Skip to content

Skip to table of contents

A Budech El Ta El Telael El Rak E Melemolem!

A Budech El Ta El Telael El Rak E Melemolem!

A Budech El Ta El Telael El Rak E Melemolem!

“Seikid e ng di mo Dios a olab a klisiich el kirel a rokuil tekoi.”​—1 KORINTH 15:28.

NGSEBECHEM EL MESAOD?

Ngmo uangerang a uldesuem sel momes aika el ulaoch el mo tmaut?

Mika 4:4

Isaia 11:6-9

Johanes 5:28, 29

1. Ngera el ungil el tekoi a bo lolai a “kloul seked” er a rechad?

 KA DI molatk a rokui el ungil el tekoi el sebechel el meketmokl er a chelsel a ta el telael el rak el okiu a mesisiich el kabelment el longedereder er ngii a merreder el ungil e melemalt a omerellel. Ngbetok a ungil el tekoi el kirel a “kloul seked” er a rechad, el tir a mo suobel er a “kloul ringel” el ngii a mo okngemedii tia el mekngit el blekeradel er a beluulechad.​—Ocholt 7:9, 14, BT.

2. Ngerang a mla meketmokl er a chelsel aika el mereko el 6,000 el rak?

2 Ngar er a chelsel aika el mereko el 6,000 el rak, e a rechad a millasem el di tir el mengedereder er tir. E tia el omeruul a mlo uchul a klou el ringel me a chelebuul. A Biblia a kmo: “A re bebil er a re chad er tial beluulchad a ngar ngii a klisichir, e a re bebil a mo chuarm er tir.” (Olisechakl 8:9) Me kede omes a ngera el tekoi er chelechang? Kede omes a mekemad me a uldikel. Ngdirrek el ngar er ngii a chelebuul, secher, telemellel a beluu, ngeldechel a eltel me a debel a beluu, me a lmuut el betok. A remengeteklel a kabelment a mla omeklatk er a rechad el kmo ngmo uchul a klou el tellemall a lsekum e kede melemolem el melemall er a beluulechad.

3. Ngera mo meketmokl er a chelsel a Ta el Telael el Rak?

3 Ngar cheungel a omengederederel a Jesus el Messias me tirke el 144,000 el lobengkel el mengedereder, e a Rengedel a Dios a mo sumechokl a rokui el telemellel a beluulechad me a ringel el mlo er a rechad. Ngar er a chelsel a Ta el Telael el Rak e ngmo tmaut a telbilel a Jehovah el Dios el kmo: “Ak meruul er a beches el beluulchad ma beches el melidiul. A ikel dilubech el tekoi er a ngar a mong a kmal di mo diak a melatk.” (Isaia 65:17) Ngera el meklou el tekoi a mo er ngii er a ngar medad el sils? A ulaoch er a Biblia a ngosukid el mo medengei a meklou el tekoi el ‘dirkak le moues.’​—2 Korinth 4:18.

TE MO TOKETEK A BLAI E DUALEM A SERS ER A BILONG

4. Ngua ngerang a blekerdelel a delengcheklir a rechad er chelechang?

4 A rechad a sorir el mo er ngii a blirir el sebechir el kiei er ngii tir me a rengelekir el ulekerreu. Engdi ngar er tia el beluulechad e ngkmal meringel el debetik a ungil delengchekled. A rebetok el chad a ketitech er a chelsel a mats. E a rekuk bebil a kiei er a mechut el blai, me a lechub e te betok el chad el kiei er a chelsel a chimo el kekerei el blai. Me te di oureng el mo er ngii a ileakl el blirir.

5, 6. (a) Ngmekerang e mutaut a ulaoch er a Isaia 65:21 me a Mika 4:4? (b) Kede mekerang e mo ngmai ngii el klengeltengat?

