Skip to content

Skip to table of contents

A Beluu a Meketmokl el Kirel a Osisecheklel a Jehovah

A Beluu a Meketmokl el Kirel a Osisecheklel a Jehovah

“Me ngikel merreder . . . [a] mlo oumera ele ng kmal mlo mechas a rengul er osisechakl el kirel a Rubak.”​—REL. 13:12.

1-3. Ngera uchul me ngdimlak lebeot er a redisaiplo er a Jesus el omerk er a ungil chais el mo er a “bek el beluu”?

 A JESUS KRISTUS a milsterir a rulebengkel a ureor el bo loruul er ngii. Ngmle kirir el ‘merael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e meruul er tir el mo obengkel.’ Me ngmle kirir el omerk er a “Ebangkelio el kirel ngii el Renged” er a “beluulchad el rokir el kirel el mo ocholt el mor a rokui el chad.”​—Mt. 24:14; 28:19.

2 Tirka el disaiplo a kmal mle betik a rengrir er a Jesus me tia el ungil chais. Engdi te locha millatk el kmo, ‘Ngmekerang aki bo moruul er tia el ureor?’ A kot el uchul e tirkang a kmal di mle mekesai. Te dirrek el ullisechakl er a rechad el kmo a Jesus a Ngelekel a Dios, engdi ngikang a bla lokodir. Me a lmuut el tang, a rebetok el chad a ulemes er tirka el disaiplo el ua ‘re di chad el diak a skulir.’ (Rel. 4:13) A remengeteklel a klechelid er a Judea a tilobed er a ngarbab el skuul el kirel a klechelid, engdi tirka el disaiplo a dimlak a skulir. E a klumech el lulemerk er ngii a ulemtok a siukang me a osisecheklir a remengeteklel a klechelid er a Judea el bla lolisechakl el betok el rak. Me a rebetok el ngar er a beluu er a Israel a dimlak el sorir el orrenges er a redisaiplo. Misei a uchul me te locha ulemdasu el kmo a rechad er a Renged er a Rom a dirrek el diak bo lekengei el orrenges er tir.

3 A Jesus a dirrek el ulemeklatk er a redisaiplo er ngii el kmo te mo muketui e modechelakl e a rebebil er tir a bo lokodeterir. (Lk. 21:16, 17) A rechad er a blirir me a resechelirir a mo mengeblad er tir, e tirka el disaiplo a mo omerk er a klumech er a chelsel a basio el mui er ngii a delengerenger me a uldikel. Me a lmuut el tang, a rebebil el di tir el omekedong er tir el kmo te disaiplo er a Kristus a mo olisechakl a blulak el tekoi. (Mt. 24:10-12) Me te mekerang a Rekristiano e mo sebechir el merkii a klumech “el mo lmuut er a bek el beluu er a beluulchad”? (Rel. 1:8) Te locha millatk el kmo ngkmal mo meringel er tir el rullii tia el ureor.

4. Ngmlo ua ngerang a ureor er a berkel a klumech er a uriul?

4 Me alta e a redisaiplo a mle medengei el kmo a ureor a diak lebeot, engdi te ullengesenges er a Jesus e mlo omerk er a klumech er a beluu er a Jerusalem, me a Samaria, me a lmuut el bebil el beluu. Me a 30 el rak er a uriul, e te mla merkii a klumech er a chelsel a betok el beluu el uchul me ngmle sebechel a Paulus el melekoi el kmo, tia el klumech a “mla mosisechakl el mor a re bek el chad er a beluulchad.” Me a rebetok el chad er a kakerous el beluu a mlo disaiplo er a Jesus. (Kol. 1:6, 23) El ua tiang, sel taem er a lolisechakl a Paulus er a beluu er a Siprus, e a merreder er a Rom er tia el beluu a mlo ta er a redisaiplo er a Jesus e le “ng kmal mlo mechas a rengul er osisechakl” el kirel a Jehovah.​—Monguiu er a Rellir 13:6-12.

5. (a) A Jesus ngtilbir a ngera el tekoi el mo er a redisaiplo er ngii? (b) Ngera ngmelekoi a ta el babier er a reksi el kirel a taem er a rekot el Kristiano?

5 Tirka el disaiplo a mle ungil medengei el kmo ngdiak el sebechir el di tir el merkii a klumech er a beluulechad el rokir. Engdi te mle medengei el kmo a Jesus a tilbir el kmo ngmo obengterir me a dirrek el chedaol reng a mo olengeseu er tir. (Mt. 28:20) Me a lmuut el bebil er a tekoi a dirrek el ngilsuterir a redisaiplo me ngmlo beot er tir el meruul er tia el ureor. El ua tiang, a ta el babier er a reksi a mesaod el kmo sel taem er a rekot el Kristiano a kot el mle ungil el taem el lomuchel el olisechakl. Me a uriul e a Rekristiano a miltebengii el kmo a Dios a ullengeseu er tir el meledaes er a rolir me ngmlo sebechir el rullii tia el ureor.

