Skip to content

Skip to table of contents

“Kemiu a Sioning er Ngak”

“Kemiu a Sioning er Ngak”

“A Dios a kmo, . . . ‘Kemiu a sioning er ngak.’”​—ISA. 43:8-10.

1, 2. (a) Ngera belkul a bo desioning, e ngera el tekoi a dirkak louchais tirke el oltobed a chais er a beluulechad? (b) Ngera uchul me a Jehovah a diak lultuil er tirke el oltobed a chais er a beluulechad?

 NGERA belkul a bo desioning? A ta el dictionary a mesaod el kmo, a sioning a “chad el milsa tekoi el dilubech e ouchais el kirel ngii el tekoi.” Ngar er a beluu er a South Africa, e ngar er ngii a simbung el The Witness el mla motobed el betok er a 160 el rak. E tiang a kmal ungil el ngakl e le simbung a kirel el melemalt a omesodel el kirel a tekoi el dilubech. Me ngike el miluchelii tia el simbung a tilbir el kmo, tia el simbung a mo ouchais “a klemerang, el rokui el klemerang, el diak a cheleblad er ngii.”

2 Engdi ngklengiterreng e le tirke el oltobed a chais er a beluulechad a dirkak louchais er a rechad el kirel a betok el tekoi. El ua tiang, ngdirkak louchais er a rechad er a klemerang el kirel a Dios me aike el tekoi el bla leruul. Engdi a Jehovah el ngii a Ngarbab el Merreder er a eanged me a chutem, a diak lultuil er tirke el loltobed a chais er a beluulechad el mo ouchais a klemechel. A Dios a dilu a tekingel el okiu a profet el Esekiel el kmo: A “rokui el beluu a mo medengei el kmo ngak a RUBAK.” (Ese. 39:7) Me chelechang e a Jehovah a ngar er ngii a bekord el eai el miliol el Sioning er ngii el ouchais er a rechad el kirel. Te ouchais er a rechad el kirel aike el tekoi el bla leruul me aike el loruul er chelechang. Te dirrek el ouchais el kirel aike el mengasireng el tekoi el bla letib el mo meruul er a ngar medad el klebesei. Ngar er a Isaia 43:10 e kede menguiu el kmo: “Kemiu a sioning er ngak; ak millilt er kemiu el mesiungek el beluu.” Me sel denguu a ureor er a berkel a klumech el mo kot er a klengar er kid e kede ochotii el kmo kede mera el Sioning er a Jehovah.

3, 4. (a) Ngoingerang e a Remesuub er a Biblia a ngiluu tia el ngakl el Sioning er a Jehovah, e mlo ua ngera uldesuir el kirel? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera el ker a bo dosaod?

3 A ngklel a Jehovah a di medechel el mo cherechar e le ngii a “King el diak a uchelel ma ulebengelel.” E ngii a dilu el kmo: “Tiakid a ngklek el mo cherechar, e tiakid a ngklek el bo lomekedong er ngii a ikel rokui el dirk mei el telecheroll.” (1 Ti. 1:17; Exo. 3:15; momekesiu er a Olisechakl 2:16.) Me kede oba kmal ileakl el techall el mo okedongall el Sioning er a Jehovah. Sera rak er a 1931, e a Remesuub er a Biblia a kmal mlo dmeu a rengrir er a lenguu a ngakl el Sioning er a Jehovah. Me a rebetok er tir a milluches a babier el olecholt a omereng el saul er tir el kirel tia el beches el tekoi. A ta el ongdibel er a Canada a milluches el kmo, tia el ngakl a millisiich er tir me lluut el mo kerekikl me a blekerdelel a klengar er tir bo luchul a odanges el mo er a Jehovah.

4 Me ke mekerang e ochotii el kmo ngdmeu a rengum el okedongall el Sioning er a Jehovah? Ngsebechem el smodii a uchul me a Jehovah a omekedong er kid el Sioning er ngii el ua lolekoi a babier er a Isaia?

A RESIONING ER A DIOS ER A IRECHAR

5, 6. (a) Te milekerang a ruungalek el chad er a Israel e mo sioning el ouchais el kirel a Jehovah? (b) Ngera lmuut el ta er a tekoi el mle kirir el meruul er ngii, e ngera uchul me a ruungalek er chelechang a kirir el meruul er a osisiu el tekoi?

