Skip to content

Skip to table of contents

Mongull er a Jehovah, el King el Diak a Uchelel me a Ulebengelel

Mongull er a Jehovah, el King el Diak a Uchelel me a Ulebengelel

“Ng kired el rokui el chemat e mengebkall er a King el diak a uchelel ma ulebengelel, el mo cherechar.”​—1 TI. 1:17.

1, 2. (a) Ngtecha ngike el “King el diak a uchelel ma ulebengelel,” e ngera uchul me ngrredemelel tia el dui? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me ngsoad a longedereder er kid a Jehovah?

 A KING SOBHUZA II a milengedereder er a beluu er a Swaziland el bekord el 61 el rak. Me alta e ngmechas a rengud er a klemengetel a taem el longedereder ngika el chad, engdi ngar er ngii a ta er a king el diak el uai a rechad el di kedeb a klengar er tir. A Biblia a mesaod er ngii el kmo, ng “King el diak a uchelel ma ulebengelel.” (1 Ti. 1:17) E ngika el King a Jehovah el Dios. A Biblia a kmo, “A RUBAK a king el mo cherechar.”​—Psa. 10:16.

2 A klemengetel a taem el longedereder a Jehovah a meketeklii el kmo ngkuk ngodech a omengederederel er a ngii di el chad. Engdi sel rolel a longedereder a uchul me ngsoad el olekeed er kid er ngii. A ta er a chad el mle king er a Israel el 40 el rak a uleldanges er a Dios el kmo: “A RUBAK a chubechub e betik a rengul, ng meoud el ngmasech a rengul, e mui er a diak le mengodech el bltikerreng. A RUBAK a mla kudmeklii a kingellel er omerreder el ngar a eanged; ng ngii a king el mengedereder a rokui.” (Psa. 103:8, 19) Engdi a Jehovah a diak di el King er kid e lemerekong, ngdirrek el betik a rengul el Demad el ngar er a eanged. Me a Jehovah ngmilekerang e ochotii el kmo ngii a Demad? Ngmilekerang e ochotii el kmo ngdirk ngar er ngii a klisichel el mengedereder er a uriul er a ultok el mla er a Eden? A nger er aika el ker a rullid el mo soad el olekeed er kid er a Jehovah e dirrek el melisiich a klaumerang er kid er ngii.

A KING EL DIAK A UCHELEL ME A ULEBENGELEL A TOKETEKII A TELUNGALEK ER NGII

3. Ngtecha ngike el mle kot el chedal a telungalek er a Jehovah el ngar er a eanged me a chutem? Te rua techang a dirrek el ulebeob el “ngelekel” a Dios?

3 A Jehovah a kmal mlo dmeu a rengul er a lebebii ngike el kot el Ngelekel el Sechal! Me a Dios a dimlak lomes er ngii el ua di ta er a diak a ultutelel el chad er a beluu. Ngbai mle betik a rengul er ngii el ua le Ngelekel e ullengit er ngii me lobengkel el oureor el omeob er a rebetok el miliol el mecherrungel el anghel. (Kol. 1:15-17) A Biblia a ochotii el kmo, tirka el anghel a dmeu a rengrir el “mesiou el meruul a soal” a Jehovah. Ngii a dirrek el mengebkall er tir el omekedong er tir el kmo te “ngelekel.” Te chedal a telungalek er ngii el ngar er a eanged me a chutem.​—Psa. 103:20-22; Job 38:7, footnote.

4. Ngoingerang e a rechad a mlo teloi er a telungalek er a Jehovah el ngar er a eanged me a chutem?

4 A uriul er a lebebii a eanged me a chutem e a Jehovah a kilungii a telungalek er ngii. El milekerang? Sera leketmeklii a klebokel el chutem el mo delengcheklir a rechad, e ngmilebii a kot el chad el Adam el okesiul a Dios. (Genesis 1:26-28) Me Ngii el milebii a Adam a uchul me ngmle soal a bo lolengesenges er ngii. Ngdirrek el Demal a uchul, me ngullisechakl er ngii el oba bltikerreng me a ungil el omeruul. Ngdimlak lebsang a betok el llach el meruul er ngii el mo diak a ilmeklel.​—Monguiu er a Genesis 2:15-17.

