Skip to content

Skip to table of contents

Cheleblad A Olengchelel a Uriul Sils!

Cheleblad A Olengchelel a Uriul Sils!

Cheleblad A Olengchelel a Uriul Sils!

“A blekerdelam . . . a mle klikiid, e melemalt, e diak a mekngit er ngii.”​—1 THESALONIKA 2:10.

MOMEKETAKL A MEKLOU A ULTUTELEL EL TEKOI:

Ngera kede suubii er a chelebeldil a Delila, Absalom, me a Judas Iskariot?

Ngmekerang a doukerebai er a blakerreng er a Jonathan me a Petrus?

Kede mekerang e mo oba blakerreng el bedul a bechid me a Jehovah?

1-3. (a) Ngera ta er a olengchelel a taem er a ulebongel? (b) Kede mo onger a ngera el edei el ker?

 NGERA el blekeradel a lurruul er ngii a Delila, Absalom me a Judas Iskariot? Te dul milengeblad. A Delila a chilebeldir a Samson el mle betik a rengul er ngii. A Absalom a milengeblad er a demal el King el David, e a Judas a ulterekeklii a Mastang er ngii el Kristus Jesus. Me aika el mekngit el omerellir a mlo uchul a ringel me a chelebuul el mo er a rebebil! Engdi ngera uchul me kede mesaod aika el tekoi?

2 A ta el chad er a omeluches a kmo a omengeblad a ta er a chelitecheterir a rebetok el chad er chelechang. Me ngdiak el mechas a rengud el kirel tiang, e le Jesus a dilu el kmo, a rechad el mengeblad a ta er a olengchelel a taem er a “ulebongel er a beluulchad.” (Matteus 24:3, 10) A cheblad el chad a sebechel el omulak e oterekeklii a ta er a chad el mo er a cherrouel. Me a cheleblad el omeruul a ochotii el kmo kede kiei er a “ulebongel er a beluulchad,” e le a Paulus a ulemlaoch el kmo, a rechad a mo ‘mengeblad.’ (2 Timoteus 3:1, 2, 4) Alta e a remeluches a babier me a remeruul a mubi a rullii a omengeblad el omeruul el mo ua lungil, engdi tia el omeruul a bai mo uchul a klou el ringel er a uldesuir me a rengrir a rechad. Me a chouaika el tekoi a ta er a olengchelel a kmo kede kiei er a taem er a ulebongel.

3 Ngera kede suubii er a omerellir tirke el milengeblad er a irechar el ngar er a Biblia? E ngera el kerebai a sebeched el suubii er tirke el ulechotii a blakerreng el bedul a rebebil? Ngkired el olecholt er a blakerreng el bedul techang? Ka me bo desang.

A ULEKLATK EL MILDUNG ER A IRECHAR

4. Ngmilekera a Delila e chobeldir a Samson, e ngera uchul me a omerellel a kmal mle mekngit?

4 A kot, me bo dolatk er a chelebeldil a Delila el betik er a rengul a Samson. Ngii el Samson a kmal mle soal el omekoad er a rechad er a Filistia el mesebechakl er a rechedal a Dios. Me a reteim el merreder er a Filistia a locha mle medengei el kmo a Delila a dimlak lebetik a rengul er a Samson. Me te tilbir el mo msang a betok el udoud a lsekum e ngouchais er tir a uchul a klisichel a Samson, me bo el sebechir el mekodir. Me a Delila a kilengei e mocha osiik er a uchul a klisichel. Ngmlo edei el taem el lolasem el osiik er a uchul, engdi ngdimlak el sebechel. Me ng “mle tekangel el mengetiit er ngii er a bek el sils,” me a Samson a “mocha oureng el kmo a le chulekum me ng bai mad.” Me ngouchisa er ngii el kmo a chiul a uchul a klisichel me a lsekum e ngmekimd e ngoridii a klisichel. * Me a Delila a milechiuii a Samson er a ochil, e dmu er a chad me lekimd a chiul, e ulterekeklii er a recherrouel me te mo er aike el sorir er ngii. (Mengeteklel 16:4, 5, 15-​21) Ngkmal mle mekngit a omerellel! Me ngsel recherechel a rengul a Delila a uchul me ngulterekeklii a chad el mle betik a rengul er ngii.

5. (a) Ngmilekerang a Absalom e mo omtok er a David? E a omerellel ngulechotii el kmo ngua techa el chad? (b) Ngmlo ua ngerang a uldesuel a David er a bo lomtok er ngii a Ahithofel?

