Skip to content

Skip to table of contents

A Klubeled el Denguu er a Ungil el Kltmokl el Nglunguuch

A Klubeled el Denguu er a Ungil el Kltmokl el Nglunguuch

Le modanges a kebkall el ngklem er a rokui el chad.”​—NEH. 9:5.

1. Kede mo mesuub el kirel a ngera el klou el ongdibel er a rechedal a Dios? E ngera el ker a kired el melatk er ngii?

 “BO MDECHOR e modengesii a RUBAK el Dios er kemiu; modengesii el mo cherechar el diak a ulebengelel.” A re Levait a dilu aika el tekoi er a longudel er a rechedal a Dios el me kldibel e meluluuch el mo er a Jehovah. Me tiang a ta er a kot el kemanget el nglunguuch el lluches er a Biblia. (Neh. 9:4, 5) Me tia el klou el ongdibel a mla er ngii er a Jerusalem er a 24 el kebesengil a ongeuid el buil er a Judea el Tishri (September/October), er a rak er a 455 er a uchei er a Kristus. Me sel dosuub a lmuut el betok el kirel tia el klou el ongdibel e ngungil a dolatk a edei el ker el kmo: Ngera te mle blechoel el meruul er ngii a re Levait el mlo uchul e tia el ongdibel a kmal mle ungil? Ngera el klubeled a denguu er a ungil el kltmokl el nglunguchir? Me bo dosuub el kirel a tekoi el dilubech er a uchei er tia el ileakl el sils.​—Psa. 141:2.

A ILEAKL EL BUIL

2. Te milekerang a rechad er a Israel e kutmeklii a ungil el kerebai el kired er chelechang?

2 A rechad er a Judea a rirekir a omeleketek er a cheuatel er a Jerusalem el ta el buil er a uchei er a lebo er ngii tia el ileakl el ongdibel. (Neh. 6:15) Ngdi mle chelsel a 52 el klebesei e te rokir a ureor. Me sel kot el sils er a ongingil el buil el Tishri, e te mlo kldibel er a mekesekesel a siseball e orrenges er a Esra me a re Levait el menguiu e mesaod a Llechul a Dios. A rokui el telungalek, el uldimukl er a rengalek a dilechor e ulerrenges er a dirk tutau el mo sueleb. Me tirka el chad er a Israel a kiltmeklii a ungil el kerebai el kired er chelechang. Me alta e ngungilbesud el oumiting er a chelsel a ungil el Blil a Ongdibel, engdi kede locha mo omuchel el omdasu a kuk bebil er a tekoi er a temel a miting. Engdi tirka el chad er a Israel a mle blak a rengrir el orrenges e dirrek el millatk aike el tekoi el lulsuub me te mlo lmangel er a bo lodengei el kmo ngdimlak loltirakl a Llechul a Dios.​—Neh. 8:1-9.

3. A rechad er a Israel te ulerrenges er a ngera el uleklatk?

3 Engdi tiang a dimlak el blsechel el lolecholt a kngterir, e ngbai temel a mur me a Jehovah a mle soal a rechedal a bo ledeu a rengrir. (Ule. 29:1) Me a Nehemia a dilu er tir el kmo: “Bo mrei e moruul er a mur; morous a keliu ma imeliu el merekos el bilong el mor tirkel olengesonges a kelir ma imelir. Tial sils a chedaol el kirel a RUBAK, misei e lak le mekngit a rengmiu. A deurreng el le beskemiu a RUBAK a mo melisiich er kemiu.” Me a rechad a ulerrenges me ngkmal mlo klou a deurreng er seikid el sils.​—Neh. 8:10-12.

4. Te milekerang a rebdelul a telungalek er a Israel? Me te milekerang a re Levait er a bek el sils er tia el chedaol el sils er a Delidui?