5 A Jehovah a ngileltii a renged er a Israel el mo sioning er ngii. Me ngmle ngerechelel a derta er tir el mo ouchais el kirel. (Isa. 43:10) El ua tiang, a ruungalek a mle sioning el ouchais er a rengelekir el kirel a tekoi el lurruul a Dios er a ngar er a mong. Me a Jehovah a dilu er tir me lolisechakl er a rengelekir el kirel a Baskua. Ngdilu el kmo: “Sel loker er kemiu a re ngelekiu el kmo, ‘Ngera belkul tial omengull er a Baskua?’ e kom onger el kmo, ‘Ng sel omelenget er a Baskua el mor a RUBAK, ele ng di iliu er a blirir a re chad er a Israel el ngar a Ekipten er ser a lomekoad er a re chad er a Ekipten e di le bilechei a blid.’” (Exo. 12:26, 27) Te dirrek el uluuchais el kmo, a Farao a mle chetil a lorael a rechad er a Israel el mo er a ked el mo mengull er a Jehovah. A Farao a dilu el kmo: “Ng techa RUBAK? Ngera uchul me ng kirek el orrenges er ngii e mechititerir a re chad er a Israel me te merael?” (Exo. 5:2) Te uluuchais er a rengelekir el kirel a nger er a Jehovah el mo er a Farao me a rolel e ngmileketeklii el kmo Ngii a Dios el Olab a Rokui el Klisiich. Ngulemals er a beluu er a Ekipten el oeak a teruich el ringel e ulelsobel er a rechad er a Israel er a resoldau er a Ekipten er a Bekerkard el Daob. Me a rechad er a Israel a mlo medengei el kmo, a Jehovah a mera el Dios e di blechoel el oltaut a telbilel.

6 A rechad er a Israel a ulemes er tia el techellir el mo sioning er a Jehovah el kmal chetengakl, me te uluuchais er a rengelekir me a remesiungir el kirel a mengasireng el tekoi el bla leruul. Te dirrek el mle medengei el kmo a omerellir a kirel el di klikiid er a bek el taem, e le Jehovah a dilu el kmo: “Bo mchedaol, ele ngak el RUBAK el Dios er kemiu a chedaol.” Me a rechad er a Israel a mle kirir el olisechakl er a rengelekir el mo chedaol, el belkul a kmo, te oltirakl a llechul a Jehovah. (Lev. 19:2; Dut. 6:6, 7) Me a ruungalek er chelechang a kirir el meruul er a osisiu el tekoi el olisechakl er a rengelekir me a blekerdelel a klengar er tir bo longebkall er a kebkall el ngklel a Dios!​—Monguiu er a Osisechakl 1:8; Efesus 6:4.

7. (a) Sera lolengesenges er a Dios a rechad er a Israel e ngmlo ua ngera uldesuir a rechad er aike el beluu el iliuekl er tir? (b) Ngera kirir el meruul tirke el rokui el omtechei er a Jehovah?

7 A Dios a ulemekngeltengat er a rechad er a Israel er sel taem el lolengesenges er ngii. Me aike el beluu el iliuekl er tir a mlo medengei el kmo a Jehovah a ulemekerreu er a rechedal. (Dut. 28:10) Engdi ngklengiterreng e le oumesingd el taem e a rechad er a Israel a dimlak lolengesenges er a Jehovah. Te mlo mengull aike el bleob el chelid er a beluu er a Kanaan, me ngmlo mekngit a blekerdelir el di uaike el chelid er tir. Te millenget er a rengelekir e mlo diak lomekerreu er a remechebuul. Me a mekngit el omerellir a mekltkid er a klou a ultutelel el tekoi el kmo, ngkmal kired el melasem el mo chedaol el ua Jehovah el Ngike el Chedaol Dios el domtechei er ngii.

“MOMES ER SEL BECHES EL TEKOI EL BO KURUUL ER NGII”

8. A Jehovah ngdilu er a Isaia el mo meruul a ngerang, me ngmilekerang a Isaia?

8 A Jehovah a uluusbech er a Isaia el mo omeklatk er a rechad er a Israel el kmo, ngmo tomellii a beluu er a Jerusalem e mechititerir me te mengai el mo blebaol er a ngodech el beluu. Ngdirrek el ulemlaoch el kmo, ngmo meruul er a “beches el tekoi” el ngubeteterir a rechedal er a klsibai el okiu a mengasireng el rolel. (Isa. 43:19) Me alta Jehovah a mle medengei el kmo a rechad er a Israel a diak bo lobult er a kngterir, engdi ngdilu er a Isaia me lolemolem el omeklatk er tir. Aike el kot el elolem el bliongel er a babier er a Isaia a oumesingd el uleklatk el kirel a taem el bo lemetemall a Jerusalem. Me a Isaia a mle soal el mo medengei el kmo ngmo ua klemengetel a ngerang el rechad er a Israel a di diak lolengesenges er a Jehovah. Me a Dios a dilu er ngii el kmo: “Ng dimerkmo le metemall a ikel beluu e bo le bechachau. Ng dimerkmo bo lak a re chad er a ikel blai. El dimerkmo beluu di bo le cheloit el chutem.”​—Monguiu er a Isaia 6:8-11.

