Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan nationerne blev forberedt på “Jehovas lære”

Hvordan nationerne blev forberedt på “Jehovas lære”

“Prokonsulen ... fik nu tro, idet han var helt forbløffet over Jehovas lære.” – APG. 13:12.

1-3. Hvilke hindringer stod Jesu disciple over for?

DET var ikke nogen lille opgave Jesus gav sine efterfølgere. Han sagde til dem at de skulle ‘gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne’. Den gode nyhed om Guds rige ville efterhånden “blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne”. – Matt. 24:14; 28:19.

2 Disciplene elskede både Jesus og den gode nyhed. Alligevel har de nok spekuleret over hvordan det på nogen måde skulle lykkes dem at udføre deres opgave. De var jo ikke ret mange. Jesus, som de forkyndte var Guds søn, var blevet slået ihjel. Og de blev selv betragtet som “ulærde og almindelige mennesker”. (Apg. 4:13) De skulle udbrede et budskab der gik stik imod den lære som de ansete religiøse ledere – der var skolet i århundredgamle overleveringer – stod for. I deres hjemland, Israel, blev disciplene ikke regnet for noget særligt. Og hvordan ville resten af det prægtige romerske imperium så betragte dem?

3 Dertil kom at Jesus havde advaret sine disciple om at de ville blive hadet og forfulgt, og at nogle af dem ville blive dræbt. (Luk. 21:16, 17) De ville blive forrådt og konfronteret med falske profeter, og de ville mærke den tiltagende lovløshed. (Matt. 24:10-12) Selv hvis deres budskab blev godt modtaget alle steder, hvordan skulle de så kunne udbrede det “til jordens fjerneste egne”? (Apg. 1:8) Sådanne udfordringer må have virket helt overvældende!

4. Hvor langt nåede disciplene i det første århundrede ud med deres forkyndelse?

4 Trods de bekymringer disciplene kan have haft, gav de sig i kast med at forkynde den gode nyhed, ikke kun i Jerusalem og Samaria, men i hele den dakendte verden. Selvom disciplene kom ud for vanskeligheder, var den gode nyhed efter 30 år blevet “forkyndt blandt al skabningen under himmelen” og ‘bar frugt og voksede i hele verden’. (Kol. 1:6, 23) Et eksempel på dette var det der skete på øen Cypern. Som følge af det apostlen Paulus sagde og gjorde, fik den romerske prokonsul Sergius Paulus tro fordi han blev “helt forbløffet over Jehovas lære”. – Læs Apostelgerninger 13:6-12.

5. (a) Hvilken forsikring gav Jesus sine disciple? (b) Hvad har nogle konkluderet angående forholdene i det første århundrede?

5 Jesu disciple vidste at de ikke kunne udføre forkyndelsen i egen kraft. Jesus havde sagt at han ville være med dem, og at den hellige ånd ville hjælpe dem. (Matt. 28:20) På nogle områder var forholdene i datidens verden til fordel for de kristnes forkyndelse. Bogen Evangelism in the Early Church siger: “Der har sandsynligvis aldrig været nogen periode i historien der var bedre egnet til at modtage den spæde Kirke end det første århundrede e.Kr. ... I det andet århundrede ... begyndte kristne at hævde at det var et guddommeligt forsyn der havde beredt verden til kristendommens komme.”

6. Hvad vil vi se på (a) i denne artikel? (b) i den næste artikel?

6 I hvor høj grad Gud styrede udviklingen i det første århundrede for at gøre det muligt at forkynde vidt og bredt, siger Bibelen ikke noget om. Men én ting er sikker: Jehova ønskede at den gode nyhed skulle forkyndes, og det ønskede Satan ikke. I denne artikel vil vi se på nogle faktorer der måske gjorde forkyndelsesarbejdet lettere i det første århundrede end det ville have været i andre perioder. I den næste artikel vil vi se på hvordan der også i dag er nogle forhold der hjælper os til at få forkyndelsen ud til de fjerneste egne.

HVORDAN PAX ROMANA KAN HAVE VÆRET EN HJÆLP

7. Hvad var Pax Romana, og hvorfor var den noget særligt?

7 Forholdene i den romerske verden i det første århundrede gav de kristne visse fordele. For eksempel var der Pax Romana, den romerske fred. Det vidtstrakte romerske imperium gennemtvang en vis stabilitet blandt sine undersåtter. Indimellem var der “krige og rygter om krige”, som Jesus havde forudsagt. (Matt. 24:6) Romerske hære ødelagde Jerusalem i år 70, og der var uroligheder ved Romerrigets grænser. Men i omkring 200 år fra Jesu tid og frem var Middelhavsområdet alligevel forholdsvis fredeligt. En historiker siger: “Aldrig før i menneskenes historie havde der været så langt et tidsrum med generel ro, og aldrig igen ville freden blive bevaret så længe blandt så mange mennesker.”

