Skip to content

Skip to table of contents

A Uleklatk er a Jehovah a Di Mo Uchul a Klungioled

A Uleklatk er a Jehovah a Di Mo Uchul a Klungioled

“A tekingel a RUBAK a sebeched el oumeral ulsirs er ngii, ng mesterir a llomeserreng tirkel diak er tir.”​—PSA. 19:7.

1. Ngera el tekoi a deblechoel el mesuub er aike el miting er kid? E ngera uchul me tiang a mo uchul a klungioled?

 KE MLA ta el mosuub er a Ongkerongel er kau er a uchei er a miting e bo momdasu el kmo, ‘ak kora mla suubii tia el tekoi’? A lsekum e ngmla mo meketeket el momais el mo er aike el miting er a Resioning er a Jehovah e ke locha mla mo medengei el kmo ngar er ngii a bebil er a tekoi el leblechoel el mesaod er ngii. Kede blechoel el mesuub el kirel a Rengedel a Dios, me a olubet, me a berkel a klumech me a blekeradel el ua bltikerreng me a klaumerang. Sel deblechoel el mesuub aika el tekoi e ngsmisichii a klaumerang er kid e ngosukid el mo diak di dorrenges a Tekingel a Dios e lemerekong, e kede bai mo ‘oltaut er omerelled.’​—Jak. 1:22.

2. (a) A Dios ngmilekerang er a lomeklatk er a rechedal? (b) Ngerang a klekakerous er a llechul a Dios me a llecherir a rechad?

2 Ngar er a Biblia e a Dios a ulemeklatk er a rechedal el ousbech a llechul me a tekingel. A llechul a Jehovah a kmal diak el ua llecherir a rechad el diak lecherrungel e blechoel el mengodech. A llechul a Dios a cherrungel me kede oumerang el kmo a dolengesenges e ngdi mo uchul a klungioled. Me alta e ngmla mo diak doltirakl a bebil er a llach el lebilsterir a rechedal er a ngar er a mong, engdi ngdiak el belkul a kmo aika el llach a mle olengesonges me a lechub e ngmla er ngii a telemellel. A ta er a milluches er a psalm a dilu el kmo: “Osisecheklem a melemalt el diak a ulebengelel.”​—Psa. 119:144.

3, 4. (a) A uleklatk er a Jehovah ngdirrek el uldimukl er a ngerang? (b) Ngera el klungiaol a mlo er a rechad er a Israel a lsekum e te ullengesenges a llechul a Dios?

3 A uleklatk er a Jehovah a dirrek el uldimukl er a omengelechel. A Dios a mle blechoel el mengelechel er a renged er a Israel el okiu a reprofet er ngii. El ua tiang, a Moses a milengelechel er a rechad er a Israel er a uchei er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat el kmo: “Kele bo mekesuseu el mo cheroid er a RUBAK el mo mengull el meluluuch e mesiou a ngodech el chelid. Cho bo mosiou a ngodech el chelid, e a RUBAK a mo kesib a rengul er kemiu.” (Dut. 11:16, 17) A Biblia a dirrek el mesaod el kirel a betok el meklou a ultutelel el uleklatk el Dios a milsterir a rechedal.

4 A Jehovah a mle blechoel el omeklatk er a rechedal el mo meluu er ngii, e olengesenges er ngii, e mengebkall er a ngklel. (Dut. 4:29-31; 5:28, 29) Ngtilbir el kmo a lsekum e te mo olengesenges a llechul e ngmo omekngeltengat er tir.​—Lev. 26:3-6; Dut. 28:1-4.

TE MILEKERANG A RECHAD ER A ISRAEL ER A LOMEKLATK ER TIR A DIOS?

