Skip to content

Skip to table of contents

Moltaut er a Telbilem

Moltaut er a Telbilem

Moltaut er a Telbilem

“Di mdu el kmo ‘Choi’ ma lechub e mdu el kmo ‘Ng diak.’ ”​—MATEUS 5:37.

NGERANG A NGER ER KAU?

Ngerang dilung a Jesus el kirel a osichel a telbiil?

Ngera el ungil kerebai a lekiltmeklii a Jesus?

Ngera bebil el telbiil el kired el otirakl?

1. Ngerang millekoi a Jesus el kirel a telbiil? E ngera uchul?

 OUMESINGD el taem e a remera el Kristiano a diak lolsiich a telbilir el ochotii el kmo te melekoi a klemerang, e le te oltirakl er a tekingel a Jesus el kmo: “Di mdu el kmo ‘Choi.’ ” Tiang a belkul a kmo ngkired el di melekoi a klemerang e oltaut er a telbiled. A Jesus a millekoi el kmo: “Lak molsiich a tekoi sel moruul a telbiil,” e le rebetok el chad a blechoel el meruul a telbiil el diak lotirakl. Ngolechotel a ngerang a lsekum a chad a meruul a telbiil e diak lotutii? Ngsebechel el ochotii el kmo ngdiak el sebeched el oumerang er ngii e le ngua blekerdelel “ngikel Mekngit.”​—Monguiu er a Mateus 5:33-​37.

2. Ngera uchul me ngdiak el mekngit a dolsiich a telbiled?

2 A tekingel a Jesus a dimlak el belkul a kmo ngmekngit a dolsiich a telbiled. Ngar sel mlo merek el suobel e kede silubii el kmo a Jehovah el Dios me a mesiungel el Abraham a ulelsiich a meklou a ultutelel el telbiil. Me a lebebil er a taem e a rechad el uleltirakl er a Llechul a Dios a dirrek el mle kirir el olsiich a tekingir el mo sumechokl a chetituokel. (Exodus 22:10, 11; Ulecherangel 5:21, 22) Me a Rekristiano a dirrek el olsiich a tekingir sel lebo er a court. Ngar er a chelsel a bebil el blekeradel e a Kristiano a soal el olsiich a tekingel el ochotii el kmo ngulterekokl el mo oltaut a telbilel me a lechub e ngsoal el meketeklii el kmo ngmelekoi a klemerang. Sel taem er a lengar a medal a Olbiil er a Rechijudea a Jesus e loukerrekeriil er ngii a ngarbab el prist e ngdimlak lomtok e bai millekoi a klemerang el tekoi. (Mateus 26:63, 64) A Jesus a dimlak loba ngklel a Dios el olsiich a tekingel e le ngblechoel el millekoi a klemerang. Engdi a lebebil er a taem e ngmillekoi el kmo: “Ak meral melekoi el kmo,” el ochotii el kmo a rechad a sebechir el oumerang er ngii. (Johanes 1:51; 13:16, 20, 21, 38) Ngar er tia el suobel e kede mo mesuub er a omerellel a Jesus me a Paulus me a rekuk bebil el uleltaut a telbilir.

A JESUS A ULELTAUT A TELBILEL

3. Ngerang tilbir a Jesus el ngar er a nglunguchel? Ngmilekerang a Dios er a longer er a nglunguchel a Ngelekel?

3 “Mak dilu el kmo, ‘Dios, ngak tiang, el kldmokl el mo meruul a ikel soam.’ ” (Hebru 10:7) Ngar er tia el nglunguchel e a Jesus a tilbir el mo meruul aike el ledilu Dios el kirel a ngerechelel a Uldidellel a rasech, el uldimukl er a ulaoch el kmo a Satan a mo “mengchii a kotel ochil.” (Genesis 3:15) Ngdirkak a chad el kongei el nguu a chouaisei el oberaod el ngerachel. A Jehovah a ulenger er sel nglunguchel a Ngelekel e dilu el kmo nguluumerang er ngii, e dimlak longerechir er ngii el mo olsiich a telbilel.​—Lukas 3:21, 22.

