Skip to content

Skip to table of contents

Kemiu el Klekar, Moukerebai er Tirke el Ngarbab el Mengkerengel a Sib

Kemiu el Klekar, Moukerebai er Tirke el Ngarbab el Mengkerengel a Sib

“Ele Kristus a dirrek el mlo chuarm el kiriu, e milechere kerebai el kiriu el mesuub er ngii.”​—1 PE. 2:21.

1, 2. (a) Ngera mo duubech el mo er a sib a lsekum ngungil el ulekerreu? (b) Ngera uchul me a rebetok el chad er a taem er a Jesus a mle ua sib el diak a mengkerengel?

 A SIB a melemolem el mesisiich a bedengel a lsekum e ngar er ngii a ungil el mengkerengel. A ta el babier el mesaod er a rolel a domekeroul a sib a melekoi el kmo, a lsekum a klekerengel a sib a di mechei a chermel me ngmenga chudel er a ked e diak lekerekikl aike el bebil er a tekoi el lousbech e ngsebechel el di chelsel a sesei el rak e ngmo mechitechut e mo smecher a chermel. Engdi a lsekum ngii el klekar a ungil el omekerreu a derta el chermel e a delebechel er ngii a mo mesisiich e ungil a bedengel.

2 Tiang a di osisiu el kirir a reklekar el ngar er a chelsel a ongdibel. A ulekerreu er tirka el klekar el mo er a derta el sib a mo uchul a klungiolel a ongdibel el rokir. Ngsebeched el melatk er a Jesus el ngii a kmal mlo mekngit a rengul el omes er a seked e le “ng mle suebek a rengrir e metacherbesrir, el ua sib el diak a mengkerengel.” (Mt. 9:36) Ngera uchul me a rechad er a taem er a Jesus a mle ua sib el diak a mengkerengel? E le tirke el mle ngerechelir el olisechakl er tir er a Llechul a Dios a mle mekngit a tekingir e ulemekberaod er tir er a betok el tekoi, e dimlak loruul aike el tekoi el tir a ullisechakl el mo er a rechad. Tirka el mengeteklel a klechelid a dimlak loubltikerreng e lomekerreu er a rechad e bai rirelleterir el mo meringel er tir el mesiou er a Dios. Me a rechad a mlo omelechesiu er tir el ua longol a “oberaod el telechull.”​—Mt. 23:4.

3. Ngera el tekoi a kirir a remechuodel el melatk sel lomekerreu a delebechel el sib?

3 Chelecha el taem e a remechuodel a ngar er ngii a kmal klou el ngerechelir e le te omekerreu a sib el chermel a Jehovah me a Jesus. Me a Jesus el ngii a “ungil mengkerengel a sib” a kmal betik a rengul er aika el sib a uchul me ngtilengetengii a klengar er ngii el kirir. Me te “mlochar er a meringel char el rsechel a Kristus.” (Jn. 10:11; 1 Pe. 1:18, 19; 1 Ko. 6:20) A remechuodel a kmal kirir el diak lobes el kmo ngike el mengeteklir a Jesus Kristus el ngii a “Ngarbab el Mengkerengel a sib.” Me te ngerechelir el mo mesaod er tir er a Jesus el kirel a omerellir el mo er a delebechel.​—Heb. 13:20.

4. Ngera kede mo mesuub er tia el suobel?

4 Ngkirel mo ua ngerang a blekerdelir a remechuodel el mo er a delebechel el sib? A rokui el chad el ngar er a ongdibel a muchelechel el mo ‘orrenges er a re mengeteklir.’ Engdi a Jehovah a dirrek el mengelechel er a remechuodel el kmo: “Lak molasem el oumerreder er kemiu er tirkel mla moterekokl er kemiu.” (Heb. 13:17; monguiu er a 1 Petrus 5:2, 3.) Te mekerang a remechuodel e melemolem el ‘mengetakl’ a sib e a osisiu el taem e ngdiak ‘loumerreder’ er tir er ngii el sib? Me a lechub te mekerang a remechuodel a lomekerreu a delebechel el sib el diak bo lengelakl er sel dereder el bla loterekeklii er tir a Dios?