5. Ngera mle kirel el ketmekill me bo lobekeek a beluulechad er a rechad?

5 A Jehovah a omes er a remesiungel el ua lechedal a telungalek er ngii, el diak el ua omerellir a rebetok el king. Ngoumerang er tir e dmeu a rengul el omesterir a ngerechelir. El ua tiang, ngulemekngerachel er a Adam er a klou e ungil el ureor el mle kirel el omngakl a charm. (Gen. 1:26; 2:19, 20) Me a Dios a dimlak di lengii el tang el omeob er tirke el rokui el chad el mo kiei er a chutem. Ngbai milebii a di ta el cherrungel el redil el Eva el mo bechil a Adam. (Gen. 2:21, 22) E milsterir a techellir el mo omechell er a rengelekir el omekeek er a beluulechad. Me a cherengel a taem e te mo rullii a beluulechad el rokir el mo paradis. Seikid e a rokui el chad me a rechanghel el tir a chedal tia el klou el telungalek a mo mengull er a Jehovah el mo cherechar. Me a Jehovah a ulechotii a klou el bltkil a rengul er a lebesterir a rengelekel el Adam me a Eva a kot el ungil el omelatk el kirel a ngar mederir el klebesei!

A RENGELEKEL A DIOS EL ULTNGEKLII A OMENGEDEREDEREL

6. (a) Ngmilekerang e omuchel a ultok er a chelsel a telungalek er a Jehovah? (b) Kede mekerang e medengei el kmo a Jehovah a dirk ngar er ngii a klisichel el mengedereder?

6 Ngklengiterreng e le Adam me a Eva a dimlak lekengei er a Jehovah me bo longedereder er tir. Te bai ngileltii el mo oltirakl er a Satan el ta er a anghel el mlo omtok er a Dios. (Gen. 3:1-6) Me tia mlo uchul a ringel, chelebuul me a kodall el mo er tir me a rengelekir. (Gen. 3:16-19; Rom 5:12) Me seikid el taem e ngmlo diak a rebekongesenges el chedal a Dios el ngar er a chutem. Me tiang belkul a kmo ngdikea klisichel e mla mo chetil el mengedereder er a beluulechad? Ngkmal diak leuaisei! A Jehovah a uldikii a Adam me a Eva er a sers er a Eden, e ngilititerir a rekerubim el mo mengkar er a sers me lak lluut el mo soiseb. (Gen. 3:23, 24) Engdi osisiu el taem e ngulechotii a bltikerreng er a letibir el kmo a moktek er ngii el mo meleketek er a telungalek er a reblak a rengrir el anghel me a rechad a ulterekokl el mo tmaut. Ngdirrek el tilbir el kmo a ta er a ruldidellel a rsechel a Adam a mo okngemedii a Satan e sumechokl a tellemall el mlo er ngii el okiu a kngtil a Adam.​—Monguiu er a Genesis 3:15.

7, 8. (a) Ngmle ua ngerang a blekeradel er a beluulechad er a taem er a Noah? (b) Ngmilekerang a Jehovah er a longikiid er a beluulechad e bo lomekerreu er a rechad?

7 Me a uriul er a betok el rak e a rebebil el chad el ua Abel me a Enok a tilbir el mo blak a rengrir el mo er a Jehovah. Engdi a ruumesingd el chad a dimlak lekengei er a Jehovah el mo Demerir e King er tir. Me ngar sel taem er a Noah, e a mekngit el omerellir a rechad a “uleberk er a beluulchad el rokir.” (Gen. 6:11) Me tiang belkul a kmo a Jehovah a dikea klisichel el mengedereder er a chutem? Ngerang dmung a Biblia?

