Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord

Hjælp dig selv og andre ved at bruge Guds ord

’Jeg regner alle dine bestemmelser om alting for rigtige.’ — SL. 119:128.

1. Hvorfor må vi have fuld tillid til Guds ord?

NÅR de ældste skal vurdere om en bibelstudieelev er kvalificeret til at blive forkynder, spørger de sig selv: ’Viser eleven ved sine udtalelser at han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord?’ * For en der gerne vil være forkynder — ja, for alle Guds tjenere — må svaret være et klart og tydeligt ja. Hvorfor? Når vi har fuld tillid til Bibelen og bliver dygtige til at bruge den i forkyndelsen, vil vi kunne hjælpe andre til at lære Jehova at kende og blive frelst.

2. Hvorfor skal vi ’blive i det vi har lært’?

2 Apostelen Paulus understregede vigtigheden af at kende Guds ord da han skrev til Timoteus: „Bliv i det du har lært og er blevet overbevist om.“ Det Paulus hentydede til, var de bibelske sandheder der havde fået Timoteus til at tro på den gode nyhed. Disse sandheder har også styrket vores tro og kan gøre os ’vise til frelse’. (2 Tim. 3:14, 15) Vi bruger ofte Paulus’ næste ord til at vise andre at Bibelen stammer fra Gud, men vi kan også selv få stor gavn af ordene i Andet Timoteusbrev 3:16. (Læs). Når vi nærlæser verset, vil det styrke vores tillid til at alle de ting Jehova lærer os, er „rigtige“. — Sl. 119:128.

„GAVNLIG TIL UNDERVISNING“

3-5. (a) Hvordan reagerede den store folkemængde der hørte Peters tale på Pinsedagen, og hvorfor? (b) Hvorfor tog mange i Thessalonika imod sandheden? (c) Hvad gør indtryk på dem vi forkynder for i dag?

3 Jesus sagde til jøderne at han ville sende „profeter, vismænd og offentlige lærere“ til dem. (Matt. 23:34) Med disse udtryk henviste han til sine disciple, som han havde oplært i at undervise ud fra Skrifterne. På pinsedagen år 33 holdt en af disse  „offentlige lærere“, apostelen Peter, et foredrag for en stor folkemængde i Jerusalem, og i den forbindelse citerede han adskillige passager fra De Hebraiske Skrifter. Da de tilstedeværende hørte Peters udlægning af disse skriftsteder, „stak det dem i hjertet“. De ændrede sind, og omkring tre tusind søgte Guds tilgivelse og blev kristne. — Apg. 2:37-41.

4 En anden offentlig lærer, apostelen Paulus, bragte den gode nyhed ud til områder langt fra Jerusalem. For eksempel forkyndte han for nogle der tilbad i en synagoge i den makedoniske by Thessalonika. På tre sabbatter „ræsonnerede [Paulus] med dem ud fra Skrifterne idet han forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste at Messias nødvendigvis måtte lide og opstå fra de døde“. Hvad blev resultatet? „Nogle af [jøderne] blev overbevist,“ og det samme blev ’en stor mængde af grækerne’. — Apg. 17:1-4.

5 Den måde Guds tjenere bruger Bibelen på i dag, gør indtryk på mange. En mand i Schweiz fik besøg af to af vores søstre, og efter at den ene havde læst et skriftsted for ham, spurgte han: „Hvem repræsenterer I?“ Søsteren svarede: „Min makker og jeg er Jehovas Vidner.“ Han sagde: „Det burde jeg have regnet ud. Hvem andre end Jehovas Vidner ville komme til min dør for at læse op fra Bibelen?“

6, 7. (a) Hvordan kan de der underviser i menigheden, bruge Bibelen bedst muligt? (b) Hvorfor er det så vigtigt at bruge Bibelen effektivt når vi leder bibelstudier?

