Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu a Mla Mechedaol

Kemiu a Mla Mechedaol

“Kemiu a chad el mlekikiid er a klengit e mechedaol.”​—1 KO. 6:11.

1. Ngera el tekoi a lulemes a Nehemia er sera lluut el mo er a Jerusalem? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A RECHAD er a Jerusalem a di mechese rengrir. E ngera uchul? A chad el omtok er a Jehovah a bla lekengei er ngii me ngkiei er a ta er a delemerab er a chelsel a templo. Me a rechad er a Levait a dikea loruul a ngerachel el mloterekokl er tir. Me a remengeteklir a rechad er a Judea a mla choitii a Jehovah e bai mla mo mechesang el meruul a siobai er a Ulengull el Sils. E a rebetok el chad er a Israel a mla mo becherir a rechad er a ngodech el beluu. Aikang a di bebil er a tekoi el lulemes a Nehemia er sera lluut el mo er a Jerusalem.​—Neh. 13:6.

2. Ngera uchul me a Israel a mle chedaol el beluu?

2 Bekord el ta el telael el rak er a uchei, e a rechad er a Israel a kilengei el mo olengesenges er a Jehovah me te dilu el kmo: “Aki mo meruul a ikel bek el bla ledu RUBAK.” (Exo. 24:3) A Dios a millilt er tir el mo chedal e dirrek el mle soal a bo lechedaol e bo el ileakl er aike el bebil er a beluu. E tiang a kmal mle ileakl el techall el mo er tir! Me a okoua el rak er a uriul e a Moses a ulemeklatk er tir el kmo: “Kom chedal a RUBAK el Dios er kemiu. Ng millilt er kemiu er a rokui el chad er a beluulechad el mo tokubets el chedal.”​—Dut. 7:6.

3. Ngera dilubech el mo er a mera el omengull er sera lluut er a ongeru el taem a Nehemia el mo er a Jerusalem?

3 Ngklengiterreng e le rechad er a Israel a dimlak lotireklii a telbiil el lerirellii. Me alta e te mla er ngii a rebebil er tir el millemolem el mesiou er a Jehovah engdi oumesingd er a Rechijudea a dimlak lolengesenges er Ngii e di mirruul er tir el leko te chedaol. A Nehemia a liluut er a ongeru el taem el mo er a Jerusalem er a bekord el dart el rak er a uriul er a lluut el mo meleketek er ngii a rebebil er a rechad er a Israel. Te mle sorir el meleketek er a belurir me bo el sebechir el lmuut el mo mengull er a Jehovah. Engdi sel ongeru el temel a Nehemia el mong, e a mera el omengull a dikea lekot el tekoi er a osengir a Rechijudea.

4. Ngmekerang e sebeched el melemolem el klikiid er a osengel a Jehovah?

4 A Resioning er a Jehovah el ua ta el cheldebechel a di ua rechad er a Israel el mla mechedaol er a Dios. A rengellitel me a rechedal a “kloul seked” a chedaol e di ta el Jehovah a losiou er ngii. (Och. 7:9, 14, 15; 1 Ko. 6:11) A rechad er a Israel a mlo diak a ungil el deleuill er tir me a Jehovah e le ngdimlak lolemolem el chedaol. Me ngdiak el soad a bo leduubech a osisiu el tekoi el kired. Me ngmekerang e sebeched el melemolem el klikiid er a osengel a Jehovah me bo el sebechel el ousbech er kid? A 13 el bliongel er a Nehemia a osisecheklid er a eua el rolel e ngsebeched el meruul er tia el tekoi. Me a (1) mongeroid er kau er a mekngit el klausechelei; (2) molengeseu el meruul er a urerel a Jehovah; (3) mnguu a omesiungem el mo er a Jehovah el mo kot; e (4) bo mkerekikl er a deruchellem el Kristiano. Me bo dosaod a derta er aika el tekoi.

MONGEROID ER KAU ER A MEKNGIT EL KLAUSECHELEI

5, 6. Ngtechang a Eliasib me a Tobia? Ngera sebechel el smodii a uchul me a Eliasib a mle sechelil a Tobia?