8 A Biblia a ochotii el kmo a Jehovah a mle bleketakl el smodii a rolel a bo loleketek er a klou el arhe el mo er a Noah me bo lesobel ngii me a telungalek er ngii. A Dios a dirrek el ulechotii a bltkil a rengul el mo er a rechad er sera ltetkii a Noah el mo “omerk ra llemalt.” (2 Pe. 2:​5, BT) Me alta e a Noah a millisiich er a rechad el mo obult er a kngterir e mesubed el kmo a klou el tellemall a merekung, engdi ngdimlak a chad el orrenges er ngii. A Noah me a telungalek er ngii a mle betok el rak el lekiliei er a chelsel a beluulechad el mui er a uldikel me a deleboes el omeruul. Engdi a Jehovah a ua betik a rengul el Chedam el ulemekrael e omekerreu er tirka el teai el blak a rengrir el chad. Me sera lotengelii a Ieleb a Jehovah el okngemedeterir tirke el omtok el chad me a remekngit el anghel, e ngmileketeklii el kmo ngdirk ngar er ngii a klisichel el mengedereder.​—Gen. 7:17-24.

A OMENGEDEREDEREL A JEHOVAH ER A URIUL ER A IELEB

9. Ngera el techall a lebilsterir a rechad a Jehovah er a uriul er a Ieleb?

9 A uriul er a letobed er a arhe a Noah me a telungalek er ngii, e te ulterekokl el uleba klou el omereng el saul el mo er a Jehovah el ulemekerreu er tir. Me ngdi mle mereched a Noah el meruul a olengetongel e uleldars a tenget el mo er a Jehovah el mengull er ngii. Me a Dios a ulemekngeltengat er a Noah me a telungalek er ngii e dilu er tir el kmo: “Bo le betok a re ngelekiu, ma ruldidellel a rsechiu el mo mekekii a beluulchad.” (Gen. 8:20–9:1) Me ngliluut el mo er ngii a techellir a rechad el mo dmak e mengull er a Jehovah, e dirrek el lomekeek er a beluulechad.

10. (a) A rechad te mla er ker e milekerang er a lomuchel el omtok er a Jehovah er a uriul er a Ieleb? (b) Ngmilekerang a Jehovah me lemotaut a soal?

10 Me nguaisei, engdi a rechad el kiliei er a uriul er a Ieleb a dirrek el dimlak el mecherrungel. Te dirrek el dirk mle chelebangel a omengesuseu er a Satan me a remekngit el anghel er ngii. Me ngdi mle telkib el taem e a rechad a liluut el mo omtok er a Jehovah me sel lungil el omengederederel. A ta er tirke el chad el ulemtok er a Jehovah a Nimrod el ta er a ngelekel a ngelekel a ngelekel a Noah. A Nimrod a mle “chad er a otirel a charm el ulemtok er a Jehovah.” Ngdirrek el tileketek a meklou el mats el ua Babel, e di mle ngii el rullii el mo king er a “beluu er a Babilonia.” (Gen. 10:8-12NW) Me a Jehovah ngmo mekerang er ngika el king el ulemtok a moktek er Ngii? Ngmilengeuid a tekingir a rechedal a Nimrod me te ulebriid er a beluulechad el rokir. Me te mlo er aike el beluu el leblo er ngii el dirk ullab a klsuul el klechelid er tir me a rolel a dereder.​—Gen. 11:1-9.

11. Ngmilekerang a Jehovah e ochotii a blakerreng el mo er a sechelil er a Abraham?

11 A uriul er a Ieleb e a rebetok el chad a mlo mengull a klsuul el chelid, engdi te mla er ngii a reblak a rengrir el chad el milengull er a Jehovah. E a Abraham a ta er tir. Ngmle ungilbesul a klengar er ngii el ngar er a beluu er a Ur, engdi ngullengesenges er a Jehovah e tilobed el merael el mo kiei a tento el betok el rak. (Gen. 11:31; Heb. 11:8, 9) Me seikid el taem e a Abraham a iliuekl er a rekakerous el king el betok er tir a kiliei er a oucheuatel el beluu. Engdi a Jehovah a ulemekerreu er ngii me a telungalek er ngii. A ta er a milluches er a psalm a milsaod er a ulekerreuil a Chedam el Jehovah el kmo: “[A Dios a] dimlak le bechere ngii di le chad me lomekcharm er tir, e milengokl er a re king el tir a uchul.” (Psa. 105:13, 14) Me a Jehovah a mle blak a rengul el mo er ngike el sechelil er a Abraham, me ngtilbir el kirel a uldidellel a rsechel el kmo: A “re bebil er tir a mo king.”​—Gen. 17:6; Jak. 2:23.

