Hvorfor sætte tjenesten for Jehova først?

„Min mund vil berette om din retfærdighed, dagen lang om din frelse.“ — SL. 71:15.

HVAD VIL DU SVARE?

Hvad var bestemmende for hvordan Noa, Moses, Jeremias og Paulus levede deres liv?

Hvad kan hjælpe dig til at afgøre hvordan du skal bruge dit liv?

Hvorfor er du besluttet på at sætte tjenesten for Jehova først?

1, 2. (a) Hvad indebærer det at man indvier sig til Jehova? (b) Hvordan kan det gavne os at se på hvad Noa, Moses, Jeremias og Paulus valgte at gøre?

NÅR du indvier dig til Jehova og lader dig døbe som en discipel af Jesus, tager du et meget alvorligt skridt. Ja, det er den vigtigste beslutning du kan træffe. Det er som om du siger: ’Jehova, jeg ønsker at du skal være min Herre i ét og alt. Jeg er din tjener, og jeg ønsker at du skal afgøre hvad jeg skal bruge min tid på, hvad jeg skal sætte først i livet, og hvordan jeg skal bruge mine evner og midler.’

² I virkeligheden er dét hvad du lovede Jehova da du indviede dig. Det var både rigtigt og klogt af dig at aflægge dette løfte. Men hvordan bruger du så din tid, nu hvor du har anerkendt Jehova som din Herre? De valg som Noa, Moses, Jeremias og Paulus traf, kan hjælpe os til at analysere hvordan det forholder sig med os personligt. De tjente alle Jehova af hele deres hjerte. På en måde befinder vi os i en situation der ligner deres. At se på hvad de valgte at sætte først i livet, vil derfor tilskynde os til at analysere hvad vi selv prioriterer højest. — Matt. 28:19, 20; 2 Tim. 3:1.

FØR VANDFLODEN

3. I hvilken forstand minder vor tid om Noas dage?

³ Jesus drog en parallel mellem Noas tid og vor tid. „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være,“ sagde han. „De spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort.“ (Matt. 24:37-39) Størstedelen af menneskeheden  ænser overhovedet ikke hvor alvorlig en tid vi lever på. Nøjagtig som i Noas dage tager de fleste ingen notits af de advarsler Guds tjenere forkynder, og synes måske ligefrem det er latterligt at tro at Gud skulle blande sig i menneskers forhold. (2 Pet. 3:3-7) Men hvordan brugte Noa sin tid i det fjendtlige miljø han befandt sig i?

4. Hvad brugte Noa sin tid på efter at han havde fået en særlig opgave fra Jehova, og hvorfor?

⁴ Gud fortalte Noa at han ville udslette alle de onde, og gav ham til opgave at bygge en ark så mennesker og dyr kunne blive reddet. Noa gik straks i gang med arbejdet. (1 Mos. 6:13, 14, 22) Samtidig advarede han folk om det Jehova snart ville gøre. Apostelen Peter kaldte Noa „en forkynder af retfærdighed“, hvilket viser at han prøvede at hjælpe sine medmennesker til at forstå situationens alvor. (Læs Andet Petersbrev 2:5). Ville det have været fornuftigt af Noa og hans familie at lægge deres energi og kræfter i at stable en forretning på benene, opnå en høj position i samfundet eller sikre sig et behageligt liv? Bestemt ikke! De var klar over hvad der ville komme, og derfor undgik de alt hvad der kunne distrahere dem.

EN EGYPTISK PRINS TRÆFFER ET VALG

5, 6. (a) Hvad skulle den uddannelse Moses fik, sandsynligvis forberede ham til? (b) Hvorfor afviste Moses det Egypten havde at tilbyde?

⁵ Lad os nu se på hvad vi kan lære af Moses. Han voksede op i et egyptisk palads som adoptivsøn af Faraos datter. Som ung prins blev han undervist i „al ægypternes visdom“. (Apg. 7:22; 2 Mos. 2:9, 10) Denne uddannelse skulle sandsynligvis forberede ham til en karriere ved Faraos hof. Han kunne være blevet en fremtrædende skikkelse i datidens mest magtfulde rige, med al den ære, luksus og nydelse der ville følge med. Men var det sådanne ting Moses satsede på?

⁶ På grund af den oplæring Moses som lille havde fået af sine rigtige forældre, vidste han hvad Jehova havde lovet hans forfædre Abraham, Isak og Jakob. Moses troede på disse løfter. Han må have tænkt meget over sin fremtid og over hvordan han kunne være loyal mod Jehova. Hvilken beslutning traf Moses da valget stod mellem at være egyptisk prins og israelitisk træl? „Han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd.“ (Læs Hebræerbrevet 11:24-26). Senere fulgte han Jehovas ledelse med hensyn til hvordan han skulle bruge sit liv. (2 Mos. 3:2, 6-10) Hvorfor gjorde han det? Fordi han havde tillid til Guds løfter. Moses konkluderede at han ikke havde nogen fremtid i Egypten. Og det gjorde han ret i, for kort tid efter bragte Gud  ti ødelæggende plager over nationen. Kan du se hvad Jehovas indviede tjenere i dag kan lære af det? I stedet for at være optaget af en karriere eller af de fornøjelser verden har at byde på, må Jehova og tjenesten for ham være vores topprioritet.