5 Sel bo longedereder er tia el chutem a Rengedel a Dios e a rechad el rokui a mo er ngii a blirir. A Isaia a ulemlaoch el kmo: “A re chad a mo toketek a blai e mo kiei er ngii; . . . te mo dualem a sers er a bilong, e mo dmeu a rengrir er a bilong.” (Isaia 65:21) A rechad a dirrek el omes el beduluchei el kirel a betok el ungil el tekoi el diak di el delengcheklir e lemerekong. Alta e a rebebil a kiei er a rekeblirir er chelechang e a rekuk bebil a kmal meklou a blirir, engdi te di suebek a rengrir el melatk el kmo ngmo diak el sebechir el mengkad er ngii, me a lechub e te bekikl er a remerechorech a lesiseb el ruchorech a kloklir. Sel lebo longedereder a Rengedel a Dios e ngmo diak a chad el suebek a rengul er chouaika el tekoi. A profet el Mika a dilu el kmo: “A re bek el chad a mo kiei el ngar a budech er bita er a dellemelir el bilong ma kerrekar er tir el fig, el diak a mo omekdakt er tir.”​—Mika 4:4.

6 Ngkired el mekerang a lsekum e ngsoad el kiei el chederedall er a Renged? Kede rokui el ousbech a blai, engdi ngdiak el soad el mo blals er a klou el udoud e le ngsoad el meruul er a klou e klebokel el blid. Ngbai olechotel a llomeserreng a dekiei el oltirakl a telbilel a Jehovah. A Jesus a dilu el kmo: “A fox a ngar ngii a blil el chiechab, ma suebek el charm er a melidiul a ngar ngii a lukel, e ngdi Ngelekel a Chad a diak a bo lotilii a bdelul er ngii e olengull.” (Lukas 9:58) A Jesus a kmal mle sebechel el rullii me a lechub e ngmecherar a kot el klebokel el blai er sel taem er ngii. Engdi ngera uchul me ngdimlak loruul el uaisei? Ngdimlak el soal el mo mechesang er a ngii di el tekoi el mo uchul e ngdiak lenguu a Renged el mo kot er a klengar er ngii. Me kid, ngsebeched el mo oukerebai er ngii el mo omekbeot a klengar er kid me lak de mechesang el di suebek a rengud er a tekoi er a klechad?​—Mateus 6:33, 34.

NGMO BUDECH A DELONGELEL A CHAD ME A CHARM

7. Ngerang dilung a Jehovah el kirel a deleuill er a chad me a charm?

7 Sera lomuchel a Jehovah el omeob, e a rechad a mlo ulebongel el blebelel. Nguluuchais er a Jesus er sel uchul me ngulemeob er a rechad el kmo: “Chelechang e bo doruul er a chad; kede mo rullii el ua ikid el ua teleteled. Me bo lorreder a ngikel ma suebek el charm, ma turturk el charm, ma rokui el meklou ma mekekerel tebelik el charm.” (Genesis 1:26) Me a Dios a ulemekngerachel er a Adam me a Eva el mo omekrael e omekerreu a rokui el charm. Me tiang a mo ngerechelir a rokui el chad.

8. Ngua ngerang a blekerdelel a charm er chelechang?

8 Ngsebechir a rechad el mengedereder a rokui el charm e mo er ngii a budech er a delongelir? A rebetok a kmal betik a rengrir er a cheremir el katuu me a bilis. E kuk mekerang el kirel a tebelik el charm? A rescientist el mla kiei el kmeed er a tebelik el charm a mla suubii el kmo a rokui el charm el mammals a omelechesiu a tekoi. Kede medengei el kmo a charm a mo kesib a rengul sel lebo lemedakt engdi a ker a kmo, ngsebechel el oubltikerreng? A rescientist a melekoi el kmo, a mammals sel lomekeroul er a rengelekel e ngmeduch el oubltikerreng.