5 Ka molatk er a omerellel a Absalom. Ngkmal mle soal a ngarbab el deruchall, me ngmlo orribech er a deruchellel a demal el King el David. Me a Absalom a “ulechau a rengrir” a rechad er a Israel. Ngmirruul er ngii el leko ngbetik a rengul er tir, e melib a blulak el telbiil el mo er tir. Ngdirrek el ulemechull e melungel a mederir el leko ngkmal semeriar er tir. (2 Samuel 15:2-6) Me a Ahithofel el David a kmal luluumerang er ngii, a dirrek el mlo obengkel a Absalom el omtok er ngii. (2 Samuel 15:31) Ngar er a Psalm 3 me a 55 el bliongel, e a David a milsaod er a kngtil a rengul el kirel tia el tekoi. (Psalm 3:1-8; monguiu er a Psalm 55:12-​14.) Me a omerellel a Absalom el ulemtok er a king el lengileltii a Jehovah, a ulechotii el kmo ngdimlak lomekerreu er sel llemeltel a Jehovah el melilt er a mo king. (1 Kronika 28:5) Me ngdimlak a ta er aike el uldesuel el mo tekoi, e a David a bai millemolem el mengedereder el ngellitel er a Jehovah.

6. Ngmilekerang a Judas e oterekeklii a Jesus? E ngar er a bebil el beluu e te ousbech er a ngakl el Judas el kirel a ngerang?

6 Ka molatk er a omerellel a cheblad el Judas Iskariot el mo er a Kristus. Ngar sel ulebongel el Baskua el lobengterir a 12 el apostol er ngii, e a Jesus a dilu el kmo: “Ak meral dmu er kemiu el kmo, a ta er kemiu a mo olterekokl er ngak.” (Matteus 26:21) Me sel kesus el ngar er a sers er a Gethsemane e a Jesus a uluuchais er a Petrus, Jakobus, me a Johanes el kmo: “Mesang, ngikel olterekokl er ngak a kmedang.” Me ngdirk mengedecheduch e ngme duum a Judas me a rebetok el chad e “dimlemereched el mo kmeed ra Jesus e dmu el kmo, ‘Mastang, ak uuetkeu er kau!’ E tilemdii.” (Matteus 26:46-50; Lukas 22:47, 52) Me a Judas er sera lochotii a Jesus el mo er a recherrouel, e ng “ulelterekokl a rsechel a chad el diak a kngtil.” El kirel a tela el udoud? Ngdi mle 30 el silber! (Matteus 27:3-5) Ngar er a bebil el beluu e a rechad a ousbech er a ngakl el Judas el kirel a cheblad el chad el ileakl a lsekum ngmo mengeblad er a sechelil. *

7. Ngera kede suubii er a klengar er a (a) Absalom me a Judas? (b) Delila?

7 Ngera kede suubii er aika el uleklatk? A Absalom me a Judas a dul mlo mekngit a kodellir e le tir el milengeblad e ulemtok er a ngellitel er a Jehovah. (2 Samuel 18:9, 14-​17; Rellir 1:18-​20) Me a ngakl el Delila a melemolem el belkul a cheleblad me a blulak el bltikerreng. (Psalm 119:158) Me ngkmal klou a ultutelel el kired el oltngakl a ngibes el kirel a ngarbab el deruchall me a ngii di el rolel a rechorecherreng, el ngii a mo uchul e kede oridii a kengei er a Jehovah! Me aikang a kmal ungil el suobel el ngosukid el mo oltngakl a ngii di el tekoi el mo uchul e kede oridii a blakerreng er kid. 

MOUKEREBAI ER TIRKE EL MLE BLAK A RENGRIR

8, 9. (a) Ngera uchul me a Jonathan a tilbir el mo blak a rengul el mo er a David? (b) E mekerang a doukerebai er ngii?

8 A Biblia a dirrek el mesaod er a rebetok el mle blak a rengrir. Me bo dosaod er a reterung, el tir a ungil kerebai. A kot a Jonathan el ngii a mle blak a rengul el mo er a David. Ngmle ketengel a King el Saul, me ngmle kirel el mo ongingil a demal el king er a Israel. Engdi a Jehovah a ngileltii a David el mo king. Me a Jonathan a milengull er sel omelilt er a Dios, e dimlak bo lemechechei e bai “kmal mlo soal a David me ng mlo betik a rengul er ngii,” me ngmilsang a bilel, saider, belechel me a olekesengelel el olechotel a omengull er ngii el mo er a David. (1 Samuel 18:1-4) Ngdirrek el milsebechakl er a David, el mo lmuut er a taem el blo el ocherur a kodall. Me ngdilu er a David el kmo: “Kau a mo king er a Israel e ngak a mo ongingim.” (1 Samuel 20:30-34; 23:16, 17) Me ngmera el sebeched el mesang a klou el kngtil a rengul a David el ngar er a cheliteklel er sera lemad a Jonathan.​—2 Samuel 1:17, 26.