JEREMIAS VIDSTE HVAD DER LÅ FORUDE

7. Hvordan minder Jeremias’ situation om vores?

⁷ En anden der satte tjenesten for Jehova først, var profeten Jeremias. Jehova gav ham til opgave at forkynde dom over det frafaldne Jerusalem og Juda. Man kan på en måde sige at Jeremias levede „i de sidste dage“. (Jer. 23:19, 20) Han var fuldstændig klar over at det samfund han befandt sig i, ville komme til at opleve drastiske forandringer.

8, 9. (a) Hvorfor havde Baruk brug for at få korrigeret sin tankegang? (b) Hvad må vi huske når vi lægger planer?

⁸ Hvad var den logiske følge af at Jeremias vidste hvad der lå forude? At han ikke forsøgte at skabe sig en fremtid i et samfund der var dømt til undergang. Baruk, der var Jeremias’ sekretær, havde dog en periode hvor han ikke var lige så klarsynet. Så Gud inspirerede Jeremias til at sige til ham: „Se! Hvad jeg har opbygget, river jeg ned, og hvad jeg har plantet, rykker jeg op, ja hele landet. Men du søger dig store ting. Søg dem ikke. For se, jeg bringer ulykke over alt kød, . . . men jeg vil give dig din sjæl som bytte alle de steder hvor du måtte gå hen.“ — Jer. 45:4, 5.

⁹ Vi ved ikke med sikkerhed hvilke „store ting“ det var Baruk søgte. * Men vi ved at det var noget der ikke var fremtid i, noget der ville ophøre når babylonierne indtog Jerusalem i 607 f.v.t. Hvad mener du vi kan lære af det? For at tjene til dagen og vejen er det selvfølgelig nødvendigt at lægge visse planer. (Ordsp. 6:6-11) Men hvor klogt ville det være at investere en masse tid og energi i noget der ikke har varig værdi? Det er rigtigt at Jehovas organisation bliver ved med at planlægge forskellige teokratiske projekter, blandt andet byggeri af rigssale og afdelingskontorer. Men fordi disse projekter er med til at fremme forkyndelsen, har de en fremtid. Hvis vi har indviet os til Jehova, vil det være rigtigt af os at prioritere på samme måde når vi lægger planer. Er du optaget af „først at søge riget og [Jehovas] retfærdighed“? — Matt. 6:33.

HAN ANSÅ DET FOR „EN BUNKE AFFALD“

10, 11. (a) Hvad var Paulus optaget af før han blev kristen? (b) Hvad fik Paulus til fuldstændig at ændre sine mål og værdier?

¹⁰ Den sidste vi vil se på, er Paulus. Før han blev kristen, så han ud til at have en lovende karriere. Han havde studeret jødisk lov ved en af datidens mest berømte lærere, havde modtaget stor myndighed fra ypperstepræsten og havde gjort større fremskridt i jødedommen end mange af sine jævnaldrende. (Apg. 9:1, 2; 22:3; 26:10; Gal. 1:13, 14) Men Paulus’ liv ændrede sig radikalt da det gik op for ham at Jehova ikke længere velsignede jøderne som nation betragtet.

¹¹ Paulus erkendte at det at gøre karriere inden for den jødiske ordning ikke havde nogen værdi i Jehovas øjne; der var ingen fremtid i det. (Matt. 24:2)  Denne tidligere farisæer forstod nu hvad der var Guds hensigt, og hvor stor en forret det var at være en kristen forkynder. Det fik ham ligefrem til at kalde det han tidligere satsede på, for „en bunke affald“. Paulus forlod jødedommen og dedikerede resten af sit liv på jorden til at forkynde den gode nyhed. — Læs Filipperbrevet 3:4-8, 15; Apg. 9:15.

HVAD SÆTTER DU FØRST?

12. Hvad koncentrerede Jesus sig om efter sin dåb?

¹² Noa, Moses, Jeremias, Paulus og mange andre brugte det meste af deres tid og energi i tjenesten for Jehova. De er gode eksempler for os. Men det bedste eksempel for indviede kristne er selvfølgelig Jesus. (1 Pet. 2:21) Efter sin dåb brugte han resten af sit jordiske liv på at forkynde den gode nyhed og ære Jehova. Det vi kan lære af det, er indlysende: En kristen der anerkender Jehova som sin Herre, bør sætte tjenesten for ham først. Gør du det? Lad os se på hvordan man kan stræbe efter at nå åndelige mål, samtidig med at man klarer sine andre forpligtelser. — Læs Salme 71:15; 145:2.

