1, 2. (a) Hvad var ’Davids hytte’, og hvordan skulle den genopbygges? (b) Hvem arbejder sammen som Jehovas tjenere i dag?

VED et historisk møde i det styrende råd i Jerusalem i år 49 sagde disciplen Jakob: „Simeon [Peter] har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn. Og med dette stemmer profeternes ord overens, sådan som der står skrevet: ’Efter dette vil jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte; og jeg vil genopbygge dens ruiner og rejse den igen, for at de der er tilbage af menneskene ivrigt kan søge Jehova, sammen med folk fra alle nationerne, folk som kaldes med mit navn, siger Jehova som gør disse ting der er kendt fra gammel tid.’“ — Apg. 15:13-18.

² ’Davids hytte’, hans kongehus, faldt da Zedekias blev afsat som konge. (Amos 9:11) Men denne „hytte“ ville blive genopbygget med Davids efterkommer Jesus som varig konge. (Ez. 21:27; Apg. 2:29-36) Som Jakob påpegede ved dette historiske møde, blev Amos’ profeti opfyldt da Rigets arvinger blev indsamlet blandt både jøder og ikkejøder. I dag arbejder en rest af salvede kristne sammen med millioner af Jesu „andre får“ om at udbrede sandheden fra Bibelen. — Joh. 10:16.

3, 4. Hvordan kunne Jehovas folk holde sig åndeligt i live i Babylon?

³ Da jøderne i 607 f.v.t. blev ført som fanger til Babylon, var det tydeligt at ’Davids hytte’ var faldet. Hvordan kunne Guds folk overleve åndeligt under det 70 år lange eksil i Babylon, som var gennemsyret af falsk religion? På samme måde som vi overlever  som Jehovas folk i en verden der bliver styret af Satan. (1 Joh. 5:19) En dyrebar åndelig arv har gjort dette muligt.

⁴ Som en del af vores åndelige arv har vi hele Guds ord, Bibelen. Det havde de landflygtige jøder ikke. Men de havde kundskab om Moseloven, herunder De Ti Bud. De kendte „Zions sange“, kunne huske mange ordsprog og kendte beretningerne om tidligere tjenere for Jehova. De landflygtige græd når de mindedes Zion, og de glemte ikke Jehova. (Læs Salme 137:1-6). Det holdt dem åndeligt i live i Babylon, selvom de var omgivet af forkerte læresætninger og skikke.

5. Hvilke religiøse triader, eller treheder, kender vi til fra oldtidens Babylon og Egypten?

⁵ Den religiøse triade, eller trehed, var en fremtrædende del af gudsdyrkelsen i Babylon. En af trehederne bestod af Sin (en månegud), Shamash (en solgud) og Ishtar (en frugtbarheds- og krigsgudinde). I det gamle Egypten blev en gud ofte betragtet som værende gift med en gudinde der fødte ham en søn „så der dannedes en guddommelig triade eller trehed, hvori faderen i øvrigt ikke altid var overhoved, men i nogle tilfælde nøjedes med at optræde i rollen som prinsgemal, mens gudinden var stedets hovedguddom“. (New Larousse Encyclopedia of Mythology) En af de egyptiske treheder bestod af guden Osiris, gudinden Isis og deres søn Horus.

6. Hvordan vil du definere treenigheden, og hvordan er vi blevet beskyttet mod at tro på den?

⁶ Kristenheden har også sin triade — treenigheden. De gejstlige siger at Faderen, Sønnen og den hellige ånd er én Gud. Men at sige at Jehova kun er en tredjedel af en formodet guddom, er et direkte angreb på hans suverænitet. Jehovas folk er blevet beskyttet mod at tro på denne forkerte læresætning fordi de er enige i disse inspirerede ord: „Hør, Israel: Jehova vor Gud er én Jehova.“ (5 Mos. 6:4) Jesus citerede disse ord — og ville en sand kristen være uenig med ham? — Mark. 12:29.

7. Hvorfor er det umuligt for en der tror på treenigheden, at blive døbt som symbol på en gyldig indvielse til Gud?

⁷ Treenighedslæren strider mod Jesu befaling: „Gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn.“ (Matt. 28:19) For at blive døbt som en ægte kristen og et af Jehovas Vidner må man anerkende Faderen, Jehova, som den Højeste og Guds søn, Jesus, med den stilling og myndighed han har fået. Dåbskandidaten må også tro på at den hellige ånd er Guds virksomme kraft og ikke er en del af en treenighed. (1 Mos. 1:2) En der bliver ved med at tro på treenigheden, kan ikke blive døbt som symbol på en gyldig indvielse til Jehova Gud. Hvor kan vi være taknemmelige for at vores åndelige arv har beskyttet os mod at tro på denne gudvanærende lære!

