Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi må være hellige i hele vores adfærd

Vi må være hellige i hele vores adfærd

’Vær hellige i hele jeres adfærd.’ — 1 PET. 1:15.

1, 2. (a) Hvad forventes der af Guds folk? (b) Hvilke spørgsmål vil denne artikel besvare?

JEHOVA inspirerede apostlen Peter til at forbinde den hellighed der understreges i Tredje Mosebog, med den hellige adfærd vi skal have som kristne. (Læs 1 Peter 1:14-16). „Den Hellige“, Jehova, forventer at de salvede og ’de andre får’ gør deres yderste for ikke blot at være hellige på nogle områder, men i hele deres adfærd. — Joh. 10:16.

2 I denne artikel vil vi se nærmere på flere åndelige perler i Tredje Mosebog som kan hjælpe os til at være hellige i hele vores adfærd. Nogle af de spørgsmål vi vil få besvaret, er: Hvordan bør vi betragte det at gå på kompromis? Hvad lærer Tredje Mosebog os om det at støtte Jehovas suverænitet? Hvad kan vi lære af ordningen med at bringe ofre?

UNDGÅ AT GÅ PÅ KOMPROMIS

3, 4. (a) Hvorfor må kristne undgå at gå på kompromis når det gælder Bibelens love og principper? (b) Hvorfor bør vi ikke hævne os eller bære nag?

3 Hvis vi skal glæde Jehova, må vi holde fast ved hans love og principper og aldrig begynde at tage let på nogen af dem. Vi er ikke under Moseloven, men dens krav hjælper os til at se hvad der er acceptabelt og uacceptabelt i Guds øjne. For  eksempel fik israelitterne følgende befaling: „Du må ikke hævne dig eller bære nag mod dit folks sønner; men du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Jehova.“ — 3 Mos. 19:18.

4 Jehova ønsker ikke at vi skal hævne os eller bære nag. (Rom. 12:19) Hvis vi tilsidesatte Guds love og principper, ville Djævelen fryde sig, og vi kunne bringe skam over Jehova. Selv hvis en eller anden bevidst sårer os, må vi ikke lade vreden fortære os. Gud har givet os det privilegium at være „lerkar“ der indeholder en kostbarhed, nemlig vores tjeneste. (2 Kor. 4:1, 7) Bitter vrede hører ikke hjemme i sådanne kar!

5. Hvad kan vi lære af beretningen om Aron og hans sønners død? (Se indledningsbilledet).

5 I Tredje Mosebog 10:1-11 læser vi om en dybt tragisk hændelse i Arons familie. Det må have været et knusende slag for familien da Jehova lod ild fare ned fra himlen og fortære Arons sønner Nadab og Abihu ved teltboligen. Aron og hans familie måtte ikke på nogen måde vise deres sorg. Sikke en trosprøve! Viser du at du er hellig, ved ikke at komme sammen med familiemedlemmer eller andre der er blevet udelukket? — Læs 1 Korinther 5:11.

6, 7. (a) Hvad må man alvorligt overveje når man skal beslutte om man vil deltage i et kirkebryllup? (Se fodnote). (b) Hvordan kan vi forklare vores holdning til at deltage i et kirkebryllup for en i familien der ikke er et af Jehovas Vidner?

6 Vi kommer måske ikke ud for lige så alvorlig en prøve som Aron og hans familie gjorde. Men hvad nu hvis en slægtning der ikke er et af Jehovas Vidner, skal giftes og inviterer os med til brylluppet i kirken? Der findes ikke noget specifikt bibelsk bud der forbyder os at deltage, men er der nogle bibelske principper man bør overveje når man skal træffe en afgørelse? *

7 Vores beslutning om at glæde Jehova og forblive hellige i situationer som den der lige er nævnt, kan få familie og slægtninge der ikke er Jehovas Vidner, til at undre sig. (1 Pet. 4:3, 4) Selvfølgelig vil vi gerne undgå at støde dem, men det bedste vil som regel være at tage en venlig og åben snak med dem, helst i god tid inden begivenheden. Vi kunne takke dem for invitationen og sige at vi er glade for at de har tænkt på os. Og så kunne vi sige at vi ikke vil risikere at spolere deres glæde på denne særlige dag eller bringe dem og deres gæster i forlegenhed ved at komme til brylluppet uden at ville deltage i de kirkelige ceremonier. Dette er én måde hvorpå vi kan undgå at gå på kompromis med vores tro.

