Skip to content

Skip to table of contents

Ngua Ngera el Blekeradel a Omolecholt er Ngii?

Ngua Ngera el Blekeradel a Omolecholt er Ngii?

Ngua Ngera el Blekeradel a Omolecholt er Ngii?

“A Rubak bo lobengkel a reng er kau. A krasia er a Dios bo lobengkemiu el rokui.”​—2 TIMOTHY 4:22.

NGSEBECHEM EL ONGER?

Ngera uchul me ngkired el kerekikl a blekerdeled?

Ngkired el olechib er kid er a ngera el blekeradel? E mekerang a doruul er tia el tekoi?

Ngmekerang a dolecholt a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel?

1. Ngerang dilung a Paulus el betok el taem?

 NGAR er a babilengel a Paulus el mo er tirke el kot el Kristiano e ngmillekoi el betok el taem el kmo ngoureng me lsebechel a Dios me a Kristus el kongei a omeruul er a chelsel a ongdibel. El ua tiang, ngmilluches el mo er a rechad a Galatia el kmo: “Rudam, a grazia ra Rubak er kid el Jesus Kristus bo lobengkel a reng er kemiu. Amen.” (Galatia 6:18, BT) Me ngera mle belkul a tekingel?

2, 3. (a) Ngera mle belkul a tekoi el “reng” el luluusbech er ngii a Paulus a lebebil er a taem? (b) Ngkired el di kid el oker er kid a ngera el ker?

2 A Paulus a uluusbech er a tekoi el “reng” el mesaod er a blekerdeled el ngii a rolel a doruul a tekoi me a lechub e kede melekoi a tekoi. A chad a sebechel el medemedemek a rengul, e meduch el omekerreu, e ungil a omerellel, e bekururau, e dirrek el meduch el ousubes. E a Biblia a melisiich er a “medemedemek e chelellakl reng.” (1 Petrus 3:4) Engdi a kuk ta er a chad a blechoel el di mereched el melibas er a rebebil me a lechub e ngkmal soal a udoud. Ngsebechel el di mereched el mesibas me a lechub e ngdiak el soal a lomekrael er ngii a rechad. E a rekuk bebil a blechoel el omdasu a mekngit el omeruul me a lechub e te omtok.

3 A Paulus er sera lolekoi a chouaika el tekoi el kmo: “Rubak bo lobengkel a reng er kau,” e ngmillisiich er a rudam er ngii el mo mesuub er a Kristus me a blekerdelir bo lodeuir a rengul a Dios. (2 Timothy 4:22; monguiu er a Kolose 3:9-​12.) Me ngungil a di lekid el oker el kmo: ‘Ngua ngerang a blekerdelek? Ak mekerang e melodech a omerellek el mo oldeu er a rengul a Dios? Ak mekerang e mo sebechek el melisiich er a rebebil el mo oldeu er a rengul a Dios?’ El di ua klebokel el sers el ngar er ngii a bek el bedengel a bung el rullii ngii el sers el kmal mo klebokel. Me kid kede uaike el bung? Kede olengeseu el meruul er a ongdibel er kid el mo klebokel? Ngkmal kirel a derta el kid el melasem el mo uaisei. Me bo desang el kmo kede mekerang e mo oldeu er a rengul a Dios.

MONGEROID ER KAU ER A BLEKERADEL ER A BELUULECHAD

4. Ngerang a “reng er a beluulchad”?

4 A Biblia a ouchais el kmo: “A reng el bla denguu a diak le reng er a beluulchad; ng bai Reng el mlar a Dios el mei.” (1 Korinth 2:12) Ngerang a “reng er a beluulchad”? Ngdi osisiu er sel blekeradel el losaod er ngii a Efesus 2:2 el kmo: “El blo morael er ngii loltirakl a rolel tial belulechad, el uleltirakl ra merreder loba klisiich ra milidiul, el reng el oureor er chelechang ra chelsir ar ngalek er chorrengesmengoit.” (BT) Tia el “milidiul” me a lechub e ng “reng er a beluulchad” a mesaod er a blekerdelir a rechad er tia el beluulechad. Ngdi ua eolt el douteliil er ngii. El ua tiang, a rebetok el chad er a beluulechad a omdasu el kmo, ‘Ngdiak a llemeltel a chad el mesaod er ngak!’ Me a lechub e ‘Ngar er ngii a llemeltek el mesaod er ngak!’ Tirkang “ar ngalek er chorrengesmengoit” er a beluulechad er a Satan.