13, 14. (a) Hvad tilskyndes alle indviede kristne til at overveje? (b) Hvilken glæde og tilfredshed kan Guds tjenere opnå?

¹³ Gennem årene har Jehovas organisation igen og igen tilskyndet os til under bøn at overveje om vi kan begynde i pionertjenesten. Nogle af Jehovas trofaste tjenere har af forskellige årsager ikke mulighed for at bruge 70 timer om måneden på at forkynde. Det skal de ikke have det dårligt med. (1 Tim. 5:8) Men hvad med dig? Er det helt umuligt for dig at blive pioner?

¹⁴ Tænk på den store glæde mange brødre og søstre oplevede i tiden op til mindehøjtiden i år. I marts måned kunne man som noget helt særligt melde sig til at nå enten 30 eller 50 timer som hjælpepioner. (Sl. 110:3) Flere millioner var hjælpepionerer, og menighederne sydede af begejstring og glæde. Kunne du måske gøre nogle forandringer så du får mulighed for oftere at være hjælpepioner? Det er en stor tilfredsstillelse for en indviet kristen at kunne slutte hver dag med at sige: ’Jehova, jeg har gjort alt hvad jeg kunne, i tjenesten for dig.’

15. Hvordan bør en ung kristen forholde sig til uddannelse?

¹⁵ Hvis du er ved at være færdig med den nødvendige skoleuddannelse, er sund og rask og ikke har nogen særlige forpligtelser, har du da seriøst overvejet at melde dig som pioner? Skolevejledere mener uden tvivl at det vil være til dit eget bedste at tage en højere uddannelse og stile efter at gøre karriere. De betragter social status og økonomisk sikkerhed som det vigtigste. Men det system de sætter deres lid til, vil ikke vare ved. Heltidstjenesten vil derimod give dig varig glæde og tilfredshed. Det er en livsvej med fremtid i! Og det er en god måde at efterligne Jesu fuldkomne eksempel på. Desuden er det en beslutning der vil beskytte dig, og den vil vise at du ønsker at leve op til din indvielse. — Matt. 6:19-21; 1 Tim. 6:9-12.

16, 17. Hvad skal man spørge sig selv om i forbindelse med sit arbejde og tjenesten for Jehova?

¹⁶ Mange af Guds tjenere i dag må arbejde meget for at kunne dække deres families grundlæggende behov. Men nogle arbejder måske mere end nødvendigt. (1 Tim. 6:8) Handelsverdenen  gør alt hvad den kan, for at overbevise os om at vi har brug for alle mulige produkter og nærmest ikke kan leve uden de nyeste modeller på markedet. Men sande kristne ønsker ikke at Satans verden skal diktere hvad de skal sætte højest. (1 Joh. 2:15-17) Hvad så med dem der ikke længere arbejder? Ville de kunne gøre noget bedre end at lade tjenesten for Jehova komme først og begynde som pionerer?

¹⁷ Alle indviede tjenere for Jehova må spørge sig selv: Hvad er det vigtigste i mit liv? Sætter jeg Rigets interesser over alt andet? Efterligner jeg Jesu selvopofrende indstilling, og følger jeg ham til stadighed? Kan jeg ændre min timeplan så jeg får mere tid til at forkynde eller til andre teokratiske aktiviteter? Selv hvis det ikke i øjeblikket er muligt for mig at udvide min tjeneste, bliver jeg da ved med at have en selvopofrende indstilling?

„AT VILLE OG AT VIRKE“

18, 19. Hvad kan du bede om, og hvorfor vil Jehova glæde sig over en sådan bøn?

¹⁸ Det er skønt at se hvor ivrige og engagerede Guds tjenere er. Men nogle har måske ikke noget særligt ønske om at blive pioner eller føler ikke at de er dygtige nok til det — selvom deres omstændigheder egentlig kunne give rum for det. (2 Mos. 4:10; Jer. 1:6) Hvad kan man gøre hvis man har det sådan? Ville det ikke være oplagt at lægge det frem for Jehova i bøn? Paulus skrev at Jehova, ’for sin gode viljes skyld, virker i os både at ville og at virke’. (Fil. 2:13) Du kan altså bede Jehova om både at give dig lysten og evnerne til at tjene som pioner. — 2 Pet. 3:9, 11.

¹⁹ Noa, Moses, Jeremias, Paulus og Jesus var alle travlt optaget af deres tjeneste. De brugte deres tid og energi på at forkynde vigtige budskaber fra Jehova og lod sig ikke distrahere af noget som helst. Enden på den nuværende tingenes ordning er meget nær; derfor må vi der har indviet os til Jehova, sikre os at vi gør vores yderste for at efterligne disse bibelske personer. (Matt. 24:42; 2 Tim. 2:15) Ved at gøre det kan vi behage Jehova og blive rigt velsignet. — Læs Malakias 3:10.

[Fodnote]

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 21]

Folk gav ikke agt på Noas advarsel

[Illustration på side 24]

Har du seriøst overvejet at blive pioner?