8. Hvordan var det fredelige klima i det første århundrede en fordel for de kristne?

8 Origenes, der levede i det tredje århundrede, skrev: “Hvis der havde været mange riger, ville det have hindret Jesu lære i at blive spredt til hele verden ... fordi mænd alle steder ville have været tvunget til at udføre militærtjeneste og forsvare deres land. ... Hvordan skulle denne lære, der fremmer fred og end ikke tillader mennesker at hævne sig på deres fjender, have haft fremgang medmindre de internationale forhold havde ændret sig og en mildere ånd havde hersket på den tid da Jesus kom?” Forkyndere af Guds rige blev forfulgt i den romerske verden, men de var fredelige borgere og havde tydeligvis fordel af det nogenlunde fredelige klima der var på den tid. – Læs Romerne 12:18-21.

HVORDAN RELATIVT GODE REJSEMULIGHEDER VAR EN HJÆLP

9, 10. Hvilke forhold gjorde det muligt for disciplene at rejse rundt i det romerske imperium?

9 De kristne gjorde god brug af det romerske vejnet. For at sikre kontrollen med sine undersåtter havde Rom en stærk og effektiv hær. Gode veje var nødvendige for at tropperne hurtigt kunne bevæge sig fra det ene sted til det andet, og romerne var eminente til at bygge sådanne veje. Romerske ingeniørtropper byggede over 80.000 kilometer veje, der forbandt stort set alle provinser i riget. Vejene gik gennem skovområder og ørkner og hen over bjerge.

10 Romerne havde ikke kun et godt vejnet men også 27.000 kilometer sejlbare floder og kanaler. Romerske skibe besejlede omkring 900 ruter, der forbandt hundredvis af havnebyer. Kristne kunne derfor rejse på kryds og tværs i den romerske verden. Der var selvfølgelig nogle vanskeligheder, men Paulus og andre kunne færdes i hele området uden pas og visum. Der var hverken immigrationstjek eller toldkontrol. Forbrydere frygtede at blive straffet af romerne, så vejene var rimeligt sikre at færdes på. Sørejser var også rimeligt sikre fordi den romerske flåde holdt søvejene fri for pirateri. Paulus var flere gange ude for skibbrud og andre farer til søs, men Bibelen siger ikke noget specifikt om at hans rejser blev vanskeliggjort af pirater. – 2 Kor. 11:25, 26.

HVORDAN SPROGET VAR EN HJÆLP

Kodeksen gjorde det lettere at finde et skriftsted (Se paragraf 12)

11. Hvorfor brugte disciplene græsk?

11 Fællesgræsk, eller koinégræsk, var med til at fremme den gode kommunikation og sammenholdet mellem de kristne menigheder. På grund af Alexander den Stores erobringer blev græsk talt og forstået i et stort område. Guds tjenere kunne derfor kommunikere med så godt som alle, og det bidrog til at den gode nyhed blev spredt. Dertil kom at jøder der boede i Egypten, havde oversat De Hebraiske Skrifter til græsk. Folk var godt kendt med denne oversættelse, Septuaginta, og de første kristne citerede ofte fra den. Bibelskribenterne fandt også at græsk var ideelt til deres breve og andre skrifter. Græsk havde et omfattende ordforråd og var rigt på vendinger der kunne forklare åndelige sandheder.

12. (a) Hvad er en kodeks, og hvilke fordele havde den frem for en skriftrulle? (b) Hvornår var det blevet almindeligt at kristne brugte kodeksen?

12 Hvordan kunne de kristne bruge Skrifterne når de forkyndte? Skriftruller var uhåndterlige, for de skulle rulles ud og rulles sammen, og der var som regel kun skrevet på den ene side af pergamentet. Alene Mattæus’ evangelium ville fylde en hel skriftrulle. Men så kom kodeksen – bogen i sin første form. Det var en samling sider der var syet sammen. Læseren kunne åbne en kodeks og let finde frem til en bestemt passage i Skriften. Man ved ikke præcis hvornår de kristne begyndte at bruge kodeksen, men et opslagsværk siger: “Kodeksen var blevet så udbredt hos de kristne i det andet århundrede at de må være begyndt at bruge den et godt stykke tid før år 100 e.Kr.”

