Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

I er blevet helliget

I er blevet helliget

„I er blevet vasket rene, I er blevet helliget.“ — 1 KOR. 6:11.

1. Hvilke foruroligende forhold har udviklet sig da Nehemias kommer tilbage til Jerusalem? (Se indledningsbilledet).

SNAKKEN går i Jerusalem. En berygtet udlænding opholder sig i et af tempelkamrene. Levitterne går fra deres opgaver. Ældste driver handel på sabbatten i stedet for at føre an i tilbedelsen. Mange israelitter gifter sig med ikkejøder. Dette er blot nogle af de foruroligende forhold der har udviklet sig da Nehemias kommer tilbage til Jerusalem nogen tid efter 443 f.v.t. — Neh. 13:6.

2. Hvordan blev Israel helliget som nation?

2 Israel var en nation der var indviet til Gud. I 1513 f.v.t. var israelitterne ivrige efter at gøre Jehovas vilje. De sagde: „Alt hvad Jehova har sagt, vil vi gøre.“ (2 Mos. 24:3) Derfor helligede Gud dem; han satte dem til side som sit udvalgte folk. Sikke et privilegium! Fyrre år senere mindede Moses dem om det med ordene: „Du er et helligt folk for Jehova din Gud. Det er dig Jehova din Gud har udvalgt til at være hans folk, en særlig ejendom blandt alle de folk der er på jordens flade.“ — 5 Mos. 7:6.

3. Hvordan var jødernes åndelige tilstand da Nehemias kom til Jerusalem for anden gang?

3 Israels begejstring for at være blevet en hellig nation varede sørgeligt nok ikke særlig længe. Selvom nogle enkeltpersoner blev ved med at tjene Gud, gik jøderne generelt mere op i at virke hellige, eller fromme, end i at gøre Guds vilje. Da Nehemias kom til Jerusalem for anden gang, var der gået omkring hundrede år siden en trofast rest var vendt tilbage fra Babylon for at genoprette den sande tilbedelse. Endnu en gang havde nationen mistet nidkærheden for åndelige ting.

4. Hvilke faktorer som kan hjælpe os til at forblive et helligt folk, vil vi se på?

4 Ligesom israelitterne i fortiden er de der tjener Jehova som hans Vidner i dag, som gruppe betragtet  blevet helliget af Gud. Både salvede kristne og de der tilhører ’den store skare’, er hellige, sat til side til hellig tjeneste. (Åb. 7:9, 14, 15; 1 Kor. 6:11) Ingen af os ønsker at miste vores hellige forhold til Gud ligesom israelitterne til sidst gjorde. Hvad kan hjælpe os til at undgå dét så vi kan forblive hellige og brugbare i tjenesten for Jehova? I denne artikel vil vi se på fire ting vi kan lære af Nehemias’ Bog, kapitel 13: Vi må (1) undgå dårligt selskab, (2) støtte den teokratiske ordning, (3) sætte de åndelige ting først og (4) bevare vores kristne identitet. Lad os nu se på punkterne et ad gangen.

UNDGÅ DÅRLIGT SELSKAB

Hvordan viste Nehemias sin loyalitet over for Jehova? (Se paragraf 5, 6)

5, 6. Hvem var Eljasjib og Tobija, og hvad har måske været grunden til at Eljasjib valgte at omgås Tobija?

5 Læs Nehemias 13:4-9Vi udsættes konstant for en uren påvirkning, så det er ikke let for os at forblive hellige. Lad os se nærmere på Eljasjib og Tobija. Eljasjib var ypperstepræst, og Tobija var ammonit og sandsynligvis en underordnet embedsmand i den persiske administration over Judæa. Tobija og hans fæller havde modarbejdet Nehemias’ bestræbelser på at genopbygge Jerusalems mure. (Neh. 2:10) Det var forbudt for ammonitter at komme ind på tempelområdet. (5 Mos. 23:3) Hvordan i alverden kunne ypperstepræsten så finde på at indrette et spiserum i templet til en mand som Tobija?

6 Tobija var blevet en af Eljasjibs nære venner. Tobija og hans søn Jehohanan havde giftet sig med jødiske kvinder, og mange af jøderne roste Tobija i høje toner. (Neh. 6:17-19) En af Eljasjibs sønnesønner var gift med en datter af Sanballat, der var statholder i Samaria og en af Tobijas nærmeste fæller. (Neh. 13:28) Disse bånd kan måske forklare hvorfor ypperstepræsten Eljasjib lod sig påvirke af en ikketroende der oven i købet modstod den sande tilbedelse. Men Nehemias viste loyalitet over for Jehova ved at kaste Tobijas bohave ud uden for spiserummet.

7. Hvad gør ældste og andre for at forblive hellige i Jehovas øjne?

7 Fordi vi er et folk der er indviet til Gud, må vi frem for alt være loyale mod Jehova. Kun hvis vi holder fast ved hans retfærdige normer, vil vi kunne forblive hellige i hans øjne. Vi må derfor ikke lade familiebånd være vigtigere for os end Bibelens principper. Kristne ældste lader sig lede af Jehovas tankegang, ikke af deres egne meninger eller følelser. (1 Tim. 5:21) De ældste undgår omhyggeligt at gøre noget der kunne bringe deres forhold til Gud i fare. — 1 Tim. 2:8.

