Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Brug af kosmetik på Bibelens tid

Brug af kosmetik på Bibelens tid

På Bibelens tid brugte nogle kvinder kosmetik til øjnene, ansigtet og huden

Efter at have badet sig smører kvinden vellugtende olie på sin blødgjorte hud. Så åbner hun et farverigt dekoreret skrin med små flasker, flakoner og krukker af glas, elfenben, skaller eller sten. I disse har hun et udvalg af olier og parfumer der dufter behageligt af balsam, honning, kanel, kardemomme, myrra, virak og lignende.

I skrinet har kvinden også flere elegant udformede skeer, paletter og skåle. Dem bruger hun når hun blander de kosmetiske produkter hun har valgt til dagen. Mens hun betragter sig selv i et bronzespejl, begynder hun omhyggeligt sit skønhedsritual.

LIGE siden tidernes morgen har kvinder tilsyneladende været meget interesseret i at gøre sig selv smukke. Gamle gravmalerier, freskoer og mosaikker antyder at brugen af kosmetik var meget udbredt blandt folk i oldtidens Mesopotamien og Egypten. De kraftigt sminkede, mandelformede øjne som kan ses på billeder af egyptiske kvinder, vakte stor beundring.

Men hvad med israelitterne? Brugte kvinder i fortidens Israel kosmetik? Og i så fald hvilken slags? Der findes ingen gravmalerier eller freskoer fra det gamle Israel som vi kan henvise til. Men visse bibelske beretninger kan sammen med forskellige arkæologiske fund fra Bibelens lande i det mindste give os et lille indblik i brugen af kosmetik på den tid.

Redskaberne

Paletter af kalksten, Israel

Udgravninger rundt om i Israel har ført til opdagelsen af talrige genstande der er forbundet med brugen af kosmetik og parfumer. Blandt disse fund er stenskåle eller paletter hvori man kunne støde og blande de kosmetiske præparater, gulerodsformede parfumeflasker, alabastkrukker med salve samt håndspejle i blankpoleret kobber. En elfenbensske har indgraverede palmeblade på den ene side, og på den anden side er en kvindes hoved omkranset af duer.

Blandt de rige syntes udsmykkede skaller at have været populære beholdere til kosmetik. I Egypten og på flere kana’anæiske bopladser har man fundet bittesmå kosmetikskeer af elfenben eller træ, nogle udformet som svømmende piger eller andre kunstfærdige motiver. Alt dette vidner om at brugen af kosmetik var meget almindelig blandt kvinder på det tidspunkt.

Til øjnene

I Bibelen bliver en af Jobs døtre kaldt „Keren-Happuk“. På hebraisk kan dette navn betyde „den sorte (øjen)sminkes horn“, det vil sige en beholder til opbevaring af makeup, måske kohl, eller øjensminke. (Job 42:14) Navnet kan have sigtet til hendes skønhed i al almindelighed, men det kan også antyde at man kendte til brugen af kosmetik dengang.

Det er interessant at når Bibelen omtaler øjensminke, er det altid i forbindelse med berygtede kvinder som den intrigante dronning Jesabel og det utro Jerusalem, der af profeterne Jeremias og Ezekiel skildres som en prostitueret. (2 Kongebog 9:30; Jeremias 4:30; Ezekiel 23:40) At dømme efter det store antal glas- og stenbeholdere man har udgravet, og som indeholdt bittesmå redskaber der fungerede som eyelinere, er det tydeligt at mange kvinder i det frafaldne Israel — især blandt kongelige og rige — var begyndt at sminke sig kraftigt med eyelinere og andre former for kosmetik.

Vellugtende olier til hellig og privat brug

Fremstillingen og brugen af vellugtende stoffer baseret på olivenolie har en lang historie i det gamle Israel. Anden Mosebog indeholder en opskrift på fremstillingen af den hellige vellugtende olie som præsterne brugte ved tjenesten i templet. Det er en blanding af kanelbark, myrra og andre aromatiske planter. (2 Mosebog 30:22-25) I Jerusalem har arkæologer fundet noget de mener er et værksted fra det første århundrede hvor man fremstillede vellugtende stoffer og røgelse til brug i templet. Bibelen taler ofte om vellugtende olie, både i forbindelse med tilbedelsen af Gud og hverdagslivet. — 2 Krønikebog 16:14; Lukas 7:37-46; 23:56.