6 Hvordan kan vi bruge Bibelen bedst muligt i vores undervisning? Hvis du har det privilegium at undervise menigheden fra talerstolen, så sørg for at henvise til specifikke skriftsteder. I stedet for bare at fortælle hvad der står i nøgleskriftstederne, eller læse dem op fra en udskrift eller en elektronisk enhed så slå op i Bibelen og læs fra den, og tilskynd de tilstedeværende til at gøre det samme. Tag dig også tid til at forklare versene på en måde der hjælper tilhørerne til at komme nærmere til Jehova. Frem for at bruge komplicerede illustrationer eller oplevelser der kun har underholdningsværdi, så brug tiden på at uddybe Guds ord.

7 Hvad skal vi passe på når vi leder bibelstudier? At vi ikke kommer til at gå let hen over skriftstedshenvisningerne i studiematerialet. Vi må tilskynde eleven til at læse de anførte skriftsteder og hjælpe ham til at forstå dem. Hvordan? Ikke ved at holde ’forelæsninger’ for eleven, men ved at tilskynde ham til at give udtryk for sine tanker. I stedet for at fortælle ham hvad han skal tro, eller hvad han skal gøre, kan vi stille gennemtænkte spørgsmål der vil hjælpe ham til at nå frem til de rigtige konklusioner. *

„GAVNLIG . . . TIL RETLEDNING“

8. Hvilken indre kamp måtte Paulus kæmpe?

8 Ofte betragter vi „retledning“ som noget de ældste skal tage sig af. Og ja, tilsynsmændene i menigheden har ansvaret for at ’retlede dem der øver synd’. (1 Tim. 5:20; Tit. 1:13) Men det er også vigtigt at vi retleder os selv. Paulus var en eksemplarisk kristen der tjente Gud med en ren samvittighed. (2 Tim. 1:3) Alligevel skrev han: „I mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov.“ Et kig på sammenhængen vil hjælpe os til at forstå hvilken kamp Paulus måtte kæmpe for at styre sin syndige natur. — Læs Romerne 7:21-25.

9, 10. (a) Hvilke svagheder måtte Paulus måske slås med? (b) Hvad gjorde Paulus uden tvivl for at bekæmpe sine svagheder?

 9 Hvilke svagheder måtte Paulus bekæmpe? Det nævner han ikke specifikt, men til Timoteus skrev han at han havde været „et uforskammet menneske“. (1 Tim. 1:13) Inden sin omvendelse havde Paulus hadet de kristne dybt og inderligt. Han beskrev ærligt sine følelser med ordene: „Jeg rasede i den grad imod dem.“ (Apg. 26:11) Paulus lærte at styre sit temperament, men indimellem må det have været en kamp for ham at beherske sine ord og følelser. (Apg. 15:36-39) Hvad hjalp ham?

10 I et af sine breve til de kristne i Korinth beskrev Paulus hvad han gjorde for at retlede sig selv. (Læs 1 Korinther 9:26, 27). Med velanbragte åndelige slag bekæmpede han sin ufuldkomne menneskelige natur. Der er ingen tvivl om at han søgte vejledning i Skrifterne, bad Jehova om hjælp til at følge den og arbejdede målrettet på at gøre fremskridt. * Vi kan lære meget af hans eksempel da vi også kæmper med ufuldkomne tilbøjeligheder.

11. Hvordan kan vi ’blive ved med at prøve os selv’ for at se om vi vandrer på sandhedens vej?

11 Vi må aldrig bare læne os tilbage. I stedet skal vi ’blive ved med at prøve os selv’ for at sikre os at vi vandrer på sandhedens vej. (2 Kor. 13:5) Når vi læser skriftsteder som Kolossenserbrevet 3:5-10, kunne vi spørge os selv: ’Arbejder jeg ihærdigt på at få bugt med mine syndige tilbøjeligheder, eller slækker jeg på min moral? Når jeg bruger internettet og der popper en umoralsk hjemmeside op, sørger jeg så for straks at komme væk fra den, eller opsøger jeg ligefrem den slags?’ Hvis vi tænker over hvordan vi personligt kan følge vejledningen i Guds ord, vil det hjælpe os til at „holde os vågne og være ædru“. — 1 Thess. 5:6-8.

