Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Natan — Loyal forkæmper for den rene tilbedelse

Natan — Loyal forkæmper for den rene tilbedelse

Natan — Loyal forkæmper for den rene tilbedelse

Det er ikke nogen let sag at skulle overbevise en mand der sidder inde med stor magt, om at hans handlinger er forkerte, og at han må forbedre sig. Ville du træde frem for en sådan mand og konfrontere ham med hans synd hvis du vidste at han havde dræbt en anden for ikke at tabe ansigt?

Kong David af Israel havde begået ægteskabsbrud med Batseba, og hun var blevet gravid. For at skjule denne synd havde David sørget for at Batsebas mand blev slået ihjel i kamp, hvorefter han tog hende til ægte. Der gik nogle måneder hvor David levede et dobbeltliv og uden tvivl tog sig af sine officielle funktioner. Men Jehova lod ikke kongens synder passere ubemærket. Han sendte sin profet Natan for at konfrontere ham med dem.

Det var en vanskelig opgave. Sæt dig selv i Natans sted. Loyalitet over for Jehova og ønsket om at følge Guds normer motiverede uden tvivl Natan til at minde David om hans synder. Hvordan kunne profeten gøre det og overbevise kong David om at han måtte angre og vende om?

UNDERVISTE TAKTFULDT

Lad os bruge nogle minutter på at læse Anden Samuelsbog 12:1-25. Forestil dig at du er Natan, og at du fortæller David følgende historie: „Der var to mænd i samme by; den ene var rig og den anden havde det småt. Den rige havde overordentlig meget småkvæg og hornkvæg; men han der havde det småt havde ikke andet end ét lille hunlam som han havde købt; og han holdt det i live, og det voksede op hos ham sammen med hans sønner. Det plejede at spise af hans brødstykke og drikke af hans bæger og ligge i hans favn, og det var som en datter for ham. Så kom der en besøgende til den rige mand, men han nænnede ikke at tage noget af sit eget småkvæg eller sit eget hornkvæg og tilberede det til den rejsende som var kommet til ham; så han tog hunlammet som tilhørte manden der havde det småt, og tilberedte det til manden der var kommet til ham.“ — 2 Sam. 12:1-4.

David, der selv havde været hyrde, troede åbenbart at dette var en virkelig historie. En bibelkommentar siger: „Måske havde Natan været vant til at komme til David for at tale nogle forurettedes sag når de ikke kunne få medhold andetsteds, og David forestillede sig muligvis at det var dét sagen drejede sig om nu.“ Selvom det havde været tilfældet, krævede det både mod og loyalitet over for Gud af Natan at tale til kongen som han gjorde. Natans historie gjorde David rasende. „Så sandt Jehova lever: den mand som gjorde dette, fortjener at dø!“ råbte han. Og så kom Natans knusende svar: „Du er manden!“ — 2 Sam. 12:5-7.

Hvorfor valgte Natan at løse problemet på den måde? Fordi det ikke er let at se objektivt på en sag hvis man er følelsesmæssigt engageret. Vi er alle tilbøjelige til at finde på undskyldninger for at retfærdiggøre os selv hvis vore handlinger kan anfægtes. Men Natans billedtale fik David til at fordømme sine egne handlinger uden at vide af det. Kongen indså med det samme at den rige mands adfærd var forkastelig. Men det var først efter at David havde fordømt den, at Natan fortalte at det var kongen selv lignelsen drejede sig om. Nu kunne David se hvor stor en synd han havde begået. Det satte ham i den rette sindstilstand til at tage imod en retledning. Han erkendte at han med sin handling i forbindelse med Batseba havde „ringeagtet“ Jehova, og han indså at han fortjente at blive retledt. — 2 Sam. 12:9-14; Sl. 51, overskriften.

Hvad kan vi lære af det? At en der underviser i Bibelen, må hjælpe sine tilhørere til at drage den rigtige slutning. Natan respekterede David og henvendte sig derfor taktfuldt til ham. Natan vidste at David inderst inde elskede retfærdighed og ret. Med sin billedtale appellerede profeten til disse gode egenskaber. Vi kan også hjælpe nogle der er oprigtige, til at se en sag fra Jehovas side. Hvordan? Ved at appellere til deres retfærdighedssans uden på nogen måde at anstille os bedre end dem i moralsk og åndelig henseende. Det er Bibelen, ikke vores egen personlige mening, der er autoriteten med hensyn til ret og uret.

Mere end noget andet var det loyalitet over for Gud der satte Natan i stand til at retlede en konge der havde stor magt. (2 Sam. 12:1) En lignende loyalitet vil give os mod til at holde fast ved Jehovas retfærdige principper.

