HAVDE Jesus et meningsfyldt liv? Han voksede sandsynligvis op under beskedne kår, og gennem hele livet havde han kun få af denne verdens goder. Ja, Bibelen fortæller at han ’ikke havde noget sted hvor han kunne hvile sit hoved’. (Lukas 9:57, 58) Desuden blev han hadet, bagtalt og til sidst dræbt af sine fjender.

Måske tænker du: ’Sådan et liv er da ikke meningsfyldt!’ Men der er flere aspekter af Jesu liv vi bør overveje. Lad os se på fire af dem.

„Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig.“ — Johannes 4:34.

Både i ord og handling bestræbte Jesus sig for at gøre sin himmelske Fars, Jehovas, vilje. * Jesus fandt stor glæde ved at gøre det Gud ønskede. Som det fremgår af det skriftsted der lige er citeret, sammenlignede Jesus det at gøre Guds vilje med mad. Lad os se nærmere på den situation Jesus befandt sig i da han brugte den sammenligning.

Jesus udtalte disse ord omkring middagstid. (Johannes 4:6) Hele formiddagen havde han vandret gennem Samarias bjergland og var uden tvivl sulten. Faktisk havde hans disciple indtrængende sagt til ham: „Rabbi, spis.“ (Johannes 4:31) Jesu svar viste at han virkelig følte sig næret og styrket af at udføre den gerning Gud havde givet ham. Fornemmer man ikke tydeligt at der her var tale om en der havde et meningsfyldt liv?

„Jeg elsker Faderen.“ — Johannes 14:31.

Jesus havde et meget nært forhold til sin himmelske Far. Hans dybe kærlighed til sin Far motiverede ham til at fortælle andre om ham — hans navn, hensigter og egenskaber. Gennem sine ord, gerninger og holdninger afspejlede Jesus til fuldkommenhed sin Far — i så høj grad at vi gennem Jesus får en levende skildring af Jehova. Så da Filip sagde til Jesus: „Vis os Faderen,“ svarede Jesus: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:8, 9.

Jesus elskede sin Far så højt at han var villig til at adlyde ham indtil døden. (Filipperne 2:7, 8; 1 Johannes 5:3) Denne inderlige kærlighed til Gud var med til at give Jesu liv mening.

„Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ — Johannes 15:13.

Vores fremtidsperspektiver som ufuldkomne mennesker er dystre. Bibelen fortæller: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Vi kan ikke i egen kraft undslippe konsekvensen af synd, nemlig døden. — Romerne 6:23.

Lykkeligvis har Jehova i sin kærlighed gjort noget for at redde menneskene ud af denne situation. Han lod sin fuldkomne og syndfri søn, Jesus, lide og dø for at tilvejebringe den løsesum der kunne udfri menneskeheden fra synd og død. Af kærlighed til sin Far og menneskene, gik Jesus villigt med til at ofre sit fuldkomne liv til gavn for os. (Romerne 5:6-8) En sådan uselvisk kærlighed gav hans liv mening. *

„Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ — Mattæus 3:17.

Jehova udtalte disse ord fra himmelen ved Jesu dåb. Dermed gav Jehova åbent udtryk for at han elskede og godkendte sin søn, Jesus. Jesus kunne derfor med overbevisning sige: ’Faderen elsker mig.’ (Johannes 10:17) Bevidstheden om hans Fars kærlighed og godkendelse hjalp Jesus til tillidsfuldt at udholde modstand og kritik. Han bevarede endda sin mentale og følelsesmæssige ligevægt da han stod ansigt til ansigt med døden. (Johannes 10:18) Jesu viden om at hans Far elskede og godkendte ham, gav helt sikkert hans liv større mening.

Jesus levede afgjort et meningsfyldt liv. Hans eksempel kan lære os meget om hvordan vi kan få en meningsfyldt tilværelse. Den næste artikel kommer ind på nogle af de gode leveregler som Jesus gav sine disciple.