„GAVNLIG . . . TIL REFORMERING“

12, 13. (a) Hvad ligger der i ordet „reformering“, og hvad kan vi lære af Jesus? (b) Hvad må vi undgå når vi skal korrigere andre?

12 Det græske ord der er oversat med „reformering“, betyder „at bringe på rette vej, at berigtige, at råde bod på“ og indeholder tanken om at rette eller korrigere noget. Det kan være nødvendigt at korrigere andres opfattelse hvis de misforstår noget man siger eller gør. For eksempel var de jødiske ledere utilfredse med at Jesus var venlig over for „skatteopkrævere og syndere“. Men Jesus sagde til dem: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’“ (Matt. 9:11-13) Tålmodigt og venligt korrigerede Jesus folks opfattelse af Gud. De ydmyge lærte derved Jehova at kende som „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mos. 34:6) Guds søn ’reformerede’ folks tankegang, og det hjalp mange til at få tro på den gode nyhed.

13 Jesu eksempel viser hvordan vi skal gribe det an når vi skal hjælpe andre. Hvis man bliver opbragt over noget, kunne man blive fristet til hårdt og kontant at sige: ’Der er vist noget vi lige skal have talt om.’ Men det ville ikke harmonere med ånden i Andet Timoteusbrev 3:16. „Hele Skriften“ giver os på ingen måde ret til at give andre det glatte lag. Ligesom „sværdhug“ kan skarp kritik forårsage stor smerte, og den fører sjældent noget godt med sig. — Ordsp. 12:18.

14-16. (a) Hvordan kan ældste hjælpe andre til at ’reformere’ deres tankegang? (b) Hvorfor er det så vigtigt at forældre ’reformerer’ deres børns tankegang ved hjælp af Bibelen?

 14 Hvordan kan vi så være tålmodige og venlige når vi hjælper andre til at ’reformere’ deres tankegang? Forestil dig at et ægtepar beder en ældste om hjælp til ikke at skændes hele tiden. Hvad vil ældstebroderen gøre? Uden at tage parti kan han ræsonnere med parret og minde dem om bibelske principper, som for eksempel dem der er nævnt i kapitel 3 i bogen Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv. I samtalens løb vil det måske gå op for manden og hustruen hvilken vejledning de hver især skal blive bedre til at følge. Efter et stykke tid vil ældstebroderen spørge til hvordan det går, og tilbyde mere hjælp hvis der er behov for det.

 15 Hvordan kan forældre ’reformere’ deres børns tankegang og derved styrke dem åndeligt? Forestil dig at du gerne vil hjælpe din teenagedatter til at undgå et tvivlsomt venskab. Først må du finde ud af hvordan tingene virkelig forholder sig. Hvis din bekymring er berettiget, kan du tage en snak med hende, måske ud fra de bibelske principper der nævnes i Unge spørger — Svar der duer, bind 2. I dagene derefter kan du bruge ekstra tid sammen med hende. Læg mærke til hvordan hendes humør er når hun er med i forkyndelsen eller er sammen med familien. Hvis du er tålmodig og venlig, vil din datter tydeligt mærke at du elsker hende og interesserer dig for hende. Hun vil sikkert blive motiveret til at følge dine råd og undgå en kurs der kunne vise sig at være katastrofal.

Hvis forældre kærligt ’reformerer’ deres børns tankegang ud fra Bibelen, hjælper de dem til at undgå mange sorger (Se paragraf 15)

16 På samme tålmodige og venlige facon kan vi opmuntre nogle der er bekymrede på grund af dårligt helbred, er modløse fordi de har mistet deres  arbejde, eller har vanskeligt ved at forstå bestemte bibelske lærepunkter. Når vi bruger Guds ords reformerende kraft, vil det være til stor gavn for os alle.

