Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah “a Medengelterir a Re Chedal”

A Jehovah “a Medengelterir a Re Chedal”

“E ngdi lsekum a chad a betik a rengul er a Dios, e ngii el chad a lodengelii a Dios.”​—1 KO. 8:3.

1. Mosaod er a taem el rebebil er a rechedal a Dios a di mle tir el mengeblad er tir. (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

 A REBETOK el chad a dilechor er medal a chedaol tento el mochu oldars a ochod el mo er a Jehovah. A Aron el ngarbab el prist er a Israel a dilechor er a bitang, e a Kora me a 250 el chedal a dilechor er a kuk bitang. (Ule. 16:16-18) Me ngar er a osengir a rechad e te rokui el mle blak a rengrir el mo er a Dios. Engdi a Kora me a rechedal a mle mekedidai a rengrir, bechelechelingaol e ulemtok, e dirrek el millasem el orribech er a klepriist er a Aron. (Ule. 16:1-11) Te di mle tir el mengeblad er tir el omdasu el kmo a Jehovah a dirk kongei er a omengull er tir. Engdi a mera er ngii, e te melenguul er a Jehovah el ngii a sebechel el omes a rengrir, me ngulemes er tir el kmo te mle cheblad e sorir el di tir el mengebkall er tir.​—Jer. 17:10.

2. A Moses ngerang dilung er a uchei, e milekerang e mo tmaut a tekingel?

2 Sel sils er a uchei er tiang e a Moses a dilu el kmo: “A RUBAK bo le beketeklii er a tutau er a klukuk el kmo, ng techa chedal.” (Ule. 16:5) Me ngmilekerang a Jehovah e meketeklii el kmo ngmedengelterir a remengull er ngii me tirke el cheblad? Ngultengelii a ngau er a eanged el okngemedii a Kora me tirke el 250 el chedal. (Ule. 16:35; 26:10) Me ngdi mlo ta el Aron a dechor. Me a Jehovah a mileketeklii el kmo ngii el Aron a mera el milengull er a Dios e mla metutk el mo prist er ngii.​—Monguiu er a 1 Korinth 8:3.

3. (a) Ngera dilubech er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano er a taem er a Paulus? (b) Ngera kede suubii er a omerellel a Jehovah el ulemals er tirke el ulemtok er a taem er a Moses?

3 Me a bekord el 1,500 el rak er a uriul er tiang, e a osisiu el tekoi a dilubech er a chelsel a ongdibel er a Rekristiano er a taem er a Paulus. Ngmilsaod el kmo te mla er ngii a rebebil el leko te Kristiano el ulemuchel el melisiich a klsuul el osisechakl, e di millemolem el ngar er a chelsel a ongdibel. Me a rechad a locha ulemes er tir el ua lemera el mengull er a Jehovah. Engdi a mera er ngii e te mle ua tebelik el charm el ulemuchel el “melemall er a re bebil er a re chad er a ikel loumerang.” (2 Ti. 2:16-18) Me a Jehovah ngulemes aika el tekoi? Ochoi. A Paulus a mle medengelii a blals el lekiltmeklii a Dios el mo er a Kora me tirke el ulemtok el obengkel, me ngmle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a ungil el medengelii a tekoi el duubechang. Me bo dosuub el kirel a bebil er a tekingel a Paulus el mo er a Timothy me bo lulterekokl a rengud el ua Paulus.

“NGAK A RUBAK, ME NG DIAK KMENGODECH”

4. A Paulus ngmle ulterekokl a rengul el kirel a ngerang? E ngerang dilung el mo er a Timothy?

4 A Paulus a mle ulterekokl a rengul el kmo a Jehovah a mo dongcheterir a remera el mengull er Ngii me tirke el cheblad. Me a mlukrael el babilengel a Paulus el mo er a Timothy a meketeklii tia el tekoi. Uriul er a losaod a omerellir tirke el ulemerk a klsuul el osisechakl el millemall er a klaumerang er a rebebil, e ngdilu el kmo: “Ngdi mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios, a diak lolmesim, e llechukl tiakid el olangch er ngii el kmo, ‘A Rubak a medengelterir a re chedal,’ me tiang el kmo, ‘Tirkel rokui el omekedong er a ngklel a Rubak bo longeroid er tir er a klengit.’”​—2 Ti. 2:18, 19.