8. Hvilket syn havde man i Babylonien på guder og dæmoner?

⁸ Den religiøse tankegang i Babylonien gav grobund for forkerte læresætninger, falske guddomme, dæmoner og okkultisme. I The International Standard Bible Encyclopaedia står der: „Næst efter guderne i den babyloniske religion kom dæmonerne, som havde magt til at  påføre mennesker en mangfoldighed af sygdomme på sind og legeme. En stor del af religionen ser ud til at have været en pinefuld kamp mod disse dæmoner, og overalt bad man til guderne for at få hjælp til at klare sig imod dem.“

9. (a) Hvordan bukkede mange jøder under for falsk lære efter landflygtigheden i Babylon? (b) Hvordan beskyttes vi mod farerne ved at beskæftige sig med dæmonerne?

⁹ Efter landflygtigheden i Babylon bukkede en del jøder under for falsk lære. Da de græske begreber vandt indpas, blev mange jøder et let bytte for dæmonerne fordi de lod sig påvirke af den tanke at der både fandtes onde og gode dæmoner. Men vi må huske at Gud fordømte Babylons okkulte handlinger. (Es. 47:1, 12-15) Denne viden er en del af vores åndelige arv, og den beskytter os mod de farer der er forbundet med at beskæftige sig med dæmonerne. Vi undgår derfor alt hvad der har at gøre med okkultisme, og lader os på den måde lede af Gud. — Læs 5 Mosebog 18:10-12; Åbenbaringen 21:8.

10. Hvad kan man sige om de skikke og opfattelser der er inden for Babylon den Store?

¹⁰ Okkultisme er ikke kun blevet praktiseret af de gamle babyloniere men også af tilhængere af Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åb. 18:21-24) I et bibelopslagsværk står der: „Babylon [den Store] omfatter mere end ét verdensrige og én kultur. Det kendetegnes snarere ved en dominerende afgudsdyrkelse end ved geografiske og tidsbestemte grænser.“ (The Interpreter’s Dictionary of the Bible, bd. 1, s. 338) Gennemsyret af okkultisme, afgudsdyrkelse og andre synder eksisterer Babylon den Store stadig — men ikke meget længere. — Læs Åbenbaringen 18:1-5.

11. Hvilke advarsler angående spiritisme er der blevet givet i vores publikationer?

¹¹ Jehova erklærede: „Jeg kan ikke fordrage påkaldelse af onde magter.“ (Es. 1:13) I det 19. århundrede var spiritisme blevet meget udbredt. I Zion’s Watch Tower for maj 1885 kunne man derfor læse: „Troen på at de døde lever videre i en anden sfære eller tilstand, er ikke ny. Den var en del af oldtidens religioner og lå til grund for al mytologi.“ Artiklen tilføjede at den ubibelske tanke om at de døde kommunikerer med de levende, „har skjult og styrket det bedrag dæmoner har udøvet under dække af at være ulegemlige menneskesjæle. De har ivrigt benyttet sig af denne metode til at skjule deres identitet og har derved sikret deres tag i manges sind og liv.“ Senere kom brochuren What Say the Scriptures About Spiritism? (Hvad siger Skrifterne om Spiritisme?) med lignende advarsler, og det har vores nyere publikationer også gjort.

12. Hvad blev Salomon af Gud inspireret til at sige om de dødes tilstand?

¹² „Alle de som har lært sandheden at kende“, kan svare på det spørgsmål. (2 Joh. 1) Vi er enige med Salomon, som sagde: „En levende hund er bedre stillet end en død løve. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting . . . Alt hvad din hånd finder at gøre, gør det med den kraft du har, for der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol [menneskehedens fælles grav] hvor du går hen.“ — Præd. 9:4, 5, 10.

13. Hvordan blev jøderne påvirket af hellenistisk kultur og religion?

¹³ Jøderne kendte sandheden om de dødes tilstand. Men da Grækenland var  blevet delt mellem Alexander den Stores generaler, blev der gjort forsøg på at forene Juda og Syrien ved hjælp af hellenistisk religion og kultur. Det resulterede i at jøderne antog den falske lære at menneskesjælen er udødelig, og at der er en underverden med pine efter døden. Grækerne var ikke de første til at tro på en underverden fyldt med lidende sjæle, for babylonierne betragtede „underverdenen . . . som et sted fuldt af rædsler og underlagt mægtige og grusomme guder og dæmoner“. (The Religion of Babylonia and Assyria) Ja, babylonierne troede på sjælens udødelighed.