4. Ngmilekerang a Jesus e otutii a telbilel?

4 A Jesus a mle blechoel el oltaut a telbilel. Ngdimlak el bechei a ngii di lengerang me longesang er ngii me lak loruul a urerel el lebilsang a Demal. Ngmillemolem el omerk er a ungil el chais el kirel a Rengedel a Dios e mirruul er tirke el lulemekrael er tir a Dios el mo disaiplo er ngii. (Johanes 6:44) A Biblia a meketeklii el kmo a Jesus a uleltaut a telbilel sel ledu el kmo: “Ele rokui el telbilel a Dios a di mlo ‘Ochoi’ el okiu ngii.” (2 Korinth 1:20) Ngii a kot el ungil kerebai er a chad el uleltaut a telbilel el mo er a Demal. Me bo dosaod er a ta er a chad el millasem el oukerebai er a Jesus.

A PAULUS A ULELTAUT A TELBILEL

5. Ngera uchul me a Paulus a ungil el kerebai el kired?

5 “Ak mekera e Rubang?” (Rellir 22:10) Aika tekingel a Saulus el ledilung er a lenguu a ues er a Rubak el Jesus. A Jesus a dilu er a Saulus me bo lak loldechelakl er a Rekristiano. Me a Saulus a ulebult er a mekngit el omerellel e mlo metecholb, e dirrek el kilengei er a ileakl el ngerachel el mo ouchais er a rechad er a ngodech el beluu el kirel a Jesus. Me sel taem e a Saulus, el mlo okedongall el Paulus, a ulemekedong er a Jesus el kmo “Rubak” e ullengesenges er ngii er a klteketel a klengar er ngii. (Rellir 22:6-​16; 2 Korinth 4:5; 2 Timothy 4:8) A blekerdelel a Paulus a mle ngodech er a rebebil el lulsaod er tir a Jesus el kmo: “Ngera me kom omekedong er ngak el kmo, ‘Rubak, Rubak,’ e diak moruul a ikel kdu er kemiu?” (Lukas 6:46) A Jesus a soal tirke el lomekedong er ngii el kmo Rubak el mo oltaut a telbilir el di ua Paulus.

6, 7. (a) Ngera uchul me a Paulus a mlo meoud el mo oldingel er a Korinth? Ngera uchul me ngdimlak el kirir a rebebil el oltelechakl er ngii? (b) Ngkirel el mo uangerang a osenged el kirir tirke el olab a ngerachel er a ongdibel?

6 A Paulus a mlo blak a rengul el omerk er a klumech er a Renged el ngar er aike el beluu er a Asia Minor me a Europe. Ngulemuchel a betok el beches el ongdibel e liluut el mo oldingel er tir. A lebebil er a taem e ngmle kirel el olsiich a tekingel el kmo ngklemerang. (Galatia 1:20) A rebebil el ngar er a Korinth a dimlak loumerang er a Paulus, me ngmilluches el olsiich a tekingel el kmo: “A Dios el diak lechoit a tekingel a kim ua ingii el dimlak le teleuadel a rengmam er a telbilam el ekor kemiu ma ‘Ochoi’ le ‘Diak.’ ” (2 Korinth 1:18) Sera loluches aika el tekoi e a Paulus a mla er a omerollel er a Efesus el mo er a Korinth el okiu a Masedonia. A kot el uchul e ngtilbir el lmuut el mo er a Korinth er a uchei er a lebo er a Masedonia. (2 Korinth 1:15, 16) Engdi a lebebil e a chouaika el telbiil a sebechel el mengodech. El ua tiang, a rudam el oldingel a ongdibel a sebechir el melodech a temel a odngelir, el diak loltirakl a sorir, e ngbai mo uaisei e le ngmla er ngii a orechudel el tekoi el dilubech. Me ngdirrek el mla er ngii a ungil uchul e a Paulus a mlo meoud el mo oldingel er a ongdibel er a Korinth. E tia el omelodech a mlo uchul a klungiolel tia el ongdibel. El mekerang?