8. Hvad må alle indviede tjenere for Jehova huske når det gælder deres omgangskreds?

8 Vi må huske at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Kor. 15:33) Måske er der nogle i vores familie der ikke påvirker os i en god retning. Eljasjib havde været et godt eksempel for folket ved aktivt at hjælpe Nehemias med at genopbygge Jerusalems mure. (Neh. 3:1) Men Tobijas og andres dårlige påvirkning fik med tiden Eljasjib til at opføre sig på en måde der gjorde ham uren i Jehovas øjne. De der er godt selskab, opmuntrer os til at være optaget af sunde kristne aktiviteter, som for eksempel bibellæsning, mødedeltagelse og forkyndelse. Familiemedlemmer der påvirker os til at gøre det der er rigtigt, elsker og værdsætter vi særlig meget.

STØT DEN TEOKRATISKE ORDNING

9. Hvad fik tjenesten ved templet til at gå i stå, og hvis skyld var det?

9 Læs Nehemias 13:10-13Det ser ud  til at bidragene til templet i det store og hele var stoppet da Nehemias vendte tilbage til Jerusalem. Levitterne, der ikke kunne klare sig uden denne støtte, forlod deres opgaver og gik ud for at arbejde i deres marker. Nehemias gav landsfogederne skylden for det der var sket. De passede tydeligvis ikke deres pligter. Enten samlede de ikke folkets tiende ind, eller også gav de den ikke videre til templet, sådan som de skulle. (Neh. 12:44) Nehemias tog derfor skridt til at få tienden indsamlet. Han udnævnte pålidelige mænd til at føre tilsyn med templets forrådsrum og stå for uddelingen.

10, 11. Hvilket privilegium har Guds folk?

10 Er der noget vi kan lære her? Ja, det minder os om at vi har det privilegium at ære Jehova med vores velstand. (Ordsp. 3:9) Når vi støtter arbejdet ved at give bidrag, giver vi blot Jehova noget der allerede tilhører ham. (1 Krøn. 29:14-16) Vi synes måske ikke vi har så meget at give, men hvis ønsket er der, kan vi alle have en andel. — 2 Kor. 8:12.

11 I flere år havde et ældre specialpionerægtepar en ugentlig spiseaftale hos en stor familie. Der var otte børn i familien, men moderen plejede at sige: „Hvad betyder to tallerkner mere på et bord der allerede er dækket til ti?“ Et ugentligt måltid synes måske ikke at være så meget, men hvor var pionererne taknemmelige for familiens gæstfrihed! De var til gengæld også en velsignelse for deres værter. Parrets opmuntrende ord og de oplevelser de fortalte, motiverede børnene til at gøre åndelige fremskridt. Senere begyndte de alle i heltidstjenesten.

12. Hvordan er udnævnte mænd i menigheden gode eksempler?

12 Noget andet vi kan lære, er dette: Ligesom Nehemias gjorde, går udnævnte mænd i dag foran med hensyn til at støtte den teokratiske ordning. Andre i menigheden tager ved lære af deres eksempel. Når de ældste støtter den sande tilbedelse og giver gavnlig vejledning, efterligner de også apostlen Paulus. Han gav for eksempel en række praktiske forslag til hvordan man kan yde bidrag. — 1 Kor. 16:1-3; 2 Kor. 9:5-7.

SÆT DE ÅNDELIGE TING FØRST

13. Hvordan viste nogle af jøderne manglende respekt for sabbatten?

13 Læs Nehemias 13:15-21Hvis vi er meget optaget af materielle ting, kan  det gå ud over vores forhold til Jehova. Ifølge Anden Mosebog 31:13 skulle den ugentlige sabbat minde israelitterne om at de var et helligt folk. Sabbatsdagen skulle bruges på at bede, meditere over Guds lov og tilbede sammen i familien. Men for nogle af Nehemias’ samtidige var sabbatten bare blevet en dag som alle andre. Tilbedelsen blev skubbet i baggrunden. Da Nehemias så hvad der foregik, sørgede han for at byportene blev lukket ved mørkets frembrud på den sjette dag, og han fik de fremmede handelsmænd jaget bort inden sabbatten begyndte.

14, 15. (a) Hvad kan der ske hvis vi ikke begrænser vores erhvervsmæssige interesser? (b) Hvordan kan vi gå ind til Guds hvile?

14 Hvad kan vi lære af Nehemias’ eksempel? Blandt andet at vi skal begrænse vores erhvervsmæssige interesser. Ellers kunne vi let blive distraheret — og vores kærlighed kunne endda blive delt — især hvis vi er meget glade for vores verdslige arbejde. Husk Jesu advarsel mod at trælle for to herrer. (Læs Mattæus 6:24). Nehemias havde store økonomiske ressourcer, men hvordan brugte han sin tid i Jerusalem? (Neh. 5:14-18) I stedet for at knytte forretningsforbindelser med tyrierne eller andre var han optaget af at hjælpe sine brødre og af at hellige Jehovas navn. I dag er kristne ældste og menighedstjenere også optaget af at gøre noget der er til gavn for menigheden, og deres trosfæller elsker dem for denne gode indstilling. Resultatet er at der er kærlighed, fred og tryghed blandt Guds folk. — Ez. 34:25, 28.