9 A blakerreng er a Jonathan a kmal mle ulterekokl. Ngullengesenges er a Ngarbab el Dios el Jehovah, me ngmillisiich er a David el ngellitel er a Dios. Ngdi osisiu er chelechang, a lsekum e ngdiak a ileakl el ngerachel er a ongdibel el mloterekokl er kid, e ngungil a bo leblak a rengud el melisiich er a rudam el mla mukngerachel el mo omekrael er kid.​—1 Thesalonika 5:12, 13; Hebru 13:17, 24.

10, 11. (a) Ngera uchul me a Petrus a mle blak a rengul el bedul a Jesus? (b) Kede mekerang e oukerebai er ngii?

10 A ta er a kerebai el ungil el dolatk er ngii a sel blakerreng er a Petrus el bedul a Jesus. A Kristus a uluusbech er a okesiu el olengeseu er a redisaiplo er ngii el mo medengelii a klungel a ultutelel a bo loumerang er a bedengel me a rsechel el di kmedung e ngmo tongetengii. Me a rebetok er tir a kilebetiekl er a tekingel me te mirrael. (Johanes 6:53-​60, 66) Me a Jesus a mileltii el mo er a 12 el apostol er ngii e kmo: “E kemiu, ngdiak el locha somiu el merael?” Ma Simon Petrus a ulenger er ngii el kmo, “Rubak, a ki mor techang? Kau cholab a tekoi ra diak a ullebengelel klengar; me kemam choumerang, e mla mo medengei el kmo, kau a ngiil Chedaol ra Dios.” (Johanes 6:67-69) Me a Petrus ngmle ungil medengei a belkul a tekingel a Jesus el kirel a tenget el kmedu el mo meketmokl? Nglocha dimlak, engdi ngtilbir el mo blak a rengul el bedul a Jesus, el ngellitel er a Dios.

11 A Petrus a dimlak lomdasu el kmo a Jesus a mle cheleuid a uldesuel me a uriul e ngii el Jesus a mo ngodechii a tekingel. Ngbai uleba klengariourreng e dmu el kmo, a Jesus a “cholab a tekoi ra diak a ullebengelel klengar.” E kid er chelechang, kede mo mekerang a lsekum a ‘blak a rengul el mesiou’ a otobed a ngeldechel a tekoi el meringel er kid el mo medengelii, me a lechub e ngdiak loltirakl a uldesued? Ngungil a dolasem el mo medengei a belkul er a bai dongiil el kmo ngmo mengodech el oltirakl a uldesued.​—Monguiu er a Lukas 12:42.

BO LEBLAK A RENGUM EL BEDUL A BECHIM

12, 13. Ngmekerang a chad e chobeldir a bechil? E ngera uchul me a rekil a chad a diak lebsa llemeltel el mengeblad?

12 A ngii di el omengeblad a kmal mekngit el tekoi, el diak el kirel el mo tomellii a budech me a kltarreng er a chelsel a telungalek el Kristiano me a chelsel a ongdibel. Me bo dosaod el kmo kede mekerang e smisichii a blakerreng el bedul a Dios me a chelsel a chebechiieled.

13 A laokreng a ta er a kot el mekngit el tekoi el meketmokl el okiu a omengeblad. A chad el mo er a laokreng a tomellii a klaumerang er a bechil e kuk mo betik a rengul er a ta er a chad. E ngike el milecheblad a metemall a klengar er ngii e mo cheloit el di ngii el tang. E tiang ngmekerang e duubech er a delongelir a reteru el mle kaubltikerreng el chad? Ngblechoel el mo uaisei a lsekum a rubekel a dikea lekaukerreu. A ta el Brobesong er a Sociology el Gabriella Turnaturi a kmo, tia el omengeblad a sebechel el duubech a lsekum a rubekel a mo diak loruul a tekoi el melisiich er a chebechiielir. E tiang a dirrek el sebechel el duubech el mo er a rubekel el mla bechiil el kemanget el taem. El ua 50 a rekil el chad el mle bechiil el 25 el rak e chilitii a bechil e mlo obengkel a ta er a redil. A rebebil a kmo tia diak el mekngit e le rechad el mla mo uaisei a rekrir a blechoel el meruul er tia el tekoi. Tia el uldasu a rullii a omengeblad el mo ua tekoi el diak el sebeched el oibngid er ngii, engdi mera er ngii tiang a kmal mekngit el omeruul.

14. (a) Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirel a chad el mengoit er a bechil el diak loltirakl er a bades? (b) Ngera ngdilu Jesus el kirel a blakerreng er a chebechiil?

14 Ngua ngera uldesuel a Jehovah el kirir tirke el chad el mengoit er a rebecherir el diak a ungil el uchul el loltirakl er a Bades? A Dios er kid a ‘kmal chetil a dertel a chebechiil,’ e mla dmung a mesisiich el tekoi el kirir a rechad el mekngit a omerellir e mengoit er a rebecherir. (Monguiu er a Malakai 2:13-​16.) Me a uldesuel a Jesus a di mle ua uldesuel a Demal me ngullisechakl el kmo a chad el mengoit er a bechil a diak el kirel el omdasu el kmo ngdimlak a ngera el letemellii.​—Monguiu er a Matteus 19:3-6, 9.