6. Ngera kede mo mesaod (a) er tia el suobel? (b) er a ongingil el suobel?

6 Me a Jehovah ngmillodech a blekeradel er a taem er a rekot el Kristiano me bo el sebechir el omerk er a klumech? Ngdiak a omesodel a Biblia el kirel tia el tekoi, engdi kede medengei el kmo a Jehovah a soal a rechedal a bo lomerk er a ungil chais, me a dirrek a Satan a dimlak el sebechel el merrob er tir. Me ngar tia el suobel e kede mo mesaod a bebil el tekoi er sel taem er a rekot el Kristiano el rirellii me ngmle beot er a redisaiplo el omerk er a klumech. E kuk ngar sel ongingil el suobel e kede mo mesaod a bebil el tekoi el ngosukid er chelechang el mo omerk er a ungil chais er a beluulechad el rokir.

A TAEM ER A BUDECH

7. Ngerang a Budech er a Beluu er a Rom, e ngera uchul me tiang a mle ileakl el taem?

7 Sel taem er a rekot el Kristiano a mle taem er a budech er a Renged er a Rom el uchul me ngmle beot er a redisaiplo er a Jesus el omerk er a klumech. E tia el taem a mle okedongall el Budech er a Beluu er a Rom. Sel taem e a kabelment er a Rom a tirrob a betok el ultok el mla er ngii er a beluu. Me nguaisei, engdi ngmla er ngii a bebil el mekemad el ua lulemlaoch a Jesus. (Mt. 24:6) A resoldau er a Rom a tilemellii a Jerusalem er a rak er a 70, e dirrek el uluumekemad a bebil el beluu el kmeed er aike el oliochel er tia el renged. Engdi oumesingd el beluu a mla er ngii a budech er a chelsel me ngmle sebechir a redisaiplo el merael el omerk er a klumech. Me tia el taem er a budech a millemolem el bekord el 200 el rak. A ta el babier a mesaod er a reksi er a klechad el kmo tiaikid a kot el kemanget el taem el lemla er ngii a budech el mlo uchul a klungiolir a rebetok.

8. Ngmilekerang a Taem er a Budech e ngilsuterir a redisaiplo?

8 A bekord el 300 el rak er a uriul er a Kristus, e a chellimosk el chad el Origen a milluches el kirel tia el taem er a budech. Ngdilu el kmo a Rom a milengedereder a betok el beluu, me ngmle sebechir a redisaiplo el omerk er a klumech er a chelsel aika el beluu. Me ngmla er ngii a budech er aika el beluu me ngdimlak el kaumekemad el kirel a llemeltir. Me ngika el Origen a ulemdasu el kmo tiaikid a uchul me ngmle klou a techellir a rechad el mo orrenges er a redisaiplo el olisechakl el kirel a bltikerreng me a budech. Me alta e a redisaiplo a mlodechelakl, engdi te kmal mle ungil el ousbech er tia el taem er a budech el omerk er a ungil chais el mo er a bek el beluu.​—Monguiu er a Rom 12:18-21.

NGMLO BEOT A ROLEL A OMERAEL

9, 10. Ngera bebil el tekoi el riruul a omerollir a redisaiplo el mo beot?

9 A rechad er a Rom a riruul a kuk betok er a 50,000 el mael el rael el omech a oumesingd el beluu el ngar cheungel tia el renged. Me ngmlo sebechir a resoldau el beot er tir el merael el mong e mei el mesebechakl e omtebechel aika el beluu me a rechad el kiliei er ngii. Me a Rekristiano a mlo sebechir el ousbech aika el rael el mo okiu a chereomel, me a medideriik el beluu, me a rois, me bo el sebechir el omerk er a klumech el mo er a betok el basio.

10 A rechad er a Rom a dirrek el ulemais aika el beluu el ngar er a diall me a bilas. Te ulemais aika el beluu el okiu a omoachel me a daob el mo er a betok el dart el olekerodel er aika el beluu el mla er cheungel tia el renged. A rechad er a Rom a uluusbech a kuk betok er a 900 el rolel a diall me a bilas. Me a Rekristiano a dirrek el mle sebechir el ousbech aika el rael el mo er aika el beluu. Ngdimlak lousbech a babier el ua passport el mo soiseb aike el bebil er a beluu. Ngdirrek el dimlak lebetok a remerechorech el ngar er aika el rael e le te mle medengei el kmo a rechad er a Rom a meringel el mengelebus er tir. Ngdirrek el kmal mle betok a bilsengir a resoldau er a Rom el ulemais er a daob a uchul me a rechad a dimlak lemedakt el mo modechelakl er tirke el pirate. Me alta e a Biblia a mesaod el kirel a omerollel a Paulus er a lengar er a diall e lemetemall, e dirrek el mesaod el kmo ngmla er ngii a taem el blo locherur a kodall er a lengar er a daob, engdi ngdiak a ta el lolekoi el kmo ngmlodechelakl er a pirate. Me tiang a ochotii el kmo ngdimlak el kdekudel a omerael er a beluu me a dirrek el daob.​—2 Ko. 11:25, 26.

