Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

‘Idụhe Etop Emi Enemde Ntre!’

‘Idụhe Etop Emi Enemde Ntre!’

Oto Itieutom Ubon N̄kani N̄kpọ Nnyịn

‘Idụhe Etop Emi Enemde Ntre!’

KE INI Brọda George Naish okokụtde ediwak eto emi ẹdide mita 18 nte ẹbonode ke itie ubon n̄kpọekọn̄ ke Saskatoon, Saskatchewan, ke Canada, enye ama anyan ubọk ke eto oro onyụn̄ obụp ete, “Ẹsida kpukpru oko ẹnam nso?” Ẹma ẹsian enye ke ẹkeda eto oro ẹbọp tọwa ukpeme ke ini akpa ekọn̄ ererimbot. Nte ini akakade, Brọda Naish ama ọdọhọ ete: “Ekikere ama odụk mi ibuot ke imekeme ndida eto oro mbọp tọwa itieutom ekebe utịn̄ikọ. Ndien oro ekedi akpa ini oro ikekerede ke ọkpọfọn inyene itieutom ekebe utịn̄ikọ ukara Abasi.” Isua kiet kpọt ke oro ebede—ke 1924—ẹma ẹtọn̄ọ ndisuan etop ke itieutom ekebe utịn̄ikọ nnyịn oro ẹkekotde CHUC. Enye ekedi kiet ke otu akpa itieutom ekebe utịn̄ikọ emi ẹkedade ẹneme n̄kpọ ido ukpono ke Canada.

Sia Canada okokponde etieti, enye ekedi eti itie ndida n̄kwọrọ ikọ ke ekebe utịn̄ikọ. Florence Johnson emi akanamde utom ke itieutom ekebe utịn̄ikọ ke Saskatoon ọkọdọhọ ete, “Ndisuan etop ke ekebe utịn̄ikọ ama anam ediwak owo oro nnyịn mîkpekekemeke ndisobo iso ye iso ẹkop etop Bible. Ndien sia ekebe utịn̄ikọ ọkọwọrọde edi obufa, mme owo ẹkekam ẹtetie ẹbet ndikop se ededi oro ẹtịn̄de ke ekebe utịn̄ikọ.” Etisịm 1926, Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible (nte ẹkesikotde Mme Ntiense Jehovah ini oro) ẹma ẹnyene itieutom ekebe utịn̄ikọ ke obio inan̄ ke Canada. *

Edieke okpokodude ini oro onyụn̄ ọkpọhọrede radio fo aka kiet ke otu itieutom ekebe utịn̄ikọ emi, nso ke okpokokop? Nditọete ke esop n̄kann̄kụk ẹma ẹsikwọ ikwọ ẹnyụn̄ ẹkwak n̄kukwak ẹsịn. Ẹma ẹsinọ utịn̄ikọ ẹnyụn̄ ẹnyene nneme Bible. Amy Jones, emi ekesitienede abuana ke nneme oro, etịn̄ se iketịbede ete, “Mma nsiak enyịn̄ mi ke an̄wautom, ndusụk mme enyeneufọk ẹma ẹsidọhọ ẹte, ‘Oh, afo edi emi; mma n̄kop uyo fo ke ekebe utịn̄ikọ.’”

Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ke Halifax ke Nova Scotia ẹma ẹsinam n̄kpọ emi ekedide obufa n̄kpọ ini oro—oro edi, ẹkwọrọ ikọ ke ekebe utịn̄ikọ ẹnyụn̄ ẹdọhọ ke mme owo ẹkeme ndikot ke telefon mbụp mbụme oro mmọ ẹnyenede ke Bible. Eyenete kiet ekewet ete: “Mme owo ẹma ẹma edinam emi etieti. Nnyịn ikakam ikemeke ndibọrọ kpukpru ikot sia ama awak ebe nde.”

