Be ka se isịnede

Be ka se isịnede

“Se nte Ndise Eyede!”

“Se nte Ndise Eyede!”

Ndi emesiwak nditịn̄ ikọ emi ke ini okụbọrede obufa nsiondi magazine emi? Enyene se isinamde ẹtịn̄ enyịn ẹwet ndiye ndise ẹdọn̄ ke n̄wed nnyịn. Ẹsida mmọ ẹkpep nnyịn n̄kpọ ke usụn̄ emi anamde inen̄ede ikere n̄kpọ. Mmọ ẹkeme ndinen̄ede n̄n̄wam nnyịn ke ini itịmde idem inọ Ukpepn̄kpọ Enyọn̄-Ukpeme inyụn̄ itienede inọ ibọrọ.

Ke uwụtn̄kpọ, kere ban̄a akpa ndise oro ẹsịnde ke ntọn̄ọ ibuotikọ kiet kiet. Ntak emi ẹsịnde ndise oro ke ibuotikọ oro? Nso ke ndise emi owụt? Nso ebuana ke ndise emi enyene ye ibuotikọ m̀mê ye itie N̄wed Abasi oro ẹdade ibuotikọ oro ẹto? Kere nte ndise kiet kiet enyenede ebuana ye se ẹnemede ye nte mmọ ẹbehede fi.

Ada Ukpepn̄kpọ Enyọn̄-Ukpeme ọyọnọ otuowo ifet nditịn̄ n̄kpọ mban̄a ndise kiet kiet, nte enye enyenede ebuana ye se ẹkpepde, ye nte enye otụkde mmọ kiet kiet. Ẹma ẹwet n̄kpọ ẹkpere ndise, ndusụk ini ẹsisiak ikpehe ekikere oro enemede se ẹwụtde ke ndise oro. Ke mme idaha eken, ada ukpepn̄kpọ edibiere ikpehe ekikere oro enye ekerede ke ọkpọfọn ẹneme ndise. Ndinam ntem ayan̄wam kpukpru owo ẹbọ ufọn ọyọhọ ọyọhọ ẹto se ẹnamde man ikeme ndikokụt se ikpepde ke Ikọ Abasi.

Eyenete kiet ọdọhọ ete, “Ama okot edinem ibuotikọ, ndise emi odude ke ibuotikọ oro etie nte ndisịn uyayak ke efere.”