I Bibelen bliver vi advaret om at „der fra hjertet [kommer] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser“. (Matt. 15:19) Vores hjerte kan altså forråde os og få os til at retfærdiggøre handlinger der er imod Guds vilje. Og vi opdager det måske ikke før det er for sent. Hvad kan hjælpe os til at være opmærksomme på vores hjertes hensigter inden vi gør noget forkert?

Læs i Bibelen hver dag, og mediter over det der står.

„Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så langt ind at det deler sjæl og ånd,“ skrev apostelen Paulus. Guds ord „kan bedømme hjertets tanker og hensigter“. (Hebr. 4:12) At betragte sig selv i lyset af Skriftens ord kan være til stor hjælp når man skal finde ud af hvad der bor i ens hjerte. Hvor er det derfor vigtigt at vi hver dag læser i Guds ord og mediterer over det der står! På den måde vil vi lære at tænke ligesom Jehova.

Når vi tager imod Bibelens råd og følger dens principper, vil det opøve vores samvittighed — den indre stemme der kan advare os mod at gøre noget forkert. (Rom. 9:1) Samvittighedens stemme kan forhindre os i at retfærdiggøre forkerte handlinger. Bibelen indeholder også eksempler der tjener  til „advarsel for os“. (1 Kor. 10:11) Hvis vi tager ved lære af disse eksempler, kan det afholde os fra at vælge en forkert vej. Hvad må vi personligt gøre?

Bed Gud om hjælp til at finde ud af hvad der bor i dit hjerte.

Jehova „ransager hjertet“. (1 Krøn. 29:17) Han „er større end vort hjerte og kender alle ting“. (1 Joh. 3:20) Man kan ikke narre Gud. Hvis vi i bøn åbent og ærligt giver udtryk for vores bekymringer, følelser og ønsker, kan Jehova hjælpe os til at finde ud af hvad der bor i vores hjerte. Vi kan endda bede Gud om at ’skabe os et rent hjerte’. (Sl. 51:10) Bøn er derfor af stor betydning når vi gerne vil identificere vores hjertes tilbøjeligheder.

Lyt opmærksomt ved møderne.

Når vi lytter opmærksomt ved de kristne møder, kan det hjælpe os til ærligt at ransage vores indre menneske — vores hjerte. Måske får vi ikke nye oplysninger ved hvert eneste møde, men når vi er til stede, får vi større forståelse af de bibelske principper, og vi får også værdifulde påmindelser der hjælper os til at finde ud af hvad der bor i vores hjerte. Her kan de kommentarer vores brødre og søstre giver, også være til gavn. (Ordsp. 27:17) Hvis vi holder os for os selv og ikke regelmæssigt får gavn af det kristne fællesskab ved møderne, vil det være til skade for os. Det kan føre til at vi ’kun søger det vi selv længes efter’. (Ordsp. 18:1) Det vil være klogt at spørge sig selv: ’Har jeg for vane at komme til alle møderne, og får jeg gavn af det jeg lærer?’ — Hebr. 10:24, 25.

Vores forræderiske hjerte kan føre os på afveje på mange forskellige områder af livet. Lad os her se på fire af dem: jagten på materielle ting, brugen af alkohol, vores valg af omgangskreds og vores valg af underholdning.

Jagten på materielle ting.

Ønsket om at få opfyldt sine fysiske behov er helt naturligt. Men Jesus advarede os mod at være alt for optaget af det materielle. I en af sine illustrationer fortalte han om en rig mand hvis forrådshuse var fulde. Han havde ikke plads til endnu en god høst og planlagde derfor at rive forrådshusene ned og bygge nogle større. Han tænkte ved sig selv: „Dér vil jeg samle alt mit korn og alle mine gode ting; og jeg vil sige til min sjæl: ’Sjæl, du har mange gode ting liggende til mange år; gør dig det behageligt, spis, drik, vær glad.’“ Men denne rige mand glemte én ting: Hans liv kunne være slut samme nat. — Luk. 12:16-20.

Som tiden går, kunne vi måske blive så optaget af at sikre vores alderdom økonomisk at vi begyndte at retfærdiggøre at arbejde over på mødeaftener eller forsømme nogle af vores kristne forpligtelser. Burde vi ikke være på vagt over for sådanne tilbøjeligheder? Eller måske er vi unge og friske og er klar over at der ikke er nogen bedre livsvej end heltidstjenesten. Men vi udskyder alligevel pionertjenesten fordi vi  først vil sikre os økonomisk. Var det ikke bedre om vi gjorde vores bedste for at blive rige hos Gud nu? Hvem ved om vi stadig er i live i morgen?

