1, 2. (a) Hvad ville nogle religiøse ledere have at vide, og hvad svarede Peter? (Se indledningsbilledet). (b) Hvad gav Peter mod i denne situation?

IKKE mange dage efter Jesu død stod apostlen Peter over for en skræmmende og fjendtligsindet gruppe mænd. Det var de magtfulde jødiske religiøse ledere — de selv samme som havde stået bag mordet på Jesus. Mændene krævede en forklaring. Peter havde helbredt en mand der havde været lam fra fødslen, og de ville vide ved hvilken kraft eller i hvis navn han havde gjort det. Apostlens modige svar lød: „Det er ved Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, ham som I pælfæstede men som Gud oprejste fra de døde, ved ham er det at denne mand står her rask for jeres øjne.“ — Apg. 4:5-10.

² Tidligere havde Peter tre gange frygtsomt fornægtet Jesus. (Mark. 14:66-72) Hvad gav ham mod nu da han stod foran de religiøse ledere? Hellig ånd spillede en vigtig rolle, men det gjorde Peters overbevisning om at Jesus var blevet oprejst, også. Hvorfor var apostlen så sikker på at Jesus levede? Og hvorfor kan vi være lige så overbeviste som han var?

3, 4. (a) Hvilke opstandelser fandt sted før Jesu apostle blev født? (b) Hvem oprejste Jesus?

 ³ At de døde kunne få livet igen, var ikke en ny tanke for Jesu apostle; der havde fundet opstandelser sted før de blev født. De vidste at Gud havde givet profeterne Elias og Elisa kraft til at udføre sådanne mirakler. (1 Kong. 17:17-24; 2 Kong. 4:32-37) En død mand var endda kommet til live da hans lig blev kastet ind i en grav og rørte ved Elisas knogler. (2 Kong. 13:20, 21) De første kristne troede på disse beretninger, ligesom vi tror på at Guds ord er sandt.

⁴ Vi er sikkert alle blevet dybt rørt af at læse beretningerne om de opstandelser Jesus udførte. Da han oprejste en enkes eneste søn, må hun være blevet dybt forbløffet. (Luk. 7:11-15) Ved en anden lejlighed oprejste Jesus en 12-årig pige. Forestil dig hendes forældres sorg blive vendt til glæde da hun fik livet igen! (Luk. 8:49-56) Og hvor må de folk der så Lazarus komme ud af graven i levende live, være blevet betaget! — Joh. 11:38-44.

5. Hvordan adskilte Jesu opstandelse sig fra alle tidligere opstandelser?

⁵ Apostlene vidste at Jesu opstandelse var anderledes end alle opstandelser før den. De der tidligere havde fået livet igen, var blevet oprejst med et fysisk legeme og døde på et tidspunkt igen. Jesus blev oprejst med et åndeligt legeme der var uforgængeligt. (Læs Apostelgerninger 13:34). Peter skrev at Jesus „blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. Dertil kommer at „han er ved Guds højre hånd, for han tog bort til himmelen, og engle og myndigheder og magter blev underlagt ham“. (1 Pet. 3:18-22) De tidligere opstandelser var både underfulde og mirakuløse, men ingen af dem kunne sammenlignes med Jesu opstandelse, det største af alle mirakler.

6. Hvordan påvirkede Jesu opstandelse hans disciple?

⁶ Jesu opstandelse havde en stærk virkning på disciplene. Han var ikke længere død, som hans fjender troede. Jesus var nu en mægtig ånd som intet menneske kunne skade. Hans opstandelse beviste at han var Guds søn, og denne viden vendte disciplenes dybe sorg til stor glæde. Deres frygt blev afløst af mod. Jesu opstandelse var central for Jehovas hensigt og et vigtigt element i den gode nyhed de frimodigt forkyndte vidt og bredt.

7. Hvilken opgave har Jesus i dag, og hvilke spørgsmål opstår?

⁷ Som Jehovas tjenere ved vi at Jesus ikke bare var et stort menneske. Han lever i dag, og han leder et arbejde der berører alle på jorden. Som regerende konge i Guds himmelske rige vil Jesus Kristus snart rense jorden for ondskab og omdanne den til et paradis hvor mennesker vil leve evigt. (Luk. 23:43) Intet af dette kunne ske hvis ikke Jesus var blevet oprejst. Hvilke grunde har vi da til at tro at han er blevet oprejst fra de døde? Og hvad betyder hans opstandelse for os?

8, 9. (a) Hvorfor bad de jødiske religiøse ledere om at få Jesu grav sikret? (b) Hvad skete der da nogle kvinder kom til graven?