9. Ngmo uangerang a blekerdelel a charm er a uriul el klebesei?

9 Ngdiak el mechas a rengud er a omesodel a Biblia el kirel a budech er a delongelel a chad me a charm. (Monguiu er a Isaia 11:6-9; 65:25.) E ngera uchul? Molatk a tekingel a Jehovah el mo er a Noah me a telungalek er ngii er a uriul er a Ieleb el kmo: “A rokui el charm er a chutem el uldimukl er a suebek el charm, ma mekekerel charm, ma ngikel a mo medakt er kau.” Me chelechang e ngbetok el charm a chemiis er a rechad. (Genesis 9:2, 3) Engdi a Jehovah a sebechel el remuul a charm el mo diak el sal medakt er a rechad el uaike el ledilung er a uchelel. (Hosea 2:18) Sel taem e ngmo er ngii a klou el deurreng er a rokui el chad el kiei er tia el chutem!

“NG MO SMULD A ROKUI EL CHIUOSECH”

10. Ngera uchul me a rechad a lmangel?

10 A Salomon a miles a betok el mekngit el omeruul er tia el beluulechad me ngmle mekngit a rengul e melekoi el kmo: “A re mucheracheb a lmangel, e diak a tal chad el mo mengelaod er tir.” (Olisechakl 4:1) Me a blekeradel er chelechang a di osisiu me a lechub e nglmuut el mekngit. Ngtecha er kid a dirkak a ta el llangel? A lebebil er a taem e kede lmangel el deuil a rengud a uchul, engdi a oumesingd el taem e kede lmangel e le ngkmal mekngit a rengud.

11. Ngera el cheldecheduch er a Biblia a kmal soam?

11 Ka molatk a betok el cheldecheduch er a Biblia el kirir a rechad el lilangel. Sera lemad a Sara er a lebo el 127 a rekil, e a Abraham a kmal lilangel el ‘mengemeldiil er ngii.’ (Genesis 23:1, 2) Sel taem el Naomi a millemesumech er a rebuchelsechal er ngii e te “mocha lmangel el klou a ngerir” e “luuta lmangel el kmal mlo klou” a ngerir. (Ruth 1:9, 14) Sera bo el secher a King el Hesekia el medkung e ngmiluluuch el mo er a Dios e “kmal lilangel” me a Jehovah a mlo chubur e ulemekungil er ngii. (2 King 20:1-5) Ngdirrek el mo mekngit a rengud sel dolatk er a taem el apostol el Petrus a uluumededenger er a Jesus. Sera lorros a malk e “ng tilobed e kmal lilangel.”​—Mateus 26:75.

12. Ngmekerang a Ta el Telael el Rak el Omengedereder e mo uchul a ulengull el mo er a klechad?

12 A rechad a kmal ousbech a ongelaod me a ulengull e le ngkmal betok a mekngit el tekoi el medbedubech. Ngar sel Ta el Telael el Rak el Omengederederel a Kristus, e a Dios a “mo smuld a rokui el chiuosech er a mederir. Ng dikea lluut el mor ngii a kodall, e mo diak a klengiterreng, ma langel, ma ringel.” (Ocholt 21:4) Ngkmal mengelaod a rengud sel dodengei el kmo ngmo diak a ringel me a chelebuul. Nglmuut el kmal ungil el tekoi sel dodengei el kmo a Dios a tibir el mo okngemedii a kodall. Ngmekerang e mo uaisei?

TIRKE EL NGAR ER A DEBULL A MO MEKIIS

13. Ngerang mla rullii a kodall el kirir a rechad er sel taem er a lerebet er a klengit a Adam el mei er chelechang?

13 A kodall a ua longedereder er a klengar er a rechad el ulemuchel er sera lerebet er a klengit a Adam el mei er chelechang. Ngdi ua cheraro el diak el sebechel a ngii di el chad el chemiis er ngii, e dirrek el uchul a klou el klengiterreng me a chelebuul. (Rom 5:12, 14) A rebetok el miliol a medakt el mad, me te “meketeket el rrengodel er a dakt er a kodall.”​—Hebru 2:15.

