1. Hvordan var Jesus et fuldkomment eksempel i selvopofrelse?

DA Jesus var på jorden, var han et fuldkomment eksempel i at vise selvopofrelse. Han tilsidesatte sine egne ønsker for at gøre Guds vilje. (Joh. 5:30) Ved at være lydig indtil døden på en marterpæl beviste han at der ingen grænser var for hans selvopofrende ånd. — Fil. 2:8.

2. Hvordan kan vi vise en selvopofrende ånd, og hvorfor er det vigtigt?

² Som disciple af Jesus må vi også have en selvopofrende ånd. Hvad vil det sige at være selvopofrende? Ganske enkelt at man er villig til at give afkald på sine egne interesser for at hjælpe andre. Man kan sige at det er det modsatte af selviskhed. (Læs Mattæus 16:24). En uselvisk ånd kan hjælpe os til at lade andres følelser og ønsker komme før vores egne. (Fil. 2:3, 4) Jesus lærte os at en uselvisk ånd er kernen i vores tilbedelse. Hvordan det? Den kristne kærlighed, som er noget af det der får os til at være selvopofrende, er Jesu sande disciples kendetegn. (Joh. 13:34, 35) Og tænk på alle de velsignelser vi kan glæde os over fordi vi tilhører et verdensomspændende brodersamfund der har en selvopofrende ånd!

3. Hvad kunne undergrave vores selvopofrende ånd?

³ Men vi må se i øjnene at vi har en fjende der langsomt  kan undergrave vores selvopofrende ånd. Denne fjende er vores tendens til at være selviske. Tænk på hvordan Adam og Eva var selviske. Eva handlede ud fra et selvisk ønske om at blive som Gud. Hendes mand viste at han havde et selvisk ønske om at behage hende. (1 Mos. 3:5, 6) Efter at have fået Adam og Eva til at vende sig fra den sande tilbedelse blev Djævelen ved med at friste mennesker til at være selviske. Han brugte endda samme fremgangsmåde da han fristede Jesus. (Matt. 4:1-9) I dag er det lykkedes Satan at vildlede de fleste mennesker ved at få dem til at vise selviskhed på mange forskellige måder. Vi må derfor være meget opmærksomme så den fremherskende selviske ånd ikke smitter af på os. — Ef. 2:2.

4. (a) Kan vi blive helt fri for selviske tendenser nu? Forklar. (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på?

⁴ Selviskhed kan sammenlignes med rust. Hvis jern udsættes for vind og vejr, begynder det måske at ruste. Den virkelige fare ligger i at ignorere rusten, at lade den brede sig til den ødelægger selve konstruktionen. Sådan er det også med os. Lige nu kan vi ikke blive helt fri for vores ufuldkomne og selviske tendenser, men vi må være på vagt over for farerne og blive ved med at bekæmpe sådanne tendenser. (1 Kor. 9:26, 27) Hvordan kan vi genkende tegn på selviskhed hos os selv? Og hvordan kan vi i højere grad opdyrke en selvopofrende ånd?

5. (a) Hvordan er Bibelen som et spejl? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad må vi undgå når vi undersøger om vi er selviske?

⁵ Ligesom vi kan bruge et spejl til at se hvordan vi ser ud, kan vi bruge Bibelen til at se vores indre menneske og rette de fejl vi finder. (Læs Jakob 1:22-25). Men det er kun hvis vi bruger et spejl rigtigt, at det vil kunne hjælpe os. Hvis vi for eksempel kun kaster et hurtigt blik i spejlet, overser vi måske en lille men ikke uvæsentlig plet. Eller hvis vi ser i spejlet fra en anden vinkel, ser vi måske en andens spejlbillede. Noget lignende gælder Bibelen: Hvis vi skal bruge den til at finde en fejl som selviskhed, må vi gøre mere end blot at læse den overfladisk eller bruge den til at se andres fejl.

