1, 2. Hvorfor sammenligner Jehova sig selv med en hyrde?

JEHOVA sammenligner sig selv med en hyrde. (Ez. 34:11-14) Det hjælper os til at forstå hvordan han er. En kærlig hyrde føler sig personligt ansvarlig for at fårene overlever og har det godt. Han leder dem til græsgange og vandkilder (Sl. 23:1, 2); våger over dem dag og nat (Luk. 2:8); beskytter dem mod rovdyr (1 Sam. 17:34, 35); bærer de nyfødte (Es. 40:11); søger efter dem der er kommet på afveje, og plejer dem der er kommet til skade. — Ez. 34:16.

² Eftersom mange blandt Jehovas folk i fortiden var hyrder og landmænd, forstod de uden videre hvorfor Jehova sammenlignede sig selv med en kærlig hyrde. De vidste at får har brug for at blive passet og plejet hvis de skal trives. I åndelig forstand gælder det samme for mennesker. (Mark. 6:34) Uden god åndelig omsorg og ledelse går det dem dårligt. De ved ikke hvad der er rigtigt og forkert, og har ingen til at beskytte sig. Som „en hjord der ingen hyrde har“, strejfer de om på må og få. (1 Kong. 22:17) De der lader sig lede af Jehova, får derimod dækket alle deres behov.

3. Hvad vil vi se på i denne artikel?

³ Også i dag giver skildringen af Jehova som en hyrde god mening, for han sørger godt for sit folk. Lad os se hvordan han leder sine får og dækker deres behov. Vi vil også se på hvordan fårene bør reagere på Jehovas kærlige omsorg.

4. Hvad har Jesus gjort for Jehovas får?

⁴ Jehova har udnævnt Jesus til hoved for den kristne menighed. (Ef. 1:22, 23) Som „den rigtige  hyrde“ genspejler Jesus til fuldkommenhed sin Far. Han elsker fårene og viser dem omsorg. Ja, han har endda ’sat sin sjæl til for fårene’. (Joh. 10:11, 15) Hvor er Kristi genløsningsoffer en stor gave til menneskeheden! (Matt. 20:28) Jehovas hensigt er at „enhver som tror på [Jesus], ikke skal gå til grunde men have evigt liv“. — Joh. 3:16.

5, 6. (a) Hvem har Jesus udnævnt til at tage sig af hans får, og hvad må fårene gøre for at få gavn af denne ordning? (b) Hvad er den vigtigste grund til at vi gerne vil være lydige mod de ældste?

⁵ Hvordan viser fårene at de betragter Jesus Kristus som den rigtige hyrde? „Mine får hører min stemme,“ sagde Jesus, „og jeg kender dem, og de følger mig.“ (Joh. 10:27) At høre den rigtige hyrdes stemme betyder at man altid følger hans ledelse. Det indbefatter at man samarbejder med de åndelige underhyrder han har udnævnt. Jesus sagde at hans apostle og disciple skulle fortsætte det arbejde han havde påbegyndt. De skulle undervise hans „små får“ og ’give dem føde’. (Matt. 28:20; læs Johannes 21:15-17). Efterhånden som den gode nyhed blev udbredt og flere og flere blev disciple, sørgede Jesus for modne hyrder der kunne tage sig af den kristne menighed. — Ef. 4:11, 12.

⁶ Da Paulus i det første århundrede talte til tilsynsmændene fra menigheden i Efesus, understregede han at det var den hellige ånd der havde sat dem som tilsynsmænd „til at vogte Guds menighed“. (Apg. 20:28) Det samme gælder ældste i dag, for de er udnævnt på grundlag af de kvalifikationskrav der er skitseret i Guds inspirerede ord. Når vi er lydige mod de kristne tilsynsmænd, viser vi derfor respekt for Jehova og Jesus, de to største Hyrder. (Luk. 10:16) Det er den vigtigste grund til at vi gerne vil være føjelige og samarbejde med de ældste. Men der er også andre grunde til at det er klogt.

