Skip to content

Skip to table of contents

Mousbech er a Llomeserreng Sel Molilt a Tekoi

Mousbech er a Llomeserreng Sel Molilt a Tekoi

“Moumeral ulsirs er a RUBAK el oba rengum el rokir. Lak mulsirs er a di llemesel a rengum.”​—OSI. 3:5.

1, 2. Kau ngsoam el melilt a tekoi? Ngua ngera uldesuem el kirel a bebil er a omelilt el bla mruul?

 NGKIRED el melilt a betok el tekoi er a bek el sils. Ngua ngera uldesuem sel bo el kirem el melilt a tekoi? A rebebil a kmal sorir el di tir el melilt a tekoi el loruul. Te oumerang el kmo ngar er ngii a llemeltir el melilt a rokui el tekoi er a klengar er tir e chetirir a kuk ngodech el chad a lolilt a tekoi el kirir. E a rebebil a medakt el di tir el melilt a meklou a ultutelel el tekoi el loruul. E ngar er ngii tirke el kuk osiik a ulekrael el ngar er a babier, me a lechub e te olengit a ngeso er a rechad e dirrek el mengoit a betok el udoud me bo lengai a ulekrael sel bo lolilt a tekoi el loruul.

2 A oumesingd er kid a medengei el kmo ngar er ngii a bebil er a tekoi el diak a llemelted el di kid el melilt el meruul, engdi ngar er ngii a betok el omelilt el sebeched el meruul er a klengar er kid. (Gal. 6:5) Kede dirrek el locha medengei el kmo ngdiak el rokui el omelilt el doruul a mo uchul a klungioled.

3. Ngera el ulekrael a ngosukid sel dolilt a tekoi? Ngera uchul me ngsebechel el mo meringel er kid el melilt a tekoi?

3 Kid el mesiungel a Jehovah a dmeu a rengud e le ngmla meskid a bleketakl el ulekrael el kirel a betok el meklou a ultutelel el tekoi er a klengar. E kede medengei el kmo, ngdi mo uchul a klungioled sel dolengesenges e mo uchul e kede odeuir a rengul a Jehovah. Engdi a Biblia a diak a omesodel el kirel a rokui el mondai me a blekeradel el sebechel el duubech. Me kede mekerang e mo ungil el melilt a tekoi sel dechelebangel a chouaika el blekeradel? El ua tiang, a Biblia a kmo ngmekngit a dorechorech. (Efe. 4:28) Engdi a rebebil a omdasu el kmo ngdiak el mekngit a denguu a klalo el diak el klokled a lsekum e ngdiak el meringel a cheral el klalo me a lechub e kede kmal ousbech er ngii. Me ngmo ua ngerang a omelilt er kid er sel taem el rebebil a melekoi el kmo ngdiak a bleketakl el ulekrael el kirel tia el tekoi? Ngerang a sebechel el ngosukid?

MOLILT A TEKOI EL OBA OSENGEL A JEHOVAH

4. Ngera te mo dmu er kid a rechad sel lengar er ngii a omelilt el kired el meruul er ngii?

4 Sel douchais er a kldemed el Kristiano el kmo ngar er ngii a klou a ultutelel el omelilt el kired el meruul er ngii, e nglocha dmu el kmo bo mungil el omdasu er a uchei er a omoruul er a omelilt er kau. E tiang a ungil el uleklatk. Sel dolilt a tekoi e ngkired el melatk er a uleklatk el ngar er a Biblia el kmo: “Ngikel di orreched a di olengesonges a lousbech.” (Osi. 21:5) Me tiang belkul a kmo a lsekum e ngdiak dorreched, e bo dungil el omdasu, e bo letabesul a uldesued sel dolilt, e ngungiang? Aika el tekoi a meklou a ultutelel engdi ngar er ngii a lmuut el bebil el kired el melatk.​—Rom 12:3; 1 Pe. 4:7.