6. Hvordan ’bliver vi ved med’ at spejde ind i den fuldkomne lov?

⁶ Vi kunne for eksempel læse regelmæssigt i Guds ord, endda hver dag, og alligevel overse tegn på at vi var ved at udvikle en selvisk indstilling. Hvordan er det muligt? Tænk over følgende: I Jakobs illustration med spejlet var problemet ikke at manden undlod at se grundigt på sig selv. Jakob skrev at manden ’betragter sig selv’. Her brugte Jakob et græsk ord der betyder at ransage eller omhyggeligt undersøge. Så hvad var egentlig mandens problem? Jakob skrev videre: ’Han går så bort og glemmer straks hvordan han var.’ Ja, han gik væk fra spejlet uden at gøre noget ved det han så. Som en modsætning nævnte Jakob en mand der ikke kun ’spejder ind i den fuldkomne lov’ men også ’bliver ved med det’. I stedet for at glemme Guds fuldkomne lov holder han fast ved den og bliver ved med at følge den. Jesus sagde noget lignende: „Hvis I bliver i mit ord, er I virkelig mine disciple.“ — Joh. 8:31.

7. Hvordan kan vi bruge Bibelen til at se efter tegn på selviskhed?

⁷ For at kunne bekæmpe tendenser til selviskhed må du altså læse Guds ord omhyggeligt. Det kan hjælpe dig til at identificere hvor det er nødvendigt at  sætte ind. Men du må gøre mere end det. Grav dybere i dit studium. Når du læser en beretning fra Bibelen, så lev dig ind i den og spørg dig selv: ’Hvad ville jeg have gjort i den situation? Er jeg sikker på at jeg ville have gjort det rigtige?’ Vigtigst af alt må du, efter at have mediteret over det du har læst, arbejde på at leve efter det. (Matt. 7:24, 25) Lad os se hvordan beretningerne om kong Saul og apostlen Peter kan hjælpe os til at bevare en selvopofrende ånd.

8. Hvilken indstilling havde Saul da han blev konge, og hvordan viste han det?

⁸ Kong Saul af Israel er et advarende eksempel på hvordan selviskhed kan nedbryde vores selvopofrende ånd. Da Saul blev konge, havde han et beskedent og ydmygt syn på sig selv. (1 Sam. 9:21) Han straffede ikke de israelitter der var imod hans kongedømme, selvom han kunne have ment at han var i sin gode ret til at forsvare den stilling han havde fået af Gud. (1 Sam. 10:27) Kong Saul lod sig lede af Guds ånd og førte Israel til sejr i kampen mod ammonitterne. Bagefter gav han ydmygt Jehova æren. — 1 Sam. 11:6, 11-13.

9. Hvordan udviklede Saul en selvisk tankegang?

⁹ Senere tillod Saul selviskhed og stolthed at udvikle sig, som nedbrydende rust. Da han besejrede amalekitterne, satte han sine egne ønsker over lydighed mod Jehova. Saul tog grådigt byttet i stedet for at vie det til udslettelse, som Gud havde befalet. Arrogant som han var, rejste Saul sig et mindesmærke. (1 Sam. 15:3, 9, 12) Da profeten Samuel fortalte ham at Jehova var vred på ham, forsøgte han at retfærdiggøre sig selv ved at fokusere på den del af Guds befaling han havde adlydt, og ved at give andre skylden for det han havde gjort. (1 Sam. 15:16-21) Derudover fik stolthed Saul til at være mere optaget af at redde ansigt end af at behage Gud. (1 Sam. 15:30) Hvordan kan vi bruge beretningen om Saul som et spejl så vi kan bevare en selvopofrende ånd?

10, 11. (a) Hvad lærer beretningen om Saul os om at bevare en selvopofrende ånd? (b) Hvordan kan vi undgå at blive som Saul?