5. Ngera uchul me a Jehovah a milsebechakl er a King el Hesekia?

5 Ngar er a reksi er a rechad er a Israel, e a Dios a mle blechoel el oltaut a telbilel el mo er tir. El ua tiang, sera bo loldechelakl er a beluu er a Juda a King er a Asiria el Senakerib e lomecheracheb er a King el Hesekia, e a Jehovah a uldureklii a ta er a anghel el mo mesebechakl er a rechedal. Me ngdi mle ta el kesus e a anghel er a Dios a milekodeterir a 185,000 el soldau er a Asiria. Me a Senakerib a liluut el mo remei el kmal mle merur. (2 Ki. 19:35; 2 Kr. 32:21) Ngera uchul me a Dios a milsebechakl er a King el Hesekia? E le Hesekia a “mle blak a rengul er a RUBAK e dimlak bo le cheroid er ngii, e uleltaut a llechul.”​—2 Ki. 18:1, 5, 6.

6. Ngmilekerang a King el Josia e ochotii el kmo nguluumerang er a Jehovah?

6 A King el Josia a dirrek el ullengesenges a llechul a Jehovah. Sera dirk lengeasek e “ng mirruul a melemalt er medal a RUBAK.” (2 Kr. 34:1, 2) Ngulechotii el kmo nguluumerang er a Jehovah er sera letemall a rokui el bleob el chelid er a beluu e lengesuterir a rechad me lluut el mo mengull er a Jehovah. Me a omerellel a Josia a uchul me a Jehovah a ulemekngeltengat er ngii e dirrek el ulemekngeltengat er a beluu el rokir.​—Monguiu er a 2 Kronika 34:31-33.

7. Ngera dilubech el mo er a rechad er a Israel er sera bo lak lolengesenges er a Jehovah?

7 Ngklengiterreng, e le rechedal a Dios a dimlak leblechoel el oumerang aike el uleklatk el lulemesterir a Jehovah. Me ngmle betok el taem el bo lak lolengesenges er Ngii. Me sel taem el bo lemechitechut a klaumerang er tir e ngmle beot er tir el mekesuseu el mo mengull a ngodech el chelid. (Efe. 4:13, 14) Me sera bo lak loumerang er ngii e te mlo chuarm el uai ledilung a Dios er a uchei.​—Lev. 26:23-25; Jer. 5:23-25.

8. Ngmekerang a blekerdelel a klengar er kid e osisiu er a klengar er a rechad er a Israel?

8 Ngmekerang a blekerdelel a klengar er kid e osisiu er a klengar er a rechad er a Israel? A remesiungel a Dios er chelechang a ngmai a uleklatk me a omellach el di uai rechad er a Israel. (2 Pe. 1:12) Bek el taem el donguiu er a Biblia e kede muklatk el okiu a llechul a Dios. Me a Jehovah a meskid a techelled el melilt el mo olengesenges a llechul me a lechub e kede di meruul a tekoi el domes el kmo ngmelemalt. (Osi. 14:12) Me bo dosaod er a uchul me ngkired el olengesenges a uleklatk el lomeskid a Jehovah me a klungiaol el dengai sel doruul el uaisei.

MOLENGESENGES ER A DIOS ME BO MNGAR

9. Sel taem er a lorael er a ked a rechad er a Israel e ngmilekerang a Jehovah e meketeklii el kmo ngullengeseu er tir?

9 Sera lomuchel el merael er a ked a rechad er a Israel el 40 el rak, e a Jehovah a dimlak lebleketakl el ouchais el kmo ngmekerang a bo lomekrael e lomekerreu er tir. Engdi nguleak a betok el rolel e ngmileketeklii el kmo ngdi mo uchul a klungiolir a lsekum e te oumerang er ngii e olengesenges a llechul. A Jehovah a ulemekrael er tir el ousbech er a chelsakl el eabed a lemellomes me a kmard el ngau sel leklebesei el omeklatk er tir el kmo ngolengeseu er tir er tia el meringel el omerael. (Exo. 40:36-38; Dut. 1:19) A Dios a “milsterir a rokui el lousbech,” me a “bilir a dimlak bo le mechut, ma ocherir a dimlak bo loburk.”​—Neh. 9:19-21.