„GAVNLIG . . . TIL OPTUGTELSE I RETFÆRDIGHED“

17. Hvorfor bør vi taknemmeligt tage imod tugt?

17 „Ingen tugt [synes] i øjeblikket at være til glæde, men til sorg,“ siger Bibelen. Men „bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed“. (Hebr. 12:11) De fleste der er vokset op i sandheden, kan godt se at de har haft gavn af den „optugtelse“ deres forældre har givet dem. Og tugten fra Jehova, givet af de ældste, hjælper os til at blive på livets vej. — Ordsp. 4:13.

18, 19. (a) Hvorfor er det utrolig vigtigt at følge princippet i Ordsprogene 18:13 hvis man skal tugte andre? (b) Hvad bliver ofte resultatet når ældste behandler overtrædere mildt og kærligt?

18 Hvordan kan man ’optugte’ andre så det bliver til gavn for dem? Ved at følge Jehovas vejledning og tugte „i retfærdighed“. (2 Tim. 3:16) Det betyder at man må lade sig lede af bibelske principper. Et af dem findes i Ordsprogene 18:13: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab og ydmygelse for ham.“ Når ældste skal tale med en der er anklaget for at have begået en alvorlig synd, skal de altså omhyggeligt efterforske sagen og finde frem til alle kendsgerninger. (5 Mos. 13:14) Først da kan de optugte „i retfærdighed“.

19 Guds ord siger desuden at ældste skal tugte andre „med mildhed“. (Læs 2 Timoteus 2:24-26). Det er sandt at en der synder, kan bringe skam over Jehova og skade uskyldige. Men det vil virke stik imod hensigten hvis en ældste der vejleder vedkommende, bliver vred. Hvis ældste efterligner „Guds venlighed“, er der langt større sandsynlighed for at de vil kunne hjælpe en overtræder til at angre og ændre sind. — Rom. 2:4.

20. Hvilke principper skal forældre følge i opdragelsen af deres børn?

20 Forældre må følge Bibelens principper for at kunne opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Ef. 6:4) For eksempel bør en far ikke straffe sin søn før han har tjekket hvordan tingene virkelig forholder sig. Og vrede der fører til vold, hører ikke hjemme i kristne familier. „Jehova er meget medfølende og barmhjertig,“ og forældre må bestræbe sig for at efterligne ham. — Jak. 5:11.

EN DYREBAR GAVE FRA JEHOVA

21, 22. Hvilket udtryk fra Salme 119:97-104 beskriver bedst dine følelser for Jehovas ord?

21 En gudfrygtig mand satte engang ord på hvorfor han elskede Jehovas lov. (Læs Salme 119:97-104). Ved at studere den opnåede han visdom, indsigt og forstand. Ved at holde dens bestemmelser undgik han de falske stier der havde ført andre i ulykke. Det gav ham stor tilfredshed og glæde at studere Skrifterne. Han var besluttet på at adlyde Gud, hvis bud havde hjulpet ham til at få så godt et liv.

22 Sætter du pris på „hele Skriften“? Bibelen styrker din tro på at Gud vil gennemføre sin hensigt. Dens inspirerede vejledning beskytter dig mod syndens dødbringende virkning. Og når du er dygtig til at bruge den i din undervisning, vil du kunne hjælpe andre til at slå ind på livets vej og blive på den. Lad os i tjenesten for vores vise og kærlige Gud, Jehova, gøre god brug af „hele Skriften“!

^ par. 1 Se Organiseret til at gøre Jehovas vilje, side 79.

^ par. 7 Når Jesus underviste andre, spurgte han ofte: „Hvad mener I?“ Og så ventede han på et svar. — Matt. 18:12; 21:28; 22:42.

^ par. 10 Paulus’ breve indeholder mange tilskyndelser til at overvinde syndige tilbøjeligheder. (Rom. 6:12; Gal. 5:16-18) Det er logisk at mene at han selv fulgte den vejledning han gav andre. — Rom. 2:21.