¹⁰ For det første viser beretningen om Saul at vi ikke bare kan læne os tilbage i den tro at vi automatisk vil blive ved med at have en selvopofrende ånd. (1 Tim. 4:10) Husk at Saul i en periode gjorde det rigtige og havde Guds godkendelse, men da de selviske tendenser dukkede op, bekæmpede han dem ikke. Jehova forkastede til sidst Saul på grund af hans ulydighed.

¹¹ For det andet må vi passe på at vi ikke kun fokuserer på de ting vi gør godt, og samtidig ignorerer de ting vi må arbejde på. Det ville være som at se sig selv i et spejl for at beundre et nyt sæt tøj uden at lægge mærke til at man er snavset i ansigtet. Selv hvis vi ikke er lige så selvtilfredse som Saul var, må vi gøre alt hvad vi kan, for at undgå enhver tendens der kunne føre os på samme gale kurs. Hvis vi bliver vejledt, skal vi ikke retfærdiggøre vores handlinger, bagatellisere problemet eller give andre skylden. Lad os ikke være som Saul, men villigt tage imod råd. — Læs Salme 141:5.

12. Hvordan kan en selvopofrende indstilling hjælpe os hvis vi begår en alvorlig synd?

¹² Men hvad nu hvis vi begår en alvorlig synd? Saul ønskede at bevare sit omdømme, og det hindrede ham i at blive åndeligt helbredt. Hvis vi derimod har en ydmyg og selvopofrende indstilling, vil det hjælpe os til at overvinde forlegenhed og få den nødvendige  hjælp. (Ordsp. 28:13; Jak. 5:14-16) For eksempel begyndte en bror som 12-årig at se på pornografi, og det fortsatte han hemmeligt med i over ti år. Han fortæller: „Det var utrolig svært at indrømme over for min kone og de ældste hvad jeg havde gjort. Men nu hvor jeg har indrømmet det, er det som om en kæmpe byrde er blevet fjernet fra mine skuldre. Nogle af mine venner blev skuffede da jeg blev sat af som menighedstjener; de følte at jeg havde svigtet dem. Men jeg ved at Jehova er mere tilfreds med min tjeneste nu end dengang jeg så på pornografi, og det er hans syn på tingene der virkelig betyder noget.“

13, 14. Hvordan viste Peter at han havde en tendens til at være selvisk?

¹³ Apostlen Peter viste en selvopofrende ånd når Jesus underviste ham. (Luk. 5:3-11) Men han måtte bekæmpe selviske tendenser. For eksempel blev han forarget da apostlene Jakob og Johannes prøvede at opnå nogle fremtrædende pladser ved siden af Jesus i Guds rige. Måske mente Peter at han havde mere ret til en af disse pladser fordi Jesus allerede havde sagt til ham at han ville få en særlig opgave. (Matt. 16:18, 19) Jesus advarede i hvert fald Jakob og Johannes såvel som Peter og resten af apostlene mod selvisk at ’spille herrer over’ deres brødre. — Mark. 10:35-45.

¹⁴ Selv efter at Jesus havde forsøgt at korrigere Peters tankegang, måtte Peter fortsat kæmpe med sit syn på sig selv. Da Jesus sagde til apostlene at de midlertidigt ville forlade ham, nedgjorde Peter de andre og ophøjede sig selv ved at påstå at han som den eneste ville være trofast. (Matt. 26:31-33) Hans selvsikkerhed var imidlertid ubegrundet, for den selv samme nat svigtede han med hensyn til selvopofrelse. I et forsøg på at beskytte sig selv fornægtede Peter Jesus tre gange. — Matt. 26:69-75.