14. Ngmo uangerang a blekeradel sel bo lak a kodall?

14 A Biblia a mesaod el kirel a taem el Jesus a mo ‘okngemedii a kodall.’ (1 Korinth 15:26) E tiang a mo uchul a klungiolel a eru el cheldebechel er a rechad. A “kloul seked” er a rechedal a Jehovah el kiei er chelechang a sebechir el mo suobel e melemolem el kiei er a chelsel a beches el beluulechad el diak a ulebengelel. Ngdirrek el mo er ngii a techellir a rebetok el biliol el mlad el lmuut el mo mekiis. Ngsebechem el melechesuar a klou el deurreng el mo er ngii er sel taem el rechedal a “kloul seked” a mo ouetkeu er tirke el mo mekiis er a kodall? Sel dekerekikl el melatk a omesodel a Biblia el kirir tirke el milekiis er a kodall, e kede mo medengei el kmo ngmo ngua ngera tia el blekeradel er a ngar medad el sils.​—Monguiu er a Markus 5:38-​42; Lukas 7:11-​17.

15. Ngmo uangerang a uldesuem sel mesang a betik er a rengum el mekiis er a kodall?

15 Ka molatk aika el tekoi el kmo: Ng “kmal mlo mechas a rengrir” e “uleldanges er a Dios.” Oleko ke mle chad er sel taem er a lebekiis er a kodall tirke el chad e ke locha dirrek el mlo mechas a rengum. Ngulterekokl el kmal mo ungil a rengud el mesterir a rebetik er a rengud el mo mekiis er a kodall! A Jesus a dilu el kmo: “A belsechel a mei el tirkel rokui el mla mad a mo rongesii a ngerel me te mo tuobed er a debellir.” (Johanes 5:28, 29) Ngdirkak a ta el desa tia el tekoi el meketmokl, me sel lebo lemotaut e ngulterekokl el mo ta er aike el kot el meklou el tekoi el ‘dirkak le moues’ el mocha er ngii.

A DIOS A MO ROKUI EL TEKOI EL KIRIR A ROKUI

16. (a) Ngera uchul me kede semeriar el mesaod a klengeltengat el dirkak lebo er ngii? (b) Ngerang dilung a Paulus el melisiich er a Rekristiano er a Korinth?

16 Tirke el chad el melemolem el blak a rengrir el mo er a Jehovah er chelecha el taem er a ulebongel, a mo ungilbesul a klengar er tir er a uriul! Alta e ngdirkak bo dengai aika el klengeltengat engdi ngkired el blechoel el melatk el kirel. Ngmo ngosukid el mo ungil el melilt a meklou a ultutelel el tekoi me lak bo demechesang er a tekoi er tia el beluulechad. (Lukas 21:34; 1 Timothy 6:17-​19) Me bo deblechoel el mesaod er tia el omeltked er a temel a omengull el ongalek, me sel dechadecheduch kid me a rudam me a rudos, me sel dosuub a Biblia el obengterir a rechad. Tiang a rullii ngii el omelatk el mo mera el tekoi er a rengud. Tiaikid a mle rolel er a Paulus e ngmillisiich er a rekldemel el Kristiano. A tekingel a ngilsuterir el mo melatk aike el tekoi el mo duubech er a uriul er a Ta el Telael el Rak el Omengederederel a Kristus. Ka molatk er a mera el belkul a tekingel a Paulus el ngar er a 1 Korinth 15:24, 25, 28.​—Monguiu.

17, 18. (a) Ngokiu a ngera el rolel e a Jehovah a mle “rokui el tekoi” el kirir a rokui er a uchelel a reksi er a klechad? (b) Ngera ngmo meruul a Jesus el sumecheklii a budech me a kltarreng?