7. Hvordan hjælper de ældste dig til at bevare et godt forhold til Jehova?

⁷ Når de ældste giver deres trosfæller vejledning, er deres opmuntring og råd altid baseret på det Bibelen siger. Deres mål er ikke at diktere hvordan deres brødre skal leve deres liv. (2 Kor. 1:24) De ønsker tværtimod at hjælpe dem til at træffe deres egne beslutninger ud fra bibelske principper. Derved fremmes menighedens fred og orden. (1 Kor. 14:33, 40) De ældste ’våger over vores sjæle’ i den forstand at de ønsker at hjælpe hvert enkelt medlem af menigheden til at bevare et godt forhold til Jehova. De vil derfor være hurtige til at tilbyde deres hjælp hvis de ser at en broder eller søster er ved at begå, eller allerede har begået, et fejltrin. (Gal. 6:1, 2; Jud. 22) Er det ikke nogle gode grunde til at være „lydige mod dem der fører an“? — Læs Hebræerne 13:17.

8. Hvordan beskytter de ældste Guds hjord?

⁸ Apostlen Paulus, der selv var en åndelig hyrde, skrev til sine brødre i Kolossæ: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kol. 2:8) Denne advarsel minder os om endnu en god grund til at lytte til de bibelske råd de ældste giver. De  ældste beskytter fårene ved at hjælpe dem til at være på vagt over for dem der forsøger at undergrave deres tro. Apostlen Peter advarede mod „falske profeter“ og „falske lærere“ der ville prøve at ’lokke ubefæstede sjæle’ til at gøre noget forkert. (2 Pet. 2:1, 14) I dag må de ældste give tilsvarende advarsler når det er nødvendigt. De ældste er modne kristne mænd med livserfaring. Allerede før de blev udnævnt, var det desuden tydeligt at de havde en klar forståelse af Bibelen, og at de var egnede til at undervise i den sunde lære. (1 Tim. 3:2; Tit. 1:9) Deres modenhed, ligevægt og bibelbaserede visdom gør dem til gode hyrder for hjorden.

9. Hvordan leder Jesus den kristne menighed i dag og giver den åndelig føde?

⁹ Gennem sin organisation sørger Jehova for en overflod af åndelig føde til brodersamfundet i hele verden. Meget af den bibelske vejledning får vi gennem vores publikationer. Derudover giver organisationen af og til vejledning direkte til menighedens ældste, enten i breve eller gennem rejsende tilsynsmænd. På sådanne måder modtager fårene helt klare retningslinjer.

10. Hvilket ansvar har åndelige hyrder over for dem der er kommet væk fra hjorden?

¹⁰ Tilsynsmænd har det ansvar at vise omsorg for og beskytte deres brødre og  søstre. De er især opmærksomme på at pleje dem der er blevet åndeligt svage eller syge. (Læs Jakob 5:14, 15). Nogle af disse er måske kommet væk fra hjorden og er holdt op med at tjene Gud. Vil en kærlig ældste ikke gøre alt hvad der står i hans magt, for at finde sådanne bortkomne får og tilskynde dem til at vende tilbage til folden, altså menigheden? Selvfølgelig vil han det! „Det [er] ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt,“ sagde Jesus. — Matt. 18:12-14.

11. Hvorfor kan det være en udfordring at følge de ældstes ledelse?

¹¹ Jehova og Jesus er fuldkomne Hyrder, men det er underhyrderne i menighederne ikke. Det kan gøre det til en udfordring at følge de ældstes ledelse. For eksempel kunne nogle ræsonnere: ’De ældste er ufuldkomne mennesker ligesom alle os andre. Hvorfor skulle vi lytte til deres råd?’ Det er sandt at de ældste er ufuldkomne og begår fejl. Men det er vigtigt at det ikke er det vi fokuserer på.

12, 13. (a) Hvilke fejl begik nogle af Jehovas betroede tjenere i fortiden? (b) Hvorfor er deres fejltrin omtalt i Bibelen?

