De forkyndte modigt Guds ord!

Frimodighed og stort mod. Sande kristne er kendt for at lægge sådanne egenskaber for dagen — ikke mindst i vanskelige tider. Det fremgår blandt andet af publikationerne „Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige“ og Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Ligesom vores trosfæller i det første århundrede vender vi os til Jehova i bøn for at bede om hans ånd og om hjælp til at tale hans ord med frimodighed. — Apg. 4:23-31.

Om vores forkyndelse under den første verdenskrig skrev en broder: „Guds tjenere spredte flittigt det syvende bind af Studier i Skriften, som havde titlen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Bogen fik efterhånden en rekordstor udbredelse. Kingdom News nr. 1 blev udgivet i 1918. Dernæst kom Kingdom News nr. 2, som forklarede hvorfor Den fuldbyrdede Hemmelighed blev undertrykt af myndighederne. Den blev fulgt af Kingdom News nr. 3. Disse udgivelser blev spredt i stort omfang af den trofaste salvede skare. Det krævede både tro og mod at uddele Kingdom News.“

I dag får nye der slutter sig til den kristne menighed, som regel oplæring i forkyndelsen, men sådan har det ikke altid været. En polsk broder i USA skriver om den første gang han var i forkyndelsen, i 1922: „Jeg anede ikke hvordan jeg skulle præsentere vores publikationer, mine engelskkundskaber var elendige, og nu stod jeg alene uden for en lægekonsultation og bankede på. En sygeplejerske åbnede døren. Jeg glemmer aldrig hvor spændt og nervøs jeg var. Idet jeg åbnede min taske, røg alle bøgerne ud og landede ved sygeplejerskens fødder. Jeg ved ikke hvad jeg fik sagt, men jeg afsatte da en publikation til hende. Da jeg forlod stedet, havde jeg fået større mod, og jeg følte at Jehova havde velsignet mig. I løbet af dagen afsatte jeg mange brochurer på den forretningsgade.“

En søster fortæller: „Omkring 1933 gjorde mange brødre brug af højttalerbiler for at udbrede Rigets budskab.“ Engang var hun og et ægtepar ude at forkynde i et bjergrigt område i Californien. „Broderen kørte højttalerbilen længere op i bjergene, mens vi blev nede i byen,“ beretter hun. „Da han begyndte at afspille pladen, lød det næsten som om budskabet kom fra himmelen. Byens indbyggere prøvede ihærdigt at finde broderen, men forgæves. Da pladen var færdig, aflagde vi besøg hos folk og forkyndte for dem. Jeg var også ude med to andre højttalerbiler, og jeg kan skrive under på at de fleste mennesker bestemt ikke havde lyst til at lytte til budskabet! Men de kunne ikke undgå at høre foredragene når budskabet fra højttalerbilerne strømmede ind i deres hjem. Det var tydeligt at Jehova hjalp os til at bruge den rigtige metode på det rigtige  tidspunkt. Denne fremgangsmåde krævede alt det mod vi kunne opbyde, men den tjente sin hensigt, og Jehovas navn blev herliggjort.“

I 1930’erne og i begyndelsen af 1940’erne brugte forkynderne grammofoner og pladeindspilninger af bibelske foredrag. En kristen kvinde fortæller: „Da en ung søster der forkyndte fra hus til hus ved hjælp af en grammofon, begyndte at spille pladen for en mand hun traf, blev han så vred at han sparkede grammofonen ned af verandaen. Ikke en eneste af pladerne gik i stykker! Tre mænd der sad i en lastbil og spiste frokost, så hvad der skete, og de bad søsteren om at spille pladen for dem, hvorefter de tog imod noget læsestof. Det opvejede helt den dårlige behandling hun havde fået.“ Ja, der var brug for stort mod!

Den samme søster tilføjer: „Jeg kan huske da vi i 1940 begyndte at gå på gadearbejde med bladene. Tidligere havde vi benyttet informationsmarcher. Brødre og søstre gik i gåsegang på fortovene med skilte hvorpå der stod: ’Religionen er en snare og et svindlerforetagende’ og ’Tjen Gud og kongen Kristus’, samtidig med at de delte gratis traktater ud til de forbipasserende. Det krævede mod at være med i disse former for tjeneste, men det henledte offentlighedens opmærksomhed på Jehovas navn og hans folk.“

„I de mindre byer var det bestemt ikke let at tilbyde bladene på gaden,“ fortæller en anden søster. „På det tidspunkt var der stærk modstand mod Vidnerne. . . . Det krævede stort mod at stå på et gadehjørne med bladene i hånden og råbe de slagord vi var blevet opfordret til at bruge. Alligevel gjorde vi det så godt som hver lørdag. Nogle gange var folk venlige. Andre gange samlede der sig grupper af vrede mennesker omkring os, og undertiden måtte vi skynde os væk for ikke at blive overfaldet af pøbelen.“

Trods den forfølgelse Jehovas Vidner blev udsat for under den anden verdenskrig, fortsatte de modigt med at forkynde. Under en 43 dage lang kampagne fra den 1. december 1940 til den 12. januar 1941 — der blev kaldt „vidnesbyrdsperioden ’Mod’“ — uddelte omkring 50.000 forkyndere i USA næsten otte millioner brochurer.

Mange af de ældre i Guds organisation mindes tydeligt nogle af de udfordringer de har været ude for før i tiden, og som krævede mod af dem. Nogle husker at forkyndernes modige indstilling i årevis kom til udtryk i den fyndige vending: „Driv krigen tilbage til portene!“ Hvilke metoder vi endnu vil tage i brug for at få vores gudgivne budskab ud inden afslutningen på det nuværende onde system, må tiden vise. Men med hjælp fra Jehova vil vi fortsætte med at forkynde hans ord med tro og mod.

[Tekstcitat på side 9]

Det har altid krævet mod at deltage i arbejdet med at forkynde Riget