10. Ngmekerang a Jehovah a lomekrael er a rechedal er chelechang?

10 Ngdi kmedung e a rechedal a Dios a mo soiseb er a beches el beluulechad el mui er a llemalt. Me kid kede oumerang el kmo a Jehovah a meskid aike el rokui el dousbech me bo desobel er a “kloul ringel”? (Mt. 24:21, 22, BT; Psa. 119:40, 41) Kede medengei el kmo a Jehovah a diak lousbech a chelsakl el eabed me a kmard el ngau el omekrael er kid el mo er sel beches el beluulechad. Ngbai ousbech er a cheldebechelel el omeklatk er kid. El ua tiang, kede mla muklatk el mo melisiich er a deleuill er kid me a Jehovah el oeak a omengiued er a Biblia, Omengull el Telungalek, e mo er a miting e mo oldingel a obliil. Me kid kede mla ngodechii a blekerdelel a klengar er kid me bo el sebeched el oltaut aika el ulekrael? Sel doruul el uaisei e ngsmisichii a klaumerang er kid el ngii a dousbech er ngii el mo soiseb er a beches el beluulechad.

11. Ngmekerang a Dios e ochotii el kmo ngsoal a bo ledeu a rengud e lemesisiich a bedenged?

11 A cheldebechelel a Dios a dirrek el meskid a ulekrael el ngosukid el mo meduch el melilt a tekoi el doruul er a bek el sils. El ua tiang, kede mla muchelechel el mo tabesul a osenged el kirel a tekoi er a kerruul e mo omekbeot a klengar er kid me bo lak el sebek a rengud er a betok el tekoi. Kede dirrek el mla ngmai a uleklatk el kirel a rolel a doubail, omengetmekled, skuled, me a rolel a dolilt a tekoi er a ongelaod. Ngdirrek el ungil a dolatk a ulekrael el bla dengai el kirel a dongetmokl a blid, mlid, me a Blil a Ongdibel me lak bo luchul e lemetemall a rechad, me a rolel e kede mo kltmokl el kirel a meklou el tellemall. Aika el rokui el uleklatk a ochotii el kmo a Dios a kmal soal a bo ledeu a rengud e lemesisiich a bedenged.

A ULEKLATK A MILLISIICH A KLAUMERANG ER A REKOT EL KRISTIANO

12. (a) A Jesus ngmle blechoel el mesaod a ngerang el mo er a redisaiplo er ngii? (b) Ngera el rolel a klengariourreng a dimlak el sebechel a Petrus el obes er ngii? E ngera kede suubii er a kerebil a Jesus?

12 Sera taem er a rekot el Kristiano e a rechedal a Dios a mle blechoel el melai a uleklatk. A Jesus a mle blechoel el mesaod er a klungel a ultutelel a klengariourreng el mo er a redisaiplo er ngii. Engdi ngdimlak di losaod er a belkul a klengariourreng el mo er tir, e ngbai ulechotii el oeak a omerellel. Sel kesus er a uchei er a lemad, e ngmirruul er a Baskua el obengterir a rechapostol er ngii. Me sera lomengur e a Jesus a milekiis el mlo meriso a ocherir, e tiang a kirel el di urerir a remesiou. (Jn. 13:1-17) Me a omerellel a Jesus er sel kesus a mlo uchul e a rechapostol a silubii a tekoi el dimlak el sebechir el obes er ngii. Me a bekord el 30 el rak er a uriul, e a apostol el Petrus el ta er tirke el mla er sel blengur a ulemeklatk er a Rekristiano el kirel a klengariourreng. (1 Pe. 5:5) Me a kerebil a Jesus a kirel el melisiich er kid el rokui el mo ngariou a rengud sel doruul a tekoi el obengterir a rechad.​—Fil. 2:5-8.