4 Sel ongingil el sils, e a rokui el bdelul a telungalek a mlo kldibel e mesuub a Llechul a Dios e le ngmle sorir el oltirakl a rokui el llechul. E tiang a mlo uchul e te mlo medengei el kmo ngkirir el mengedaol er a chedaol sils er a Delidui me sel klou el ongdibel er a ulebengelel a chedaol sils er a 15 el mo er a 22 el kebesengil sel buil. Me a rechad a di mle mereched el mengetmokl er tir el kirel ngii el sils. Me tiang a mle sel kot el ungil el chedaol sils er a Delidui er a uriul er a temel a Josua, me a rechad a “kmal mle dmeu a rengrir.” Me a bek el sils er tia el chedaol sils e a re Levait a milenguiu er a Llechul a Dios el mo er a rechad el rokui.​—Neh. 8:13-18.

A SILS ER A OLECHOTEL A KLENGIT

5. Te milekerang a rechedal a Dios er a uchei er a lomuchel el meluluuch a re Levait?

5 Eru el klebesei er a uriul er a bo lemerek a chedaol sils el ngii a mle 24 el kebesengil a buil er a Tishri, e ngmocha taem el kirir a rechad el olecholt a kngterir. E tiang a dimlak el sils er a blengur me a deurreng. A rechedal a Dios a bai ulelsengerenger e uluubail a bek, el olechotel a kngtil a rengrir e le tir el dimlak loltirakl a Llechul a Dios. Me a re Levait a liluut el menguiu er a Llechul a Dios el mo er tir el bekord el 3 el sikang er a tutau. E a bocha el sueleb e a rechad a “ullecholt a kngterir e mengull el meluluuch er a Dios.” Seikid el taem e a re Levait a ulemuchel el meluluuch el kirir a rokui el chad. ​—Neh. 9:1-4.

6. Ngerang a ngilsuterir a re Levait el mo ungil kutmeklii a nglunguchir? Ngera kede suubii er a omerellir a re Levait?

6 A re Levait a mle blechoel el menguiu er a Llechul a Dios a uchul me ngmle sebechir el mo ungil kutmeklii tia el klou a belkul el nglunguuch. A uchelel tia el nglunguuch a mesaod el kirel a urerel me a blekerdelel a Jehovah. E te millemolem el mesaod a betok el kngterir a rechad er a Israel e mileketeklii a uchul me ngdimlak lerredemelel a “klou el klechubechub” er a Dios. (Neh. 9:19, 27, 28, 31) Me ngera kede suubii er a omerellir a re Levait? Ngkired el menguiu e melebedebek a Tekingel a Dios er a bek el sils. Tiakid a rolel e kede mecherei a Jehovah me ngmengedecheduch er kid. Me sel doluluuch e ngmo er ngii a betok el soad el melekoi er Ngii, me a nglunguched a mo er ngii a dmolech el belkul.​—Psa. 1:1, 2.

7. A re Levait te ullengit a ngerang er a Dios? Ngera el klubeled a denguu er a omerellir?

7 Ngar er a nglunguchir a re Levait e te di ullengit er a chimo el tekoi el kmo: “Dios, el Dios er kemam, ke meral imis el chetengakl! Ke meral kdekudel, e meral mesisiich! Ng blak a rengum el oltaut a telbilem. Sel taem er a le mei a re king er a Asiria el omekcharm er kemam el mer chelechang, e aki meral mla mo chuarm! A re king er kemam ma re mengeteklam, ma re prist ma re profet, ma ruchelam ma rokui el chedemam a mla mo chuarm. Molatk el kmo aki ua ngeral mla mo chuarm.” (Neh. 9:32) Me tirka el Levait a kiltmeklii a ungil el kerebai el kired er chelechang. Me sel doluluuch, e ngkired el oldanges e mereng a sulel a Jehovah er a uchei er a dolengit a ngii di lengerang.

TE ULELDANGES ER A KEBKALL EL NGKLEL A DIOS

8, 9. (a) Te milekerang a re Levait e omuchel a nglunguchir el oba klengariourreng? (b) Ngera belkul a eru el tekoi el ngar er a “eanged” el lulsaod a re Levait?

8 Te kmal mle ngariou a rengrir a re Levait. Alta e ngkmal mle ungil a nglunguchir, engdi te dirk ulemdasu el kmo a nglunguchir a dirkak bo lerredemelel a odengesii a Jehovah. Me te ulemuchel el meluluuch el kirir a rechad er a Israel el oba klengariourreng, e ullengit er a Jehovah el kmo: “Ng ngesonges odengesir a re chad el ekor kau e RUBAK, ngdi le modanges a kebkall el ngklem er a rokui el chad.”​—Neh. 9:5.