5 Monguiu er a Nehemia 13:4-9. Kid a kiei el iliuekl er a tekoi el sebechel el rullid el mo diak deklikiid me a lechub e dechedaol. A Biblia a ouchais el kirel a Ngarbab el Prist el Eliasib me a chad er a Amon el Tobia el locha uluureor el mo er a king er a Persia. Ngika el Tobia me a resechelil a millasem el merrob er a Nehemia me lak lluut el meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 2:10) A Llechul a Dios a dimlak lekengei er tirke el chad er a Amon me be lesiseb er a mekesekesel a templo. (Dut. 23:3) Me ngera uchul me a Eliasib a rirellii a basio er a Tobia er a chelsel a ta er a blil a klalo er a templo?

6 Ngmla er ngii a edei el uchul: A kot, e a Eliasib a kmal mle sechelil a Tobia. Ongerung, a Tobia me a ngelekel el Jehohanan a mle becherir a redil er a Judea, me a rebetok el chad er a Judea a ullab el mo er a Tobia. (Neh. 6:17-19) Ongedei, a Tobia a kmal mle sechelil a Sanbalat el ngii a mle kabernor er a Samaria e dirrek el mle chedal a telungalek er a Ngarbab el Prist el Eliasib, e le ngelekel el redil a mle bechil a ta er a ngelekel a ngelekel a Eliasib. (Neh. 13:28) Aika el tekoi a sebechel el smodii a uchul me a Eliasib a kilengei el oltirakl a tekingel a Tobia alta e ngika el chad a dimlak el chad er a Israel e dirrek el ulemtok er a urerir a rechedal a Dios. Engdi a Nehemia a ulechotii a blakerreng el mo er a Jehovah er sera lengai a kloklel a Tobia e midokl er rikl.

7. Te mekerang a rokui el chedal a Dios el uldimukl er a remechuodel e melemolem el chedaol?

7 Kid a mla tibir er a rengud el mo chedal a Jehovah me a blakerreng er kid el mo er Ngii a kmal kirel el mo kot er a klengar er kid. Engdi a lebebil er a taem e kede mekesuseu el mo mengemikr a omellach er a Biblia e le ngsoad el oldeu a rengrir a rechedad. Me a lsekum ngmo diak doltirakl a omellach er a Biblia e ngsebechel a Jehovah el mo omes er kid el diak dechedaol. A remechuodel er a ongdibel a kirir el meruul a tekoi el oltirakl er a uldesuel a Jehovah el diak loltirakl a uldesuir me a lechub a rengrir el bedul a rebebil. (1 Ti. 5:21) Te kmal kirir el kerekikl me lak loruul a tekoi el sebechel el tomellii a deleuill er tir me a Dios.​—1 Ti. 2:8.

8. Ngera el tekoi a kired el blechoel el melatk er ngii sel dosiik er a resechelid?

8 Lak mobes, “a dobengkel a dengerenger el chad, e kede mo chelutel er ngii.” (1 Ko. 15:33) Te dirrek el ngar er ngii a rechedad el diak lungil a dobengterir, e le ngsebechir el mengesuseu er kid el mo meruul a mekngit el tekoi. Ngmla er ngii a taem el Ngarbab el Prist el Eliasib a mle ungil el kerebai e dirrek el uluureor el obengkel a Nehemia el meleketek er a cheotelel a Jerusalem. (Neh. 3:1) Engdi a Tobia me a rekuk bebil a dimlak lungil el sechelil a Eliasib e le te milengesuseu er ngii el mo meruul a mekngit el tekoi me ngmlo diak lechedaol er a osengel a Jehovah. Me ngkmal kired el obengterir a rechad el tir a melisiich er kid el mo meruul a ungil el tekoi, el ua omengiuel a Biblia, mo er a miting, e dirrek el mo oldingel a obliil. Nglmuut el kmal mo dmeu a rengud a lsekum a rechad er a blid a melisiich er kid el mo meruul a melemalt el tekoi.

MOLENGESEU EL MERUUL ER A UREREL A JEHOVAH

9. Ngmle ua ngerang a blekeradel er a templo? E ngera ngmirruul a Nehemia el mo sumecheklii tia el omeruul?

9 Monguiu er a Nehemia 13:10-13. A rechad er a Levait a dikea loruul a ngerechelir er a templo. E ngera uchul? E le rechad a dikea lolenget el mo er a templo me ngmle kirir a rechad er a Levait el mo oureor er a sers me bo el sebechir el omekerreu a telungalek er tir. A remengeteklir el tir a mle kirir el melai a tenget a locha mlo diak lolai a tenget me a lechub e te millai engdi ngdimlak loldurokl el mo er a templo. (Neh. 12:44) Me a Nehemia a mle kirel el mesang me bo el sebechel el mengai a tenget e dirrek el millutk er a reblak a rengrir el chad el mo omesterir a rechad er a Levait a ongeltacher.