17 Ngkmal ungil a omesodel a klengar er a uriul er a ta el telael el rak el uaike el tekoi el kmo “ng di mo Dios a olab a klisiich el kirel a rokuil tekoi” el kirir a rokui. Engdi tiang ngera belkul? Ka di molatk er a klengar er a Adam me a Eva er a dirk el chedal a telungalek er a Jehovah e lekiei er a Eden. A Jehovah el ngike el Olab a Bek el Klisiich a milengedereder a rokui el blebelel el ngar er a eanged me a chutem. Me ngmle sebechel a Adam me a Eva el di mengedecheduch er a Jehovah, e mengull er ngii, e dirrek el mukngeltengat er ngii. Ngii a mle “rokuil tekoi” el kirir a rokui.

18 Sel mle budech el deleuill er a rechad me a Dios a miltemall er sel taem el Satan a milengesuseu er a rechad el mo omtok er a Jehovah. Engdi ngulemuchel er a rak er a 1914, e a Rengedel a Dios a ulemuchel el mesumech er tia el budech me a kltarreng. (Efesus 1:9, 10) Me ngar er a chelsel a Ta el Telael el Rak, e a betok el ungil el tekoi el ‘dirkak le moues’ a mo mera el tekoi. E sola e “ng mei ku ulebongel,” el ngii a ulebengelel a Ta el Telael el Rak el Omengederederel a Kristus. Me ngera mo duubech? Alta e a Jesus a mloterekokl er ngii a “rokui el klisiich er omerreder er a eanged me a beluulchad,” engdi ngdiak el lolatk el orribech er a deruchellel a Jehovah. Ngoba klengariourreng e “nguu a renged el oiuelii el mor a Dios el Chedam.” Ngmo ousbech er a ileakl el techellel me a klisiich er omerreder el “kobkellii a Dios el Chedam.”​—Mateus 28:18; Filipi 2:9-​11.

19, 20. (a) Te mekerang tirke el rokui el kiei el chederedall er a Renged e ochotii el kmo te kongei er a omengederederel a Jehovah? (b) Ngera el betok el ungil el tekoi a bo doldeu a rengud er ngii?

19 Sel taem e a rokui el chad el kiei er tia el chutem el chederedall er a Renged a mo mecherrungel. Te mo oukerebai er a Jesus. Me a klengariourreng er tir a mo uchul e te kongei er sel llemeltel a Jehovah el mengedereder er tir. Te mo mesisiich er sel ulebongel el omelsemai a lsekum e te ochotii el kmo te kongei er a Jehovah me ngmengedereder er tir. (Ocholt 20:7-​10) E a uriul e tirke el rokui el anghel me a lechub e te chad el ulemtok a mo nguemed el mo cherechar. Tiang a mo uchul a klou el deurreng! A rokui el chedal a telungalek er a Jehovah el ngar er a eanged me a chutem a mo oldanges er ngii. Me ngii el Jehovah a mo “rokui el tekoi” el kirir a rokui.​—Monguiu er a Psalm 99:1-3.

20 Me kau, nglmuut el mo blak a rengum el meruul a soal a Jehovah sel modengei el kmo a betok el ungil el tekoi a di kmedu el mo er ngii el okiu a Renged? Ngsebechem el oibngau er a rokui el tekoi er tia el beluulechad er a Satan me lak lerellau el mo mechitechut er a omesiungem el mo er a Jehovah? Kau ke melemolem el smisichii a telbilem el kongei er a llemeltel a Jehovah el mengedereder? Me a leuaisei, e a omerellem bo lochotii el kmo ke kongei er a omengederederel a Jehovah. Seikid e ngmo sebechem el dmeu a rengum er a budech me a ungil el klengar el diak di el kirel a ta el telael el rak e ngbai melemolem el diak a ulebengelel!

[Aike el Ker er a Suobel]

[Aike el siasing el ngar er a 15 el llel]

Sel lebo lemerek a urerel a Jesus el King e ngoba klengariourreng el olutii a Renged el mo er a Demal