13. Ngera el klou a ultutelel el blekeradel a ble leblechoel a Jesus el melisiich er ngii er a redisaiplo er ngii?

13 A Jesus a dirrek el mle blechoel el ouchais er a redisaiplo er ngii el kmo ngkirel el mo mesisiich a klaumerang er tir. Ngmla er ngii a taem el mlo diak el sebechir el omekungil er a kekerei el buik el mle blekall er a mekngit el anghel, me te uleker er a Jesus el kmo: “Ngera uchul me ng dimlak el sebecham el otebedii ngiil mekngit el chelid?” Me a Jesus a dilu er tir el kmo: “A uchul e ng dimlak msal oumerang,” me a oleko klaumerang er tir a mle “ua klungel a tane er a meringel,” e ngdiak a tekoi el diak el sebechir el rullii. (Mt. 17:14-20) Sel taem er a omesiungel a Jesus er tia el chutem, e ngmle blechoel el olisechakl el kmo ngkmal klou a ultutelel a bo lemesisiich a klaumerang er tir. (Monguiu er a Mateus 21:18-22.) Me kid kede mo er a bek el meklou el ongdibel me a miting me bo el sebeched el melisiich er a klaumerang er kid? Aikang a diak di bo luchul a deuil a rengud, e ngdirrek el techelled el mo ochotii el kmo kede oumerang er a Jehovah.

14. Ngera uchul me ngklou a ultutelel el dolecholt er a mera el bltikerreng er chelechang?

14 Ngbetok a uleklatk el ngar aike el Bades el tekoi er a Grik el melisiich er kid el mo kaubltikerreng. A Jesus a milsaod er sel ongeru el klou a ultutelel el llach el kmo “bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.” (Mt. 22:39) A ochellel a Jesus el Jakobus a milsaod er a bltikerreng el “llechul a Rengedel a Dios.” (Jak. 2:8) Me a apostol el Johanes a milluches el kmo: “Kemiu el betik er a renguk, tial llach el kuluches er ngii el ekor kemiu a diak le beches el tekoi; ng sel di mla llach el mulebang er a kot el uchul. . . . E ngdi llach el kuluches er ngii er chelechang el ekor kemiu a beches.” (1 Jn. 2:7, 8) Ngera belkul a tekingel a Johanes el kmo, “di mla llach”? Ngmilsaod er a llach er a bltikerreng. Me ngdilu el kmo, ng “di mla llach,” e le Jesus a dillii er a “kot el uchul.” Engdi tia el llach a dirrek el mle “beches” e le uriul e a redisaiplo a mle kirir el mo olecholt er a mera el bltikerreng sel bo lechelebangel a meringel el blekeradel. Me chelechang e kede oba omereng el saul el kirel a uleklatk el ngosukid me ngdiak di dolatk er a di kid el uai ruumesingd el chad er tia el beluulechad. Kede bai olecholt a mera el bltikerreng.

15. Ngera sel uchul me a Jesus a mlei er a chutem?

15 A Jesus a mera el mle betik a rengul er a rechad, me ngulechotii tiang el oeak sera lomekungil er a resmecher e lolekiis er a remla mad. Engdi aika el tekoi a dimlak el sel uchul e a Jesus a mlei er a chutem. A omesiungel me a osisecheklel a ngilsuterir a rechad er a lmuut el klou el tekoi. El mekerang? El ua tiang, tirke el rokui el lulemekungil er tir me tirke el lullekiis er tir a Jesus a mlo chuodel e mad er a uriul, engdi tirke el kilengei er a klemechel a ngar er ngii a techellir el mo nguu a diak a ulebengelel el klengar.​—Jn. 11:25, 26.

16. Te mekerang a Resioning er a Jehovah er chelechang e olengesenges er a tekingel a Jesus el meruul er a remo disaiplo?

16 A Jesus a milengelechel er a redisaiplo er ngii el kmo: “Morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek.” (Mt. 28:19) A rekot el Kristiano a millemolem er a ureor el lulemuchel er ngii a Jesus, me chelechang e kid a dirrek el omerk er ngii el mo er a rebetok el chad el ngar er a lmuut el betok el beluu. Te betok er a 7 el miliol el Sioning er a Jehovah a blak a rengrir el olisechakl er a rechad el kirel a Rengedel a Dios el ngar er a kuk betok er a 230 el beluu, e mesuub a Biblia el obengterir a rebetok el miliol. Tia el ureor er a berkel a klumech a ochotii el kmo kede kiei er a uriul sils.