STØT JEHOVAS SUVERÆNITET

8. Hvordan fremhæver Tredje Mosebog Jehovas suverænitet?

8 Tredje Mosebog fremhæver Jehovas suverænitet, og over 30 gange nævner den at de love den indeholder, stammer fra Jehova. Det var Moses helt klar over, og han gjorde nøjagtig det Jehova befalede ham at gøre. (3 Mos. 8:4, 5) Vi bør også altid gøre det vores suveræne Herre, Jehova, ønsker af os. Det hjælper Guds organisation os til, men en trosprøve kan komme når vi er alene, ligesom det var tilfældet med Jesus da han blev fristet i ørkenen. (Luk. 4:1-13) Hvis det vigtigste for os er Guds suverænitet og vi stoler helt på ham, kan ingen få os til at gå på kompromis og fejt give efter for frygt. — Ordsp. 29:25.

9. Hvorfor bliver Guds folk hadet i hele verden?

 9 Som disciple af Kristus og Vidner for Jehova bliver vi forfulgt i mange lande rundt omkring i verden. Det kommer ikke bag på os, for Jesus sagde til sine disciple: „Man [vil] overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn.“ (Matt. 24:9) Men selvom vi udsættes for et sådant had, holder vi ud i arbejdet med at forkynde Riget og bliver ved med at være hellige i hele vores adfærd. Hvorfor bliver vi hadet til trods for at vi er ærlige og lovlydige borgere med en høj moral? (Rom. 13:1-7) Fordi vi har gjort Jehova til vores suveræne Herre! Det er „ham alene“ vi yder hellig tjeneste, og vi vil aldrig gå på kompromis med hensyn til hans retfærdige love og principper. — Matt. 4:10.

10. Hvad skete der med en bror der gik på kompromis?

10 Vi er ’ikke en del af verden’. Derfor er vi neutrale og blander os ikke i denne verdens krige og politik. (Læs Johannes 15:18-21; Esajas 2:4). Nogle indviede kristne er gået på kompromis i forbindelse med deres neutralitet. Mange af dem har angret det og igen fået et godt forhold til vores barmhjertige himmelske Far. (Sl. 51:17) Nogle få har ikke angret. Under Anden Verdenskrig, for eksempel, var mange af vores brødre i Ungarn uretfærdigt fængslet, og myndighederne samlede 160 af dem der var under 45, i én by. Dér blev de beordret til at gå ind i militæret. De fleste af brødrene nægtede, men ni af dem aflagde troskabseden og trak i uniform. To år senere befandt en af dem der var gået på kompromis, sig pludselig i en gruppe soldater der skulle skyde de trofaste Vidner. Hans egen kødelige bror var en af dem! Det endte dog med at henrettelserne blev afblæst.

GIV JEHOVA DET BEDSTE

11, 12. Hvad kan vi lære af den måde der blev bragt ofre på i det gamle Israel?

11 Ifølge Moseloven skulle israelitterne bringe nogle specifikke ofre. (3 Mos. 9:1-4, 15-21) Ofrene skulle være fejlfri fordi de pegede frem til Jesu fuldkomne offer. I forbindelse med de enkelte typer af ofre var der desuden en specifik procedure israelitterne skulle følge. Tænk for eksempel på hvad der krævedes af en nybagt mor. Tredje Mosebog 12:6 siger: „Når hendes renselsesdage er til ende for en søn eller en datter, [skal hun] bringe et vædderlam i dets første år som et brændoffer og en dueunge eller en turteldue som et syndoffer til mødeteltets indgang, til præsten.“ Guds krav var ganske vist specifikke, men det fremgår tydeligt af Loven hvor kærlig og rimelig Jehova er. Hvis en mor ikke havde råd til et får, kunne hun i stedet bringe to turtelduer eller to dueunger. (3 Mos. 12:8) Selvom en kvinde var fattig, var hun altså lige så elsket og værdsat af Jehova som den der kunne bringe et offer der kostede langt mere. Hvad kan vi lære af det?

