Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et harmonisk bibliotek

Et harmonisk bibliotek

„Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 PETER 1:21.

HVAD GØR BIBELEN UNIK? Beretninger fra oldtiden modsiger ofte hinanden, også selvom de stammer fra samme periode. Når bøger er skrevet af forskellige mennesker og på forskellige tider og steder, vil de sjældent stemme helt overens. Men Bibelen hævder at alle dens 66 bøger har samme Forfatter, og at indholdet udgør et harmonisk hele. — 2 Timoteus 3:16.

ET EKSEMPEL: Moses, en fårehyrde fra det 16. århundrede før vor tidsregning, skrev i Bibelens første bog at der ville komme et „afkom“ som skulle redde menneskeheden. I denne bog blev det forudsagt at afkommet ville være en efterkommer af Abraham, Isak og Jakob. (1 Mosebog 3:15; 22:17, 18; 26:24; 28:14) Omkring 500 år senere afslørede profeten Natan at afkommet ville vise sig i Davids kongeslægt. (2 Samuel 7:12) Og tusind år efter dette forklarede apostelen Paulus at afkommet skulle udgøres af Jesus og en udvalgt gruppe af hans disciple. (Romerne 1:1-4; Galaterne 3:16, 29) Endelig, ved slutningen af det første århundrede, blev det forudsagt i Bibelens sidste bog at medlemmerne af dette afkom skulle vidne om Jesus på jorden og oprejses til himmelen for at herske sammen med ham i 1000 år. Dette kollektive afkom vil tilintetgøre Djævelen og redde menneskeheden. — Åbenbaringen 12:17; 20:6-10.

HVAD BIBELKOMMENTATORER SIGER: Efter en grundig undersøgelse af Bibelens 66 bøger skrev kommentatoren Louis Gaussen at det der havde gjort indtryk på ham, var „den forbløffende indre harmoni i denne bog, som over en periode på femten hundrede år er affattet af så mange skribenter, . . . som alligevel har fulgt én og samme plan og, som om de selv forstod det, hele tiden har bevæget sig frem mod den storslåede afslutning, nemlig beretningen om menneskehedens udfrielse ved Guds Søn“. — Théopneustie ou Inspiration Plénière des Saintes Écritures.

HVAD MENER DU? Ville du forvente at en bog som var skrevet af cirka 40 forskellige mænd over en periode på mere end 1500 år, var harmonisk og ikke modsagde sig selv? Eller er Bibelen unik?

„Når disse skrifter ses samlet, udgør de strukturelt set én bog . . . Der er i hele litteraturen intet der blot tilnærmelsesvis kan sammenlignes med den.“ — THE PROBLEM OF THE OLD TESTAMENT, AF JAMES ORR