5, 6. Ngera belkul a tekingel a Paulus er sera lousbech er a tekoi el “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios”? E tia ngerang rirellii el mo er a Timothy?

5 A Biblia a ousbech a tekoi el “omekedecheraol” el mesaod a kakerous el tekoi. Ngsebechel el mesaod aike el llach el ua gravity el rullii a beluulechad me ngdiak lemesmesim, me sel ngerachel el mloterekokl er a Jesus el mo oltaut a moktek er a Dios. (Psa. 104:5; 1 Ko. 3:11; 1 Pe. 2:6) Engdi a tekoi el “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios” a medung el di ta el taem er a chelsel a Biblia. Me ngera el tekoi el dilubech a lulsaod er ngii a Paulus er a ledelii tia el tekoi?

6 A Paulus a uluusbech er a tekoi el “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios” er sel taem er a lolekoi a tekoi el ledilung a Moses el kirel a Kora me a rechedal. (Momes er a Ulecherangel 16:5) Me a tekingel a ulemeklatk er a Timothy el kmo a Jehovah a medengei a tekoi el duubechang er a chelsel a ongdibel me ngmo omekerreu er tir er tirke el omtok a mera el osisechakl. Me a Jehovah a diak lebechititerir me leterebengii a moktek er ngii el di ua Kora el dimlak el sebechel el torebengii a moktek er ngii er a irechar. A Paulus a dimlak lomeketakl er a belkul a tekoi el “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios,” engdi a tekingel a ulterekokl el silisichii a klaumerang er a Timothy.

7. Ngera uchul me ngulterekokl a rengud el kmo a blekerdelel a Jehovah a diak bo lemengodech?

7 A blekerdelel a Jehovah a diak el sebechel el mengodech. A Psalm 33:11 a kmo: A “telbilel a RUBAK a medechel el mo cherechar, ma uldesuel a rengul a di ngar ngii el mo cherechar.” Ngii a King, e betik a rengul, melemalt a rengul e blak a rengul. Me a Biblia a meketeklii el kmo aika el blekerdelel a diak lemengodech. (Exo. 15:18; Psa. 106:1; 112:9; 117:2) A Malakai 3:6 a kmo: “Ngak a RUBAK, me ng diak kmengodech.” Me a Jakobus 1:17 (BT) a dirrek el dmu el kmo, a Jehovah a “diak le mengodech malechub e le ngarngii a mengedengodech el chuu er ngii.”

A OLANGCH EL MELISIICH A KLAUMERANG ER KID

8, 9. Ngera kede suubii er aike el tekoi el llechukl er a “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios”?

8 A betok el blai er a irechar a mla er ngii a olangch el llechukl er a omekedecheraol er ngii, el ochotii el kmo ngblil techang me a lechub e ngtechang a ulemekedechor er ngii. Me a Paulus a ngike el kot el milluches er a Biblia el kirel tia el tekoi. * A “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios” el lulsaod er ngii a Paulus er a 2 Timothy 2:19 a llechukl er ngii a eru el tekoi: (1) “A Rubak a medengelterir a re chedal,” me a (2) “Tirkel rokui el omekedong er a ngklel a Rubak bo longeroid er tir er a klengit.” Me aikang a omeklatk er kid er a Bades er a Ulecherangel 16:5.​—Monguiu.

