1, 2. (a) Hvilken beslutning traf Moses som 40-årig? (Se indledningsbilledet). (b) Hvorfor valgte Moses at blive mishandlet sammen med Guds folk?

MOSES vidste hvad Egypten havde at byde på. Han så de riges store villaer. Han hørte til den kongelige husstand. Han blev „oplært i al ægypternes visdom“, hvilket sikkert indbefattede videnskaber som astronomi og matematik samt forskellige kunstarter. (Apg. 7:22) Rigdom, magt og privilegier som den almindelige egypter kun kunne drømme om, var inden for hans rækkevidde!

² Men som 40-årig traf Moses en beslutning der må have forbavset den kongelige egyptiske familie der havde adopteret ham. Han valgte ikke bare et liv som en „almindelig“ egypter men et liv blandt slaver! Hvorfor? Moses havde tro. (Læs Hebræerne 11:24-26). Ved tro så Moses langt mere end den fysiske verden der omgav ham. Som det åndelige menneske han var, havde han tro på „den usynlige“, Jehova, og på at hans løfter ville blive opfyldt. — Hebr. 11:27.

3. Hvilke tre spørgsmål vil blive besvaret i denne artikel?

³ Vi skal også kunne se mere end det der er synligt for vores øjne. Vi må høre til „dem som har tro“. (Hebr. 10:38, 39) Lad os, som en hjælp til at styrke vores tro, se nærmere på det der står om Moses i Hebræerbrevet 11:24-26. Vær på udkig  efter svarene på følgende spørgsmål: Hvordan fik tro Moses til at afvise kødelige ønsker? Hvordan hjalp tro ham til at værdsætte sine tjenesteprivilegier da han blev udsat for skændsel? Og hvorfor så Moses „ufravendt frem til betalingen af lønnen“?

4. Hvad erkendte Moses angående ’nydelsen af synd’?

⁴ Med troens øjne så Moses at ’nydelsen af synd’ var midlertidig. Andre ville måske have ræsonneret at Egypten til trods for sin afgudsdyrkelse og spiritisme var blevet en verdensmagt, mens Jehovas folk led som slaver! Men Moses vidste at Gud kunne ændre tingene. Selvom de nydelsessyge så ud til at trives, vidste Moses at de ikke havde en fremtid. Derfor lod han sig ikke lokke af „den midlertidige nydelse af synd“.

5. Hvad vil hjælpe os til at modstå „den midlertidige nydelse af synd“?

⁵ Hvordan kan du modstå „den midlertidige nydelse af synd“? Glem aldrig at syndige fornøjelser er flygtige. Se med troens øjne at „verden forsvinder, og det gør dens begær også“. (1 Joh. 2:15-17) Meditér over hvilken fremtid der venter syndere som ikke ændrer sind. De står „hvor der er glat. ... Deres endeligt kommer med pludselige rædsler!“ (Sl. 73:18, 19) Når du fristes til at gøre noget forkert, så spørg dig selv: ’Hvilken fremtid ønsker jeg?’

6. (a) Hvorfor nægtede Moses at „lade sig kalde søn af Faraos datter“? (b) Hvorfor mener du at Moses traf den rigtige beslutning?

⁶ Moses’ tro var også bestemmende for hans valg af livsvej. „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter.“ (Hebr. 11:24) Moses tænkte ikke at han kunne tjene Gud som medlem af det kongelige hof og så bruge sin rigdom og sine privilegier til at hjælpe sine israelitiske brødre. Nej, Moses var besluttet på at elske Jehova af hele sit hjerte, hele sin sjæl og hele sin styrke. (5 Mos. 6:5) Den beslutning sparede ham for mange sorger. Mange af de rigdomme han havde givet afkald på i Egypten, blev snart taget som bytte — af israelitterne! (2 Mos. 12:35, 36) Farao blev ydmyget og slået ihjel. (Sl. 136:15) Moses, derimod, blev skånet, og Gud brugte ham til at føre en hel nation i sikkerhed. Hans liv havde virkelig mening.

