Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Ndi Ama Ọfiọk?

Ntak emi mme Jew ẹkemade ndiwet enyịn̄ mbonubon mmọ nnịm-e?

Ẹkesida mme n̄wed enyịn̄ ubon ẹdiọn̄ọ ufọk emi owo otode ye se mmọ ẹbuanade ye mbon en̄wen. Ẹkesida mmọ n̄ko ẹbiere nte ẹkpebaharede ẹnyụn̄ ẹdemede isọn̄. Ata akpan ntak en̄wen ekedi man ẹkpediọn̄ọ udịm ubon Messiah oro ẹken̄wọn̄ọde. Mme Jew ẹma ẹtịm ẹdiọn̄ọ ẹte ke Messiah edito udịm ubon David, ke esien Judah.—John 7:42.

Ke adianade do, ata ekpep n̄kpọ oro Joachim Jeremias ọdọhọ ete ke “sia itieutom oku ye eke mme Levi ekedide n̄kpọ ufọk . . . akana ẹkụt ẹte ke n̄kpọ ndomokiet itịmekede udịm ubon mmọ.” Ke ini oku ọdọde n̄wan, n̄wan oro ekenyene ndiwụt udịm ubon emi imọ itode mbak n̄kpọ ndomokiet “iditịmede m̀mê idisabade” itie oku. Ke eyo Nehemiah, ẹma ẹsion̄o ofụri ubon ndusụk mme Levi ẹfep ke itie oku sia “ẹma ẹyom n̄wed enyịn̄ mmọ, man ẹnam kpukpru owo ẹdiọn̄ọ udịm ubon mmọ, ndien owo ikekwe.”—Nehemiah 7:61-65.

Ke adianade do, Ibet Moses ama owụk ete owo okûyak “eyen akpara” m̀mê “eyen Ammon m̀mê eyen Moab” odụk esop Jehovah. (Deuteronomy 23:2, 3) Jeremias adian do ete ke ntak emi, akana “owo ekededi emi oyomde ndinyene unen ekededi ke obio owụt udịm ubon esie, ndien emi owụt ke se ibierede edi akpanikọ nte ke . . . idem ata ekpri eyen Israel ama ọdiọn̄ọ mme ete ete esie onyụn̄ ekeme ndiwụt m̀mê ewe ke otu esien Israel duopeba ke enye okoto.

Didie ke mme Jew ẹkesikeme ndiwet nnyụn̄ ntịm n̄wed enyịn̄ mmọ nnịm?

Matthew ye Luke oro ẹketienede ẹwet Gospel ẹma ẹwet udịm ubon oro Jesus akamanade ẹnịm ọyọhọ ọyọhọ. (Matthew 1:1-16; Luke 3:23-38) Ẹma ẹnyụn̄ ẹtịm n̄wed udịm ubon en̄wen ẹnịm. Ke uwụtn̄kpọ, n̄wed usiakikọ mme Jew etịn̄ ntem aban̄a Hillel emi ekedide rabbi ke eyo Jesus: “Ẹma ẹkụt n̄wed enyịn̄ ubon ke Jerusalem emi ẹkewetde nte ke Hillel oto ufọk David.” Flavius Josephus, emi ekedide ewet mbụkeset ke eyo mme apostle, ekewet ke n̄wed esie oro The Life ete ke mme ete ete imọ ẹkedi mme oku, imọ inyụn̄ idi “eyen ọbọn̄” sia eka imọ okoto ufọkubọn̄. Enye ọdọhọ ke se imọ iwetde emi odu ke ‘n̄wed enyịn̄ obio mmimọ.’

Ke n̄wed esie oro Against Apion, Josephus ọkọdọhọ ke mme Jew ẹkeyak utom editịm n̄wed ubon mme oku nnịm ẹnọ “ata nti owo.” N̄wed oro, The Jewish Encyclopedia ọdọhọ ete: “Etie nte ama enyene akpan owo emi ẹkeyakde mme n̄wed emi ẹsịn ke ubọk, ndien ẹma ẹsiak esop emi ẹsinamde ẹdiọn̄ọ udịm ubon owo ke Jerusalem.” Mme Jew eken emi mîkedịghe mme oku ẹkesika obio mme ete mmọ ẹkesịn enyịn̄ ke n̄wed. (Luke 2:1-5) Anaedi mme andiwet Gospel ẹma ẹkese se ẹkewetde ẹnịm ke mme utọ itie emi. Etie nte ubon kiet kiet n̄ko ama enyene n̄wed enyịn̄ ubon mmọ.