12. Ngmilekerang a Jehovah e ochotii a klisichel er a omerreder er a beluu er a Ekipten? E tia ngmlo uchul a ngera el ngeso el kirir a rechedal?

12 A Dios a liluut el dulii tia el telbiil el mo er a ngelekel a Abraham el Isak me a ngelekel el Jakob el kmo, ngmo omekngeltengat er tir me a ruldidellel a rsechir a mo king. (Gen. 26:3-5; 35:11) Engdi a uchei er a bo leking, e a rengelekel a Jakob a ulemuchel el mo sibai er a beluu er a Ekipten. Me tiang belkul a kmo a Jehovah a dikea bo lotutii a telbilel, me a lechub e ngmla mo chetil el mengedereder er a chutem? Ngdiak leuaisei! Ngar sel lungil temel e a Jehovah a ulechotii a klisichel e dirrek el mileketeklii el kmo ngii a lmuut el ngar er ngii a llemeltel el mengedereder el kuk ngarbab er ngike el kedidai a rengul el Farao. Me a rechad er a Israel a ultilii a klaumerang er tir er a Jehovah e Ngii a ulelsobel er tir el okiu a mengasireng el rolel er a bo leiuul er a Bekerkard el Daob. Me ngulebeketakl el kmo, a Jehovah a dirk Merreder er a eanged me a chutem, e uluusbech er a klou el klisichel el mesebechakl er a rechedal el di ua Chedam el omekerreu er a rengelekel.​—Monguiu er a Exodus 14:13, 14.

A JEHOVAH A MO KING ER A RECHAD ER A ISRAEL

13, 14. (a) Ngera te dilung a rechad er a Israel el kirel a omengederederel a Jehovah? (b) Ngerang tilbir a Dios el mo er a David?

13 A Jehovah er sera lotebedeterir a rechad er a Israel er a Ekipten, e te milengitakl a chelitakl er a odanges el llechukl er a 15 el bliongel er a Exodus. Me a Exodus 15:18 a kmo: “A RUBAK a mo king el di blechoel el mo cherechar.” Me seikid el taem e a Jehovah a mlo King er a beches el renged er a Israel. (Dut. 33:5) Me nguaisei, engdi a rechad er a Israel a dirk mle ngesonges a rengrir er a omengederederel a Jehovah el ngii a diak el moues el King er tir. Me a bekord el 400 el rak er a uriul er a letobed er a Ekipten e te ullengit er a Dios me ltetkii a ta er a chad el mo king er tir el di uaike el beluu el iliuekl er tir. (1 Sa. 8:5) Engdi sera taem el longedereder a David e ngulebeketakl el kmo a Jehovah a dirk King er tir.

14 A David a ngiluu a Blil a Telbiil el mo er a Jerusalem. Me ngar tia el taem er a klou el deurreng, e tirke el Levait a milengitakl a chelitakl er a odanges e dillii a tekoi el llechukl er a 1 Kronika 16:31 el kmo: “Mouchais er a bek el beluu el kmo, ‘A RUBAK a king.’” Me alta e a Jehovah a King el diak a uchelel me a ulebengelel, engdi ngdirrek el sebeched el dmu el kmo, a Jehovah a King, sel lousbech er a klisichel me a lechub e ngmelutk er a ta er a chad el mo omtechei er ngii. Me ngkmal klou a ultutelel a bo dodengelii a rolel e a Jehovah a mo King. Me a uchei er a lemad a David, e a Jehovah a tilbir el kmo a omengederederel a David a mo melemolem el diak a ulebengelel. Ngdilu el kmo: “Ngak a mo dolemii a ta er a ruldidellel a rsechem el mo king e mo smisichii a rengedel.” (2 Sa. 7:12, 13) E tia el telbiil a tilaut er sera le be lduum a ‘uldidellel a rsechel’ a David er a betok er a 1,000 el rak er a uriul. Me ngikang techang, e mlo King er oingerang?