5. Ngera el mekngit el blekeradel a lullecholt a rebebil el chad er a Israel?

5 Ngmla mo kemanget el taem el rechad a olecholt a chouaika el mekngit el blekeradel. Sel taem er a Moses e a Kora a mlo omtok er a rullab a dereder. Ngmle ileakl el omtok er a Aron me a rengelekel el sechal el milsiou el prist. Alta e ngulemes a chelitecheterir me a lechub e ngulemdasu el kmo a Moses a milsterir a ngerachel e le tir el mle chedal. Me ngdiak dodengelii a uldesuel a Kora engdi ngulebeketakl el kmo ngmlo diak lomdasu a tekoi el ua Jehovah. Me ngulechotii el kmo ngdimlak longull er a rechad el Jehovah a millilt er tir er a ledu el kmo: “Kemiu a kmal isong. . . . Ngera me kom olengesechekl er kemiu el mor bab er a re chedal a RUBAK?” (Ulecherangel 16:3) A Dathan me a Abiram a dirrek el mirruul a osisiu el tekoi el mlo omtok er a Moses e melekoi er ngii el kmo ngsoal el mengedereder er tir. Me sera ledu er tir a Moses el kmo ngsoal el omes er tir e te dilu el kmo: “Ng diak kim ekong.” (Ulecherangel 16:12-​14) Me ngbleketakl el kmo a Jehovah a mle chetil a omerellir me ngmilekodeterir tirke el rokui el mlo omtok.​—Ulecherangel 16:28-​35.

6. Ngmle uangerang a blekerdelir a rebebil er a ngar er a mong? E ngera uchul?

6 A rebebil er a ngar er a mong a dirrek el dimlak longull er tirke el ullab a ngerachel er a chelsel a ongdibel e millaes er tir. (Jude 8) Te ulemdasu el kmo ngsebechir el meruul a lmuut el meklou el ngerachel, me te millasem el mengesuseu er a rebebil el mo omtok er a rulab a dereder el tir a mle blak a rengrir el meruul a ngerechelir el lebilsterir a Dios.​—Monguiu er a 3 Johanes 9, 10.

7. Ngera el blekeradel a diak el kired el olecholt er ngii?

7 A chouaika el uldasu a kmal diak el kirel el meketmokl er a chelsel a ongdibel, me ngkired el mo kerekikl a uldesued. A remechuodel a diak el mecherrungel el di ua sel taem er a Moses me a apostol el Johanes. Ngsebechir el mo remuul a cheleuid el tekoi el longasech a rengud. Me a lsekum e ngmo uaisei a omeruul e ngkmal diak el kired el mo omdasu el ua rechad er a beluulechad e dolekoi el kmo, “tia kmal chebirukel el tekoi”! me a lechub e kede kmo “ngkmal kirel el mesmechokl a omerellel ngike el odam”! Lak dobes el kmo a Jehovah a sebechel ousubes a mekekerei el cheleuid el omerellir a remechuodel. Me a ker a kmo, kid ngsebeched el mo uaisei? A rebebil el mo er a oberaod el klengit a chetirir a bebil el omerellir a remechuodel el lolengeseu er tir, me ngdiak lekengei el mo mengedecheduch er tir. Me te di ua chad el smecher el diak lekengei er a ukeruul e le ngchetil a blekerdelel a toktang.