12 Apostlen Paulus tilskyndede sine trosfæller til at bringe Gud et „lovprisningsoffer“. (Hebr. 13:15) Vores læber bør offentligt bekende Jehovas hellige navn. Døve brødre og søstre benytter tegnsprog for at prise Gud. Og kristne der er bundet til hjemmet, priser ham ved at skrive breve, ringe til folk og forkynde for plejere og besøgende. Vores lovprisningsoffer, altså det vi gør for at prise Jehova ved at gøre hans navn kendt og forkynde den gode nyhed, skal svare til vores helbred og  omstændigheder. Men vi må altid give det bedste vi har. — Rom. 12:1; 2 Tim. 2:15.

13. Hvorfor skal vi rapportere vores forkyndelse?

13 Vores lovprisningsofre er personlige ofre som vi frivilligt bringer til Gud fordi vi elsker ham. (Matt. 22:37, 38) Alligevel bliver vi bedt om at rapportere vores forkyndelse. Hvilken indstilling skal vi have til det? At vi afleverer en rapport hver måned, er et udtryk for vores gudhengivenhed. (2 Pet. 1:7) Ingen af os skal selvfølgelig føle sig presset til at bruge mange timer i forkyndelsen bare for at kunne aflevere en bedre rapport. Det er jo også derfor en forkynder som er på plejehjem, eller som på en eller anden måde har store begrænsninger, kan rapportere så lidt som 15 minutter. Jehova tager imod disse minutter som forkynderens bedste offer, som et udtryk for kærlighed til ham og værdsættelse af det uvurderlige privilegium at tjene som et af hans Vidner. Ligesom de israelitter der var fattige, kunne bringe Gud en gave, kan de der i dag har visse begrænsninger, aflevere en rapport som de kan være glade for. Og vores individuelle rapporter bliver en del af den samlede rapport for hele verden, der hjælper organisationen til at planlægge fremtidige tiltag. Er det da for meget at bede os om at rapportere vores indsats i forkyndelsen?

VORES STUDIEVANER OG LOVPRISNINGSOFRE

14. Forklar hvorfor vi bør analysere vores studievaner.

14 Efter at have set på nogle få åndelige perler i Tredje Mosebog tænker du måske: ’Nu forstår jeg bedre hvorfor denne bog er taget med i Guds inspirerede ord.’ (2 Tim. 3:16) Måske er du nu mere besluttet på at være hellig, ikke fordi Jehova kræver det, men fordi han fortjener at du gør dit yderste for at glæde ham. Har det du har lært om Tredje Mosebog i disse to artikler, ikke givet dig et større ønske om at fordybe dig i Bibelen? (Læs Ordsprogene 2:1-5). Analysér dine studievaner under bøn. Der er sikkert ingen tvivl om at du ønsker at bringe lovprisningsofre som er acceptable for Jehova. Lader du nogle gange tv-programmer, computerspil, sport eller hobbyer distrahere dig og hæmme din åndelige fremgang? Hvis det er tilfældet, vil det være godt at tænke alvorligt over nogle udtalelser som apostlen Paulus kom med, og som er nedskrevet i Hebræerbrevet.

Har bibelstudium og Den Teokratiske Familieaften topprioritet i dit liv? (Se paragraf 14)

15, 16. Hvorfor var Paulus så direkte da han skrev til de kristne hebræere?