‘NG MO CHEMUDEL E MO MENGUOKU’

5. Ngokiu a Isaia 40:11 e ngera kede suubii el kirel a Jehovah?

5 A profet el Isaia a milsaod er a Jehovah el kmo: “Ng mo omekerreu a delebechel sib er ngii el ua tal mengkerengel a sib; ng mo chemudel a ngelekel a sib el mo dmak e mo menguoku; ng mo mekekokil mengetikaik er a re derrir.” (Isa. 40:11) Tia el bades a mesaod er a rolel e a Jehovah a omekerreu er tirke el mechitechetong me a lechub e te ousbech a ulekerreu. Ngmedengei aike el lousbech a derta el chad er a ongdibel e dirrek el dmeu a rengul el olengeseu el di ua klekerengel a sib el ungil el medengei a lousbech a derta el chermel el sib. A Jehovah a dirrek el mo mengelaod er kid e meskid a ileakl el ulekerreu er sel taem el dechelebangel a omelsemai me a lechub e ngmeringel el blekeradel el di ua klekar el mo ngmenguoku er a dirk milechell el ngelekel a sib. Ngii el Jehovah a “Chedam er a klechubechub.”​—2 Ko. 1:3, 4.

6. Te mekerang a remechuodel e oukerebai er a Jehovah?

6 Ngkmal ileakl el tekoi a sebechir a remechuodel el suubii er a omerellel a Demad el ngar er a eanged! Ngkirir el mo ua Jehovah el kerekikl el omsang a sib aike el lousbech. Me a lsekum a ta er a remechuodel a medengei a mondai er tir e ngsebechel el mo medengei el kmo ngoingerang e mekerang a lolisiich e lolengeseu er tir. (Osi. 27:23) E tiang a belkul a kmo a remechuodel a kirir el mengoit a taem el mengedecheduch e dirrek el orrenges er a rudam me a rudos er tir. Ngdiak el sorir el mo soiseb el mo mesaod a klengar er tir, engdi ngkirir el kerekikl el omes e orrenges a tekoi el meketmokl er a chelsel a ongdibel e oba bltikerreng el melasem el olengeseu “er a re mechitechut.”​—Rel. 20:35; 1 Th. 4:11.

7. (a) Ngmle ua ngerang a omeruul el mo er a delebechel el sib er a Dios er a taem er a Esekiel me a Jeremia? (b) Ngera sebechir a remechuodel el suubii er sel omerellel a Jehovah el uleltngakl er a remekngit el klekerengel a sib?

7 Ka di molatk a omerellir tirke el mle klekar er a rechedal a Dios er a taem er a Esekiel me a Jeremia. A Jehovah a uleltngakl er tirka el klekar e le ngdimlak lungil el omekerreu a delebechel el sib, me ngdilu el kmo: “A chermek el sib a mlodechelakl er a tebelik el charm el milekoad e kilang ele uchul e ng dimlak a mengkerengel. A re mengkerengel a chermek el sib a dimlak lolasem el osiik a sib. Te di ulemekerreu er tir e meche sib me ng cheloit.” A rechad a mlo chuarm e le remengeteklir a mle merechorech a rengrir e dirrek el di millatk er a di tir. (Ese. 34:7-10; Jer. 23:1) Me a Dios a mla oltngakl er a remengeteklel a klsuul klechelid el kirel a osisiu el tekoi el loruul. Ngera el klou a ultutelel el tekoi a sebechir a remechuodel el suubii er sel omerellel a Jehovah el uleltngakl er a remekngit el klekerengel a sib? Ngkmal kirir el mo oba bltikerreng e mo ungil el omekerreu a delebechel el sib er a Dios.