5. Ngera uchul me ngdiak el blechoel el melemalt a uldesued?

5 Ngdiak a ta er kid el mechell el cherrungel el omdasu a tekoi. Me kede rokui el ngar er a klengit a uchul me ngdiak lecherrungel a bedenged me a uldesued. (Psa. 51:5; Rom 3:23) Me a rebetok er kid a dirrek el milecheblad er a Satan er a uchei er a bo dosuub el kirel a Jehovah me a llechul. (2 Ko. 4:4; Tit. 3:3) Me alta e a chad a mo mengoit er a klou el taem el omdasu er a uchei er a lolilt a tekoi el lomdasu el kmo ngungil e melemalt, me ngii a dirk sebechel el mo cheleuid a omelilt er ngii.​—Osi. 14:12.

6. Kede mekerang e mo meduch el omdasu a tekoi?

6 Me alta e ngdiak demecherrungel, engdi a demad el ngar er a eanged el Jehovah a kmal cherrungel. (Dut. 32:4) Ngmla meskid a ngeso el dousbech me bo el sebeched el omekeroul er sel duch er kid el omdasu a tekoi. (Monguiu er a 2 Timothy 1:7.) Kid el Kristiano a uchul me ngsoad a bo el tabesul a uldesued me a omerelled. Me ngkired el mesuub el mo omtebechel a uldesued e oukerebai a uldesuel me a omerellel a Jehovah.

7, 8. Ngera el tekoi el dilubech a ochotii el kmo ngsebeched el mo ungil el melilt a tekoi alta e kede chelebangel a mondai me a orimel er a rechad?

7 Ka molatk er tia el blekeradel. A rebetok el chad el melukl el mo er a ta er a beluu a omechell e oldurokl er a rengelekir me te mo kiei el obengterir a rechederir el ngar er sel di mla belurir. Te meruul el uaisei me bo el sebechir el melemolem el oureor e mengereker er sel beches el beluu. * A ta er a redil a milechellii a ngalek el sechal, e a osisiu el taem e ngulemuchel el mesuub er a Biblia e oltaut a tekoi el losuub er a klengar er ngii. A resechelil me a rechedal a ulerrimel er ngii me a bechil el mo oldurokl er a ngelekir el mo kiei el obengkel a demal me a delal a bechil me lomekeroul er ngii. Engdi ngika el redil a milsuub el kmo a Jehovah a mla msang a ngerachel ngii me a bechil el mo omekeroul er a ngelekir. (Psa. 127:3; Efe. 6:4) Me ngkirel el kongei er tia el tekoi e le rechad a ulemdasu el kmo ngmelemalt? Me a lechub e ngkirel el oltirakl a tekoi el losuub er a Biblia, alta ngsebechel el mo uchul e ngmo ngesonges a ududel me a rechad a mo melaes er ngii? Oleko ke mle chelebangel er a osisiu el tekoi e ke mo mekerang?

8 Ngika el redil a kmal mle meringel a uldesuel e le rechad a ulerrimel er ngii el mo kongei er a uldesuir. Me ngmilluluuch el ouchais er a uldesuel el mo er a Jehovah e ullengit el kirel a ulekrael. Sera longedecheduch er ngike el chad el milsuub el obengkel me a rebebil el ngar er a ongdibel e ngulemuchel el mo medengelii a uldesuel a Jehovah el kirel a blekeradel el lechillebangel er ngii. Ngdirrek el mlo medengei el kmo ngsebechel el mo metemall a rengul a ngelekel a bo el cheroid er ngii me a bechil. Me a uriul er a lekerekikl el omdasu a tekoi el losaod a Biblia, e ngmlo melechesuar el kmo ngdiak el kirel el oldurokl er a ngelekel el mo er a rechedal. Me a bechil er sera lesa el kmo a rechad er a ongdibel a kmal mle sorir el olengeseu er tir e milsa ngelekir el kmal mle mesisiich a bedengel, e ngii me ngdirrek el kilengei el mesuub er a Biblia e ulemuchel el omais el mo er a miting el obengkel a bechil.

9, 10. Ngera belkul a dolilt a tekoi el oba osengel a Jehovah? E kede mekerang e meruul el uaisei?