8. Ngera el bades a sebechel el ngosukid el mo melemalt a osenged el bedul a remechuodel er a chelsel a ongdibel?

8 Ngsebeched el olechib er kid er chouaika el uldasu a lsekum kede medengei el kmo a Jesus a olab a “kleuid el btuch er a kadekmel a chimal.” Aika el “btuch” a omtechei er a rengellitel el mechuodel, engdi ngdirrek el sebechel el melutk er a rokui el mechuodel er a bek el ongdibel. A Jesus a sebechel el omekrael aika el “btuch” el ngar er a chimal el mo er sel soal. (Ocholt 1:16, 20) Ngii el Jesus a Bdelul a ongdibel me ngungil el medengei a rokui el tekoi el loruul a remechuodel. A “chelsul a medal a mle ua kerdel a ngau” me ngsebechel el mes a rokui el tekoi. Me a lsekum a ta er a remechuodel a ousbech a chosmechokl e a Jesus a mo sumecheklii er sel kot el ungil el temel me a rolel. (Ocholt 1:14) Me ngkired el olecholt er a omengull el mo er a remechuodel el mo lmuut er sel taem el Jesus a mo sumecheklii ngike el ngar er a “kadekmel a chimal.” A Paulus a dilu el kmo: “Morrenges er a re mengetekliu e moltirakl a tekingir. Ng diak lolengull el omecheliu er kemiu ele te mo mesaod er tir er a Dios el kiriu. Me mrelleterir me ledeu a rengrir el meruul er a urerir, ele ng diak bo le klungioliu a lsekum ng mekngit a rengrir.”​—Hebru 13:17.

9. (a) Ngsebechel el mo uangerang a blekerdelel a Kristiano el nguu a omellach? (b) Ngkirel el mo uangerang a uldesued sel denguu a omellach?

9 A chad a sebechel el mocholt a mera el blekerdelel er sel taem el lenguu a omellach er a remechuodel me a lechub e lemengai sel techellel er a omesiou. A ta el kekerei el chad el odam a ngiluu a omellach er a remechuodel e le ngmle blechoel el ousekool a video game el kirel a klakoad. Ngklengiterreng e le ngdimlak lekengei er a omellach e mlo diak loltirakl a omellach er a Biblia el kirir a re ministerial servant me ngurridii a techellel er tia el omesiou. (Psalm 11:5; 1 Timothy 3:8-​10) E a uriul e ngmirrael el ouchais er a rebebil el kmo ngdimlak lekengei er sel uldesuir a remechuodel. Me ngmilluches a betok el babier el mo er a obis er a branch el melekoi a mekngit el kirir a remechuodel, e millasem el mengetikaik er a rebebil er a chelsel a ongdibel el mo meluches a babier el mo er aika el obis er kid. E tia el omeruul el di melekoi a betok el tekoi a kmal mekngit e le ngdi tomellii a budech er a chelsel a ongdibel e merekong. Ngbai ungil a dekengei el nguu a chosmechokl e domes er ngii el ua letechall el mo medengei e duklemalt a chelitechetud.​—Monguiu er a Klengiterreng 3:28, 29.

10. (a) Ngera ngosisecheklid er ngii a Jakobus 3:16-​18? (b) Ngmo uchul a ngera el klungiaol a doltirakl a mellomes el ulekrael er a Dios?

10 A Jakobus 3:16-​18 a meketakl a blekeradel el kirel el mocholt er a chelsel a ongdibel me aike el diak el kirel. Ngdmu el kmo: “Sel le ngar ngii a chelechei ma re di omdasu er tir, e ng dirrek el ngar isei a uldikel ma bek bedengel a mekngit. Ngdi llomeserreng el ngar bab el mei a kot e ng klikiid, e sola e chelellakl, e medemedemek, e ungil er a re chad, e mui er a klechubechub, e meruul a bek bedengel a ungil, e ultebechel, e diak a cheleblad er ngii. Ma re chad er a budech sel lolalem a tane er a budech e te mo meridm er a llemalt.” Me a lsekum kede oltirakl a mellomes el ulekrael er a Dios e ngmo sebeched el olecholt aike el ungil el blekerdelel. Me ngoeak tiaikid el rolel e kede kasisiich er a delongeled e meleketek er a budech er a chelsel a ongdibel.