“AK MLA RULLII A KERBAI EL KIRIU”

8. Te mekerang a remechuodel e oltirakl er a ungil el kerebil a Jesus sel lomeklatk er a rudam er tir?

8 A rechad a diak el mecherrungel, me a rebebil el ngar er a ongdibel a sebechir el mo diak lungil el medengei el kmo ngera soal a Dios a loruul. Me te locha mo melib a tekoi el diak loltirakl a omellach er a Biblia me a lechub e a omerellir a ochotii el kmo ngdirkak bo lemesisiich a deleuill er tir me a Dios. Me ngkirir a remechuodel el mekerang? Ngkirir el mo oba kllourreng el ua sel kllourreng er a Jesus el mo er a redisaiplo er ngii. A redisaiplo a mle blechoel el kaititekangel el kmo ngtecha er tir a mo kot el ngarbab a deruchellel er a Renged, engdi a Jesus a dimlak a ta el lebo lekesib a rengul er tir. Ngbai millemolem el olisechakl er tir e oba bltikerreng el melisiich er tir el mo ngariou a rengrir. (Lk. 9:46-48; 22:24-27) Ngdirrek el mirriso a ocherir el ulechotii a kerebai el kirel a klengariourreng. Me a remechuodel er chelechang a kmal kirir el mo olecholt er tia el blekeradel.​—Monguiu er a Johanes 13:12-15; 1 Pe. 2:21.

9. Ngera el uldesuir a rechapostol er a Jesus a mle kirel mesmechokl?

9 A apostol el Jakobus me a Johanes a ulemdasu el kmo a bo demengkerengel a delebechel e ngbelkul a kmo te mo mengedereder er a rechad. Me te ullengit er a Jesus me lebesterir a ngarbab el deruchall er a Renged. Engdi a Jesus a milsmechokl a uldesuir er a ledu el kmo: “Kemiu a medengei el kmo a re merreder er a re chad el diak loumera er a Dios a mengedereder er tir el olecholt a klisichir, ma re mengeteklir a re chad a di oumerreder er tir. Ngdi tia diak bo le ua isei er a delongeliu. A le ngar ngii er kemiu a soal el mo ngarbab, e ng kirel mo mesiou er a rokui el chad.” (Mt. 20:25, 26) Me a rechapostol a mle kirir el oltngakl er a urungulir el sorir el di “oumerreder” er tir er a rudam er tir.

10. A Jesus ngsoal a remechuodel a bo el ua ngerang a blekerdelir el mo er a delebechel? E milekerang a Paulus e ochotii a ungil el kerebai?

10 A Jesus a mengerechir er a remechuodel el mo omekerreu er a delebechel el ua omerellel. Ngkirir el kongei el mesiou er a rudam me a rudos er tir e diak el mesisiich el mengedereder er tir. A apostol el Paulus a uleba klengariourreng el mesiou er a rebebil el di ua omerellel a Jesus. Ngdilu er a remechuodel er a ongdibel er a Efesus el kmo: “Kom medengelkak er ser a kkot el mer a renged er a Asia e kubengkemiu. Ak uleba ngariourreng ma langel el meruul er a urerek el mesiungel a Rubak.” Me a Paulus a mle soal a remechuodel a bo lengariou a rengrir e leblak a rengrir el oureor el kirir a rudam er tir. Me ngokiu a kerebai er a Paulus e ngulsisecheklterir a remechuodel el mo “olengeseu er a re mechitechut.” (Rel. 20:18, 19, 35) Ngar er a babilengel e ngdilu er a Rekristiano er a Korinth el kmo ngdimlak er a rengul a mengedereder a klaumerang er tir. Ngbai mle ngariou a rengul el mesiungel a Dios el di uai tir e dirrek el mle soal el ngosuterir me bo el deu a rengrir el mesiou er a Dios. (2 Ko. 1:24) Me ngkmal ungil el kerebai el kirel a klengariourreng me a blakerreng el sebechir a remechuodel el oukerebai er ngii er chelechang.

MOMEKLATK EL OUSBECH ER A BIBLIA

11, 12. Ngmekerang e sebechel a ta er a remechuodel el ngosuir a odam er ngii el mo ungil melilt a tekoi?