7. (a) Hvorfor skal vi ifølge Mattæus 6:19-21 se længere end til den nærmeste fremtid? (b) Fortæl en erfaring der fremhæver forskellen på materielle og åndelige værdier.

⁷ Hvis du er en ung tjener for Jehova, hvordan kan tro så hjælpe dig til at vælge en livsvej? Det er fornuftigt at du lægger planer for fremtiden. Men hvilke værdier vil din tro på Guds løfter få dig til at samle dig? Værdier der giver en midlertidig fremtid eller en evig fremtid? (Læs Mattæus 6:19-21). Det spørgsmål stod en talentfuld balletdanser ved navn Sophie over for. Hun fik tilbudt stipendier og eftertragtede stillinger ved balletkompagnier over hele USA. „Det var fantastisk at være feteret. Faktisk følte jeg mig mere værd end mine kammerater,“ indrømmer hun. „Men jeg var ikke lykkelig.“ Så så Sophie filmen Unge spørger: Hvad vil jeg med mit liv? „Det gik op for mig at verden havde givet mig succes og beundrere på bekostning af min helhjertede tilbedelse af Jehova,“ siger hun. „Jeg bad inderligt til ham. Og så opgav jeg min karriere som danser.“ Hvordan har hun det med sin beslutning? „Jeg savner ikke mit gamle liv. I dag er jeg 100 procent lykkelig. Jeg er pioner sammen med min mand. Vi er ikke berømte, og vi har ikke ret mange materielle ting. Men vi har Jehova, bibelstudier og åndelige mål. Jeg fortryder intet.“

8. Hvilket bibelsk råd kan hjælpe en ung til at beslutte hvad han vil med sit liv?

 ⁸ Jehova ved hvad der er bedst for dig. Moses sagde: „Hvad beder Jehova din Gud dig om andet end at frygte Jehova din Gud, så du vandrer på alle hans veje og elsker ham og tjener Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl; at holde Jehovas bud og hans forskrifter som jeg pålægger dig i dag, til dit bedste?“ (5 Mos. 10:12, 13) Vælg som ung en livsvej der vil gøre det muligt for dig at elske Jehova og tjene ham „af hele dit hjerte og af hele din sjæl“. Du kan have tillid til at et sådant valg vil være ’til dit eget bedste’.

9. Forklar hvorfor Moses kan have haft svært ved at udføre sin opgave.

⁹ Moses „anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier“. (Hebr. 11:26) Moses var bemyndiget til at være ’Messias’, eller ’den Salvede’, i den forstand at Jehova havde udvalgt ham til at føre Israel ud af Egypten. Moses vidste at denne opgave ville være vanskelig og endda føre til „skændsel“. En af israelitterne havde tidligere hånet ham og sagt: „Hvem har sat dig til fyrste og dommer over os?“ (2 Mos. 2:13, 14) Senere spurgte Moses selv Jehova: „Hvordan skulle Farao nogen sinde høre på mig?“ (2 Mos. 6:12) Moses forberedte sig på at klare skændslen ved at fortælle Jehova om sin frygt og bekymring. Hvordan hjalp Jehova ham til at udføre den vanskelige opgave?

10. Hvordan udrustede Jehova Moses til hans opgave?

¹⁰ For det første forsikrede Jehova Moses: „Jeg vil vise at jeg er med dig.“ (2 Mos. 3:12) For det andet indgød han ham tillid ved at forklare et aspekt af hvad hans navn betyder: „Jeg vil blive hvad som helst det behager mig.“ * (2 Mos. 3:14, fdn.) For det tredje udrustede han Moses med en mirakuløs kraft der beviste at han virkelig var sendt af Gud. (2 Mos. 4:2-5) For det fjerde gav Jehova Moses en makker og talsmand, Aron, der kunne hjælpe ham med at udføre hans opgave. (2 Mos. 4:14-16) Ved slutningen af sit liv var Moses så overbevist om at Gud udruster sine tjenere til at udføre enhver opgave han giver dem, at han tillidsfuldt kunne sige til sin efterfølger, Josua: „Det er Jehova der går foran dig. Han vil blive hos dig. Han vil ikke slippe dig eller forlade dig. Vær ikke bange og vær ikke skrækslagen.“ — 5 Mos. 31:8.