10, 11. Ngmekerang a dolengeseu er a mera el omengull?

10 Me ngera kede suubii er tia el tekoi? Ngklou el chetengakl a lsekum kede ousbech aike el ngar er ngii er kid el olengeseu el meruul er a urerel a Jehovah. (Osi. 3:9) Me a lsekum kede melenget el mo er a Jehovah e ngbelkul a kmo kede omsang a klalo el dimla kloklel. (1 Kr. 29:14-16) Kede locha mo omdasu el kmo ngkmal kekerei a denguu el msang a Jehovah me ngdiak el sebechel el mengebkall er Ngii. Engdi kid el kongei el omsang a uchul me ngkmal dmeu a rengul el nguu a tengetenged.​—2 Ko. 8:12.

11 A ta el telungalek el teruich a rechedal a mle betok el rak el omesoil el obengterir a remechudela el obekel el special pioneer el ta el taem er a chelsel a ta el sandei. Me a chedil er tia el blai a blechoel el melekoi el kmo ngii el meruul a kall el kirir a reteruich el chad a uchul me ngdiak lemeringel er ngii el dochelii a ildisel a kall el mo sebechir a relmuut el teru el chad. Tiang a kora ua lekekerei el tekoi engdi tirka el pioneer a kmal uleba klou el omereng el saul el kirel! Te dirrek el mlo sebechir el melisiich er tia el telungalek el okiu sel louchais a ungil el tekoi el dilubech e dirrek el millisiich er a rengelekir el mo olengeriakl er a klemerang. Me a uriul e tirka el rokui el ngalek a mlo soiseb er a mui el taem el omesiou.

12. Ngerang a ungil el kerebai el lolecholt er ngii a remechuodel me a remesiou er a ongdibel?

12 A cheldecheduch el kirel a Nehemia a dirrek el osisecheklid el kmo a remechuodel me a remesiou er a ongdibel a kirir el mo ungil el mesiou er a Jehovah me bo lolechotel a ungil el kerebai. E le omerellir a mo olengeseu er a rebebil el ngar er a ongdibel. A apostol el Paulus a mle ungil el kerebai er a chelsel a ongdibel. Ngmillisiich er a mera el omengull, e dirrek el uleltobed a uldesuel el kirel a rolel e ngsebechir a Rekristiano el mengudel a mo tengetengir.​—1 Ko. 16:1-3; 2 Ko. 9:5-7.

MNGUU A JEHOVAH EL MO KOT ER A KLENGAR ER KAU

13. Ngera te mirruul a rebebil el chad er a Judea er a Ulengull el Sils?

13 Monguiu er a Nehemia 13:15-21. A lsekum kede mengoit er a klou el temed el di omdasu a tekoi er a kerruul e oureor me bo el sebeched el melai aika el klalo, e ngsebeched el oridii a deleuill er kid me a Jehovah. Ngar er a Exodus 31:13 e ngmesaod el kmo a rechad er a Israel a mle kirir el ousbech er a Ulengull el Sils er a bek el sandei el melatk el kmo te ileakl e chedaol el chedal a Jehovah. Me a Rechijudea a mluchelechel el mo ousbech er a Ulengull el Sils el mengull er a Dios el telungalek, e meluluuch, e dirrek el melebedebek a Llechul a Dios. Engdi a rebebil el chad er a Israel er a taem er a Nehemia a uluusbech er a Ulengull el Sils el meruul a siobai el di ua bek el sils. Me a Nehemia a uldiketerir a rechad er a ngodech el beluu el olterau a klalo el otebedeterir er a beluu, e chosimer a siseball er a uchei er a lomuchel a Ulengull el Sils.

14, 15. (a) Ngera sebechel el duubech a lsekum kede mo mechesang el mengereker? (b) Kede mekerang e soiseb er a ulengull er a Dios?