Nte ekedide ye apostle Paul, ndusụk owo ẹma ẹma etop Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible, ndusụk ikamaha. (Utom 17:1-5) Ke uwụtn̄kpọ, ke ini Hector Marshall okokopde nte Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ẹtịn̄de ẹban̄a n̄wed oro Studies in the Scriptures ke ekebe utịn̄ikọ, enye ama otobo eboho itiokiet. Nte ini akakade, enye ama ewet ete: “N̄kekere ke mmekeme ndida n̄wed oro n̄kpep ederi nditọwọn̄.” Edi Hector etikot akpa eboho ikụre, enye ama ebiere ndikpọn̄ ufọkabasi mmọ. Enye ama akabade edi ifịk ifịk ọkwọrọ eti mbụk, ndien enye ama ọsọn̄ọ ada anam n̄kpọ Jehovah tutu esịm usen n̄kpa esie ke 1998. Ke ndan̄nsiere usen oro ẹkenọde utịn̄ikọ oro, “Obio Ubọn̄ Edi Idotenyịn Ererimbot” ke ekebe utịn̄ikọ, etubom ekọn̄ kiet emi ekekerede J. A. MacDonald ama ọdọhọ eyenete emi odude ke edem usiahautịn Nova Scotia ete: “Mbio obio Cape Breton Island ẹma ẹkop etop n̄kpọn̄, ndien akananam mbon emi ẹdụn̄de mi ikopke etop emi enemde ntre.”

Edi esịt ama ayat mme ọkwọrọ ederi. Ndusụk mbon Catholic ke Halifax ẹma ẹdọhọ ke imọn̄ iwụri itieutom ekebe utịn̄ikọ emi Nditọ Ukpepn̄kpo Bible ẹsidade ẹsuan etop mmọ. Mme adaiso ido ukpono ẹma ẹsịn nsọk ẹnọ ukara, ndien ke 1928 ukara ẹma ẹtọt ẹte ke mmimọ idinọhọ aba Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible unyịme ndisuan etop ke itieutom ekebe utịn̄ikọ mmọ. Oro ama anam nditọete ẹsuan tract emi ẹkekotde Who Owns the Air? ndiwụt ke mmimọ imaha nte ẹfịkde mmimọ. Kpa ye oro, ukara ikenyịmeke ndifiak nnọ Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible unyịme ndisuan etop mmọ ke ekebe utịn̄ikọ.

Ndi emi ama anam ekpri otu mme asan̄autom Jehovah ke Canada ẹtek ke ifịk? Isabel Wainwright ọkọdọhọ ete: “Eketie ke ntọn̄ọ ntọn̄ọ nte ke mme asua nnyịn ẹma ẹkan. Edi mma mfiọk ke Jehovah ekpekekeme ndikpan mmọ edieke oro ekpekekemde ye uduak esie. Ntre, anaedi oro ọkọwọrọ ke ana ikpụhọde ikada mfọnn̄kan usụn̄ isuan eti mbụk Obio Ubọn̄.” Utu ke Nditọ Ukpepn̄kpọ Bible ke Canada ndida ekebe utịn̄ikọ kpọt nnọ ikọ ntiense, mmọ ẹma ẹtọn̄ọ ndisika mbịne mme owo ke ufọk mmọ. Edi ke ini ẹkesidade ekebe utịn̄ikọ ẹsuan etop Obio Ubọn̄, enye ama enen̄ede an̄wam ke ndisuan ‘etop emi enemde akan.’—Oto itieutom ubon n̄kani n̄kpọ nnyịn ke Canada.

[Ikọ Idakisọn̄]

^ ikp. 4 Nditọete ke Canada ẹma ẹsikpe okụk ke itieutom ekebe utịn̄ikọ mbon en̄wen ẹda ẹnọ ikọ ntiense.

[Se ẹwetde ke ikpọ abisi ke page 32]

“Nnyịn ikakam ikemeke ndibọrọ kpukpru ikot sia ama awak ebe nde”

[Mme ndise ke page 32]

(1) Itieutom ekebe utịn̄ikọ ke Edmonton ke Alberta (2) Eyenete ke ese aban̄a ukwak emi esinamde ẹkop se ẹtiede ke itieutom ekebe utịn̄ikọ ẹtịn̄ ke Toronto, Ontario (3) Esịt itieutom ekebe utịn̄ikọ nnyịn ke Saskatoon ke Saskatchewan oro ẹkekotde CHUC