MOUMERANG ER A JEHOVAH ER CHELECHANG

17. Ngera el uleklatk a ledilung a Paulus me a Petrus el mo er a rekot el Kristiano?

17 A uleklatk a ngilsuterir a rekot el Kristiano el mo mesisiich a klaumerang er tir. El ua tiang, a Paulus er a lengar er a kelebus er a Rom, e ngdilu er a Timothy el kmo: “Moltirakl er sel melemalt el osisecheklel a Ungil Chais el bla mrengesii er ngak.” (2 Ti. 1:13) Aika el tekoi a ulterekokl el kmal millisiich er a Timothy. Me a Petrus er a uriul er a lolisiich er a Rekristiano el mo meduch a rengrir, betik a rengrir er a rudam er tir, e lulserechakl a rengrir, e ngdilu el kmo: “Ak medengei el kmo kom mla mo medengei a ikal tekoi e mesisiich el oltirakl er a klemerang el cho mngiluu, e ngdi ngak a mo blechoel el omeklatk er kemiu er ngii el tekoi.”​—2 Pe. 1:5-8, 12.

18. Ngmle ua ngerang a uldesuir a rekot el Kristiano er a lengai a ulekrael?

18 Ngklemerang, a tekoi el lulluches a Paulus me a Petrus el mo er a ongdibel a di osisiu er aike el “lullekoi a re mechedaol profet.” (2 Pe. 3:2) Me a rudam er kid er sel taem ngmlo kesib a rengrir er a lengai aika el ulekrael? Ngdiak. Te mle medengei el kmo a Dios a ulemesterir aika el ulekrael e le ngbetik a rengul er tir e soal el ngosuterir el melemolem el blak a rengrir.​—2 Pe. 3:18.

19, 20. Ngera uchul me ngsebeched el ultuil a klaumerang er kid er a uleklatk er a Jehovah? E ngmo uchul a ngera el klungioled?

19 Me chelechang e ngkmal betok a ungil el uchul me kede oumerang el kmo a dolengesenges a ulekrael er a Jehovah el ngar er a Tekingel el Biblia e ngdi mo uchul a klungioled. A ulekrael el ngar er a Tekingel a kmal diak bo el cheleuid. (Monguiu er a Josua 23:14.) A Biblia a ouchais el kirel a omerellel a Dios el mo er a rechad er a chelsel aika el mereko el betok el telael el rak. E aikang a milluches el di mo uchul a klungioled. (Rom 15:4; 1 Ko. 10:11) Kede dirrek el mla mes a otutel a ulaoch er a Biblia er chelecha el taem. Ngsebeched el omes a ulaoch el ua uleklatk el medung el betok el rak er a uchei. El ua tiang, a rebetok el miliol a mla mo mengull er a Jehovah el ua lullekoi a ulaoch el kirel a uriul sils. (Isa. 2:2, 3) A blekeradel er tia el beluulechad a di merael el mo mekngit, e tiang a dirrek el otutel a ulaoch er a Biblia. Me ngua aike el dulsaod er a uchei, a berkel a klumech el meliuekl er a beluulechad a oltaut er a tekingel a Jesus.​—Mt. 24:14.

20 Ngar er aika el mereko el betok el rak e ngmla obeketakl el kmo ngsebeched el ultuil a klaumerang er kid er ngika el Ulemeob. Me kede melai a klungioled er a uleklatk el lomeskid? A ta el odos el Rosellen a dilu el kmo: “Sera kumuchel el mo ultuil a klaumerang er ngak er a Jehovah e ngmlo sebechek el melechesuar a ulekerreuil el olengeseu e melisiich er ngak.” Ngdirrek el mo uchul a klungioled a lsekum e kede olengesenges a uleklatk el lomeskid a Jehovah.