Brugen af alkohol.

„Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin,“ siges der i Ordsprogene 23:20. Hvis en person føler stor trang til at drikke alkohol, vil han måske prøve at retfærdiggøre at han drikker meget ofte. Han siger måske at han drikker for at slappe af, ikke for at blive fuld. Hvis vi skal have alkohol for at slappe af, er det måske på tide at vi ærligt undersøger hvad der bor i vores hjerte.

Vores valg af omgangskreds.

Vi er selvfølgelig nødt til at have en vis kontakt med ikketroende — for eksempel i skolen, på arbejde og i forkyndelsen. Men det er noget helt andet at være sammen med dem privat — og måske endda at have dem som nære venner. Søger vi at retfærdiggøre venskaber med ikketroende ved at sige at de har mange gode egenskaber? „Bliv ikke vildledt,“ advarer Bibelen, „dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Kor. 15:33) Ligesom rent drikkevand kan blive forurenet af en ganske lille smule gift, kan vores åndelighed blive besmittet hvis vi har venner der ikke elsker Gud. Det kan få os til at efterligne den måde folk i verden tænker, taler og klæder sig på.

Vores valg af underholdning.

Moderne teknologi har givet os nem adgang til underholdning af enhver slags — den er blot et enkelt tryk væk. Men meget er af tvivlsom karakter eller endda upassende for en kristen. ’Lad urenhed af enhver art end ikke nævnes iblandt jer,’ skrev Paulus. (Ef. 5:3) Hvad nu hvis vi i vores hjerte føler os tiltrukket af at se på eller lytte til noget urent? Vi tænker måske at alle har brug for afslapning og underholdning, og at det er en personlig sag hvad hver enkelt vælger. Men lad os tage Paulus’ vejledning til hjerte og ikke tillade os selv at se på eller lytte til noget urent.

Hvis vi har ladet os bedrage af vores hjerte og har vænnet os til at retfærdiggøre en forkert adfærd, kan vi endnu nå at gøre en forandring. (Ef. 4:22-24) Lad os se på to eksempler på at det kan lade sig gøre.

Miguel * måtte ændre sin indstilling til materielle ting. Han fortæller: „Min kone, min søn og jeg er fra et land hvor man lægger stor vægt på at eje moderne bekvemmeligheder og det sidste nye inden for teknologi. På et tidspunkt var jeg helt opslugt af at anskaffe mig det verden har at tilbyde, og jeg troede at jeg kunne gøre det uden at blive materialistisk. Men inden længe indså jeg at jagten på materielle goder er en skrue uden ende. I bøn talte jeg med Jehova om min hjerteindstilling, og jeg sagde at vi som familie virkelig ønskede at tjene ham helt og fuldt. Vi besluttede at forenkle vores liv og flytte hen hvor behovet var større, og snart kunne vi melde os som pionerer. Vi har erfaret at vi ikke behøver en hel masse ting for at have et rigt og lykkeligt liv.“

Hvordan kan en ærlig selvransagelse hjælpe os til at undgå dårligt selskab? Det viser Lees oplevelse. „I forbindelse med mit arbejde var jeg ofte sammen med udenlandske leverandører,“ fortæller Lee. „Jeg vidste at der ville blive drukket meget ved sådanne møder, men de var spændende at deltage i. Jeg var mange gange tæt på at blive fuld, men bagefter havde jeg dårlig samvittighed. Jeg blev nødt til at ransage mit hjerte. Vejledningen i Guds ord og gode råd fra de ældste hjalp mig til at indse at det faktisk var mennesker der ikke elsker Jehova, jeg søgte at være sammen med. Nu klarer jeg så vidt muligt mine forretninger over telefonen og holder derved min kontakt med leverandørerne på et minimum.“

Vi må være ærlige over for os selv og undersøge vores hjertes inderste hensigter. Når vi gør det, må vi søge Jehovas hjælp i bøn, for „han kender hjertets hemmeligheder“. (Sl. 44:21) Gud har desuden givet os sit ord, der kan være som et spejl for os. (Jak. 1:22-25) De påmindelser og den vejledning vi modtager gennem de kristne publikationer og ved vores møder, har også stor værdi. Alt dette vil hjælpe os til at vogte vores hjerte så vi fortsat kan vandre på retfærdighedens vej.