A JEHOVAH A TUTKII A BECHES EL KING

15, 16. Ngoingerang e a Jesus a mlengilt el mo King? E sera lengar er a chutem, e ngmilekerang er a longetmokl er ngii el kirel a Renged?

15 Sera rak er a 29, e a Johanes el Chad er a Techolb a ulemuchel el ouchais er a rechad el kmo, a “Rengedel a eanged a kmedang!” (Mt. 3:2) A Johanes er a letechelbii a Jesus, e a Jehovah a ulemecheluch er a Jesus el mo Mesias e mo King er a Rengedel a Dios. Me a Jehovah a ulechotii a bltkil a rengul el mo er a Jesus er a ledu el kmo: “Ngkaikid a betik er a renguk el Ngelekek, el ngii odeuir a renguk.”​—Mt. 3:17.

16 Ngar er a omesiungel a Jesus er tia el chutem, e ngkilebkellii a Demal. (Jn. 17:4) Ngmirruul er tiang el oeak sera lolisechakl el kirel a Rengedel a Dios. (Lk. 4:43) Ngdirrek el ullisechakl er a rulebengkel el mo meluluuch el olengit me lemei ngii el Renged. (Mt. 6:10) Me a Jesus el ngii a mo King er tia el Renged a uchul me ngmle sebechel el dmu er tirke el ulemtok er ngii el kmo: “A rengedel a Dios a di ngara delongeliu.” (Lk. 17:21, BT) Me sel kebesengei er a uchei er a kodellel, e a Jesus a tilbir el mo er a rebebil el blak a rengrir el disaiplo er ngii el kmo, ng mo ‘mesterir a klisiich el mo mengedereder.’ El belkul a kmo, te mo obengkel el mengedereder er a Rengedel a Dios.​—Monguiu er a Lukas 22:28-30.

17. Ngoeak a ngera el rolel e a Jesus a ulemuchel el mengedereder er a rak er a 33, engdi ngera mle kirel el mengiil er ngii?

17 Me a Jesus ngulemuchel el mengedereder er a Rengedel a Dios er oingerang? Ngdimlak el seikid el taem, e le sel ongingil el sils, e ngmlokoad e a rulebengkel a chiliis. (Jn. 16:32) Engdi a Jehovah a dirk ulemtebechel a tekoi el meketmokl, el di ua ngar er a mong. Me ngar er a ongedei el sils e ngulekisii a Ngelekel, e ngar er a Pentekost er a rak er a 33 e a Jesus a ulemuchel el omekrael a ongdibel er a Rekristiano. (Kol. 1:13) Engdi a Jesus el ngike el uldidellel a rsechel a David a mle kirel el mengiil er a taem el bo lenguu a cherrungel el klisiich el mo mengedereder er a chutem. Me a Jehovah a dilu er a Ngelekel el kmo: “Bo mdengchokl er a kadekmek, el dimerkmo kngititerir a re cherrouem el mor eungel ochim.”​—Psa. 110:1.

MONGULL ER A KING EL DIAK A UCHELEL ME A ULEBENGELEL

18, 19. Tia el suobel ngrullid el mo mekerang? Ngera kede mo mesuub er a ongingil el suobel?

18 A rechanghel me a rechad a mla mo betok el telael el rak el omtok er a omengederederel a Jehovah. Engdi a Jehovah a blechoel el omtebechel a tekoi el meketmokl e dirkak bo el chetil el mengedereder. Me ngdi ua betik a rengul el Chedam el milsebechakl e ulemekerreu er a reblak a rengrir el mesiungel el ua Noah, Abraham, me a David. Me tia ngdiak lerellau el mo soam el olengesenges e olekeed er kau er ngika el King er kid?

19 Engdi kede locha mo oker el kmo: A Jehovah ngmilekerang e mo King er chelecha el taem er kid? Kede mekerang e melemolem el blak a rengud el mesiou er a Jehovah me bo de ta er tirke el mecherrungel el ngelekel el chedal a telungalek er ngii el ngar er a eanged me a chutem? Ngera belkul sel doluluuch el olengit er a Rengedel a Dios me lemei? A ongingil el suobel a mo onger aika el ker.