15 Selvom kristne ikke skal holde en ugentlig sabbat, siger Paulus at ’der står en sabbatshvile tilbage for Guds folk’. Og han tilføjer: „Den der er gået ind til Guds hvile, har nemlig også selv fået hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine.“ (Hebr. 4:9, 10) Som kristne kan vi gå ind til Guds hvile ved lydigt at arbejde i harmoni med hans fremadskridende hensigt. Sætter du og dine kære tilbedelse i familien, mødedeltagelse og forkyndelse først i livet? Måske bliver vi nødt til at sige fra over for vores arbejdsgiver eller forretningsforbindelser, især hvis de ikke respekterer vores teokratiske prioriteringer. Ja, vi kan blive nødt til ’at lukke byportene og jage tyrierne bort’ for at kunne sætte hellige ting først og give dem den rette opmærksomhed. Eftersom vi er blevet helliget, må vi spørge os selv: ’Viser den måde jeg lever på, at jeg er sat til side til tjenesten for Jehova?’ — Matt. 6:33.

BEVAR DIN KRISTNE IDENTITET

16. Hvordan var nationens identitet som et helligt folk truet på Nehemias’ tid?

16 Læs Nehemias 13:23-27På Nehemias’ tid giftede israelitiske mænd sig med fremmede kvinder. Under sit første besøg i Jerusalem havde Nehemias fået alle folkets ældste til at indgå en skriftlig aftale om at israelitterne ikke ville gifte sig med hedninger. (Neh. 9:38; 10:30) Men nogle år senere opdagede han at de ikke alene havde taget sig fremmede hustruer men også var ved at miste deres identitet som Guds helligede folk! Børnene af disse fremmede kvinder kunne hverken læse eller tale hebraisk. Ville de mon betragte sig selv som israelitter når de blev ældre? Eller ville de snarere identificere sig med asdoditterne, ammonitterne eller moabitterne? Når de ikke kunne hebraisk, hvor sandsynligt var det så at de ville kunne forstå Guds  lov? Hvordan skulle de kunne lære Jehova at kende og vælge at tjene ham frem for de falske guder deres mødre tilbad? Der var brug for en hurtig og resolut indgriben, og det var Nehemias mand for. — Neh. 13:28.

Hjælp dine børn til at opdyrke et nært forhold til Jehova (Se paragraf 17, 18)

17. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at få et personligt forhold til Jehova?

17 I dag er det vigtigt at vi hjælper vores børn til at få en kristen identitet. I forældre, spørg jer selv: ’Hvor godt taler mine børn sandhedens „rene sprog“? (Zef. 3:9) Viser det mine børn siger, at de er påvirket af Guds ånd eller af verdens ånd?’ Giv ikke hurtigt op hvis du opdager at der er noget der kan forbedres. Det tager tid at lære et sprog, især når der er mange distraktioner. Der lægges et enormt pres på jeres børn for at få dem til at gå på kompromis. Brug derfor tålmodigt jeres Teokratiske Familieaften og andre lejligheder til at hjælpe jeres børn til at opdyrke et nært forhold til Jehova. (5 Mos. 6:6-9) Fremhæv fordelene ved at være anderledes end Satans verden. (Joh. 17:15-17) Og arbejd på at nå hjertet.

18. Hvorfor er kristne forældre de bedste til at forberede deres børn på at indvi sig til Jehova?

18 I sidste ende beslutter hvert enkelt barn selv om han eller hun vil tjene Gud. Men forældre kan gøre meget. De må blandt andet være gode eksempler, sætte klare grænser og tale med børnene om hvilke konsekvenser deres beslutninger vil få. I forældre, ingen vil bedre end jer kunne forberede jeres børn på at indvi sig til Jehova. De har brug for jeres hjælp til at få en kristen identitet og bevare den. Vi må selvfølgelig alle være på vagt så vi ikke mister vores symbolske „yderklæder“ — de egenskaber og normer der identificerer os som Kristi disciple. — Åb. 3:4, 5; 16:15.

HUSKET AF JEHOVA

19, 20. Hvordan kan vi blive husket af Jehova?

19 En af Nehemias’ samtidige var profeten Malakias, som åbenbarede at der bliver skrevet „en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke“. (Mal. 3:16, 17) Gud vil aldrig glemme dem der frygter ham og elsker hans navn. — Hebr. 6:10.

20 Nehemias bad: „Min Gud, husk det til gunst for mig.“ (Neh. 13:31) Ligesom Nehemias vil vi få vores navn skrevet i Guds bog hvis vi undgår dårligt selskab, støtter den teokratiske ordning, sætter de åndelige ting først og bevarer vores kristne identitet. Lad os ’blive ved med at prøve os selv, om vi er i troen’. (2 Kor. 13:5) Hvis vi bevarer vores hellige forhold til Jehova, vil han huske det „til gunst“ for os.