11. Hvorfor satte Moses stor pris på sin opgave?

¹¹ Jehovas støtte fik Moses til at sætte stor pris på sin ellers skræmmende opgave og betragte den som „større ... end Ægyptens værdier“. Når alt kom til alt: Hvordan kunne man sammenligne det at tjene Farao med det at tjene den almægtige Gud? Hvilken værdi havde det at være prins i Egypten sammenlignet med at være ’Messias’, eller Jehovas salvede? Moses blev belønnet for sin taknemmelige indstilling. Han havde et meget nært og fortroligt forhold til Jehova, der satte ham i stand til at udføre den „store, frygtindgydende gerning“ at føre israelitterne til det lovede land. — 5 Mos. 34:10-12.

12. Hvilke privilegier fra Jehova må vi værdsætte?

¹² Vi har også fået betroet en opgave. Gennem sin søn har Jehova sat os til en tjeneste, ligesom han gjorde med apostlen Paulus og andre. (Læs 1 Timoteus 1:12-14). Alle har vi det privilegium at  forkynde den gode nyhed. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Nogle tjener som heltidstjenere. Modne døbte brødre betjener andre i menigheden som menighedstjenere og ældste. Men måske sætter din ikketroende familie og andre spørgsmålstegn ved værdien af disse privilegier eller udsætter dig endda for skændsel, eller bebrejdelser, på grund af din selvopofrelse. (Matt. 10:34-37) Hvis det lykkes dem at tage modet fra dig, kunne du begynde at spekulere på om dine ofre er umagen værd, eller om du i det hele taget er i stand til at klare din opgave. Hvis det sker, hvordan kan tro så hjælpe dig til at holde ud?

13. Hvordan udruster Jehova os til at udføre teokratiske opgaver?

¹³ Bed i tro Jehova om at støtte dig. Fortæl ham om din frygt og dine bekymringer. Eftersom det er ham der har betroet dig opgaven, vil han også hjælpe dig til at klare den. Hvordan? På samme måde som han hjalp Moses. For det første forsikrer Jehova dig: „Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.“ (Es. 41:10) For det andet minder han dig om at hans løfter er til at regne med: „Jeg har sagt det; jeg vil også lade det indtræffe. Jeg har udformet det; jeg vil også gennemføre det.“ (Es. 46:11) For det tredje giver han dig en „kraft som er ud over det normale“, så du kan klare din tjeneste. (2 Kor. 4:7) Og for det fjerde hjælper vores kærlige Far dig til at holde ud i din opgave ved at give dig et globalt brodersamfund af sande tilbedere der ’bliver ved med at trøste hinanden og opbygge hinanden’. (1 Thess. 5:11) Når du mærker at Jehova udruster dig til at udføre dine opgaver, vil din tro på ham vokse, og du vil forstå at dine privilegier i tjenesten for ham er rigdomme af en langt større værdi end nogen jordisk skat.

14. Hvorfor var Moses overbevist om at han ville blive belønnet?

¹⁴ Moses ’så ufravendt frem til betalingen af lønnen’. (Hebr. 11:26) Ja, Moses lod sin viden om fremtiden forme sit livssyn, også selvom hans viden var begrænset. Ligesom sin forfar Abraham havde han tillid til at Jehova kan oprejse de døde. (Luk. 20:37, 38; Hebr. 11:17-19) Udsigten til fremtidige velsignelser hjalp  Moses til ikke at betragte sine 40 år som flygtning og sine 40 år i ørkenen som spildte. Selvom han ikke i detaljer vidste hvordan Gud ville opfylde sine løfter, kunne han med troens øjne se den usynlige belønning.