9. (a) Ngtilaut er oingerang a ulochel a Isaia el kirel a Jerusalem? (b) Ngkired el orrenges er a ngera el uleklatk er chelechang?

9 Me a Isaia a mle betok er a 45 el rak el omeklatk er a rechad er a Israel el kmo a Jerusalem a mo metemall. Ngulemuchel el omlaoch er a ulebengelel a omengederederel a King el Usia er a rak er a 778 er a uchei er a Kristus, e millemolem el mo lmuut er a rak er a 732 er a uchei er a Kristus, el sel taem el longedereder a King el Hesekia. Me a uriul, e a Jehovah a di millemolem el omeklatk er a rechedal el mo lmuut er a rak er a 607 er a uchei er a Kristus, e le seikid el taem e a Jerusalem a miltemall. Me a rechad er a Israel a mluklatk el kirel a tekoi el mo duubech el betok el rak er a uchei. Chelecha el taem e a Jehovah a dirrek el ousbech er a rechedal el omeklatk er a rechad el kirel a tekoi el mo duubech er a ngar medad el taem. A Ongkerongel el babier a mla mo betok el rak el ouchais el kmo, ngdi kmedung e ngmo diak a klisichel a Satan el mengedereder er a chutem e a Kristus a bai mo omuchel el mengedereder er a chutem.​—Och. 20:1-3, 6.

10, 11. Te milekerang a rechad er a Israel el mla er a Babilon e mlo sioning er sel otutel a ulochel a Isaia?

10 A rebebil er a rechad er a Judea a silobel er a lemetemall a Jerusalem e le te ullengesenges er a Jehovah e kilengei er a rechad er a Babilon me lengititerir el mo blebaol. (Jer. 27:11, 12) Me a okeuid el rak er a uriul e a rebebil er tir a mlo sioning er sel otutel a ta er a ulochel a Isaia el kmo: “A chedaol Dios er a Israel, ngii el RUBAK el ulsebelemiu a kmo, ‘A kulsobel er kemiu e ak mo oldurech er a tal cheldebechel soldau el mo omtok er a Babilon; ak mo ongkangk a ikel sisebellel a beluu.’”​—Isa. 43:14.

11 Me a Jehovah a ultutii tia el ulaoch el okiu a mengasireng el rolel. Sera October er a rak er a 539 er a uchei er a Kristus, e a king er a Babilon me a resechelil a uluumur el kirel a chelid er tir. Te millim el ousbech a kob el lerirechorech er a templo er a Jehovah. Engdi sel osisiu el kesus e a King el Sairus me a resoldau er ngii a siliseb er a Babilon el oumekemad e mlo mesisiich er sel beluu me a renged er a Babilon. Me ngar er a bekord el rak er a 538 me a lechub e ng 537 er a uchei er a Kristus, e a Sairus a dilu er a rechad er a Judea me lluut el mo er a Jerusalem e loleketek er a templo er a Dios. Me ngar er a omerollir el mong e a Jehovah a ulemekerreu er tir me ngdimlak lemekesakl. Me aika el tekoi a dilubech el oltirakl er a ulochel a Isaia. Me a rechedal a Dios er sera lesa templo el luueta el meteketek, e te mlo medengei el kmo a Jehovah a mera el Dios e blechoel el oltaut a telbilel. Me a Dios a ulemekedong er a rechad er a Judea el liluut el mo er a Jerusalem el kmo tirka “tirikel chad el kurruul er tir el kirek, me te mo mengitakl odengesek!”​—Isa. 43:21; 44:26-28.

12, 13. (a) Te rua techang a ulebengterir a rechad er a Israel er sera lluut el mo meleketek er a templo? (b) Ngerang a ngerechelir a re ‘kuk bebil el sib’ sel lolengeseu er a rengellitel, e te omes el beduluchei el kirel a ngerang?

12 Me sera lluut a rechad er a Israel el mo meleketek er a templo, e a rebetok el telael el chad er a ngodech el beluu a mlo obengterir el mengull er a Jehovah, e a uriul e te liluut el betok a mlo teloi er tir. (Esr. 2:58, 64, 65; Est. 8:17) Me chelechang e a “kloul seked” er a ‘kuk bebil el sib’ er a Jesus a blak a rengrir el olengeseu er a rengellitel el Kristiano el tir a toketekii a “Israel ra Dios.” (Och. 7:9, 10; Jn. 10:16; Gal. 6:16, BT) Me a rengellitel me a rekuk bebil el sib a dul oba ileakl el techall el mo okedongall el Sioning er a Jehovah.