9 Kede mla smodii a di ta el blekeradel, engdi ngbleketakl el kmo sel dolilt a tekoi el oba osengel a Jehovah e ngdiak el sebeched el di meruul er sel tekoi el domdasu el kmo ngtabesul me a lechub e a rechad a omdasu el kmo ngmelemalt e ungil el kired. A uldesued me a rengud el diak lecherrungel a di ua klok el mereched me a lechub e ngmeoud el merael. Me a lsekum e kede oumerang er sel klok el mo lmuut er a taem el cheleuid a temel, e ngsebechel el mo uchul a klou el mondai. (Jer. 17:9) Me ngkmal kired el remuul a uldesued el mo oltirakl a uldesuel a Dios.​—Monguiu er a Isaia 55:8, 9.

10 A Biblia a meskid tia el kmal ungil el ulekrael: “Moumeral ulsirs er a RUBAK el oba rengum el rokir. Lak mulsirs er a di llemesel a rengum. Mletkii a RUBAK er a ikel bek el moruul, e ngii a mo ochotii er kau a melemalt el rael.” (Osi. 3:5, 6) Momtab er a tekoi el kmo: “Lak mulsirs er a di llemesel a rengum,” me a tekoi el “mletkii” a Jehovah. Ngdi ta el Jehovah a kmal cherrungel a uldesuel. Me sel lengar er ngii a omelilt el kired el meruul er ngii, e ngkired el osiik a uldesuel a Dios el ngar er a Biblia el kirel a blekeradel el dechelebangel me bo el sebeched el melilt a tekoi el uai Ngii. Me ngoeak itiang e kede mo melilt a tekoi el oba osengel a Jehovah.

MOSUUB EL MO MEDUCH EL MERRITER A UNGIL ME A MEKNGIT

11. Ngmekerang e mo sebechel a chad el ungil el melilt a tekoi?

11 Ngdiak el beot el tekoi a bo dosuub el mo ousbech er a llomeserreng el melilt a tekoi e doltaut a telbiled. Tiang a ileakl el meringel el kirir tirke el dirk mlo metecholb me tirke el merael el mo meklou el chad er a klaumerang. Engdi ngsebechir el mesuub el mo meduch el melilt a tekoi. A Biblia a omekedong er tir el “kekerei el ngalek” e le te di uai a tolechoi el mesuub el mo meduch el merael. A tolechoi a mesuub el mo meduch el merael el oeak sel lokekokil el omakes. Me ngdi osisiu el kirir tirke el mesuub el mo meduch el melilt a tekoi. A apostol el Paulus a milsaod er a remeklou el chad el kmo, ng “oeak a ikel bla lesuub e ng sebechir el tiriter a ungil ma mekngit.” Me tirke el beches el chad a kirir el melemolem el ousbech aike el bla lesuub el omekrael a uldesuir sel lolilt a tekoi. Me seikid e ngmo sebechir el mesuub el mo ungil el melilt a tekoi.​—Monguiu er a Hebru 5:13, 14.

12. Kede mekerang e mesuub el mo ungil el melilt a tekoi?

12 Kede melilt a betok el tekoi er a bek el sils el kirel a meklou me a mekekerei el tekoi. A rebebil el milsuub er a rolel a lolilt a tekoi a rechad a millekoi el kmo ngkmeed er a tedobech er aike el omelilt el doruul a meketmokl el okiu a tekoi el deblechoel el meruul el dimlak lokiu a kerekikl el omerriter er kid. El ua tiang, bek el tutau e ngkirem el melilt a bail el bo moubail. Me tiang a ua lebeot el omelilt el diak lousbech er a klou el temem el omdasu el kirel. Engdi ngkirem el omdasu el kmo aika el bail ngungil el kirir a remesiungel a Jehovah me a lechub e ngdiak. (2 Ko. 6:3, 4) Sel mosiik a bail e ke locha mo melatk el omechar aike el merael a chisel el bail. Engdi ke dirrek el melatk el kmo aika el bail ngungilbesul me a lechub e ngar er ngii a ududem el sebechem el mecherar? Sel bo dungil el melilt a chouaika el mekekerei el tekoi e ngsebechel el ngosukid el mo meduch el merriter a ungil me a mekngit. Tiang a dirrek el ngosukid el mo ungil el melilt el kirel a lmuut el meklou a ultutelel el tekoi.​—Lk. 16:10; 1 Ko. 10:31.

