Kampen for den gode nyhed i Thessalonika

Thessalonika, der i dag kendes som Thessaloniki eller Saloniki, er en driftig havneby som ligger i det nordøstlige Grækenland. Byen spiller en fremtrædende rolle i beretningen om de kristne i det første århundrede, især i forbindelse med Paulus’ tjeneste som kristen apostel for nationerne. — APOSTELGERNINGER 9:15; ROMERNE 11:13.

OMKRING år 50 e.v.t. ankom Paulus og hans rejsefælle Silas til Thessalonika. Det var på Paulus’ anden missionsrejse, og det var første gang de havde lejlighed til at forkynde den gode nyhed om Messias i det der i dag kaldes Europa.

Da de ankom til Thessalonika, havde de sikkert ikke glemt hvordan de var blevet slået og fængslet i Filippi, den største by i Makedonien. Paulus skrev senere til thessalonikerne at det var „med megen kamp“ han var kommet til dem for at forkynde „Guds gode nyhed“. (1 Thessaloniker 2:1, 2) Ville situationen i Thessalonika være mere gunstig? Hvordan ville det gå med deres tjeneste i denne by? Ville den bære frugt? Lad os først rette blikket mod selve denne by, det gamle Thessalonika.

En by med en omtumlet fortid

Selve navnet Thessalonika, der er sammensat af to græske ord som betyder „thessalere“ og „sejr“, giver mindelser om kamp og strid. Det er almindeligt antaget at kong Filip II af Makedonien, Alexander den Stores far, i 352 f.v.t. besejrede en stamme fra det centrale Grækenland i Thessalien. Det siges at han til minde om denne sejr gav en af sine døtre navnet Thessalonike; hun blev senere gift med Kassander, som var en af hendes bror Alexanders efterfølgere. Omkring 315 f.v.t. byggede Kassander en by på den vestlige side af halvøen Chalkidike og opkaldte den efter sin kone. Thessalonika var kastebold i den ene konflikt efter den anden.

Thessalonika var også en velstående by. Den havde en af de bedste naturhavne ved Ægæerhavet. I romertiden befandt den sig også ved den berømte handelsrute Via Egnatia. Fordi byen var begunstiget med denne fordelagtige beliggenhed, var den et af Romerrigets vigtigste knudepunkter for handel. Byens velstand gjorde den tiltrækkende for gotere, slavere, frankere, venezianere og tyrkere, der efter tur erobrede byen, ofte ved kamp og med blodsudgydelse. Men vi vil nøjes med at se nærmere på Paulus’ besøg i byen, da kampen for den gode nyhed begyndte.

Paulus’ ankomst til Thessalonika

Når Paulus ankom til en ny by, plejede han først at opsøge jøderne, for det kendskab de  havde til Skrifterne, var et godt grundlag for samtaler og kunne hjælpe dem til at forstå den gode nyhed. En forsker mener at Paulus fulgte denne praksis for at vise omsorg for sine landsmænd eller måske for at benytte jøder og andre gudfrygtige som et springbræt for sit arbejde blandt hedninger. — Apostelgerninger 17:2-4.

Da Paulus kom til Thessalonika, begyndte han derfor med at gå ind i synagogen, og her „ræsonnerede han med [jøderne] ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde, og han sagde: ’Han er Messias, den Jesus som jeg forkynder jer.’“ — Apostelgerninger 17:2, 3, 10.

Det som Paulus understregede — hvem Messias var, og hvad han skulle udrette — var et omstridt spørgsmål. Tanken om en lidende Messias stred imod jødernes idealbillede af Messias som en kæmpende og sejrende konge. For at overbevise jøderne gjorde Paulus det som er kendetegnende for en dygtig lærer — han „ræsonnerede“, „forklarede“ og ’beviste ved hjælp af henvisninger’ til Skrifterne. * Men hvordan reagerede Paulus’ tilhørere da han gav dem dette væld af oplysninger?

