Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Læsere spørger . . .

Hvem sendte „stjernen“?

Hvem sendte „stjernen“?

▪ Har du set julekrybber eller krybbespil der skildrer tre konger, eller vise mænd, som besøger den nyfødte Jesus, der ligger i en krybbe? Ifølge fortællingen benyttede Gud en stjerne til at føre dem til stalden i Betlehem. Nogle børn kan endda huske navnene på disse tre konger — Kasper, Melchior og Balthasar. Men stemmer denne populære fortælling med det Bibelen siger? Nej. Der er flere uoverensstemmelser.

For det første: Hvem var disse mænd? I den oprindelige græske bibeltekst omtales de hverken som konger eller vise mænd. De var magere, eller astrologer. De udøvede åbenbart en form for spådomskunst der var baseret på stjernernes bevægelser. Bibelen oplyser hverken hvad de hed, eller hvor mange der var.

For det andet: Hvornår kom disse mænd for at se Jesus? Ikke da han var et spædbarn der lå i en krybbe. Hvordan ved vi det? Evangelieskribenten Mattæus skriver: „Da de gik ind i huset så de det lille barn hos Maria, dets moder.“ (Mattæus 2:11) Læg mærke til at Jesus ikke længere var et nyfødt spædbarn, men et „lille barn“. Maria og Josef boede heller ikke længere i en stald, men i et hus.

For det tredje: Hvem sendte „stjernen“ for at lede astrologerne? I mange kirker lærer man at det var Gud der sendte „stjernen“. Var det tilfældet? Husk at „stjernen“ ikke først førte astrologerne til Betlehem, men derimod til kong Herodes i Jerusalem. De fortalte denne misundelige og magtfulde morder om Jesus og gav ham endog en stærk grund til at hade dette barn, der ville blive „jødernes konge“. (Mattæus 2:2) Udspekuleret hævdede Herodes at han også ønskede at ære barnet, og bad dem om at komme tilbage til ham og fortælle præcis hvor barnet befandt sig. Derefter ledte „stjernen“ astrologerne til Josef og Maria. Astrologernes handlinger kunne altså have ført til dette barns død hvis ikke Gud havde grebet ind. Det gjorde han lykkeligvis. Da Herodes opdagede at astrologerne ikke vendte tilbage til ham, blev han så rasende at han gav ordre til at dræbe alle drengene i Betlehem og omegn fra toårsalderen og nedefter. — Mattæus 2:16.

Jehova omtalte senere Jesus som „min søn, den elskede, som jeg har godkendt“. (Mattæus 3:17) Tænk over dette: Ville denne kærlige og retfærdige Far bruge hedenske astrologer — der udøvede okkulte handlinger som hans lov forbød — som sine sendebud? (5 Mosebog 18:10) Ville han bruge en stjerne til at lede dem til Herodes, den farligste og mest magtfulde morder i landet, med et budskab der med sikkerhed ville vække hans had og misundelse? Ville Gud derefter bruge den samme stjerne og nogle astrologer til at afsløre hvor hans hjælpeløse søn var?

Lad os belyse det med en illustration. En dygtig hærfører sender sin bedste soldat på en farlig mission ind i fjendens territorium. Fortæller han nu fjenden hvor soldaten befinder sig? Selvfølgelig ikke! Svarende hertil sendte Jehova sin søn til en farlig verden. Ville han fortælle den onde kong Herodes hvor hans søn lå som et forsvarsløst barn? Bestemt ikke!

Hvem var det så der sendte „stjernen“, eller det der lignede en stjerne? Hvem havde størst interesse i at få barnet Jesus slået ihjel og forhindre ham i at vokse op og fuldføre sin opgave på jorden? Hvem er det der søger at vildlede folk og fremmer løgn, vold og blodsudgydelse? Jesus identificerede selv „løgnens fader“, nemlig ham der var „en manddraber da han begyndte“, Satan Djævelen. — Johannes 8:44.