MOLECHOLT A OMENGULL ER A CHELSEL A ONGDIBEL

11. (a) A lsekum e ngmelemalt a uldesued e ngmo uangerang a osenged el kirel a deruchall? (b) Ngera kede suubii er a kerebil a David?

11 Lak dobes el kmo a Jehovah a ulemekngerachel er a remechuodel er a ongdibel el mo “klekar er a Ikelesia er a Dios.” (Rellir 20:28; 1 Petrus 5:2) A de mechuodel me a lak me kid el rokui a di kired el mengull er sel rolel a loruul a tekoi a Dios. Me sel lemelemalt a osenged er a tekoi e ngmo diak domes a deruchall me a ngerachel el kmal meklou el tekoi. El ua tiang, sel taem er a bo lomdasu a King el Saul el kmo a David a mo omtechei er ngii el king e “ng mlo mechechei er a David er sel sils el mong.” (1 Samuel 18:9) Ngkmal mlo mekngit a uldesuel me ngmlo soal el omekoad er a David. Me ngkmal ungil a doukerebai er a omerellel a David er a bo deua Saul el di mle suebek a rengul er a deruchellel. Alta e a David a chilarm er a betok el chelebirukel, engdi ngmillemolem el loba omengull el mo er tirke el mlukngerachel er a Dios.​—Monguiu er a 1 Samuel 26:23.

12. Kede mekerang e meleketek er a kltarreng er a ongdibel?

12 Kid a kakerous a osenged er a tekoi me a lebebil er a taem e ngsebechel el mo kakebosech a uldesued. E tiang a dirrek el sebechel el duubech er a delongelir a remechuodel. A omellach er a Biblia a meketeklii el kmo: “Bo le blak a rengmiu el kakull” e “lak momdasu el kmo ng mellomes a rengmiu.” (Rom 12:10, 16) Me lak di domdasu el kmo ngmelemalt a uldesued, e bai deblechoel el melatk el kmo ngbetok a melemalt el rolel a uldasu el sebechel el meketmokl. Me sel dungil el omtab a uldesuir a rebebil, e ngsebeched el meleketek er a kltarreng er a chelsel a ongdibel.​—Filipi 4:5.

13. Kede mekerang er a uriul er a dochotii a uldesued? Ngera el kerebai er a Biblia a kired el otireklii?

13 Me tiang belkul a kmo ngdiak el kired el olecholt a uldesued a lsekum kede mes a tekoi er a chelsel a ongdibel el kirel mesmechokl? Ngdiak. Ngar er a chelsel a ongdibel er a ngar er a mong e ngdilubech a chetituokel el tekoi, me a rudam a tilbir el kmo “a Paulus ma Barnabas ma re bebil er a re chad er a Antiok a kirir el mor a Jerusalem me te meseterir a re apostol ma re mechuodel el kirel tial tekoi.” (Rellir 15:2) Me ngbleketakl el kmo ngmle kakerous a uldesuir a rudam, engdi sera louchais a uldesuir e te mlo melilt a tekoi el okiu a oureor el klisichel a Dios, e dimlekea lluut el mesaod a di uldesuir. Me a bek el ongdibel er sera lenguu a babier el mesaod er a telbiil el mileketmokl, e “ng mlo dmeu a rengrir er a ikal tekoi el millisiich a rengrir” me te “mengal mlo mesisiich el oumerang.” (Rellir 15:31; 16:4, 5) Me ngdi osisiu, sel douchais er a remechuodel el kirel a tekoi el suebek a rengud er ngii, e ngkirel el mo chelellakl a rengud e oumerang el kmo te mo oureor el kirel.