¹² Bibelen nævner ærligt at de mænd Jehova benyttede til at lede sit folk i fortiden, begik fejl. For eksempel var David salvet til konge og anfører for Israel. Men han gav efter for fristelse og endte med at begå ægteskabsbrud og mord. (2 Sam. 12:7-9) Tænk også på apostlen Peter. Han havde fået et stort ansvar betroet i den første kristne menighed men begik alligevel nogle alvorlige fejl. (Matt. 16:18, 19; Joh. 13:38; 18:27; Gal. 2:11-14) Med undtagelse af Jesus har intet menneske været fuldkomment siden Adam og Eva.

¹³ Hvorfor lod Jehova bibelskribenterne nedskrive beretninger om de fejl der blev begået af mænd som han havde betroet et stort ansvar? Blandt andet for at vise at han kan bruge ufuldkomne mænd til at lede sit folk. Det har han faktisk altid gjort. Vi må derfor ikke bruge de ældstes ufuldkommenheder som en undskyldning for at knurre og klage eller ignorere deres myndighed. Jehova forventer at vi respekterer sådanne brødre og er lydige mod dem. — Læs 2 Mosebog 16:2, 8.

14, 15. Hvad kan vi lære af den måde Jehova gav sit folk instruktioner på i fortiden?

¹⁴ Det er livsvigtigt at vi adlyder dem der fører an iblandt os. Tænk på hvordan Jehova kommunikerede med sit folk i kritiske tider i fortiden. Da israelitterne skulle forlade Egypten, gav Gud dem anvisninger gennem Moses og Aron. For at overleve den tiende plage måtte de følge instruktionerne om at spise et særligt måltid og komme noget af blodet fra et slagtet lam på dørstolperne og overliggeren i deres huse. Det var ikke en stemme fra himlen der talte til dem. Nej, de måtte lytte til Israels ældste, som havde fået de specifikke anvisninger gennem Moses. (2 Mos. 12:1-7, 21-23, 29) I denne situation var det altså Moses og de ældste der gav Jehovas instruktioner videre til hans folk. I dag er det de kristne ældste der har denne vigtige opgave.

¹⁵ Du kan sikkert komme i tanker om mange flere eksempler på at Jehova har givet sit folk livreddende instruktioner gennem mennesker eller engle.  I alle disse situationer besluttede Gud at uddelegere myndighed. Sendebud talte i hans navn, og de fortalte hans folk hvad de måtte gøre for at overleve en krisesituation. Mon ikke Jehova vil gøre noget lignende i Harmagedon? Ældste der i dag har fået det ansvar at repræsentere Jehova og hans organisation, må naturligvis omhyggeligt undgå at misbruge den myndighed de har fået.

16. Hvilket „ord“ må vi lytte til?

¹⁶ Jehovas folk er „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. (Joh. 10:16) Jesus lovede at være med sine disciple „alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 28:20) Som himmelsk konge har han fuld kontrol over alle de begivenheder der vil ske inden dommen over Satans verden eksekveres. For at forblive forenede og i sikkerhed i Guds hjord må vi lytte til ’et ord bag os’, der fortæller os hvilken vej vi skal gå. Dette „ord“ indbefatter det Guds hellige ånd siger, som det kommer til udtryk i Bibelen, og det Jehova og Jesus siger gennem dem de har udnævnt til underhyrder. — Læs Esajas 30:21; Åbenbaringen 3:22.

17, 18. (a) Hvilken fare truer hjorden, men hvad kan vi have tillid til? (b) Hvad vil vi se på i den næste artikel?

¹⁷ Satan går omkring „som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Pet. 5:8) Som et vildt og glubsk rovdyr sniger han sig ind på fårene, og han venter bare på en mulighed for at slå kløerne i dem der er uforsigtige eller er kommet væk fra hjorden. Vi må derfor holde os helt tæt til hjorden og til „[vores] sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Om dem der overlever den store trængsel, siger Åbenbaringen 7:17: „Lammet [Jesus] ... vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ Kan man forestille sig noget bedre løfte?

¹⁸ Som vi har set, spiller de kristne ældste en vigtig rolle som åndelige underhyrder, men hvordan kan disse udnævnte mænd sikre sig at de passer godt på Jesu får? Det vil vi se på i den næste artikel.