„Den der ikke kan tilgive andre, ødelægger den bro han selv skal over.“ Disse ord af den britiske historiker Edward Herbert, der levede i det 17. århundrede, understreger en af grundene til at vi skal tilgive andre: Før eller senere kan det være at vi selv må bede andre om at tilgive os. (Mattæus 7:12) Der er dog en langt vigtigere grund til at være tilgivende. Læg mærke til apostlen Paulus’ ord i Kolossenserbrevet 3:13. — Læs.

Eftersom vi alle er ufuldkomne, kan vi indimellem irritere eller fornærme andre, og de kan komme til at gøre det samme mod os. (Romerne 3:23) Hvordan kan vi da holde fred med hinanden? Under inspiration af Gud rådede Paulus os til at være tolerante og tilgivende. Det råd er lige så relevant i dag som da det blev givet for næsten to tusind år siden. Lad os se nærmere på Paulus’ ord.

„Bliv ved med at affinde jer med hinanden.“ Ordene „bliv ved med at affinde jer med“ er en gengivelse af et græsk ord der indeholder tanken om at være tolerant eller overbærende. En bibelkommentar siger at kristne viser denne egenskab ved „at være villige til at bære over med alle hvis fejl eller utiltalende egenskaber er til irritation for dem“. Ordene „med hinanden“ fortæller os at en sådan tolerance bør virke begge veje. Når vi husker på at vi har egenskaber som kan irritere andre, vil vi ikke lade de ting hos andre som vi måske ikke bryder os om, ødelægge freden. Men hvad nu hvis nogen synder mod os?

„Bliv ved med ... frit at tilgive hinanden.“ Ifølge en græskkyndig er ordet der er oversat med „frit at tilgive“, „ikke det gængse ord for eftergivelse af synder eller tilgivelse ... men et mere nuanceret ord der understreger tilgivelsens storsindede natur“. En anden kilde siger at ordet kan betyde „at gøre noget godt for andre, en gunst, en velgerning“. Vi kan vise storsind ved villigt at tilgive, selv når vi „har en grund til klage imod en anden“. Men hvorfor bør vi være villige til at vise en anden en sådan gunst? Blandt andet fordi vi måske engang får brug for at vedkommende tilgiver os.

„Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Her nævnes den vigtigste grund til at vi frit skal tilgive andre, nemlig den at Jehova frit tilgiver os. (Mika 7:18) Tænk et øjeblik på den store gunst Jehova viser syndere der ændrer sind. I modsætning til os begår Jehova ikke synder. Alligevel tilgiver han villigt angrende syndere helt og fuldt, selvom han ved at han aldrig får brug for at disse syndere skal tilgive ham. Ja, Jehova er det største eksempel med hensyn til frit at tilgive angrende syndere!

Jehovas barmhjertighed drager os til ham og giver os ønsket om at efterligne ham. (Efeserne 4:32–5:1) Det er godt at spørge sig selv: ’Når nu Jehova er så barmhjertig at han tilgiver mig, hvordan skulle jeg så kunne lade være med at tilgive et ufuldkomment menneske som er oprigtigt ked af at have syndet mod mig?’ — Lukas 17:3, 4.