1, 2. (a) Hvilke udfordringer står mange familier over for, og hvilke spørgsmål rejser det? (b) Hvordan kan forældre og børn forberede sig på at klare ændrede omstændigheder?

DET kan være svært at se i øjnene at ens forældre, der før var stærke og selvstændige, ikke længere kan klare sig selv. Ens mor eller far er måske faldet og har brækket hoften, er blevet konfus og gået hjemmefra eller har fået stillet en alvorlig diagnose. Og hvad de ældre angår, så har de måske svært ved at acceptere at fysiske forandringer eller andre omstændigheder nu gør dem afhængige af andre. (Job 14:1) Hvad kan der gøres? Hvordan kan de få den pleje de har behov for?

² I en artikel om ældrepleje står der: „Alderdomsproblemer er svære at bringe på bane, men den familie der på forhånd har drøftet mulighederne og er blevet enig om hvad man vil gøre, er bedre klædt på til at klare en situation når den opstår.“ Hvor meget en sådan drøftelse betyder, forstår man bedst hvis man erkender at problemer i forbindelse med alderdommen er uundgåelige. Det er vigtigt at man i god tid tager sine forholdsregler og træffer visse beslutninger. Lad os se på hvordan en familie kærligt kan samarbejde om at klare udfordringerne.

3. Hvad er en familie måske nødt til at gøre når gamle forældre får mere og mere brug for hjælp? (Se indledningsbilledet).

³ For de fleste ældre kommer der en tid hvor de ikke længere  kan klare alting selv men har brug for en vis hjælp. (Læs Prædikeren 12:1-7). Når aldrende forældre ikke længere kan klare sig selv, må de og deres voksne børn finde ud af hvilken hjælp der vil være den bedste, og sørge for nogle løsninger de har råd til. Det er som regel klogt at holde et familieråd for at drøfte samarbejde, behov og strategier. Alle involverede, i særlig grad forældrene, bør melde klart ud hvad de mener og tænker, og se realistisk på situationen. De vil måske drøfte om forældrene uden risiko kunne blive boende i deres eget hjem hvis bare de fik lidt ekstra hjælp. * Eller måske vil de overveje hvad hver enkelt i familien kan gøre for at afhjælpe behovene. (Ordsp. 24:6) Det kan være at nogle kan være med til den daglige pleje, mens andre kan være med til at betale udgifterne. Hele familien må være indforstået med at alle har en rolle; men denne rolle kan ændre sig efterhånden som tiden går, og det kan være nødvendigt at fordele nogle af opgaverne anderledes.

4. Hvor kan pårørende til ældre hente hjælp?

⁴ Når du skal begynde at yde pleje, så tag dig tid til at lære så meget som muligt om din fars eller mors tilstand. Hvis der er tale om en fremadskridende sygdom, så find ud af hvilket forløb du kan forvente. (Ordsp. 1:5) Kontakt offentlige instanser der tilbyder service til ældre. Find ud af hvilke tilbud der findes lokalt som kan gøre din opgave lettere og plejen bedre. De forandringer du ser komme, kan fylde dig med angst, rådvildhed, følelsen af tab — alt sammen noget der er svært at håndtere. Betro en nær ven hvordan du har det. Frem for alt: Udøs dit hjerte for Jehova. Han kan give dig den fred i sindet du behøver for at klare en hvilken som helst situation. — Sl. 55:22; Ordsp. 24:10; Fil. 4:6, 7.

5. Hvorfor er det fornuftigt på forhånd at overveje hvilke plejemuligheder der er?

⁵ Nogle ældre og deres familie vælger fornuftigt nok at overveje forskellige plejemuligheder i god tid. For eksempel undersøger de om det er praktisk muligt at lade en forælder bo hos en søn eller datter, hvad der skal til for at få en beskyttet bolig, og om der lokalt er andre muligheder. De har forudset den „elendighed og fortræd“ der kan opstå, og forbereder sig på den. (Sl. 90:10) Alt for mange familier lægger ikke nogen planer, og så bliver de tvunget til at tage vanskelige beslutninger i en fart når der opstår en krise. „Det vil næsten altid være det værst tænkelige tidspunkt at træffe en sådan afgørelse på,“ siger en ekspert på området. Hvis beslutningerne skal træffes i hast, er familiens medlemmer anspændte, og der kan let opstå konflikter. Når planlægningen sker i god tid, bliver forandringerne mindre traumatiske når de kommer. — Ordsp. 20:18.

6. Hvordan kan både forældre og børn have gavn af at tage en snak om hvilke boligmuligheder der er for de ældre?

⁶ Du føler måske at det er akavet at tale med dine forældre om deres boligforhold og behovet for en dag at flytte. Men mange har fortalt at det har hjulpet dem senere. Hvorfor? Fordi sådanne samtaler gjorde det muligt for dem at lægge praktiske planer i en fortrolig og forstående atmosfære. De erfarede at dét at de på forhånd havde udvekslet synspunkter i en kærlig og venlig ånd, gjorde beslutningerne meget lettere at træffe da det blev aktuelt. Selv når ældre ønsker at blive boende og klare sig selv så længe som muligt, er der store fordele ved at de taler med deres børn om  hvilken form for pleje de vil foretrække hvis behovet opstår.