15. Te mekerang a rebechiil e smisichii a blakerreng er a delongelir?

15 Te mekerang a rebechiil el chad e melemolem el blak a rengrir el mo er a rebecherir? A Tekingel a Dios a kmo: “Mosiik er a deuil a rengum el obengkel a ekebil el blo bechil,” e “moldeu er a rengum er a klengar er kau ma bechim.” (Osisechakl 5:18; Olisechakl 9:9) Me sel lorael el mo meklou el chad, e ngkmal kirir el meruul aike el sebechir el mo melisiich er a chebechiielir. Me ngbelkul a kmo ngkirir el mo kerekikl aike el lousbech er a delongelir, e dmak el terung, e olekes er a deleuill er tir. Ngkmal kirir el melisiich er a chebechiielir me a deleuill er tir el obengkel a Jehovah. Me ngkirir el dmak el mesuub a Biblia, e dmak el omerk er a klumech, e dirrek el dmak el meluluuch el kirel a klengeltengat er a Jehovah.

MOBA BLAKERRENG EL MO ER A JEHOVAH

16, 17. (a) Ngmekerang e a blakerreng er kid el mo er a Dios a measem er a chelsel a telungalek er kid me a ongdibel? (b) Msodii a tekoi el dilubech el ochotii a klungiolel a doltirakl a llechul a Dios el kirel a chedad el mla mesuld a ngklel.

16 Te ngar er ngii a rechad er a ongdibel el rirebet er a oberaod el klengit, e ngilai a ‘meringel el omellach me bo lultebechel el oumerang.’ (Titus 1:13) Me a omerellir a rebebil a mlo uchul e ngmle kirir el mesuld a ngklir. Engdi “tirkel ngila klubelir” er a omellach a mlongeseu, e liluut el sumecheklii a deleuill er tir el obengkel a Dios. (Hebru 12:11) E kuk mekerang a lsekum a chedad me a lechub a kmeed el sechelid a mesuld a ngklel? Seikid e ngmocha kirel el obeketakl a blakerreng er kid el kmo, ngmo er a chad me a lechub e ng Dios? A Jehovah a omes er kid me ngmedengei el kmo, kede oltirakl er sel llechul el diak dongedecheduch er a ngii di el chad el mla mesuld a ngklel me a lechub e ngdiak.​—Monguiu er a 1 Korinth 5:11-​13.

17 Ngsebechel el mo uchul a ungil el tekoi a lsekum a rechedal a mla mesuld a ngklel a melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah e diak longedecheduch er ngii. A chedam me a chedil me a reteua el odam a mlo ‘diak lobengkel’ a ta el ngelekir el sechal el mla mo teruich el rak er a lemesuld a ngklel. A lebebil er a taem e ngmillasem el mo obengterir engdi a derta er tir a dimlak el kengei el mengedecheduch er ngii. Me sera lluut el me soiseb er a ongdibel, e ngkmo ngmle blechoel el oureng er a ungil el deleuill er ngii me a telungalek er ngii el ileakl sel klebesei el di lengii el tang. E le omko ngmla er ngii a telkib el techall el longedecheduch er tir e ngmlo ungil a rengul. Engdi a blakerreng er a telungalek er ngii el dimlak longedecheduch er ngii a mle ta er a uchul e ngmle soal el lmuut el omak er a deleuill er ngii me a Jehovah. Ngungil a dolatk er tia el kerebai me lak demekesuseu el mo melemall er a llechul a Dios el kirir a remla mesuld a ngklir el chedad.

18. Ke mo mekerang er chelechang el bla msubii a kerebai el kirel a blakerreng me a omengeblad?

18 Kede kiei er a chelsel a chebirukel el beluulechad. Engdi ngar er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano, e te ngar er ngii a reblak a rengrir el sebeched el oukerebai er tir. A blekerdelel a klengar er tir a ochotii el kmo te “klikiid, e melemalt, e diak a mekngit” er tir. (1 Thesalonika 2:10) Mada me dolemolem el blak a rengud el bedul a Dios me a rudam me a rudos er kid.

[Aike el Footnote]

^ A chiul a Samson a mle olengchelel a kmo ngii a Nasarait. Me a klisichel a dimlak lultuil er a chiul, ngbai mle ultuil er sel ileakl el deleuill er ngii el obengkel a Jehovah.

^ A bebil el beluu a ousbech er a tekoi el “Judas kiss” el mesaod er a cheleblad el omeruul.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 16 el llel]

A Petrus a mle blak a rengul el bedul a ngellitel el Ngelekel a Dios, alta e a rebebil a chilitii