7 A uriul er a loterekokl a tekoi el bo loruul a Paulus e ngrirenges el kmo ngar er ngii a mondai er a ongdibel er a Korinth. Ngdimlak a kltarreng er a rudam, e tir a dirrek el ullechib a mederir er a chad el mirruul a deleboes. (1 Korinth 1:11; 5:1) Me ngar er sel kot el babilengel, e ngdilung a mesisiich el tekoi el olengeseu er tir el mo sumechokl a mondai. Me ngtilbir el diak lebo er a Korinth e le ngmle soal el mesterir a techellir a rudam er ngii me bo loltaut er a omellach el lengiluu er a uchei er a lluut el mong. Me a odngelel a mlo sebechel el uchul a omelisiich. Ngar sel ongeru el babilengel, e a Paulus a ulsiich a tekingel el kmo seikid a uchul e ngngildechii a temel a odngelel. Ngdilu el kmo: “Mak umekedo er a Dios el mo klisichel a tekingek el kmo, ng dimlak el soak el mo uchul a udkelel a rengmiu a uchul me ng dimlekea kiko er a Korinth.” (2 Korinth 1:23) Ngdiak el soad el mo uai tirke el uleltelechakl er a Paulus. Ngbai ngkired el mo oba omengull el bedul tirke el mlengilt el mo oungerachel a tekoi er a chelsel a ongdibel. A Paulus a uleltaut a telbilel me ngkired el mo oukerebai er ngii, el uai ngii el uluukerebai er a Kristus.​—1 Korinth 11:1; Hebru 13:7.

A REBEBIL EL ULELTAUT A TELBILIR

8. Ngera uchul me a Rebeka a ungil el kerebai el kired?

8 “Ng soak.” (Genesis 24:58) A Rebeka a dillii tiang er a loker er ngii a delal me a ochedal el kmo ngsoal el mo bechil a Isak el ngelekel a Abraham. Seikid el sils e ngmle kirel el merael er a 500 el mael a cherridel el omerael el obengkel a chad el dimlak lodengelii. (Genesis 24:50-​58) A Rebeka a uleltaut er tia el telbilel e mlo ungil el bechil a Isak e mle blak a rengul el mesiou er a Dios. Ngkilengei el mo kiei er a tento el ngar er a chelsel a Beluu er a Nglat. A Dios a ulemekngeltengat er ngii e le nguleltaut er a telbilel, e ngii a mlo ta er a chedal a klengelakel er ngike el Uldidellel a rasech el Jesus Kristus.​—Hebru 11:9, 13.

9. Ngmilekerang a Ruth e uleltaut a telbilel?

9 “Ng kmal diak! Aki di obengkem el mor a re chad er a beluam.” (Ruth 1:10) A Ruth me a Orpa el tir a mle melakl el dil er a Moab a dillii tia el tekoi el mo er a delal a rebecherir el Naomi. Ngii a dirrek el mle melakl el dil e mirrael er a Moab el mo er a Bethlehem. A Naomi a ullengit er tir me lluut el mo er a belurir me a Orpa a kilengei el mo remei. Engdi a Ruth a dilu el kmo ‘Ngdiak’. (Monguiu er a Ruth 1:16, 17.) Ngmillemolem el obengkel a Naomi, alta ngmo diak lluut el mesterir a rechedal e dirrek el mo ikrii a klsuul el omengull er a rechad er a Moab. Ngmlo mesiou er a Jehovah er a klteketel a klengar er ngii me ngmlukngeltengat. A milluches er a Biblia el Mateus a di ulemasech a ngklir a reteim el redil el chedal a klengelakel er a Kristus, e a Ruth a mle ta er tir.​—Mateus 1:1, 3, 5, 6, 16.