14 Me ngera kede suubii er tia el tekoi? A ta er ngii a kmo ngdiak el kired el di mo mechesang el mengereker. A lsekum ngkmal soad a urered e ngsebeched el di mo mechesang el oureor. Engdi lak mobes, a Jesus a dilu el kmo ngkmal diak el sebechem el siungeterir a reteru el mastang. (Monguiu er a Mateus 6:24.) A Nehemia a mla er ngii a techellel el mo betok a ududel, e dirrek el mle sebechel el ousbech a temel el ousiobai el obengterir a rechad er a Tyre me a relmuut el bebil el olterau a klalo. Engdi ngera ngmirruul? (Neh. 5:14-18) Ngmle meringel el oureor el olengeseu er a rudam er ngii, e dirrek el rirellii a ngklel a Jehovah el mo chetengakl. Me ngdi osisiu, a remechuodel me a remesiou er a ongdibel a mengoit a temir me a klisichir el olengeseu er a ongdibel. Me a rechad er a ongdibel a kmal betik a rengrir er tir el omerellir a uchul. Me tiang a uchul me a rechedal a Dios a kaubltikerreng, budech a delongelir, e melechesuar a ulekerreu.​—Ese. 34:25, 28.

15 A Dios a diak longerechir er a Rekristiano el mo oltirakl er a Ulengull el Sils er a bek el sandei. Engdi a Paulus a dilu el kmo: “Ng dirk ngar ngii a ulengull el kirir a re chedal a Dios.” E dilechelii el kmo: “Ele ngikel soiseb er isel ulengull el lullekoi er ngii a Dios a mo olengull er a urerel.” (Heb. 4:9, 10) Me kid el Kristiano a sebeched el “soiseb er isel ulengull el lullekoi er ngii a Dios” el okiu sel dolengesenges er a Jehovah e doureor el melisiich er a moktek er ngii. Me kau me a telungalek er kau kom nguu a Jehovah el mo kot er a klengar er kemiu el okiu sel moruul a omengull el telungalek, e bo er a miting e bo moldingel a obliil? A merredeled er a ureor me tirke el dedak el oureor a locha omdasu el kmo aika el tekoi a diak a ultutelel, me ngkired el meketeklii el mo er tir el kmo a urerel a Jehovah a kmal klou a ultutelel el kired. E tiang a di ua omerellel a Nehemia el uldiketerir a rechad er a Tyre e chilsimer a sisebellel a beluu. Me sera loruul el uaisei, e ngiluu a Jehovah el mo kot er a klengar er ngii. Me kid el ileakl e chedaol el chedal a Jehovah a uchul me ngkired el di kid el oker el kmo, ‘A blekerdelel a klengar er ngak ngochotii el kmo ak nguu a Jehovah el mo kot er a rokui el tekoi?’​—Mt. 6:33.

BO MKEREKIKL ER A DERUCHELLEM EL KRISTIANO

16. Ngera uchul me a rechad er a Israel er a taem er a Nehemia a di mle kmeed el oridii a deruchellir el ileakl e chedaol el chedal a Dios?

16 Monguiu er a Nehemia 13:23-27. Sera taem er a Nehemia e a rechad er a Israel a mlo becherir a redil er a ngodech el beluu. Sera lekot el mo er a Jerusalem a Nehemia e tirke el mengeteklir a rechad er a Israel a mle saing er a telbiil el kmo a resechal er tir a diak bo lebecherir a redil er a ngodech el beluu. (Neh. 9:38; 10:30) Engdi sera lluut el mo er a Jerusalem, e ngmlo medengei el kmo a rechad a mla mo becherir a redil er a ngodech el beluu me te di kmedu el oridii a deruchellir el ileakl e chedaol el chedal a Dios. A rengelekir tirka el redil a dimlak el sebechir el menguiu e lolekoi a tekoi er a Hebru. Me ngmo ua ngerang a uldesuir tirka el ngalek sel lorael el mo meklou, te mo omdasu el kmo te chad er a Israel? Me a lechub e te melekoi el kmo te chad er a Asdod, Amon me a lechub ng Moab? E le lsekum ngdiak lodengei a tekoi er a Hebru, e ngkmal mo meringel er tir el mo medengei a Llechul a Dios. Me ngmo diak el sebechir el mo ungil medengelii a Jehovah e bo lolilt el mo mesiou er ngii e lak losiou a klsuul chelid el longull a rederrir. Me ngdi mle mereched a Nehemia el sumecheklii tia el tekoi me lemukerreu sel deruchellir a rechad er a Israel.​—Neh. 13:28.

