lengesukak el mo oubltikerreng el mo er a Steve. Me ngmirrael el mo ungil a blekeradel.” A uriul er a 17 el rak, e a Steve a kilengei er a klemerang.

NGMEKERANG A REBEBIL A LOLENGESEU

13, 14. Ngera sebeched el remuul el mo ngosuterir tirke el kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii?

13 Ngdi ua ngerengir a lrebet el dikmesii a chutem el ngosuir a dellomel el meloseb, me a derta er kid el ngar er a ongdibel a kaingeseu el mo uchul a deurreng er a Rekristiano, el kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii. A Elvina er a Brazil a melekoi el kmo, “A bltikerreng er a rudam me a rudos er ngak a ngilsukak el mo melemolem el ngar er a klemerang.”

14 A rechad er a ongdibel sel lolecholt a blekururau me a klemeriarreng el mo er a chad el bechil a Kristiano, e tia sebechel el ngodechii a rengul a chad. A ta el sechal er a Nigeria el kilengei er a klemerang er a 13 el rak er a uriul er a bechil, a melekoi el kmo: “Ngak me a ta el Sioning a mla er a omerael e ngmiltemall a mlil. Me ngulsiik er a Resioning er sel beluu, me te ngilikemam el mo kiei er a blirir er sel kesus. Me te ulemekerreu er kemam el ua kim sal kaodengei. Misei e ak milechesuar sel bltikerreng er a Rekristiano el ble leblechoel el mesaod er ngii a bechik.” Ngar er a England, e a redil el kilengei er a klemerang er a 18 el rak er a uriul er a bechil, a melekoi el kmo: “A Resioning a mle blechoel el mengemedaol er kemam el terung el mo omengur el obengterir. E ngak a mle blechoel el soak el mong.” * A kuk ta el sechal er a England el mla mo Sioning a melekoi el kmo: “A rudam me a rudos a mle oldingel er kemam me a lechub e te mengemedaol er kemam el mo er a blirir, me ak mlo medengelii sel omeltkir el bedul ngak. Me tia kmal mlo bleketakl er sera bo kniuing e a betok er tir a mle oldingel er ngak.” E kau, ngsebechem el olecholt a uaisei el klemeriarreng el mo er a rechederir a Resioning?

15, 16. Ngera mo ngosuir a Kristiano el melemolem el dmeu a rengul, a lsekum a rechedal a diak lekengei er a klemerang?

15 Me nguaisei, engdi ngdiak el rokui el becherir a Rekristiano me a rengelekir me a rechad er a blirir a mo kongei er a klemerang, alta e tirke el Kristiano a mle ungil a omerellir e dirrek el ungil a tekingir sel lousioning el mo er tir. A rebebil a di diak el semeriar me a rekuk bebil a mo melemolem el omtok er tir. (Matteus 10:35-​37) Engdi ngkmal sebechel el mo klou a lerellii sel lolecholt a ungil el blekeradel a Rekristiano. A sechal el mlo Sioning er a uriul er a bechil, a melekoi el kmo: “Ngdiak modengei a tekoi el lomdasu me aike el ngar a rengul a bechim, sel molecholt aike el kmal ungil blekeradel. Mada lak moridii a omeltkem el bedul a bechim.”

16 A lsekum a rechedal a diak lekengei er a klemerang, e ngdirk sebechel a Kristiano el mo dmeu a rengul. A ta el odos a mla ousioning el mo er a bechil el 21 el rak, engdi ngdirkak lekengei er a klemerang. Ngmelekoi el kmo, ngmelemolem el dmeu a rengul e le ngblechoel el melasem el meruul a tekoi el odeuir a rengul a Jehovah, e melisiich er sel deleuill er ngii el obengkel. Ngdirrek el mesuub, e mo er a miting, e mo oldingel a obliil, e olengeseu er a rebebil el ngar er a ongdibel. Me aikang a ngilsuir el mengal el mo kmeed er a Jehovah e mo blak a rengul el mo er ngii.​—Osisechakl 4:23.

LAK BO EL MECHITECHUT A RENGUM!

17, 18. Ngmekera Kristiano e diak bo el mechitechut a rengul er a chelsel a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii?

17 A lsekum kau a blak a rengum el Kristiano el kiei er a delengchokl el kakerous a klechelid er ngii, e lak bo el mechitechut a rengum. Lak mobes el kmo a Jehovah a diak bo lechiteterir a rechedal. (1 Samuel 12:22) Ngmo obengkemiu a omolemolem el kmeed er ngii. (Monguiu er a 2 Kronika 15:2.) Mada, “mosiik er a deuil a rengum el obengkel a [Jehovah],” e “moumeral ulsirs er ngii.” (Psalm 37:4, 5) Ngkired el “di blechoel el meluluuch,” e mo ulterekokl a rengud el kmo a betik a rengul el Demad el ngar er a eanged a sebechel el ngosukid el mo outekangel a ngii di el ringel.​—Rom 12:12.

18 Moluluuch el mo er a Jehovah el olengit er a chedaol el klisichel me lengesukau el meruul a budech er a delengcheklem. (Hebru 12:14) A omoruul el uaisei, e tia ngar er ngii a bo lerellii er a rechedam el diak lengar er a klemerang. Ke mo melechesuar a deurreng e mo chelellakl a rengum, sel “moruul [a] rokui el kirel a klebkellel a Dios.” (1 Korinth 10:31) Me a rudam me a rudos el ngar er a ongdibel a dirrek el mo ngosukau e le ngbetik a rengrir er kau.

[Aike el footnote]

^ A bebil el ngakl a mla mengodech.

^ Ngar er a chelsel a di bebil el blekeradel e a Rekristiano a sebechir el mo cheroid er a rebecherir. A chad a kirel el di ngii el melilt a bo loruul. Momes er a Ngerang a Soal a Dios a Doruul? el brochure, er a 17 el llel, er a 6 el parakurab.

^ Ngdiak el mekull er a Biblia a domengur el obengterir a rediak el ngar er a klemerang.​—1 Korinth 10:27.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 30 el llel]

Msikii a ungil el taem el mo mesaod er a klaumerang er kau

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

Mochotii a klemeriarreng el mo er tirke el diak loumerang