10. Ngera uchul me a Isaia a ungil el kerebai el kired?

10 “Ng ngak a mong! Moderchak!” (Isaia 6:8) Ngokiu a mengasireng el ues e a Isaia a milsang a Jehovah el dengchokl er a kingellel er bebul a templo e melekoi el kmo: “Ng techa bo kuderchii? Ng techa mo oderchelam?” A Jehovah a ulsiik er a chad el mo merkii a klemechel el mo er a rediak el bekongesenges el chedal. Me a Isaia a dilu el kmo, “Ng ngak a mong! Moderchak!” el belkul a kmo: “Choi, ak kongei el mo er aike el mdu er ngak el mo meruul.” Me a Isaia a ultutii tia el telbilel. Ngmillemolem el 46 el rak el omlaoch el kmo a Dios a mo omals er tirke el diak lolengesenges er Ngii e a uriul e a Dios a lmuut el toketekii a mera el omengull.

11. (a) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a doltaut a telbiled? (b) Mosaod er a rebebil el dimlak loltaut a telbilir.

11 Ngera uchul me a Jehovah a mle soal a lemeluches aika el tekoi er a Biblia? E ngera belkul a doltaut a telbiled? A Biblia a omeklatk er kid el kmo a rechad el “diak loltaut a tekingir” a uldimukl er tirke el “kirir el mor a kodall.” (Rom 1:31, 32) A Farao er a Ekipten me a King el Sedekia er a Juda me a Ananias me a Safira a mlo metacherbesrir e le ngdimlak loltaut a telbilir. Ngkmal kired el ngmai a klubeled er a omerellir.​—Exodus 9:27, 28, 34, 35; Esekiel 17:13-​15, 19, 20; Rellir 5:1-​10.

12. Ngerang a ngosukid el mo oltaut a telbiled?

12 Kede kiei er a taem er a ulebongel el rebetok el chad a “cheblad” e “di oubail er a leko te chedal a chelid,” engdi ngchebirukel a omerellir. (2 Timothy 3:1-5) Ngkmal kired el mengeroid er kid er tirke el uaisei el chad, e bai mo blechoel el teloi er a rechad el oltaut a telbilir.​—Hebru 10:24, 25.

SEL KOT EL KLOU A ULTUTELEL EL TELBILEM

13. Ngera sel kot el klou a ultutelel el telbiil el loruul er ngii a chad el oltirakl er a Kristus?

13 A telbilel a rengul a chad el mo er a Dios a sel kot el klou a ultutelel el telbiil el loruul er a klengar er ngii. Tirke el sorir el mo disaiplo er a Jesus a kirir el mo onger a ede el ker el ochotii a klemeriarreng er tir el mo meruul a soal a Dios. (Mateus 16:24) A reteru el mechuodel a oker er a chad el soal el mo ta er a dirkak el metecholb el omerk er a klumech el kmo: “Kau ngmera el soam el mo ta er a Sioning er a Jehovah?” E a uriul er a lolengeriakl er a omesiungel e bo el soal el mo metecholb e a remechuodel a lmuut el oker er ngii el kmo, “Ke mla tibir a rengum el mo er a Jehovah el oeak a nglunguuch?” Me sel sils el bo lemetecholb e ngike el oltobed a cheldecheduch a oker er ngii el kmo, “Ngoeak a tengetengel a Jesus Kristus, e kau ke mla obult er aike el kngtim e mla tibir a rengum el mo er a Jehovah el mo meruul a soal?” Me ngar er a mederir a rokui el chad el dechor e melekoi el kmo “Chochoi,” el tibir el mo mesiou er a Dios el diak a ulebengelel.

14. Ngkired el blechoel el oker a ngera el ker?

14 Me alta e kede dirk mlo metecholb me a lechub e ngmla mo betok el rak el dosiou er a Dios, engdi ngkired el blechoel el di kid el oker el kmo: ‘Ngak ak oukerebai er a Jesus el melemolem el oltaut er sel telbilek el mo mesiou er a Jehovah? A omesiungek el omerk er a klumech e meruul er a rechad el mo disaiplo er a Jesus, ngdirk kot el klou a ultutelel el tekoi er a klengar er ngak?’​—Monguiu er a 2 Korinth 13:5.