⁸ Da Jesus var blevet henrettet, kom de øverste præster og farisæerne til Pilatus  og sagde: „Herre, vi er kommet i tanker om at denne bedrager, da han endnu levede, sagde: ’Om tre dage vil jeg blive oprejst.’ Befal derfor at gravstedet skal sikres indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal komme og stjæle ham og sige til folket: ’Han er blevet oprejst fra de døde!’ og dette sidste bedrag blive værre end det første.“ Som svar sagde Pilatus til dem: „I har vagtmandskab. Gå hen og lad stedet sikre så godt som I kan.“ Det var præcis hvad de gjorde. — Matt. 27:62-66.

⁹ Jesu legeme var blevet lagt i en grav der var hugget ud i en klippe og forseglet med en stor sten. Dér ønskede de jødiske religiøse ledere at Jesus blev for tid og evighed. Men Jehova havde noget helt andet i tanke. Da Maria Magdalene og den anden Maria kom til graven på den tredje dag, var stenen rullet væk, og en engel sad på den. Englen opfordrede kvinderne til at kigge ind i graven og se at den var tom. „Han er ikke her,“ sagde englen, „for han er blevet oprejst.“ (Matt. 28:1-6) Jesus levede!

10. Hvilket bevis for Jesu opstandelse pegede Paulus på?

¹⁰ De næste 40 dages begivenheder efterlod ingen tvivl om at Jesus var blevet oprejst. Apostlen Paulus opsummerede vidnesbyrdene om det i sit brev til korintherne: „Jeg har nemlig overgivet til jer, blandt de første ting, det som jeg også har modtaget, at Kristus døde for vore synder ifølge Skrifterne; og at han blev begravet, ja, at han er blevet oprejst på den tredje dag ifølge Skrifterne; og at han viste sig for Kefas, så for de tolv. Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste stadig er her, men nogle er sovet ind i døden. Derefter viste han sig for Jakob, så for alle apostlene; men til allersidst viste han sig også for mig som for en der er født i utide.“ — 1 Kor. 15:3-8.

11. Hvordan kan man sige at Jesu opstandelse fandt sted „ifølge Skrifterne“?

¹¹ Én grund til at vi ved at Jesus blev oprejst fra de døde, er at hans opstandelse fandt sted „ifølge Skrifterne“. Guds ord havde forudsagt hans opstandelse. For eksempel skrev David at Guds „loyale“ ikke ville blive efterladt i Sheol, eller graven. (Læs Salme 16:10). På pinsedagen i år 33 forklarede apostlen Peter at dette profetiske vers gjaldt Jesus: „[David] forudså ... og talte om Messias’ opstandelse, at hverken blev han efterladt i Hades eller så hans kød forrådnelse.“ — Apg. 2:23-27, 31.

12. Hvem så den opstandne Jesus?

¹² En anden grund til at vi ved at Jesus fik livet igen, er at vi har mange vidners udsagn. I løbet af 40 dage viste den opstandne Jesus sig for sine disciple i haven hvor hans grav var, på vejen til Emmaus og flere andre steder. (Luk. 24:13-15) Ved disse lejligheder talte han både med enkeltpersoner, deriblandt Peter, og til grupper. På et tidspunkt viste den opstandne Jesus sig endda for en skare på mere end 500! Så mange øjenvidners udsagn kan ikke ignoreres.

13. Hvordan viste disciplenes nidkærhed at de var sikre på at Jesus var blevet oprejst?

¹³ En tredje grund til at vi ved at Jesus blev oprejst, er at hans disciple så nidkært forkyndte om det. At de nidkært vidnede om Kristi opstandelse, førte til at de blev forfulgt og udsat for lidelser, og nogle blev endda slået  ihjel. Hvis Jesus ikke var blevet oprejst — hvis det hele var et svindelnummer — hvorfor skulle Peter så sætte livet på spil for at forkynde Kristi opstandelse for de religiøse ledere, der hadede Jesus og stod bag hans død? Peter og de andre disciple var sikre på at Jesus levede og ledte det arbejde Gud ønskede udført. Jesu opstandelse forsikrede desuden disciplene om at også de ville blive oprejst. For eksempel døde Stefanus med den faste overbevisning at der ville finde en opstandelse sted. — Apg. 7:55-60.

14. Hvorfor tror du på at Jesus lever?

¹⁴ En fjerde grund til at vi ved at Jesus blev oprejst, er at vi har vidnesbyrd om at han nu hersker som konge og er hoved for den kristne menighed. Sand kristendom blomstrer. Ville det være tilfældet hvis Jesus ikke var blevet oprejst fra de døde? I virkeligheden ville vi nok aldrig have hørt om ham hvis ikke han var blevet oprejst. Men vi har gode grunde til at tro at Jesus lever, og at han leder vores globale forkyndelsesarbejde.