En frugtbar og begivenhedsrig tjeneste

Nogle af jøderne og mange af de græske proselytter tog imod Paulus’ budskab, og det samme gjorde „ikke så få af de fornemme kvinder“. Udtrykket „de fornemme kvinder“ er meget passende, for i Makedonien havde kvinder en høj social status. De kunne beklæde offentlige embeder og have fast ejendom, de havde nogle bestemte borgerrettigheder, og de kunne drive forretning. Der blev endda opført monumenter til ære for kvinder. Ligesom forretningskvinden Lydia fra Filippi havde taget imod den gode nyhed, sådan var der også gode resultater blandt højtstående kvinder i Thessalonika, sandsynligvis kvinder af god familie eller fremtrædende borgeres hustruer. — Apostelgerninger 16:14, 15; 17:4.

Men jøderne blev fulde af misundelse. De „fik fat i nogle onde mænd af dagdriverne og lavede et opløb og begyndte at bringe byen i oprør“. (Apostelgerninger 17:5) Hvad var det for mænd? Bibelkommentatoren Albert Barnes beskriver dem som „fordærvede og uduelige“ og fortsætter: „Det ser ikke ud til at de havde nogen synderlig interesse i sagen; men som enhver anden pøbel var de lette at ophidse og at anspore til voldshandlinger.“

Denne blandede hob „angreb Jasons hus [hvor Paulus og Silas boede] og søgte at få dem ført frem for pøbelen“. Da man ikke fandt dem dér, søgte mængden hen til byens højeste forvaltning. De „slæbte . . . Jason og nogle af brødrene hen til byens ledere idet de råbte: ’Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her.’“ — Apostelgerninger 17:5, 6.

Thessalonika var Makedoniens hovedstad og havde derfor en vis grad af selvstyre. En del af selvstyret blev udøvet af en folkeforsamling,  et borgerråd, der tog sig af lokale anliggender. „Byens ledere“, politarkerne, * var højtstående embedsmænd der havde pligt til at bevare ro og orden og til at afværge situationer som kunne føre til at Rom greb ind og fratog byen dens privilegier. Det ville derfor bekymre dem meget at byens fred var truet af disse urostiftere.

Så fulgte en yderst alvorlig anklage: „Alle disse handler i modstrid med kejserens bestemmelser, idet de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.“ (Apostelgerninger 17:7) Kommentatoren Albert Barnes siger at dette var en anklage om „oprør og tilskyndelse til oprør“ mod kejserne, der „ikke fandt sig i at [nogen anden] konges navn blev nævnt i nogen af de undertvungne provinser medmindre de selv havde tilladt det“. Dertil kom at den Jesus der ifølge Paulus’ forkyndelse var konge, var blevet henrettet af de romerske myndigheder netop efter en anklage om tilskyndelse til oprør, hvilket gjorde beskyldningen endnu mere troværdig. — Lukas 23:2.

Byens ledere blev virkelig urolige. Men da der ikke var nogen håndgribelige beviser, og man ikke kunne finde de anklagede, lod man Jason og de andre gå efter at de havde ’stillet tilstrækkelig kaution’. (Apostelgerninger 17:8, 9) Dette kan hentyde til en form for sikkerhed som Jason og andre kristne stillede for at garantere at Paulus forlod byen og ikke ville vende tilbage og volde uro igen. Det var måske dette Paulus hentydede til da han skrev at ’Satan hindrede ham’ i at vende tilbage til byen. — 1 Thessaloniker 2:18.

På grund af denne situation blev Paulus og Silas om natten sendt af sted til Berøa. Også dér bar Paulus’ tjeneste frugt, men hans gode resultater gjorde de jødiske modstandere i Thessalonika så rasende at de tog den 80 kilometer lange rejse til Berøa for at ophidse byens folk og få modstanden til at flamme op. Snart var Paulus igen på farten, nu på vej til Athen; men kampen for den gode nyhed skulle fortsætte. — Apostelgerninger 17:10-14.