BO LEMESISIICH A URUNGULEM EL SOAM EL MERUUL A LLEMALT

13. Ngera ngosukid me bo el sebeched el oltaut aike el omelilt el bla deruul?

13 A chad a sebechel el ungil el melilt a tekoi el bo loruul, engdi ngmo meringel er ngii el oltaut er ngii. El ua tiang, a rebebil a sorir el mengoit er a omelamech el dekool, engdi ngmeringel er tir el choitii e le sel urungulir el sorir el mengoit er ngii a dirk mechitechut. Me ngkirel el mo mesisiich a urunguled el kirel a tekoi el dolilt el mo meruul. A dolisiich er a urunguled e ngdi ua sel dolisiich er a muscle er a bedenged. Sel deblechoel el ousbech a muscle er kid e nglmuut el mo mesisiich. Engdi a lsekum e ngdiak dousbech er ngii e ngmo mechitechut. Me kede mekerang e melisiich a urunguled el soad el oltaut aike el omelilt el bla deruul? Ngkired el mo ultuil er a Jehovah el kirel a ngeso.​—Monguiu er a Filipi 2:13.

14. Ngera silisichii a Paulus me bo el sebechel el meruul a tekoi el ble lodengei el kmo ngkirel el meruul?

14 A Paulus a mle medengei el kmo ngsebechel el mo meringel a doruul a llemalt. Ngdilu el kmo, ng “soak el meruul a ungil, me ngii a di diak el sebechek.” Ngmle medengelii a soal el meruul er ngii me a lechub e ngkirel el meruul er ngii, engdi a lebebil er a taem e ngdimlak el sebechel el rullii. Nglilemelemii el kmo: “Ngak a dmeu a renguk er a llechul a Dios er sel kmal chelsel a renguk. E ngdi kmetik er a kuk tar a blekeradel el ngar ngak el oureor, el ngii el blekeradel a omtok er sel llach el ungil er a renguk. Me ng rullak mak kelebus er a llach er a klengit el oureor el ngar a bedengek.” Engdi ngmla er ngii a ungil el omeltkel, e le ngdilu el kmo: “Le modanges a Dios, el meruul er itiang el oeak a Rubak er kid el Jesus Kristus.” (Rom 7:18, 22-25) Ngdirrek el milluches el kmo, ngmle sebechel el meruul a llemalt el okiu ‘a klou el klisiich el ngar a Dios el mei.’​—2 Ko. 4:7.

15. Ngera uchul me ngkirel el mo mesisiich a uldesued el soad el meruul a llemalt?

15 A lsoad el odeuir a rengul a Dios, e ngkired el melilt el mo meruul a llemalt e otireklii a telbiled. Molatk er a tekingel a Elias el mo er tirke el milengull er a Baal me tirke el ulemtok el chad er a Israel er a lengar er a Rois Karmel el kmo: “Ng mo ua ngera klteketel el molib a uldesuiu? A lsekum a RUBAK a Dios, e mongull el meluluuch er ngii; ngdi lsekum ng Baal a Dios, e mongull el meluluuch er ngii!” (1 Ki. 18:21) A rechad er a Israel a mle medengei el kmo ngmle kirir el mengull er a di ta el Jehovah. Engdi ngmle meringel er tir el ‘melib a uldesuir’ e le te millasem el mengull er a Jehovah me a dirrek el Baal. Engdi a Josua a kuk mle ngodech er tir. Ngbetok el rak er a uchei e ngdilu er a rechad er a Israel el kmo: “A lsekum ng diak el somiu el mesiou er a RUBAK, e molilt er chelechang el kmo kom mo mesiou er techang . . . Ngdi ngak ma re chad er a blik a mo mesiou er a RUBAK.” (Jos. 24:15) Me ngera el klengeltengat a lengilai ngii me tirke el ulebengkel? Ngmlo sebechir el soiseb er a Beluu er a Nglat el ngii a “kekeuii el beluu.”​—Jos. 5:6.