11 A uleklatk el lomeskid a remechuodel er a ongdibel a kmal kirel el mengai a uchetemel er a “klemerang” el tekoi el ngii a Biblia. (Tit. 1:9) Ngdirrek el kirel el omeklatk el oba “delemedemek.” (Gal. 6:1) Me a ungil el klekar a diak el kirel el orrimel er a rudam er ngii el mo oltirakl er a uldesuel e ngbai melasem el ngosuterir el mo meduch el di tir el melilt a tekoi el loruul el ultuil er a bltkil a rengrir el mo er a Jehovah me a Tekingel. Ngsebechel a ta er a remechuodel el ngosuir a odam er ngii el mo meruul a meklou el omelilt er ngii el oeak sel ledak el mesaod a omellach er a Biblia me a lechub e ngsuobel el ngar er a babilenged. Ngsebechel el melisiich er ngii el mo melatk el kmo ngmekerang e a omelilt el loruul a ngar er ngii a lerellii er a deleuill er ngii me a Jehovah. Ngdirrek el sebechel el omeklatk er ngii er a klungel a ultutelel a loluluuch el mo er a Jehovah el olengit a ulekrael er a uchei er a lolilt a tekoi el bo loruul. (Osi. 3:5, 6) E a uriul e ngkirel el msang a techellel ngika el odam me ngdi ngii el melilt a tekoi el bo loruul.​—Rom 14:1-4.

12 A di ta el tekoi el sebechir a remechuodel el meruul er ngii a mellach el ousbech a Bades. Me ngkmal klou a ultutelel el kirir el ungil el ousbech er a Biblia e mo blechoel el ultuil er ngii sel lollach er a rechad. Me a bo leuaisei, e ngdiak bo loruul a tekoi el engelakl er sel deruchall el bla loterekeklii er tir a Dios. E le a delebechel el sib a diak el kloklir. Me nguaisei, engdi a derta el chad er a chelsel a ongdibel a di tir el mesaod er tir er a Jehovah me a Jesus el kirel a tekoi el lolilt el mo meruul.​—Gal. 6:5, 7, 8.

“BO MUNGIL EL OCHOLT EL MOR A DELEBECHEL”

13, 14. Te mekerang a remechuodel e mo ungil el kerebai?

13 A Petrus er sera lomeklatk er a remechuodel me lak ‘loumerreder’ er tir er a rudam er tir, e ngmillisiich er tir er a uriul el kmo “bo mungil el ocholt el mor a delebechel.” (1 Pe. 5:3) Me te mekerang a remechuodel e mo ungil el ocholt? Ka molatk a eru el blekeradel el kirel a odam el olecholt me bo el sebechel el mesiou el ta er a remechuodel. A kot e ngkirel el mo “ulserechakl a rengul.” E tiang a belkul a kmo ngkirel el ungil el medengei a omellach er a Biblia e meduch el oltaut er a chelsel a klengar er ngii. Ngklou a rengul el outekangel er a chelsel a taem er a meringel el blekeradel e kerekikl el omdasu er a uchei er a loruul a tekoi. Ongerung e ngkirel el “sebechel el ungil el mtebechelii a telungalek er ngii ma re kie er a blil.” Me tiang a belkul a kmo a lsekum e ngar er ngii a telungalek er ngii e ngkirel el mo ungil el bechiil el sechal e chedam er a blai, e le “lsekum a chad a diak el sebechel el mtebechelii a telungalek er ngii ma re kie er a blil, e ng mekerang e sebechel el oungerachel er a ikelesia er a Dios?” (1 Ti. 3:1, 2, 4, 5) Me a rechad er a ongdibel a oumerang er a remechuodel el tir a olecholt a chouaika el blekeradel.