9 Me kid el chedal a Jehovah, ngera kede suubii er aike el tekoi el llechukl er a “mesisiich el omekedecheraol el bla luchetemii a Dios”? A uldesuel a Jehovah el kirel a ungil me a mekngit a mengai a uchetemel er a eru el meklou a ultutelel el tekoi, el (1) A Jehovah a betik a rengul er tirke el blak a rengrir el mo er ngii, e a (2) A Jehovah a ouketui a mekngit el omeruul. Me ngera belkul tia el tekoi el kirir tirke el omtok a mera el osisechakl el ngar er a chelsel a ongdibel?

10. A omerellir tirke el ulemtok a mera el osisechakl ngerang rirellii er a uldesuir a reblak a rengrir er a taem er a Paulus?

10 A omerellir tirke el ulemtok a mera el osisechakl a kmal ulemekringel er a uldesuel a Timothy me a rebebil el blak a rengrir el chedal a ongdibel. A rebebil el Kristiano a locha uleker el kmo ngera uchul me tirka el chad a dirk melemolem el chedal a ongdibel. Me tirka el blak a rengrir a locha mlo omdasu el kmo a Jehovah a dikea el sebechel el mesang a klekakerous er a omengull er tir me a omerellir tirke el cheblad el omtok a mera el osisechakl.​—Rel. 20:29, 30.

11, 12. Ngmilekerang a babilengel a Paulus e melisiich er a klaumerang er a Timothy?

11 A babilengel a Paulus a ulterekokl el kmal millisiich er a klaumerang er a Timothy. Ngulemeklatk er ngii el kmo, a Jehovah a mileketeklii er a uchei el kmo a Kora me a rechedal a mle cheblad el chad. Ngultngeklterir e ulekngemedeterir, e ulechotii el kmo ngkilengei er a Aron. Me ngdi osisiu, alta e te mla er ngii a rechad el leko te Kristiano er a taem er a Paulus, engdi a Jehovah a mo ochotii el kmo te rua techang a chedal.

12 A Jehovah a kmal diak lemengodech, me ngsebeched el ultuil er ngii. Ngouketui a chelebirukel e mo omals er tirke el meruul a mekngit e diak lobult er a mekngit el omerellir. Me a Timothy a mluklatk el kmo ngkirel el oltngakl a mekngit el omerellir tirke el leko te Kristiano, e le “tirkel rokui el omekedong er a ngklel a Rubak” a kirir el mengeroid er tir er a klengit. *

A BLIOCHEL EL OMENGULL A DIAK BO LAK A ULTUTELEL

13. Ngulterekokl a rengud el kirel a ngerang?

13 A tekingel a Paulus el mo er a Timothy a dirrek el sebechel el melisiich er kid. El mekerang? Ngmeketeklii el kmo a Jehovah a ungil el medengei el kmo ngblak a rengud el mo er ngii. Engdi ngdiak di lodengelterir tirke el blak a rengrir el mo er ngii e lemerekong. Ngdirrek el ochotii el kmo ngkmal kerekikl er tir. A Biblia a dmu el kmo: “A osengel a RUBAK a mekelekelii a beluulchad el rokir, me ng omesterir a klisichir tirkel blak a rengrir er ngii.” (2 Kr. 16:9) Me ngsebechel el mo ulterekokl a rengud el kmo, a Jehovah a kmal diak bo lobes er a bliochel el omengull er kid el mo er ngii.​—1 Ti. 1:5; 1 Ko. 15:58.

14. A Jehovah ngouketui a ngera el rolel a omengull?

14 A Jehovah a ouketui e oltngakl er tirke el mengull er ngii el okiu a cheleblad el rolel. Ngomes a rengrir a rokui el chad me ngsebechel el dongcheterir tirke el diak el “blak a rengrir er ngii.” A Jehovah a kmal chetil tirke el meruul er tir el leko te olengesenges, engdi a mera er ngii e te omart a mekngit el omerellir. (Osi. 3:32) Me alta e a rechad a sebechir el mecheblad er chouaitirka el chad, engdi a Jehovah a diak. A Biblia a kmo: “Ngikel omart a kngtil a diak bo lungilbesul a klengar er ngii.” Nguaisei, e le Jehovah a kmal klou a klisichel e dirrek el Dios er a llemalt.​—Osi. 28:13; monguiu er a 1 Timothy 5:24; Hebru 4:13.