Den nye menigheds kampe

Lykkeligvis blev der oprettet en menighed i Thessalonika, men modstanden var ikke den eneste udfordring de kristne i denne by stod over for. De levede i et hedensk og umoralsk miljø, og det gjorde Paulus bekymret. Hvordan ville hans brødre klare sig? — 1 Thessaloniker 2:17; 3:1, 2, 5.

De kristne i Thessalonika var klar over at når de holdt op med at deltage i byens sociale og religiøse aktiviteter, ville deres tidligere venner reagere med vrede og fortrydelse. (Johannes 17:14) Desuden vrimlede Thessalonika med helligdomme for græske guder som Zeus, Artemis og Apollon og for visse egyptiske guder. Kejserdyrkelsen var også fremtrædende, og alle borgere måtte overholde dens ritualer. Hvis man nægtede at deltage, kunne det blive betragtet som oprør mod Rom.

 Afgudsdyrkelsen gav grobund for en ganske åben promiskuitet. Kabiros, en af Thessalonikas skytsguder; Dionysos og Afrodite; Isis fra Egypten — alle disse havde noget tilfælles: en tilbedelse der var stærkt præget af sex, rituelle orgier og løssluppenhed. Prostitution og samliv med flere partnere var udbredt. Ægteskabsbrud blev ikke anset for at være forkert. Samfundet var præget af den romerske kultur, hvor man, som en kilde oplyser, „blev betjent af en hel befolkning af mænd og kvinder hvis formål var at tilfredsstille ethvert ønske hos borgerne — og lægerne anbefalede at man ikke undertrykte sådanne ønsker“. Man forstår hvorfor Paulus opfordrede de kristne til at ’afholde sig fra utugt’ og undgå „begærlig seksuel lidenskab“ og „urenhed“. — 1 Thessaloniker 4:3-8.

Kampen blev vundet

De kristne i Thessalonika måtte kæmpe en hård kamp for troen. Men til trods for deres trængsler og modgang og selvom deres omgivelser var hedenske og umoralske, kunne Paulus rose dem for deres ’trofaste arbejde, kærlige slid og udholdenhed’ og for at de havde medvirket til at den gode nyhed var blevet kendt vidt og bredt. — 1 Thessaloniker 1:3, 8.

I 303 e.v.t. udbrød der en grusom forfølgelse i Romerriget mod alle der bekendte sig som kristne. En af hovedmændene bag dette var den senere kejser Galerius, som residerede i Thessalonika og udsmykkede byen med mange prægtige bygninger. Hvis man i dag kommer til byen som turist, kan man stadig se ruinerne af nogle af disse bygninger.

I dag forkynder Jehovas Vidner i Thessaloniki for byens folk, og ofte sker det lige foran bygninger som blev opført af denne grusomme fjende af kristendommen. I det 20. århundrede var der perioder hvor de udførte deres forkyndelse under hård modstand, men i dag har de omkring 60 nidkære menigheder i byen. Deres indsats viser at den kamp for at udbrede den gode nyhed der begyndte for så mange århundreder siden, stadig kæmpes — og med godt resultat.

[Fodnoter]

[Kort på side 18]

(Se den trykte publikation)

Via Egnatia

MAKEDONIEN

Filippi

Amfipolis

Thessalonika

Berøa

THESSALIEN

Ægæerhavet

ATHEN

[Illustrationer på side 20, 21]

Øverst: Thessaloniki i dag

Derunder: arkade og romerske bade i agoraen

[Kildeangivelse]

De to billeder nederst til venstre: Det 16. eforat for forhistoriske og klassiske oldsager, copyright Grækenlands Ministerium for Kultur og Turisme

[Illustrationer på side 21]

Rotunden ved Galerius’ triumfbue; et relief af kejser Galerius; forkyndelse ved Galerius’ triumfbue

[Kildeangivelse]

Billede i midten: Thessalonikas Arkæologiske Museum, copyright Grækenlands Ministerium for Kultur og Turisme

[Kildeangivelser på side 18]

Medaljon med hoved: © Bibliothèque nationale de France; inskription i sten: Thessalonikas Arkæologiske Museum, copyright Grækenlands Ministerium for Kultur og Turisme