15, 16. (a) Hvorfor er det vigtigt at vi fokuserer på vores ’løn’? (b) Hvilke velsignelser under Rigets styre glæder du dig til at opleve?

¹⁵ Ser du „ufravendt frem til betalingen“ af din løn? Ligesom Moses kender vi ikke alle detaljer angående Guds løfter. For eksempel ved vi ikke „hvornår den fastsatte tid er inde“ for den store trængsel. (Mark. 13:32, 33) Vi ved dog meget mere om det fremtidige paradis end Moses gjorde. Selv uden at kende alle detaljer har vi nok løfter fra Gud om livet i den nye verden til at se „ufravendt“ frem til det. Hvis vi kan se den nye verden klart for os, vil det få os til at søge Riget først. Det kan sammenlignes med at købe et hus. Ville du sætte dine penge i det hvis du ikke rigtig vidste noget om det? Selvfølgelig ikke! Vi ville heller ikke investere vores tid og energi i et vagt håb. Med troens øjne må vi se et tydeligt og skarpt billede af livet i den nye verden.

¹⁶ For at få et skarpere billede af Guds rige må du se „ufravendt“ frem til dit liv i Paradiset. Brug din fantasi. Prøv for eksempel når du læser om førkristne tjenere for Jehova, at tænke over hvad du kunne spørge dem om når de bliver oprejst. Forestil dig hvad de kunne finde på at spørge dig om angående dit liv i de sidste dage. Se for dig hvor spændende det vil være at møde dine forfædre som har levet for flere hundrede år siden, og at lære dem om alt det Gud har gjort for dem. Forestil dig din begejstring over at kunne studere de mange vilde dyr i fredelige omgivelser. Reflektér over hvor meget nærmere du vil føle dig knyttet til Jehova efterhånden som du opnår fuldkommenhed.

17. Hvordan kan et klart billede af vores usynlige løn hjælpe os i dag?

¹⁷ Et klart billede af vores usynlige løn hjælper os til at holde ud, være glade og træffe beslutninger der er baseret på en sikker evig fremtid. Paulus skrev til salvede kristne: „Når vi håber på det vi ikke ser, så bliver vi ved med at vente på det med udholdenhed.“ (Rom. 8:25) I princippet gælder det alle kristne der har håb om evigt liv. Selvom vi endnu ikke har modtaget vores løn, er vores tro så stærk at vi tålmodigt bliver ved med at vente på „betalingen af lønnen“. Ligesom Moses betragter vi ikke nogen af de år vi har brugt i tjenesten for Jehova, som spild af tid. Tværtimod er vi overbevist om at „de synlige [ting] er midlertidige, men de usynlige er evige“. — Læs 2 Korinther 4:16-18.

18, 19. (a) Hvorfor må vi kæmpe for at bevare vores tro? (b) Hvad vil vi se på i næste artikel?

¹⁸ Tro gør at vi kan se „det overbevisende vidnesbyrd“ om „virkeligheder som ikke ses“. (Hebr. 11:1; fdn.) Et uåndeligt menneske kan ikke se hvor værdifuldt det er at tjene Jehova. For et sådant menneske er åndelige værdier „tåbelighed“. (1 Kor. 2:14) Men vi har håb om at opnå det evige liv og blive vidne til opstandelsen, ting der er usynlige for folk i verden. Ligesom de filosoffer der kaldte Paulus et uvidende „snakkehoved“, mener de fleste i dag at det håb vi forkynder, er det rene nonsens. — Apg. 17:18.

¹⁹ Eftersom vi er omgivet af mennesker uden tro, må vi kæmpe for at bevare troen. Bønfald Jehova om at „din tro ikke må svigte“. (Luk. 22:32) „Se“ konsekvenserne af synd, storheden i at tjene Jehova og dit håb om evigt liv. Hvad Moses angår, satte hans tro ham imidlertid i stand til at se meget mere end disse ting. I næste artikel vil vi se på hvordan tro hjalp Moses til at se „den usynlige“. — Hebr. 11:27.