17. Te mekerang a ruungalek e ngosuterir a rengelekir me lebo er ngii a deleuill er tir me a Jehovah?

17 Me chelechang e ngkmal kired el ngosuterir a rengeleked el mo ungil el Kristiano. Me di el kemiu el oker el kmo, ‘A rengelekek te meduch el melekoi er a “bliochel el omelekoi,” el belkul a kmo te ungil medengelii a klemerang er a Biblia e mesaod er ngii sel longedecheduch? (Sef. 3:9NW) A tekoi el losaod ngolecholt el kmo te mukrael er a chedaol klisichel a Dios me a lechub e nguldasu er tia el beluulechad?’ Lak bo el mechitechut a rengum a lsekum e ke omes er a rengelekem el dirk betok a kirir el oureor er ngii. E le chad a ousbech er a klou el taem el mo mesuub er a beches el omelekoi, el ileakl a lsekum ngbetok a tekoi el mengesang er ngii. Tia el beluulechad a melasem el orrimel er a rengelekem el mo diak lolengesenges er a Dios. Me bo el klou a rengum e mousbech er a temel a omengull el telungalek er kemiu me a kuk bebil er a techall el ngosuterir el mo olekes a deleuill er tir me a Jehovah. (Dut. 6:6-9) Momeklatk er tir er a klungiaol el dengai e le kid el ngodech er a rechad er tia el beluulechad er a Satan. (Jn. 17:15-17) Moruul aike el rokui el sebechem el ngosuterir a rengelekem el mo betik a rengrir er a Jehovah.

18. Ngera uchul me a Rekristiano el chedam me a rechedil a ngar er ngii a ileakl el techellir el ngosuterir a rengelekir el mo tuib a rengrir el mo er a Jehovah?

18 A rengelekiu a kirir el di tir el melilt el mo mesiou er a Jehovah me a lechub e ngdiak. Engdi ngbetok a tekoi el sebechiu el meruul el olengeseu er tir. Ngkiriu el mo ungil el kerebai, e mo omeketakl aike el tekoi el diak el kirir el meruul, e ngosuterir el mo medengei a telemall el mo er ngii sel lebo lemekngit el melilt a tekoi. A rengelekiu a ousbech a ngeso er kemiu el ngosuterir el mo ungil el Kristiano. Ngar er ngii a ileakl el techelliu el ngosuterir el mo olengeriakl me di el tir el tuib a rengrir el mo er a Jehovah. Kid el rokui a kired el mo kerekikl er a deruchelled el Kristiano, el belkul a kmo kede kiei el oltirakl a llechul a Dios me a blekerdeled a odeuir a rengul.​—Och. 3:4, 5; 16:15.

A JEHOVAH A DIAK BO LOBES A UNGIL EL OMERELLED

19, 20. Ngkired el mekerang me lak lobes a ungil el omerelled a Jehovah?

19 A profet el Malakai a dilu el kmo a Jehovah a melatk “omerellir tirikel meluu e mengull er ngii” me ngmeluches a ngklir er a babilengel. (Mal. 3:16, 17) Ngkmal diak bo lobes er tirke el betik a rengrir er a ngklel e meluu er ngii.​—Heb. 6:10.

20 A Nehemia a milluluuch el kmo: “Mletkak e Dios er ngak, e bo lungil a rengum er ngak el kirel tiang.” (Neh. 13:31) Ngmle soal a Jehovah a lolatk aike el tekoi el lurruul er a omesiungel. Me a Jehovah a dirrek el mo meluches a ngkled er a babilengel a lsekum kede mengeroid er kid er a mekngit el klausechelei, e bai olengeseu el meruul er a urerel, nguu el mo kot er a klengar er kid, e mo kerekikl er a deruchelled el Kristiano. Ngkired el ‘mo ungil el merriter er kid el kmo kede ungil el oltirakl a doumeral tekoi’ me a lechub e ngdiak. (2 Ko. 13:5) A lsekum kede meruul aike el rokui el sebeched me dolemolem el klikiid er a osengel a Jehovah, e ngdiak bo lobes a ungil el omerelled.