9 Te millemolem el meluluuch el kmo: “Ng kau e RUBAK a di kau el tang a RUBAK; ke milebii a eanged ma ikel btuch er a melidiul. Ke milebii a chutem ma daob ma bek el tekoi er a chelsel; a rokui el outeliil a kau a uchul; a klisiich er a eanged osus el mengull er kau.” (Neh. 9:6) A re Levait a ulemasech a bebil er a mengasireng el blebelel a Jehovah, el ua “eanged ma ikel btuch er a melidiul.” A Jehovah a dirrek el mileob a rokui el tekoi el ngar tia el klebokel el beluulechad e rirellii el mo sebechel a kakerous el blebelel el kiei er a chelsel e melemolem el ngar. Tia el nglunguuch a dirrek el milsaod el kirel a “klisiich er a eanged.” E tiang a melutk el kirir a rechanghel er a Dios el tir a ua “soldau er a eanged.” (Och. 19:14; Job 38:4, 7) Tirka el anghel a oba klengariourreng el meruul a soal a Dios el olengeseu er a redi chad. (Heb. 1:14) Me kid me kede dirrek el mesiou er a Jehovah el ngar er a kltarreng el di ua urrurt er a resoldau. Ngdirrek el kired el mo ua rechanghel el oba klengariourreng sel dosiou er a Dios.​—1 Ko. 14:33, 40.

10. Ngera kede suubii er a omerellel a Dios el mo er a Abraham?

10 E sola e a re Levait a milsaod er a omerellel a Dios el mo er a Abram. Me alta ngii a mle 99 a rekil e dimlak a ngelekel, engdi Dios a ngildechii a ngklel el mo Abraham, el belkul a kmo ngii a “mo uchelel a betok el beluu.” (Gen. 17:1-6, 15, 16) A Dios a dirrek el dilu er a Abraham el kmo, a ruldidellel a rsechel a mo oubeluu er a Kanaan. Me a re Levait a milsaod er a rolel e a Dios a ultutii a telbilel el kmo: “RUBAK el Dios, ng kau a ngileltii a Abram, e chiltikikii el otebedii er a Ur er a Babilonia; ke ngildechii a ngklel el mo Abraham. Ke miltik er ngii el blak a rengul er kau, me ke rirellii a telbiil el obengkel. Ke tilbir el mo omsang a beluu er a Kanaan, . . . el ngii el beluu a bo le kiei er ngii a ruldidellel a rsechel. Kultutii a telbilem, ele ke bekelatk.” (Neh. 9:7, 8) A rechad a beot er tir el obes a telbiil el lurruul, engdi ngsoad el mo uai a Jehovah el blechoel el oltaut a telbiled.​—Mt. 5:37.

A UNGIL EL TEKOI EL LURRUUL A JEHOVAH EL MO ER A RECHEDAL

11, 12. Ngerang a belkul a ngklel a Jehovah? E ngerang rirellii a Jehovah el kirir a rechedal el ochotii el kmo ngrredemelel a oungakl er tia el ngakl?

11 A belkul a ngklel a Jehovah a “Ngii a Mo.” E tiang a belkul a kmo, a Dios a melemolem el oureor me lemotaut a telbilel. A ta er a ungil el olechotel tiang a sera lotutii a telbilel el mo er a rengelekel a Abraham el tir a renged er a Israel. Sera dirk lesibai er a Ekipten, e a Dios a tilbir el mo otebedeterir er ngii el beluu e osisebeterir er a Beluu er a Nglat. Sel taem e ngua lak el sebechel tia el tekoi el meketmokl. Engdi Dios a millemolem el meruul aike el mle kirel el meruul el mo otutii tia el telbilel. Me a omerellel a ulechotii el kmo ngrredemelel a oungakl er tia el ngklel el Jehovah.