Parfumeflaske af terrakotta, Israel

Vand var en mangelvare i den del af verden, så vellugtende olier var et kærkomment supplement til den daglige hygiejne. Man brugte ikke kun olie for at beskytte huden i det varme tørre klima, men også på grund af den kosmetiske virkning. (Rut 3:3; 2 Samuel 12:20) Inden den jødiske pige Ester skulle fremstilles for kong Ahasverus, fik hun en 12-måneders „spa“-behandling — 6 måneders massage med myrraolie og derefter 6 måneders behandling med balsamolie. — Ester 2:12.

Vellugtende stoffer og olier var en skattet handelsvare på linje med sølv og guld. Da dronningen af Saba foretog sin historiske rejse til kong Salomon, medbragte hun gaver af stor værdi såsom guld, kostbare sten og balsamolie. (1 Kongebog 10:2, 10) Da kong Ezekias stolt fremviste sit skatkammer for udsendingene fra Babylon, indbefattede det „balsamolien og den gode olie“ sammen med sølvet, guldet og hele våbenarsenalet. — Esajas 39:1, 2.

Det var kun ganske lidt vellugtende stof eller olie man kunne udvinde af blomster, frugter, blade, harpiks eller bark. Bibelen omtaler flere af disse aromatiske planter og produkter, som for eksempel aloe, balsam, bdelliumharpiks, kalmus, kanel, kassia, myrra, nardus, safran og virak. Nogle af disse var hjemmehørende i Jordandalen. Andre blev importeret via de berømte handelsruter fra Indien, Sydarabien og andre steder.

Den gådefulde balsamolie

Balsamolie er nævnt i Bibelen i beretningerne om dronning Ester, dronningen af Saba og kong Ezekias, som nævnt tidligere. I 1988 fandt man en lille krukke med olie i en hule i nærheden af Qumran, der ligger ved Det Døde Havs vestlige bred. Det førte til megen spekulation. Var det det sidste eksemplar af den berømte balsamolie? Forskerne har intet afgørende svar. Indtil i dag har producenter forsøgt at genskabe de engang så berømte balsamlunde.

Beholder af elfenben, Israel

Vidnesbyrd tyder på at den balsamolie der er nævnt i Bibelen, blev udvundet i området nær En-Gedi. Udgravninger har afdækket ovne, krukker og forskellige genstande af metal og ben, dateret til det sjette århundrede før vor tidsregning, som minder om dem man brugte andre steder til fremstilling af vellugtende stoffer. De fleste forskere mener at balsambusken stammer fra Arabien eller Afrika. Olien fik sin særlige duft fra buskens harpiks. Balsamolien var så højt skattet at dyrknings- og fremstillingsmetoderne blev holdt hemmelige.

Balsam blev endda brugt i politiske forhandlinger. For eksempel anskaffede Marcus Antonius sig, ifølge historikeren Josefus, en hel lund med disse kostbare planter og tilbød dem som en gave til den egyptiske dronning Kleopatra. Den romerske historiker Plinius fortæller at under jødernes krig mod romerne i det første århundrede forsøgte jødiske soldater at tilintetgøre alle balsamplanterne for at hindre de sejrende romere i at få fat i dem.

Bibelens beretninger og arkæologiske opdagelser giver os et glimt af brugen af kosmetik på Bibelens tid. I stedet for at fordømme brugen af kosmetik og andre former for udsmykning betoner Bibelen at det skal være med fordringsløshed og et sundt sind. (1 Timoteus 2:9) Apostelen Peter peger på at det „der er af stor værdi i Guds øjne“, er ’en stille og mild ånd’. I betragtning af den altid skiftende mode er det virkelig et godt råd til kristne kvinder, både yngre og ældre. — 1 Peter 3:3, 4.