14 A remechuodel a dirrek el ua Jesus el ungil el kerebai el kirel a ureor er a berkel a klumech. A berkel a ungil chais er a Renged a mle ta er a kot el klou a ultutelel el tekoi er a Jesus er a lengar er a chutem, me ngdirrek el ullisechakl er a redisaiplo er ngii el mo meduch el meruul er tia el ureor. (Mk. 1:38; Lk. 8:1) Me chelechang e a rechad er a ongdibel a dmeu a rengrir el oldingel el obengterir a remechuodel. Ngsebechir el mes a blakerreng er a remechuodel el kirel tia el klou a ultutelel el ureor e dirrek el mesuub el mo olisechakl el uai tir. Me alta e a remechuodel a kmal mechesang, engdi sel lousbech a temir me a klisichir el omerk er a ungil chais e a blakerreng er tir a melisiich er a ongdibel el mo oukerebai er tir. Te dirrek el ochotii a ungil el kerebai sel lungil mengetmokl er tir el kirel a miting, e longer, e loruul a ureor el ua omengetmeklel a Blil a Ongdibel.​—Efe. 5:15, 16; monguiu er a Hebru 13:7.

“MNGESUTERIR A REMECHITECHUT A RENGRIR”

15. Ngera bebil el uchul me a remechuodel a mo oldingel er a rechad er a ongdibel?

15 A ungil el klekar a ngike el mereched el ngosuir a mla metemall me a lechub e ngsmecher el sib er ngii. Me ngdi osisiu, a remechuodel a kirir el mereched el olengeseu er tirke el chormang me tirke el ousbech a uleklatk me a omelisiich. Me alta e tirke el mechudelang me a resmecher a ousbech a ngeso er aike el tekoi el lousbech er a bek el sils, engdi te ileakl el ousbech a omelisiich me a ongelaod el okiu a Bades. (1 Th. 5:14) Me a rengeasek er a ongdibel a dirrek el locha chelebangel a omengesuseu el kirel a “ngibeserreng er a klengeasek.” (2 Ti. 2:22) Me a remechuodel a kirir el olengeseu er a rechad er a ongdibel el okiu sel lebo loldingel er tir. Me sel temir el oldingel er tir e te melasem el mo medengei a mondai er a rudam er tir e dirrek el ousbech er a Biblia el melisiich er tir. Me a lsekum e te mereched el olengeseu er a rechad er a ongdibel e ngsebechel el diak el duubech a meklou el mondai.

16. Ngsebechir el mekerang a remechuodel er a taem el chad er a ongdibel a ngar er ngii a klou el mondai er ngii?

16 E kuk ua ngerang a lsekum a ta er a odam el ngar er a ongdibel a mo er ngii a klou el mondai er ngii el sebechel el mo uchul e ngmetemall a deleuill er ngii me a Jehovah? A ta er tirke el milluches er a Biblia el Jakobus a milluches el kmo: “Ng ngar ngii er a delongeliu a smecher? Lomekedong er a re mechuodel er a ikelesia el mei, me loluluuch el kirel el oba ngklel a Rubak el choiltii er a cheluch. Tiaikid el nglunguuch el modars ele toumerang a mo omekungil er a chad el smecher; e a Rubak a lmuut el msa klisichel a bedengel, e a le blar ngii a kngtil e ng mo musubes.” (Jak. 5:14, 15) Me a lsekum a odam el “smecher” a diak “lomekedong er a re mechuodel,” engdi tir a kirir el mereched el mo ngosuir sel bo lodengelii a mondai er ngii. Me sel loluluuch el obengterir e dirrek el loluluuch el kirir a rudam er tir e lolengeseu er tir er a chelsel a meringel el taem, e a remechuodel a ochotii el kmo te ungil el klekar el olengeseu er a rudam er tir el mo dmeu a rengrir el mesiou er a Dios.​—Monguiu er a Isaia 32:1, 2.

17. Ngera mo klungiolel a ongdibel a lsekum a remechuodel a oukerebai er a Jesus el “Ngarbab el Mengkerengel a sib”?

17 A remechuodel er a ongdibel sel longetmokl a ngerechelir er a chelsel a cheldebechelel a Jehovah e te blechoel el blak a rengrir el oukerebai er a Jesus Kristus el ngii a “Ngarbab el Mengkerengel a sib.” Me tirka el bekongerachel el odam a olengeseu er a delebechel el mo mesisiich e blak a rengrir el mesiou er a Dios. Me kede kmal mereng a sulir tirka el klekar me ngike el kot el ngarbab el Klekar el ngii a Jehovah.