15 Paulus sagde tingene som de var, da han skrev til de kristne hebræere. (Læs Hebræerne 5:7, 11-14). Apostlen pakkede ikke noget ind! Han sagde til dem at de var blevet „sløve til at høre“. Hvorfor var Paulus så direkte? Ligesom Jehova elskede han disse kristne og var bekymret for dem fordi de prøvede  at overleve på åndelig mælk. Det er selvfølgelig vigtigt at kende de kristne grundsandheder. Men man har brug for ’fast føde’ for at kunne vokse åndeligt og blive en moden kristen.

16 I stedet for at hebræerne havde gjort fremskridt så de kunne undervise andre, havde de brug for at nogle underviste dem. Hvorfor? Fordi de gik uden om ’fast føde’. Spørg dig selv: ’Har jeg den rigtige indstilling til fast åndelig føde? Indtager jeg den? Eller forsømmer jeg at bede oprigtige bønner og gå i dybden med mit bibelstudium? Hvis det er sådan, kunne mine studievaner så være en del af problemet?’ Vi skal jo ikke kun forkynde for folk, men også undervise dem og gøre disciple. — Matt. 28:19, 20.

17, 18. (a) Hvorfor må vi regelmæssigt indtage fast åndelig føde? (b) Hvordan skal vi betragte dét at drikke alkohol inden kristne møder?

17 For mange af os er det måske ikke så let at studere. Jehova prøver selvfølgelig ikke at motivere sit folk til at studere Bibelen ved at give dem skyldfølelse. Men uanset om vi har været indviede tjenere for Gud i årevis eller i relativt kort tid, må vi blive ved med at tage fast åndelig føde til os. At gøre det er helt essentielt hvis vi skal kunne blive ved med at være hellige.

18 For at være hellige må vi omhyggeligt studere Bibelen og gøre det Gud beder os om. Tænk på Arons sønner Nadab og Abihu, der led døden fordi de frembar „ulovlig ild“, måske mens de var berusede. (3 Mos. 10:1, 2) Læg mærke til hvad Gud derefter sagde til Aron. (Læs 3 Mosebog 10:8-11). Betyder denne passage at vi ikke må drikke noget som helst alkohol inden vi tager til et kristent møde? Tænk over disse punkter: Vi er ikke under Loven. (Rom. 10:4) I nogle lande drikker vores trosfæller alkohol med måde ved deres måltid inden mødet. Ved påsken blev der brugt fire bægre vin. Og da Jesus indstiftede mindehøjtiden, lod han sine apostle drikke vin der symboliserede hans blod. (Matt. 26:27) Bibelen fordømmer umådeholdent drikkeri og beruselse. (1 Kor. 6:10; 1 Tim. 3:8) Og mange kristne vil føle sig tilskyndet af deres samvittighed til at afholde sig fuldstændig fra alkohol inden de udfører nogen som helst form for hellig tjeneste. Forholdene varierer imidlertid fra land til land, og det vigtige for kristne er at „gøre skel mellem det der er helligt og det der ikke er helligt“, så de forbliver hellige og glæder Gud.

19. (a) Hvordan kan vi få mest muligt ud af vores Teokratiske Familieaften og personlige studium? (b) Hvad er du besluttet på at gøre for at forblive hellig?

19 Der venter dig mange åndelige perler hvis du leder efter dem i Guds ord. Brug de researchredskaber der er til rådighed, for at få mere ud af jeres familiestudium og dit personlige studium. Lær Jehova og hans hensigter bedre at kende. Kom nærmere og nærmere til ham. (Jak. 4:8) Bed til Gud ligesom salmisten der sang: „Luk mine øjne op, så jeg kan se de undere der er i din lov.“ (Sl. 119:18) Gå aldrig på kompromis med hensyn til Bibelens love og principper. Følg villigt ’den Helliges’, Jehovas, lov, den højeste lov der findes, og vær stærkt optaget af „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. (1 Pet. 1:15; Rom. 15:16) Forbliv hellig i disse turbulente sidste dage. Måtte vi alle være hellige i hele vores adfærd og derved støtte vores Hellige Guds, Jehovas, suverænitet!

^ par. 6 Se „Spørgsmål fra læserne“ i Vagttårnet for 15. maj 2002.