BO LUNGIL A OMERELLEM EL MO ER A RECHAD

14. Ngerang a ta er a rolel e kede olecholt a ungil el omeruul el mo er a rechad?

14 Ngbetok a techall el dolecholt er a ungil el omeruul el mo er a rechad. El uaitiang, kede omekeroul a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel a lsekum a derta er kid a mereched el ousubes er ngike el tilemellii a rengud. A Tekingel a Dios a kmo: “Bo lulserechakl a rengmiu, e bo mkausubes a mlo mekngit er a delongeliu, a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad. Ng kiriu el mo kausubes, el ua ia Rubak el mla ousubes a telemelliu.” (Kolose 3:13) A tekoi el “a le bor ngii a ultutakl el kirel a tar a re chad” a ochotii el kmo a lebebil er a taem e ngar er ngii a ungil el uchul me a chad a kesib a rengul er a tang. Engdi ngkmal diak el kired el mechei aike el chetid el omerellel a ta er a chad me lolengasech er a rengud, e le tiang a sebechel el tomellii a budech er a chelsel a ongdibel. Bai doukerebai er a Jehovah el kongei el ousubes er a rudam er kid e dedak el melemolem el mesiou er a Dios.

15. (a) Ngera kede suubii er a omerellel a Job el mle meduch el ousubes? (b) Ngmekerang a nglunguuch e ngosukid el mo olecholt a ungil el blekeradel?

15 Ngsebeched el mesuub er a omerellel a Job el mle meduch el ousubes. A retedei el chad el mle kirir el mengelaod er ngii a bai millekoi a mekngit el tekoi el mo er ngii. Me nguaisei, engdi a Job a uluusubes er tir. Ngerang a rirellii el mo uaisei? A Biblia a kmo ngmiluluuch el kirir tirke el tedei el sechelil. (Job 16:2; 42:10) Me sel doluluuch el kirir a rebebil e ngsebechel el mengodech a uldesued el kirir. Ngmo beot er kid el omelechesiu a tekoi el ua Jesus sel doluluuch el kirir a rudam me a rudos er kid. (Johanes 13:34, 35) Ngdirrek el kired el meluluuch el mo er a Dios el olengit er a oureor el klisichel. (Lukas 11:13) E tia el klisichel a Dios a olengeseu er kid el mo olecholt a ungil el blekeradel el mo er a rechad.​—Monguiu er a Galatia 5:22, 23.

A UNGIL EL BLEKERDELED A MO UCHUL A KLUNGIAOL

16, 17. Ngera el blekeradel a soam el olecholt er ngii?

16 Sel bo lungil a blekerdeled el rokui e ngmo uchul a klungiaol el mo er a ongdibel er kid. Me a lsekum tia el suobel a mla meketakl a bebil el blekerdelem el kirem el melodech, e becherei a Tekingel a Dios me losisecheklau. (Hebru 4:12) A Paulus el ngii a mle soal el mo ungil el kerebai er a chelsel a ongdibel a dilu el kmo: “Ng diak a ngeral kudengelii el sebechek el mo mukerrekeriil er ngii. E ngdi diak kulekoi el ua isei el meledaes er ngak. A Rubak ingii ngikel merriter er ngak.”​—1 Korinth 4:4.

17 Kid el rokui a sebeched el dmak el oureor el omekeroul a ungil el blekeradel er a chelsel a ongdibel. Ngsebeched el meruul er tiang sel doukerebai a ungil el blekerdelel a Dios e lak di doldubech a uldesued me a lechub e domes er a deruchelled el kmo ngkmal klou el tekoi. A lsekum kede mereched el ousubes er a rebebil e omdasu a ungil el tekoi el kirir, e kede toketekii a budech er a ongdibel. (Filipi 4:8) Me ngulterekokl a rengud el kmo sel doruul aika el tekoi e a blekerdeled a mo oldeu er a rengul a Jehovah me a Jesus.​—Filemon 25.

[Aike el Ker er a Suobel]

[Siasing el ngar er a 20 el llel]

Kau, sel molatk er a rolel a lomekrael er a ongdibel a Jesus, e ke kongei er a omellach el mnguu?