13 Ngar er a beches el beluulechad, e a klou el seked a mo er ngii a ileakl el techellir el mo ouchais er tirke el mo mekiis el kirel a klengar er a Resioning er a Jehovah er a taem er a ulebongel. Me a lsoad el nguu tia el techall e ngkmal kired el melemolem el klikiid. Me alta kede kmal melasem el oltirakl a llechul a Jehovah, engdi bek el sils e kede mo remuul a cheleuid. Me ngkired el olengit a klausubes er a Jehovah er a bek el sils. A dolemolem el klikiid e kede ochotii el kmo kede oba omereng el saul el kirel a techelled el mo omtechei er a Jehovah.​—Monguiu er a 1 Johanes 1:8, 9.

A BELKUL A NGKLEL A DIOS

14. Ngera belkul a ngakl el Jehovah?

14 A bo dolechesuar a kerresel a techelled el mo oba ngklel a Jehovah, e ngkired el mo ungil el medengelii a belkul a ngklel. A ngakl el Jehovah a mlengai er a tekoi er a Hebru el mesaod el kirel a omeruul e sebechel el moiuid el kmo “ngmo.” Me kede oumerang el kmo, a belkul a ngklel a Jehovah a “Ngii a Mo.” A Jehovah a mla ngiltii tia el ngakl e le ngii el ngakl a ngosukid el mo ungil el medengelii. Ngii a mileob a rokui el tekoi, e sel letibir el mo meruul a tekoi e ngdiak a ngii di el ngerang el sebechel el torebengii. Ngmo lmuut er a Satan me ngdiak el sebechel el torebengii.

15. Ngera kede suubii el kirel a ngklel a Jehovah el okiu a tekingel el mo er a Moses? (Momes er a baks el “Jehovah​—A Dmolech a Belkul el Ngakl.”)

15 A Jehovah a liluut el meketeklii a belkul a ngklel el mo er a Moses. Sera loldurech er ngii el mo melubet er a rechedal er a klsibai er a Ekipten, e ngdilu er a Moses el kmo: “Ak Mo Ngii Di el Ngerang Me Kutaut a Moktek er Ngak.” E dilechelii el kmo: “Tiakid a kirem el mo dulii el mo er a rechad er a Israel el kmo, ‘ngike el dilu el kmo, Ak Mo Ngii Di el Ngerang a ulderchak el mei er kemiu.’” (Exo. 3:14NW) Me a Jehovah a sebechel el mo ngii di el ngerang el mo oltaut a moktek er ngii. Me ngmlo Osebelir a rechad er a Israel, e Osebecheklir, e Mengeteklir, e dirrek el Ngelsurir er aike el rokui el lousbech.

A ROLEL E KEDE OCHOTII A OMERENG EL SAUL

16, 17. (a) Kede mekerang e ochotii a omereng el saul el kirel a techelled el oba ngklel a Dios? (b) Ngera kede mo mesaod er a ongingil el suobel?

16 A Jehovah a dirkak lemengodech el me lmuut er chelechang. Me a ngklel a omeklatk er kid el kmo, ngmo ngii di el ngerang el usbechall el mo omekerreu er a rechedal. El ua tiang, ngmeskid aike el rokui el dousbech er a klengar er kid me aike el dousbech me lolemolem el mesisiich a klaumerang er kid. A ngklel a Jehovah a dirrek el osisecheklid el kirel a lmuut el ta er a blekerdelel. E tiang ngerang? Ngsebechel el ousbech a blebelel el mo meruul a tekoi el kirel el ketmekill me lemotaut a moktek er ngii. El ua tiang, ngousbech er a Resioning er ngii el mo meruul a soal. Me a klemedengei er kid el kirel tiang a rullid el mo ungil el omtechei er ngii. A Kåre el chad er a Norway el mla mo 70 el rak el leblak a rengul el Sioning er a Jehovah a kmo: “Ngkmal mekreos tia el techall el kubang el mesiou er a Jehovah el ngii a King el mo cherechar, e dirrek el teloi er a rechad el oba chedaol ngklel. Ngdirrek el kmal soak tia el techellek el olisechakl el kirel a klemerang er a Biblia e meseterir a rechad el mo dmeu a rengrir sel bo lodengelii a klemerang. El ua tiang, ngkmal mo dmeu a renguk sel kulisechakl er tir el kirel a olubet el tengetengel a Kristus el uchul e ngsebechir el mo kiei el mo cherechar el ngar er a beluulechad el mui er a budech me a llemalt.”

17 Ngar er a bebil el beluu e ngmeringel a debetik er a rechad el sorir el mesuub el kirel a Jehovah. Engdi kid a ua Kåre el mo dmeu a rengud sel debetik er a ta el chad el semeriar el mesuub el kirel a ngklel a Jehovah. Engdi kede mekerang e mo Sioning er a Jehovah e a osisiu el taem e kede ochotel a Jesus? Kede mo mesaod er tia el tekoi er a ongingil el suobel.