15. Hvorfor giver Jesu opstandelse os mod til at forkynde?

¹⁵ Kristi opstandelse giver os mod til at forkynde. I 2.000 år har Guds fjender brugt ethvert tænkeligt våben i et forsøg på at sætte en stopper for forkyndelsen af den gode nyhed — frafald, latterliggørelse, pøbeloverfald, forbud, tortur og henrettelser. Men intet — ’intet våben der er dannet imod os’ — har standset vores arbejde med at forkynde om Riget og gøre disciple. (Es. 54:17) Vi frygter ikke Satans håndlangere, eller slaver. Jesus er med os og støtter os, præcis som han har lovet. (Matt. 28:20) Vi har al mulig grund til at være frygtløse, for uanset hvad vores fjender forsøger, vil de aldrig kunne bringe os til tavshed!

16, 17. (a) Hvordan bekræfter Jesu opstandelse hans lære? (b) Hvilken kraft har Jehova givet Jesus, ifølge Johannes 11:25?

¹⁶ Jesu opstandelse bekræfter hele hans lære. Paulus skrev at hvis Kristus ikke var blevet oprejst fra de døde, ville den kristne tro og forkyndelse være forgæves. En bibelforsker siger: „Hvis Kristus ikke er blevet oprejst, ... bliver kristne til patetiske fjolser der har ladet sig narre af et kolossalt bedrag.“ Uden Jesu opstandelse ville evangelieberetningerne være reduceret til en sørgelig historie om en god og vis mand der blev slået ihjel af sine fjender. Men Kristus blev oprejst, hvilket bekræfter at alt hvad han sagde, var sandt, også det han sagde om fremtiden. — Læs 1 Korinther 15:14, 15, 20.

¹⁷ Jesus sagde: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Joh. 11:25) Dette betagende løfte vil med garanti gå i opfyldelse. Jehova har givet Jesus magt til at give mennesker livet igen, både dem der skal herske i himlen, og de milliarder der får udsigt til at leve evigt på jorden. Jesu sonende offer og hans opstandelse betyder at døden vil forsvinde. Styrker dette dig ikke til at udholde en hvilken som helst prøvelse og endda modigt se døden i øjnene?

18. Hvad er Jesu opstandelse en garanti for?

¹⁸ Jesu opstandelse garanterer at jordens indbyggere vil blive dømt efter Jehovas kærlige normer. Til en gruppe mænd og kvinder i oldtidens Athen  sagde Paulus: „[Gud] har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt, og det har han givet alle en garanti for, idet han har oprejst ham fra de døde.“ (Apg. 17:31) Ja, Jesus er den dommer Gud har udnævnt, og vi kan være sikre på at hans dom vil være retfærdig og kærlig. — Læs Esajas 11:2-4.

19. Hvordan påvirker vores tro på Kristi opstandelse os?

¹⁹ Vores tro på Jesu opstandelse motiverer os til at gøre Guds vilje. Hvis det ikke var for hans offerdød og opstandelse, ville vi for altid være underlagt syndens og dødens fordømmelse. (Rom. 5:12; 6:23) Hvis Jesus ikke var blevet oprejst, kunne vi lige så godt sige: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Kor. 15:32) Men for os drejer livet sig ikke først og fremmest om fornøjelser. Vi glæder os derimod over opstandelseshåbet og har al mulig grund til at følge Jehovas ledelse i alle ting.

20. Hvordan vidner Jesu opstandelse om Guds storhed?

²⁰ Kristi opstandelse er et tavst, men sigende, vidnesbyrd om Jehovas storhed, han der „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebr. 11:6) Tænk hvilken magt og visdom det krævede at oprejse Jesus til udødeligt himmelsk liv! Gud viste på den måde at han er i stand til at opfylde alle sine løfter. Det indbefatter hans profetiske løfte om at et særligt „afkom“ skulle spille en vigtig rolle i forbindelse med at afgøre stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet. For at dette løfte kunne blive opfyldt, måtte Jesus dø og oprejses. — 1 Mos. 3:15.

21. Hvad betyder opstandelseshåbet for dig?

²¹ Er du ikke Jehova taknemmelig for at han har givet os det sikre håb om opstandelsen? Bibelen lover: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ Dette fremtidsperspektiv blev åbenbaret for den trofaste apostel Johannes, som fik befalingen: „Skriv, for disse ord er troværdige og sande.“ Hvem var det der gav Johannes denne inspirerede åbenbaring? Det var den opstandne Jesus Kristus. — Åb. 1:1; 21:3-5.