12 Ngar er a nglunguchir, e a re Levait a milsaod a bebil er a tekoi el lurruul a Jehovah el kirir a rechedal el kmo: “Ke milseterir a ruchelam er a lecharm el ngar a Ekipten; ke rirenges ongterir el kirel a ngesou er a le ngar a Bekerkard el Daob. Ke riruul a meklou el ongasireng el tekoi el omtok er a Farao, ma re ofiser er ngii ma re chad er a belual, ele ke mle medengei el kmo tulemekcharm er a re chedam. Isei e ng mlo merael a chisem me ng dirk ua isei el mer chelechang. Ke rirellii a rael er a daob el kirir a re chedam e chiltikikterir er ngii el di medidirt. E tirkel uleltoir er tir cho mulerros er tir er a dmolech el daob, el di ua bad a le rabs er a meringel daob.” A re Levait a liluut el melekoi el kmo a Jehovah a ngilsuterir a rechedal el mo mesisiich e nguu a Beluu er a Nglat. Me te dilu el kmo: “Kau a mlo mesisiich er a mekemad er a re chad el kiliei er isei. . . . A re chedam a ngilai oucheuatel beluu; ma kekeuii el chutem, ma blai el mui er a kerruul, ma kliokl el chido, ma kerrekar el olib ma ourodech el kerrekar, ma sers er a bilong. Te milenga ikel sorir a ildisel me te mlo mekedelebuu; e mlo ungil a rengrir er a ikel rokui el ungil tekoi el bilsterir.”​—Neh. 9:9-11, 24, 25.

13. Ngera el tekoi a leriruul a Jehovah el kirir a rechad er a Israel er a uriul er a letobed er a Ekipten? E ngera te mirruul er ngii er a uriul?

13 A Jehovah a riruul a lmuut el bebil er a tekoi el mlo uchul me a telbilel a mo tmaut. El ua tiang, a uriul er a letobed er a Ekipten a rechad er a Israel, e a Jehovah a milsterir a llach e ulsisecheklterir er a rolel a omengull. A re Levait a milluluuch el kmo: “Ke mlar a eanged el me metengel er a Rois Sinai e milengedecheduch er a re chedam er sei; e milsterir a ungil llach ma diak a rektel el osisechakl.” (Neh. 9:13) A Jehovah a ngilelteterir a rechad er a Israel el mo chedal e mle kirel el mesterir a Beluu er a Nglat. Me ngulsisecheklterir el kirel a rolel a loruul a tekoi me bo el rredemelel tia el ngklel. Engdi te dimlak lolengesenges a tekingel a Jehovah el kemanget el taem.​—Monguiu er a Nehemia 9:16-18.

A RECHAD ER A ISRAEL A ULUUSBECH A OMELLACH

14, 15. (a) Ngmilekerang a Jehovah e ochotii a klechubechub el mo er a rechad er a Israel? (b) Ngera kede suubii er a omerellel a Dios el mo er a rechad er a Israel?

14 A nglunguchir a re Levait a omasech a eru el klengit el leriruul a rechad er a Israel er a uriul er a letibir el mo olengesenges a Llechul a Dios er a lengar er a Rois Sinai. Aika el kngterir a uchul, me ngmle kirir el mo mad er a belngel a ked. Engdi a Jehovah a ullechotii a klechubechub el mo er tir e millemolem el omekerreu er tir. Tia el nglunguuch a uleldanges er a Jehovah el kmo: “A ikel okoal rak el le ngar a ked e ke milsterir a rokui el lousbech; a bilir a dimlak bo le mechut, ma ocherir a dimlak bo loburk.” (Neh. 9:19, 21) Chelecha el taem, e a Jehovah a dirrek el omekerreu er kid el meskid aike el dousbech me bo el sebeched el melemolem el mesiou er ngii. Ngkmal diak el soad el oridii a klaumerang er kid er a Jehovah me bo lak dolengesenges er ngii el di uai tirke el betok el telael el chad er a Israel el mlad er a belngel a ked. A mekngit el omerellir a kmal ungil el uleklatk el kired.​—1 Ko. 10:1-11.