15. Ngera el tekoi a kired el kerekikl el mengeroid er kid er ngii, e ngera uchul?

15 A ruumesingd er a rechedal a Jehovah a kmal betik a rengrir er Ngii. Ngkmal diak leblechoel el mo er ngii a rechad el mengull er Ngii el okiu a cheleblad el rolel. Me nguaisei, engdi a lsekum tia el blekeradel a dilubech er a taem er a Moses me a dirrek el taem er a rekot el Kristiano, e ngkmal sebechel el duubech er chelecha el taem. (2 Ti. 3:1, 5) Me tiang belkul a kmo, ngkirel el mo ngodech a osenged el bedul a rudam er kid el ua doumededenger a blakerreng er tir el mo er a Jehovah? Ngkmal diak. Ngkmal diak el kirel el mo uaisei a uldesued el bedul a rudam er kid el di diak a ungil el uchul. (Monguiu er a Rom 14:10-12; 1 Korinth 13:7.) Me a lsekum kede oumededenger er a rudam er kid e ngsebeched el tomellii a deleuill er kid el obengkel a Jehovah.

16. (a) Ke mekerang e merriter er a rengum me ngmelemolem el bliochel? (b) Ngera kede suubii er sel baks el “ Bo Mungil el Merriter er Kemiu”?

16 A derta el Kristiano a kirel el di ngii el “merriter a urerel.” (Gal. 6:4) Kid el diak demecherrungel a uchul me ngsebechel el di diak dolechesuar e mo diak lungil a moktek er kid el kirel a omengull er kid el mo er a Jehovah. (Heb. 3:12, 13) Me ngsebechel a omesiunged el mo diak el bliochel. Me ngungil a di lekid el oker el kmo: ‘Ngera uchul me ak mengull er a Jehovah? Ak mengull er ngii e le ngbetik a renguk er ngii e soak a omengederederel? Me a lechub e ak di melatk er sel ungil el klengar er a Baradis el bo kuldeu er a renguk er ngii?’ (Och. 4:11) Sel dolatk a chouaika el ker, e ngosukid el mo ungil el merriter er a rengud me ngmelemolem el bliochel.

A BLAKERRENG A MO UCHUL A DEURRENG

17, 18. Ngera uchul me ngkirel el mo bliochel a omengull er kid el mo er a Jehovah?

17 Ngbetok a klungiaol el bo dengai a lsekum kede kerekikl er a rengud me ngmelemolem el bliochel. A ta er a milluches er a psalm a kmo: “Ngeltengat ngikel chad el RUBAK a diak loltutakl er ngii er a mekngit el omeruul; ele ng ngelbatel er a rokui el cheleblad.” (Psa. 32:2) A lsekum kede mengull er a Jehovah el oba blakerreng, e ngmo dmeu a rengud er chelechang me a ngar medad el taem.

18 Ngdi telkib kung e a Jehovah a mo olecholt er tirke el diak lobult er a kngterir me tirke el omart a mekngit el omerellir. Ngmo ochotii a ‘klekakerous er a chad el mesiou er ngii ma chad el diak losiou er ngii.’ (Mal. 3:18) Me chelecha el dongiil er seikid el taem, e ngmo mechelaod a rengud sel dodengei el kmo, a Jehovah “a mengkar er a re melemalt e orrenges a nglunguchir.”​—1 Pe. 3:12.

^ A Ocholt 21:14 a meskid a lmuut el ta er a olechotel tia el tekoi. Ngdmu el kmo, a ngklir tirke el 12 el apostol a llechukl er a “tacher ma teblol omekedecheraol el bad.”

^ A ongingil el suobel a mo mesaod er a rolel e ngsebeched el oukerebai er a Jehovah e mengeroid er kid er a klengit.