FREMMEDE DEN RENE TILBEDELSE

Det lader til at Natan og David var gode venner, for David gav en af sine sønner navnet Natan. (1 Krøn. 3:1, 5) Første gang Natan optræder i den bibelske beretning, er han sammen med David. De elskede begge Jehova. Kongen stolede åbenbart på Natans dømmekraft, for han åbenbarede for profeten at han nærede ønske om at bygge et tempel for Jehova. „’Se her,’“ sagde David, „’jeg bor i et hus af cedertræ, mens den sande Guds ark bor under teltduge.’ Natan sagde da til kongen: ’Gå hen og gør alt hvad du har på hjerte, for Jehova er med dig.’“ — 2 Sam. 7:2, 3.

Som en trofast tilbeder af Jehova bifaldt Natan helt og fuldt Davids plan om at bygge det første permanente center for den rene tilbedelse her på jorden. Men ved den lejlighed gav Natan åbenbart udtryk for sin egen mening i stedet for at tale i Jehovas navn. Samme nat gav Gud sin profet besked om at overbringe kongen et helt andet budskab: David skulle ikke bygge et tempel for Jehova. Det skulle en af Davids sønner gøre. Men Natan meddelte at Gud ville indgå en pagt med David om at hans trone ville blive „grundfæstet for stedse“. — 2 Sam. 7:4-16.

Guds vilje stemte ikke med Natans bedømmelse hvad tempelbyggeriet angik. Men uden at gøre indsigelse accepterede Natan ydmygt Jehovas vilje og samarbejdede med den. I sandhed et godt eksempel for os, hvis Gud på en eller anden måde skulle korrigere os i vores opfattelse! Natans efterfølgende profetgerning viser at han ikke havde mistet Guds gunst. Det ser nemlig ud til at Jehova inspirerede Natan til, sammen med seeren Gad, at rådgive David med hensyn til organiseringen af 4000 musikere til tempeltjenesten. — 1 Krøn. 23:1-5; 2 Krøn. 29:25.

FORSVAREDE KONGEDØMMET

Natan var klar over at Salomon skulle efterfølge den aldrende David som konge. Han skred derfor beslutsomt ind da Adonija gjorde forsøg på at tilrane sig tronen da David var blevet svækket af alder. Igen var det takt og loyalitet der kendetegnede Natan. Først opfordrede han Batseba til at minde David om at han selv havde svoret at deres søn Salomon skulle være konge. Derefter gik Natan selv ind til kongen for at spørge ham om han havde givet bemyndigelse til at Adonija skulle efterfølge ham. Kongen, som forstod situationens alvor, gav Natan og andre loyale tjenere besked om at Salomon skulle salves og udråbes til konge. Adonijas forsøg på at tilrane sig tronen var blevet forpurret. — 1 Kong. 1:5-53.

VAR BESKEDEN SOM HISTORIKER

Første Samuelsbog, kapitel 25-31, samt hele Anden Samuelsbog tillægges almindeligvis Natan og Gad. Om de inspirerede beretninger i disse bøger siges der: „Og kong Davids historie fra først til sidst, se, derom står der skrevet blandt seeren Samuels ord og blandt profeten Natans ord og blandt seeren Gads ord.“ (1 Krøn. 29:29) Natan tillægges også en beretning om Salomon. (2 Krøn. 9:29) Det betyder sandsynligvis at Natan fortsatte sin tjeneste ved hoffet efter Davids død.

Meget af det vi kender til profeten Natan, kan være skrevet af ham selv. Men hans tavshed vedrørende visse forhold siger meget om ham. Som historiker var han øjensynlig en beskeden mand der ikke nærede noget ønske om at skabe sig selv et navn. Et bibelleksikon siger om ham at han træder ind i den bibelske beretning „uden introduktion og uden oplysning om hans herkomst“. Vi kender intet til Natans forfædre og personlige liv.

VAR MOTIVERET AF LOYALITET OVER FOR JEHOVA

Af de få glimt vi får af Natan i Bibelen, fremgår det at han var en ydmyg og dog handlekraftig mand som støttede og forsvarede Guds ordning. Han fik af Jehova i flere situationer overdraget et betydeligt ansvar. Vi kan meditere over Natans gode egenskaber, som for eksempel hans loyalitet over for Gud og hans dybe værdsættelse af de guddommelige krav. Lad os stræbe efter at efterligne disse egenskaber.

Det er ikke sandsynligt at du får til opgave at sætte en umoralsk konge i rette eller forhindre et tronran. Men med Guds hjælp kan du være loyal over for ham og støtte hans retfærdige normer. Du kan også modigt, og alligevel taktfuldt, undervise andre i sandheden og fremme den rene tilbedelse.

[Illustration på side 25]

Som forsvarer for kongedømmet henvendte Natan sig taktfuldt til Batseba