HVORDAN ROMERSKE LOVE VAR EN HJÆLP

13, 14. (a) Hvordan gjorde Paulus brug af sin ret som romersk borger? (b) Hvordan gavnede det romerske retssystem de kristne?

13 De romerske love, den såkaldte romerret, gjaldt i hele imperiet, og romersk statsborgerskab gav nogle værdifulde rettigheder og friheder. Paulus gjorde ved flere lejligheder brug af sin romerske borgerret. Da man ville piske ham i Jerusalem, spurgte han en romersk centurion: “Har I lov til at piske en mand som er romer og som ikke er dømt?“ Det havde de ikke. Paulus pegede på at han var romersk borger af fødsel, og “straks trådte så de mænd der skulle til at forhøre ham under tortur, tilbage fra ham; også militærtribunen blev bange da han blev klar over at [Paulus] var romer og at han havde bundet ham”. – Apg. 22:25-29.

14 Paulus’ status som romersk borger fik indflydelse på hvordan han blev behandlet i Filippi. (Apg. 16:35-40) I Efesus henviste byskriveren til det romerske retssystem efter at han havde lagt en dæmper på en vred pøbelskare. (Apg. 19:35-41) Og den appel Paulus fremsatte mens han var i Cæsarea, banede vejen for at han kunne forsvare sin tro over for kejseren. (Apg. 25:8-12) Romersk lov gjorde det altså muligt “at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed”. – Fil. 1:7.

VIRKNINGEN AF AT JØDERNE VAR BLEVET SPREDT

15. Hvor udbredte var jødiske samfund i det første århundrede?

15 På nogle måder blev de kristnes forkyndelsesarbejde lettet af at de jødiske samfund var spredt rundt i den romerske verden. Flere hundrede år tidligere havde assyrerne og derefter babylonierne sendt jøderne i eksil. Allerede i det femte århundrede f.v.t. fandtes der jødiske samfund i de 127 provinser i Perserriget. (Est. 9:30) Da Jesus var på jorden, var der jødiske samfund i Egypten og andre dele af Nordafrika såvel som i Grækenland, Lilleasien og Mesopotamien. Romerriget havde formentlig 60.000.000 indbyggere, og det er blevet anslået at hver 14. af dem var jøde. Hvor som helst jøderne kom hen, tog de deres tro med sig. – Matt. 23:15.

16, 17. (a) På hvilke måder gavnede det mange ikkejøder at jøderne var blevet spredt? (b) Hvilket jødisk mønster for tilbedelse tog disciplene til sig?

16 Fordi jøderne var spredt så vidt omkring, blev mange ikkejøder kendt med De Hebraiske Skrifter. De lærte at der kun findes én sand Gud, og at de der tjener ham, skal følge høje etiske og moralske normer. Desuden var De Hebraiske Skrifter fyldt med profetier om Messias. (Luk. 24:44) Både jøder og kristne forstod at De Hebraiske Skrifter var Guds inspirerede ord, og det gav apostlen Paulus et godt udgangspunkt når han prøvede at appellere til retsindige. Derfor plejede han at gå ind i synagogerne og ræsonnere med dem der var der, ud fra Skrifterne. – Læs Apostelgerninger 17:1, 2.

17 Jøderne havde et fast mønster for deres tilbedelse. De mødtes regelmæssigt i synagogerne eller under åben himmel. De sang, bad og drøftede Skrifterne. Et lignende mønster følges af kristne menigheder i dag.

MULIGT MED JEHOVAS HJÆLP

18, 19. (a) Hvad muliggjorde omstændighederne i det første århundrede? (b) Hvilke følelser for Jehova har oplysningerne i denne artikel vakt i dig?

18 Som vi har set, bidrog en række særlige omstændigheder til at det gik så godt med forkyndelsen af den gode nyhed. Den romerske fred, de relativt gode rejsemuligheder, det internationale sprog, de romerske love og spredningen af jøderne hjalp Jesu disciple til at udføre det forkyndelsesarbejde Gud havde betroet dem.

19 Fire hundrede år tidligere havde den græske filosof Platon lagt følgende ord i munden på en person i et af sine værker: “Det ville være en vanskelig sag at finde frem til den der har skabt og er far til hele vores univers, og selv hvis vi fandt ham, ville det være umuligt at fortælle om ham til alle.” Men Jesus sagde: “Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” (Luk. 18:27) Universets Skaber ønsker at folk skal finde ham og lære ham at kende. Desuden sagde Jesus til sine efterfølgere: “Gør disciple af folk af alle nationerne.” (Matt. 28:19) Med Jehova Guds hjælp kan dette lade sig gøre. Den næste artikel vil vise hvordan arbejdet udføres i dag.