15. Ngera bebil er a telbiil el kired el otirakl?

15 A lsoad el otutii a telbilel a rengud el mo er a Dios, e ngdirrek el kired el oltaut a kuk bebil el meklou a ultutelel el telbiil el doruul. El ua tiang, a lsekum ke bechiil, e ngkirem el otutii a telbilem el mo betik a rengum e kerekikl er a bechim. Me a lechub e ke ousiobai e ngkirem el oltaut a telbiil el moruul. Me a lsekum e ke mirruul a babilengem el kirel a techall er a omesiou er a chelsel a ongdibel e ngkirem el otutii a telbilem. Me a lechub e a chebuul el chad a mengemedaol er kau el mo omengur er a blil e ke kongei, e ngkirem el otireklii a tekingem. Lak mchitii a telbilem a lsekum a ungilbesul el chad a mengemedaol er kau er a osisiu el taem. Me a lsekum e ke tilbir el lmuut el mo oldingel er a chad el mle semeriar, e ngkirem el otireklii a tekingem, me bo lomekngeltengat er a omesiungem a Jehovah.​—Monguiu er a Lukas 16:10.

A NGARBAB EL PRIST E KING EL JESUS A NGOSUKID

16. Kede mo mekerang a lsekum ngdimlak dotireklii a telbiled?

16 A Biblia a meketeklii el kmo ngdiak demecherrungel a uchul me ‘kede rokui el blechoel el mo mecheuid a omerelled’ e mo cheleuid a tekinged. (Jakobus 3:2) Me kede mekerang a lsekum kede medengei el kmo ngdimlak doltaut er a telbiled el kirel a tekoi? A Llach el Dios a milsterir a rechad er a Israel a millekoi el kmo a chad el “dmu terrekakl el telbiil” a mle sebechel el musubes. (Levitikus 5:4-7, 11) A Rekristiano a dirrek el sebechir el nguu a klausubes el kirel a telbilir el dimlak lotutii. A lsekum kede ouchais er a Jehovah el kirel a telbiil el dimlak dotireklii, e ngmo chubkid e ousubes er kid. A Ngarbab el Prist el Jesus Kristus a sebechel el ngosukid el lmuut el nguu a kengei er a Dios. (1 Johanes 2:1, 2) Engdi ngkired el ochotii el kmo kede mla obult er a mekngit el omerelled. El ua tiang, ngdiak el kired el di blechoel el melemall a telbiil el doruul, e kired el mo er aike el sebeched el mesmechokl a mondai el duubech e le kid el dimlak dotireklii a telbiled. (Osisechakl 6:2, 3) Me ngbai ungil a dekerekikl el omdasu er a uchei er a doruul er a telbiil el diak el sebeched el otutii.​—Monguiu er a Olisechakl 5:2.

17, 18. Ngerang a omeltkir tirke el meringel el oureor el oltaut a telbilir?

17 Ngkmal ungil a omelatk el lobang a remengull er a Jehovah el tir a meringel el oureor el oltaut a telbilir. Tirke el 144,000 el ngellitel el tir a mo kiei er a eanged a mo obengkel a Kristus el mengedereder er a Rengedel el ta el telael rak. (Ocholt 20:6) Ngdirrek el mo er ngii a rebetok el miliol el mo kiei er a Paradis el ngar tia el chutem el chederedall er a Rengedel a Dios. Me ngar cheungel a omengederederel a Kristus e ngmo mecherrungel a bedengir me a uldesuir.​—Ocholt 21:3-5.

18 Ngar er a ulebengelel a omengederederel a Jesus e ngmo er ngii a ulebongel el omelsemai. Me tirke el blak a rengrir el mo er a Dios er seikid el taem a mo sebechir el melemolem el kiei er a Paradis e mo sebechir el kaumerang er a delongelir. (Ocholt 20:7-​10) A rokui el chad a mo oltaut a telbiil el loruul el oukerebai er a betik a rengul el Dios el Jehovah el ngii a “blak a rengul e merang.”​—Duteronomi 32:4.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 29 el llel]

A Jesus a uleltaut er a telbilel el mo er a Demal er sera lemetecholb el mo lmuut er a kodellel

[Siasing el ngar er a 31 el llel]

Kau ke oltaut er sel kot el klou a ultutelel el telbilem?