15 Ngklengiterreng, e le rechad er a Israel el mlo soiseb er a Beluu er a Nglat a dimlak lolemolem el olengesenges er a Jehovah. Te ulemuchel el mengull aike el chelid er a Kanaan el ngii a millisiich a deleboes el omeruul me a omelenget er a rengalek. Me a Jehovah a milechititerir a rechad er a ngodech el beluu me te mlo oldechelakl er tir. E sel ta el lobult a rechad er a Israel, e a Jehovah a uluusubes er tir e ngilsuterir el mo mesisiich er a recherrouir. Engdi te di millemolem el uaisei a blekerdelir. (Monguiu er a Nehemia 9:26-28, 31.) Me a re Levait a dilu el kmo: “Ng bek el rak el di muleba kllourreng el mengelechel er tir. A re profet er kau a milengedecheduch er tir, ngdi re chedam a mle mechad, misei e ke kilengei a ngodech el beluu me ng mo mengedereder er tir.”​—Neh. 9:30.

16, 17. (a) Ngerang a klekakerous er a blekerdelel a klengar er a rechad er a Israel er a uriul er a letobed er a Babilon me sera lekot el soiseb er a Beluu er a Nglat? (b) Ngmlo ua ngerang a uldesuir er a uriul? Me ngera te tilbir el mo meruul er ngii?

16 A uriul er a letobed er a Babilon, e a rechad er a Israel a liluut el mo diak lolengesenges er a Jehovah. Engdi a blekerdelel a klengar er tir a mle ngodech er a uchei. E ngera uchul? A re Levait a milluluuch el kmo: “Me chelechang e aki sibai er ngii el beluu el cho bilskemam, ngii el kekeuii el beluu el kimngai a kelam er ngii. A lukdubech ngii el beluu a di mor a re king el mrirelleterir el mo mengedereder er kemam ele uchul e aki mlor a klengit. . . . Maki ngar a kmal klou el chelebuul!”​—Neh. 9:36, 37.

17 A re Levait te millekoi el kmo a Dios a dimlak el tabesul a omerellel el mo er a rechedal? Ngkmal diak! Te dilu el kmo: “Ke mle melemalt er cho momals er kemam el ua isei; ng mle blak a rengum, ngdi kemam a mlor a klengit.” (Neh. 9:33) Te rirekir a nglunguchir el obengkel a mesisiich el telbilir el kmo a rechad a mo olengesenges a Llechul a Dios. (Monguiu er a Nehemia 9:38; 10:29) Te lilechesii tia el telbilir er a babier el ble el saing er ngii a 84 el mengeteklir a rechad er a Judea.​—Neh. 10:1-27.

18, 19. (a) Ngera kede ousbech er ngii me bo el kengei er kid a Jehovah el mo er a beches el beluulechad? (b) Ngkired el melemolem el meluluuch el kirel a ngerang? E ngera uchul?

18 Kede ousbech a omellach er a Jehovah me bo el kengei er kid el mo er a beches el beluulechad. A apostol el Paulus a uleker el kmo: “Ng ngar ngii a ngalek el diak losmechokl er ngii a demal?” (Heb. 12:7) A lsekum e kede kongei er a Jehovah me ngmellach er kid e dolemolem el mesiou er ngii, e ngbelkul a kmo kede kongei er ngii me ngolisechakl er kid. Me a lsekum e kede rullii a oberaod el klengit, e ngsebeched el oumerang el kmo a Jehovah a ousubes er kid sel douuchel er a rengud e dobult e dekengei a omellach er ngii.

19 Ngdi kmedung e a Jehovah a mo meruul a lmuut el ungil el tekoi el kuk ungil er aike el lurruul er sera lolsobel er a rechad er a Israel er a Ekipten. Seikid e a rokui el chad a mo medengei el kmo ngii a kot el mesisiich el Dios. (Ese. 38:23) Me sel taem, e a Dios a mo kobkellii a ngklel, e tirke el rokui el mle blak a rengrir el mo er ngii a mo soiseb er a beches el beluulechad, el di uai a rechad er a Israel er a bo lesiseb er a Beluu er a Nglat. (2 Pe. 3:13) Me a leuaisei e dolemolem el meluluuch me lemukebkall a ngklel a Dios. A ongingil el suobel a mo mesaod er a kuk ta er a nglunguuch el sebechel el ngosukid el mo nguu a kengei er a Dios er chelechang el mo cherechar.