15. Hvorfor er Peters eksempel opmuntrende?

¹⁵ Selvom Peter havde meget at kæmpe med og begik flere fejltrin, er hans eksempel til opmuntring for os. Med en  personlig indsats og hjælp fra Guds hellige ånd var Peter i stand til at overvinde sine forkerte tendenser og vise selvbeherskelse og selvopofrende kærlighed. (Gal. 5:22, 23) Han udholdt prøvelser der kunne betragtes som værre end dem der tidligere havde fået ham til at snuble. Han viste ydmyghed da han offentligt blev irettesat af apostlen Paulus. (Gal. 2:11-14) Og efter at være blevet irettesat bar Peter ikke nag; han følte ikke at hans omdømme var blevet skadet af Paulus’ reprimande. Han gav fortsat udtryk for sin kærlighed til Paulus. (2 Pet. 3:15) Peters eksempel kan hjælpe os til at opdyrke en selvopofrende ånd.

16. Hvordan kan vi vise en selvopofrende ånd i vanskelige situationer?

¹⁶ Tænk over hvordan du reagerer i vanskelige situationer. Da Peter og apostlene blev fængslet og derefter pisket på grund af deres forkyndelse, frydede de sig over „at de var blevet anset for værdige til at blive vanæret for [Jesu navns] skyld“. (Apg. 5:41) Du kan betragte forfølgelse som en mulighed for at efterligne Peter og følge i Jesu fodspor ved at vise en selvopofrende ånd. (Læs 1 Peter 2:20, 21). Denne indstilling kunne endda være en hjælp hvis du fik nødvendig tugt fra de ældste. Følg Peters eksempel i stedet for at føle dig personligt krænket. — Præd. 7:9, fdn.

17, 18. (a) Hvad kunne vi spørge os selv om i forbindelse med vores åndelige mål? (b) Hvad kan vi gøre hvis vi opdager en snert af selviskhed i vores hjerte?

¹⁷ Du kan også lære af Peters eksempel når det gælder åndelige mål. Du kan stræbe efter at nå dem på en måde der afspejler en selvopofrende ånd. Men pas på at dine bestræbelser ikke bliver et forsøg på at opnå en fremtrædende position. Spørg dig selv: ’Kunne det tænkes at mit ønske om at forbedre eller øge min tjeneste for Jehova er styret af et ønske om at opnå større personlig anerkendelse eller myndighed, som det så ud til at være tilfældet da Jakob og Johannes kom med deres anmodning til Jesus?’

¹⁸ Hvis du opdager en snert af selviskhed i dit hjerte, så bed Jehova om hjælp til at korrigere din tankegang og dine følelser, og gør derefter endnu mere for at fokusere på hans ære frem for din egen. (Sl. 86:11) Du kunne også stræbe efter åndelige mål der ikke vil sætte dig i rampelyset. For eksempel kunne du arbejde på et aspekt af åndens frugt som du finder særlig udfordrende. Eller hvis du forbereder dig grundigt til de punkter du har på mødet, men ikke er specielt interesseret i at gøre rigssalen ren, kunne du sætte dig som mål at følge rådet i Romerbrevet 12:16. — Læs.

19. Hvordan kan vi undgå at blive nedslåede når vi spejler os i Guds ord?

¹⁹ Når vi omhyggeligt spejler os i Guds ord og opdager nogle fejl, måske selviske tendenser, kan vi blive nedslåede. Hvis det sker for dig, så tænk på den lykkelige mand i Jakobs illustration. Jakob nævnte ikke hvor hurtigt manden gjorde noget ved problemerne, eller om det overhovedet var muligt for ham at rette enhver fejl; derimod sagde Jakob at manden ’blev ved med at spejde ind i den fuldkomne lov’. (Jak. 1:25) Han huskede hvad han så i spejlet, og blev ved med at gøre forbedringer. Ja, bevar et positivt syn på dig selv og et afbalanceret syn på dine ufuldkommenheder. (Læs Prædikeren 7:20). Bliv ved med at spejde ind i den fuldkomne lov, og arbejd på at bevare en selvopofrende ånd. Jehova er villig til at hjælpe og velsigne dig, ligesom han har hjulpet så mange af dine brødre, der også er ufuldkomne.