OBO MUNGIL EL MELILT A TEKOI, E KE MO MUKNGELTENGAT

16, 17. Ngera el klungiaol a mo er ngii sel dolilt a tekoi el oltirakl a soal a Jehovah?

16 A ta el dirk miltecholb el odam me a bechil a ngar er ngii a retedei el mekekerei el ngelekir. Me alta e ngika el odam a diak el klou a ududel er a urerel, engdi ngileltii me bo el sebechel el olengull er a sebadong me a sandei me lebo er a miting e loldingel a obliil el obengkel a telungalek er ngii. A ta er a chad er a urerel a dilu er ngii el kmo ngungil a lolukl el mo er a ta er a kombalii el klou a udoud er ngii e betok a klungiaol el lengai er ngii. Me ngika el odam a millebedebek e milluluuch el kirel tia el techall. Ngmle medengei el kmo nglocha mo kirel el oureor el kemanget el taem er sel kombalii er a uchei er a bo el sebechel el olengull er a sebadong me a sandei. Oleko ke mle chelebangel er a osisiu el tekoi e ke mo mekerang?

17 A uriul er a lolebedebek er tia el tekoi e ngmlo sebechel el mesang el kmo ngar er ngii a letemellii er a deleuill er ngii me a Jehovah, me ngdimlak lekengei er tia el ureor alta e ngmle klou a udoud er ngii. Me a omomdasu e ngmlo ouuchel a rengul er a uriul? Ngdimlak. Ngdimlak di lomdasu el kirel a klungel a udoud el lengai, e ngbai mle soal ngii me a telungalek er ngii el mo olekes a deleuill er tir me a Jehovah. Me ngika el odam me a bechil a kmal mlo dmeu a rengrir er sel taem el teruich a rekil el ngelekir el redil a dilu el kmo ngkmal betik a rengul er tir, me a rudam me a rudos me a dirrek el Jehovah. Ngdilu el kmo ngsoal el tibir a rengul el mo er a Jehovah e mo metecholb. Me ngika el ngalek a ngilai a klungiolel er a kerebil a demal el ngiluu a omengull el mo er a Jehovah el mo kot er a klengar er ngii.

18. Ngera uchul me ngkired el ungil el melilt a tekoi er a bek el sils?

18 Ngdi ua omerellel a Moses el ulemekrael er a rechad er a Israel el ngar er a ked, e a Jesus Kristus a mla mo betok el rak el omekrael er a rechedal a Dios el ngar er tia el beluulechad er a Satan el di kmedung el mo nguemed. E di ua omerellel a Josua el milengetakl er a rechad er a Israel el mo soiseb er a Beluu er a Nglat, e a Jesus a mo mengetakl er tirke el oltirakl er ngii el mo soiseb er sel beches el beluulechad el mui er a llemalt. (2 Pe. 3:13) Me sel taem a kmal di kmedung el mei, me ngdiak el ungil a deluut el mo omdasu a tekoi el ua ngar er a mong, e lluut a omerelled me a turrekong er kid el mo ua ngar er a mong. Ngbai kired el lmuut el mo ungil el medengelii a soal a Dios el kired. (Rom 12:2; 2 Ko. 13:5) Mada me bo dousbech er a llomeserreng sel dolilt a tekoi e dolodech a blekerdeled me bo lomekngeltengat er kid a Jehovah el diak a ulebengelel.​—Monguiu er a Hebru 10:38, 39.

^ A rechad a dirrek el oldurokl er a rengelekir el mo kiei el obengterir a redemerir me a rederrir me bo el sebechir el olecholt er tir el mo er a rechederir me a resechelirir.