På Johannes Døbers tid ’var folket i forventning, og alle spurgte i deres hjerter angående Johannes: „Kunne han måske være Messias?“’ (Luk. 3:15) Hvorfor forventede jøderne at Messias ville komme på det tidspunkt? Det kan der være flere grunde til.

Efter Jesu fødsel viste Jehovas engel sig for nogle hyrder som vogtede deres får på markerne nær Betlehem. Englen forkyndte: „I dag er der født jer en frelser, som er Kristus, Herren, i Davids by.“ (Luk. 2:8-11) Derefter var der „en mængde fra den himmelske hær“ som sluttede sig til englen, idet de „priste Gud og sagde: * ’Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.’“ — Luk. 2:13, 14.

Denne proklamation havde en stærk virkning på de ydmyge hyrder. De begav sig straks ind mod Betlehem, og da de fandt Josef og Maria og den nyfødte Jesus, „bekendtgjorde de hvad der var blevet sagt til dem om dette barn“. Det førte til at „alle der hørte det undrede sig over de ting som hyrderne fortalte dem“. (Luk. 2:17, 18) Ordene „alle der hørte det“ antyder at hyrderne talte med andre end Josef og Maria. Og da hyrderne rejste hjem, „herliggjorde og priste [de] Gud for alle de ting de havde hørt og set, sådan som det var blevet dem fortalt“. (Luk. 2:20) Disse hyrder holdt bestemt ikke de gode ting de havde hørt om Messias, for sig selv!

Da Maria bragte sin førstefødte søn til Jerusalem for at fremstille ham for Jehova som Moseloven foreskrev, begyndte profetinden Anna „at sige Gud tak og at tale om barnet til alle som ventede på Jerusalems befrielse“. (Luk. 2:36-38; 2 Mos. 13:12) Nyheden om Messias’ fødsel blev altså fortsat udbredt.

Senere „kom der astrologer fra Østen til Jerusalem og sagde: ’Hvor er den jødernes konge som er født? For vi har set hans stjerne da vi var i Østen, og vi er kommet for at bringe ham vor hyldest.’“ (Matt. 2:1, 2) Da kong Herodes hørte det, „blev han stærkt foruroliget, og hele Jerusalem med ham; og efter at have samlet alle folkets  øverste præster og skriftlærde begyndte han at forhøre sig hos dem om hvor Messias skulle fødes“. (Matt. 2:3, 4) Ikke så få hørte altså nyheden: Den kommende Messias var blevet født! *

Lukas 3:15, som er citeret tidligere, viser at nogle jøder troede at Johannes Døber måske var Messias. Men den opfattelse aflivede Johannes med ordene: „Den der kommer efter mig er stærkere end jeg, ja jeg er ikke god nok til at tage hans sandaler af. Han vil døbe jer med hellig ånd og med ild.“ (Matt. 3:11) Johannes’ beskedne ord ville bestemt ikke gøre forventningerne om Messias mindre.

Kunne jøderne i det første århundrede have regnet sig frem til tidspunktet for Messias’ komme ud fra profetien om de 70 uger, som findes i Daniel 9:24-27? Den mulighed kan ikke udelukkes, men den kan heller ikke bekræftes. På Jesu tid var der mange modstridende fortolkninger af de 70 uger, og ingen af dem kommer i nærheden af vores nuværende forståelse. *

Essæerne, som formentlig var en jødisk munkesekt, lærte at der ville fremstå to messiasser i slutningen af en periode på 490 år, men vi kan ikke vide med sikkerhed at det var Daniels profeti de baserede deres udregninger på. Selv hvis det var, er det svært at forestille sig hvordan jøderne kunne blive påvirket af denne afsondrede gruppes tidsberegninger.

I det andet århundrede e.v.t. mente visse jøder at de 70 uger dækkede perioden fra ødelæggelsen af det første tempel i 607 f.v.t. til ødelæggelsen af det andet tempel i 70 e.v.t., mens andre har forbundet opfyldelsen af profetien med makkabæertiden i det andet århundrede f.v.t. Så der har ikke været enighed om hvorfra og hvortil de 70 uger skulle tælles.

Hvis man havde forstået profetien om de 70 uger korrekt i det første århundrede, skulle man tro at apostlene og andre kristne i det første århundrede ville have henvist til den som et bevis på at den lovede Messias i form af Jesus Kristus var kommet til den fastsatte tid. Men der er ikke noget der viser at de første kristne gjorde det.

Der er også noget andet der er værd at bemærke. I evangelierne peges der flere gange på at visse profetier i De Hebraiske Skrifter blev opfyldt på Jesus Kristus. (Matt. 1:22, 23; 2:13-15; 4:13-16) Men ingen af dem forbinder Jesu komme på jorden med profetien om de 70 uger.

Kort sagt: Vi kan ikke bekræfte at folk på Jesu tid forstod profetien om de 70 uger korrekt. Men evangelierne giver flere gode grunde til at folket var „i forventning“ om Messias.