7, 8. Hvilke emner gør en familie klogt i at tale igennem, og hvorfor?

⁷ Forældre, under en sådan drøftelse må I informere jeres familie om hvad I ønsker, hvilke økonomiske muligheder I har, og hvad I foretrækker. Så vil de kunne træffe de rigtige afgørelser hvis I på et tidspunkt ikke selv er i stand til det. Sandsynligvis vil de respektere jeres ønsker og gøre hvad de kan for at I kan forblive så uafhængige som muligt. (Ef. 6:2-4) Forventer I for eksempel at et af jeres børn tilbyder at I kan flytte ind hos ham og hans familie, eller forventer I noget andet? Vær realistiske og erkend at andre i familien måske ikke ser tingene på samme måde som I gør, og at det tager tid for alle — både forældre og børn — at justere deres tankegang.

⁸ Alle må gøre sig klart at mange problemer kan undgås med planlægning og god kommunikation. (Ordsp. 15:22) Noget af det man må tale igennem, er hvilken lægebehandling man foretrækker. De punkter der er nævnt på det forhåndsdirektiv Jehovas Vidner bruger, er helt klart noget man må drøfte. Enhver har ret til at blive informeret om hvilke behandlingsmuligheder der er — og til at acceptere eller afslå dem. Et forhåndsdirektiv angående lægebehandling fortæller hvilke ønsker en person har. At vælge en fuldmægtig der kan tale på ens vegne (hvor det er juridisk muligt), kan sikre at en person man har tillid til, træffer de rigtige beslutninger hvis behovet opstår. Alle involverede bør have kopier af relevante dokumenter. Nogle ældre har kopier af deres forhåndsdirektiv liggende sammen med deres testamente og andre vigtige dokumenter angående forsikring og økonomi, breve fra det offentlige og så videre.

9, 10. Hvilke forandringer kan betyde at en ældre får større behov for hjælp?

⁹ I mange tilfælde er alle parter interesseret i at de ældre bevarer så stor uafhængighed som omstændighederne tillader. De kan måske stadig lave mad, gøre rent, håndtere medicin og kommunikere uden problemer. Derfor forsikrer de deres børn om at de ikke behøver at involvere sig overdrevent i deres daglige liv. Hvis forældrene på et tidspunkt bliver mindre mobile og for eksempel ikke længere kan gå ud og købe ind, eller hvis de begynder at få alvorlige problemer med hukommelsen, kan børnene være nødt til at reagere på det.

¹⁰ Forvirring, depression, inkontinens og tab af hørelse, syn og hukommelse kan følge med alderdommen; men meget af dette kan behandles ganske effektivt. Søg derfor straks læge hvis et af disse problemer opstår. Børnene kan være nødt til at tage initiativet til et lægebesøg. På  et tidspunkt er de måske også nødt til at tage over på andre områder som tidligere hørte til forælderens private domæne. For at sikre sig at deres far eller mor får den bedste pleje, kan børnene være nødt til at påtage sig rollen som advokat, sekretær, chauffør og så videre. — Ordsp. 3:27.

11. Hvordan kan man gøre forandringer lettere at klare?

¹¹ Hvis dine forældres helbredsproblemer ikke kan afhjælpes, kan det være nødvendigt at foretage nogle forandringer hvad angår pleje eller bolig. Jo mindre forandringerne er, jo lettere vil tilpasningen være. Hvis du ikke bor i nærheden af dine forældre, vil det da være tilstrækkeligt at en fra deres menighed eller en nabo regelmæssigt kigger forbi og så giver dig en melding om hvordan det står til? Har de kun brug for hjælp til madlavning og rengøring? Ville mindre ændringer i hjemmet gøre det lettere og sikrere for dem at komme rundt, gå i bad og så videre? Måske er en hjemmehjælper alt hvad de ældre behøver for at kunne bevare et vist mål af uafhængighed. Men hvis det ikke er forsvarligt at lade dem bo alene, må der sørges for mere permanent hjælp. Uanset hvordan situationen er, så undersøg hvilke servicetilbud der findes lokalt. * — Læs Ordsprogene 21:5.

12, 13. Hvad har nogle voksne børn gjort for at ære deres forældre og tage sig af dem selvom de bor langt væk?

¹² Børn der elsker deres forældre, ønsker selvfølgelig at de skal føle sig godt tilpas. Når børnene ved at der drages omsorg for dem, giver det dem en vis fred i sindet. Men på grund af andre forpligtelser bor mange voksne børn ikke i nærheden af deres forældre. Nogle har i sådanne tilfælde brugt ferier på at besøge forældrene og hjælpe dem, for eksempel ved at udføre opgaver i hjemmet som de ikke længere selv er i stand til. Regelmæssige telefonsamtaler — om muligt endda daglige — og breve eller e-mails forsikrer forældrene om at de er elsket. — Ordsp. 23:24, 25.