14. Hvad vidste Job og Abraham om døden og opstandelsen?

¹⁴ Selvom den retfærdige mand Job ikke havde Bibelen, kendte han sandheden om døden. Han var også klar over at Jehova er en kærlig Gud som ville længes efter at oprejse ham. (Job 14:13-15) Også Abraham troede på en opstandelse. (Læs Hebræerne 11:17-19). Eftersom det er umuligt at oprejse en der ikke kan dø, kan disse gudfrygtige mænd ikke have troet på sjælens udødelighed. Guds ånd må have hjulpet Job og Abraham til at forstå de dødes tilstand og vise tro på opstandelsen. Disse sandheder er også en del af vores arv.

15, 16. Hvordan er vi blevet udfriet fra synd og død?

¹⁵ Vi er taknemmelige for at Gud også har åbenbaret sandheden om sit middel til at udfri os fra den nedarvede synd og død. (Rom. 5:12) Vi forstår at Jesus ’ikke kom for at lade sig betjene, men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Mark. 10:45) Det er fantastisk at kende til „udfrielsen ved løsesummen der er betalt i Kristus Jesus“! — Rom. 3:22-24.

 ¹⁶ Både jøder og ikkejøder i det første århundrede måtte angre deres synder og tro på Jesu genløsningsoffer. Ellers kunne de ikke opnå tilgivelse. Det gælder også i dag. (Joh. 3:16, 36) Hvis man holder fast ved falske læresætninger som treenighedslæren og læren om sjælens udødelighed, kan man ikke få gavn af genløsningen. Men det kan vi, for vi kender sandheden om „[Guds] elskede søns rige; ved hjælp af ham har vi vor udfrielse ved en løsesum, tilgivelsen af vore synder“. — Kol. 1:13, 14.

17, 18. Hvor kan vi finde værdifulde oplysninger om vores historie, og hvordan kan vi få gavn af det vi lærer?

¹⁷ Der kunne siges meget mere om de sandheder vi kender, det vi som Guds tjenere erfarer, og de åndelige og materielle velsignelser vi nyder godt af. I årtier har vi i vores årbøger kunnet læse spændende beretninger om vores aktiviteter i hele verden. Vores historie er gengivet i filmene En levende tro, 1. og 2. del, og i publikationer som Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Og vores blade indeholder ofte gribende beretninger om vores trosfæller.

¹⁸ En ligevægtig gennemgang af Jehovas organisations historie er til gavn for os, ligesom det gavnede israelitterne at genkalde sig hvordan Gud havde udfriet dem fra fangenskabet i Egypten. (2 Mos. 12:26, 27) Moses havde været vidne til Guds underfulde gerninger, og som gammel gav han derfor israelitterne denne tilskyndelse: „Husk på fortids dage, tænk på årene der er gået, generation efter generation; spørg din fader, og han kan fortælle dig; dine gamle, og de kan sige dig det.“ (5 Mos. 32:7) Som ’Jehovas folk og hans græsgangs hjord’ forkynder vi med glæde hans pris og fortæller andre om hans mægtige gerninger. (Sl. 79:13) Vi må altså undersøge vores historie, lære af den og lægge planer for fremtiden.

19. Hvad må vi gøre nu da vi er i det åndelige lys fra Gud?

¹⁹ Vi er taknemmelige for at vi ikke vandrer i mørket men er i det åndelige lys fra Gud. (Ordsp. 4:18, 19) Så lad os flittigt studere Guds ord og nidkært fortælle andre om sandheden idet vi beder som salmisten der lovpriste den suveræne Herre Jehova med ordene: „Jeg minder om din retfærdighed, din alene. Gud, du har oplært mig fra min ungdom, og endnu denne dag fortæller jeg om dine undergerninger. End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ — Sl. 71:16-18.

20. Hvilke stridsspørgsmål eksisterer der, og hvordan ser du på dem?

²⁰ Som Jehovas indviede folk forstår vi stridsspørgsmålene om hans suverænitet og menneskenes uangribelighed. Ja, vi forkynder den ubestridelige sandhed at Jehova er universets Suveræn, og at han er værdig til at modtage vores helhjertede tilbedelse. (Åb. 4:11) Ved hans ånd forkynder vi også godt nyt for de sagtmodige, forbinder dem der har et sønderbrudt hjerte, og trøster dem der sørger. (Es. 61:1, 2) Satans forsøg på at herske over Guds folk og over hele menneskeheden er slået fejl. Vi værdsætter vores åndelige arv og er besluttede på at bevare vores loyalitet over for Gud og prise den suveræne Herre Jehova nu og for evigt. — Læs Salme 26:11; 86:12.