¹³ Uanset hvordan situationen er, må du vurdere hvilken pleje dine forældre har brug for i det daglige. Hvis du bor langt væk og dine forældre er Jehovas Vidner, kan du tale med de ældste i deres menighed og spørge hvad de vil anbefale. Og glem ikke at tage spørgsmålet med i dine bønner. (Læs Ordsprogene 11:14). Selv hvis dine forældre ikke er Jehovas Vidner, ønsker du selvfølgelig at ’ære din far og din mor’. (2 Mos. 20:12; Ordsp. 23:22) Det siger sig selv at ikke alle familier vil træffe de samme afgørelser. Nogle får det ordnet sådan at en ældre far eller mor kan flytte ind hos dem eller flytte tættere på. Men det er ikke altid muligt. Nogle forældre foretrækker ikke at bo sammen med deres voksne børn; de sætter pris på deres uafhængighed og vil ikke være en byrde. Nogle har måske råd til — og foretrækker — at betale for pleje og blive boende i deres eget hjem. — Præd. 7:12.

14. Hvilke problemer kan den primære omsorgsgiver løbe ind i?

¹⁴ I mange familier hviler en stor del af plejeansvaret på én søn eller datter, nemlig den der bor nærmest forældrene. Men den primære omsorgsgiver må afveje sine forældres behov med sin egen families behov. Der er grænser for hvor meget tid og energi man har. Og omsorgsgiverens situation kan ændre sig, hvilket kan gøre det nødvendigt at tage den nuværende ansvarsfordeling op til fornyet overvejelse. Påtager en enkelt i familien sig for mange  forpligtelser? Kunne de andre børn gøre mere, for eksempel ved at påtage sig noget af ansvaret for plejen?

15. Hvordan kan man undgå at omsorgsgivere brænder ud?

¹⁵ Når en ældre far eller mor har et permanent plejebehov, er der en risiko for at omsorgsgiverne brænder ud. (Præd. 4:6) Kærlige børn ønsker at gøre hvad de kan for deres forældre, men hvis behovet for hjælp er konstant, bliver det måske for meget. Omsorgsgivere i den situation er nødt til at være realistiske og måske bede om hjælp. Noget hjælp fra tid til anden er måske alt hvad der skal til for at undgå at man for tidligt må gribe til plejehjemsløsningen.

16, 17. Hvilke udfordringer står nogle børn over for når de plejer deres gamle forældre, og hvordan kan de klare dem? (Se også rammen „Pleje givet i taknemmelighed“).

¹⁶ Det gør ondt at se sine elskede forældre blive gamle og skrøbelige. Mange omsorgsgivere kan af og til føle sig triste, ængstelige, frustrerede, skyldige, vrede og ligefrem bitre. Indimellem siger ens gamle far eller mor måske noget uvenligt eller er utaknemmelig. Hvis det sker, så vær ikke hurtig til at føle dig såret. En ekspert i mental sundhed siger: „Den bedste måde at tackle en følelse på, især en du er flov over, er at indrømme den over for dig selv. Lad være med at benægte følelsen eller fordømme dig selv fordi du føler som du gør.“ Tal med din ægtefælle, en anden i familien eller en nær ven om hvordan du har det. Sådanne samtaler kan hjælpe dig til at sætte dine følelser i perspektiv.

¹⁷ Der kan komme et tidspunkt hvor en familie ikke længere har ressourcerne og ekspertisen til at passe en elsket mor eller far hjemme. De vurderer måske at plejehjem er den eneste løsning. En søster der besøgte sin mor på plejehjemmet næsten hver dag, siger: „Vi kunne bare ikke give mor den pleje hun havde brug for døgnet rundt. Det var ikke nogen let beslutning for os at lade hende komme på plejehjem. Følelsesmæssigt var det meget, meget hårdt. Men det var den bedste løsning for hende i hendes sidste måneder, og det accepterede hun.“

18. Hvad kan omsorgsgivere være sikre på?

¹⁸ Ansvaret for at tage sig af gamle forældre kan være komplekst og følelsesmæssigt belastende. Der findes ikke nogen løsningsmodel som er den eneste rigtige når det gælder omsorg for ældre. Men med klog planlægning, hensynsfuldt samarbejde, god kommunikation og frem for alt inderlig bøn kan du leve op til dit ansvar for at ære dine forældre. Det vil give dig den tilfredshed at vide at de får den pleje og opmærksomhed de har brug for. (Læs 1 Korinther 13:4-8). Vigtigst af alt: Du kan være sikker på at du vil blive velsignet med den fred i sindet som Jehova giver dem der ærer deres forældre. — Fil. 4:7.