A TEKOI ER A GRIK

11. Ngera uchul me a redisaiplo a uluusbech a tekoi er a Grik?

11 A betok el beluu el mle chederedall er a beluu er a Rom a blo lemesisiich er ngii a Alexander the Great er a betok el rak er a uchei. E ngikang a mle chad er a Gris. Me a rebetok el chad el kiliei er aika el basio a milsuub el mo melekoi er a ta er a bedengel a omelekoi er a Grik el okedongall el Koine Greek. Me tiang a mlo uchul me a redisaiplo a mle sebechir el olisechakl er tir el ousbech er tia el bedengel a omelekoi. Ngdirrek el mle sebechir el mesaod a Bades el tekoi er a Hebru el mo er tir e le aikang a mla moiuid el mo tekoi er a Grik. A rebetok el chad a mle medengei aika el oidel a Bades, e tiang a mle okedongall el Septuagint, el ngii a lulleiuid er ngii a rechad er a Judea el kiliei er a beluu er a Ekipten. Me a Rekristiano a dirrek el uluusbech a tekoi er a Grik el meluches aike el mlo ulebongel el babier er a Biblia. Ngmla er ngii a kmal betok el tekoi er a Grik a uchul me tia el omelekoi a mle ungil a lousbech er ngii el mesaod aike el dmolech e klemerang el tekoi el ngar er a Biblia. Me tiaikid el bedengel a omelekoi a ngilsuterir a rechad er a bek el ongdibel el mo beot er tir el ungil el chadecheduch e dirrek el mo oba kltarreng.

12. (a) Ngerang a codex, e ngera uchul me ngmle beot er a rechad el ousbech er ngii er a bai lousbech a iluil el babier? (b) Ngoingerang e a ruumesingd el Kristiano a ulemuchel el ousbech a book?

12 Ngera el bedengel a babier a luluusbech a rekot el Kristiano el olisechakl el kirel a Biblia? A kot e te uluusbech a iluil el babier, engdi aikang a dimlak lebeot el lousbech e lolab el omais. E le bek el taem el bo el sorir a Rekristiano el osiik a bades, e ngmle kirir el omoket aika el iluil el babier e kuk mo meluil er ngii er a uriul. Aikang a di llechukl a bades er ngii er a di bita el llel. Me ngdi ta el Ebangkelio er a Mateus e mekekii a chimo el iluil el babier. Engdi uriul e a rechad a ulemuchel el ousbech a babier el codex, e tiang a mle kot el bedengel a babier el ua teletelel a book. Me ngmle beot er a chad el omiis er ngii e metik a bades. Me a rechad el meluches a reksi a melekoi el kmo a Rekristiano a di mle mereched el mo ousbech a book e dirrek el uriul er sel rak er a 100, e a ruumesingd er tir a di mla mo ousbech a book.

A LLECHUL A BELUU ER A ROM

13, 14. (a) Ngmilekerang a Paulus e uluusbech er a deruchellel el chad er a Rom? (b) Ngmilekerang a llach er a Rom e mlo uchul a klungiolir a Rekristiano?

13 A llechul a beluu er a Rom a mlo uchul a klungiolir a Rekristiano er a irechar. El ua tiang, a Paulus a mle chad er a Rom me a llach er tia el beluu a mle betok el taem el lomekerreu er ngii sel loleboteb a beluu. Me sel taem er a lebdechemii er a Jerusalem a resoldau er a Rom, e bocha longelebed er ngii e ngsilebedeterir el kmo ngii a chad er a Rom. Me ngulemeklatk er a merreder er a resoldau el kmo ngdiak el sebechel el mechelebed a chad er a Rom el di diak a ungil el ultutakl el kirel. E sola e “tirkel chad el leko te mo oukerrekeriil er a Paulus a di ngilseklterir er ngii, me ngikal merreder me ng mlo medakt er a bo lodengei el kmo a Paulus a chad er a Rom e ngii a mla rongedii er a bombatel.”​—Rel. 22:25-29.

14 Ngar er a beluu er a Filipi e a rechad a mlo ungil a omerellir el mo er ngii er a bo lodengei el kmo ngchad er a Rom. (Rel. 16:35-40) Me sel taem el seked a mlo kesib a rengrir e sorir el mengelebed er a Rekristiano el mla er a Efesus, e a melechesel a buai a milengellakl er tir er a lomeklatk er tir el kmo te melemall er a llach er a beluu er a Rom. (Rel. 19:35-41) Me a uriul e a Paulus a mla er a Sesaria e ulechotii a llemeltel me bo el sebechel el mo er a Rom el mo duum er medal a Merreder er ngii el beluu. Me sera lengar isei e ngmlo er ngii a techellel el mesaod er a klaumerang er ngii. (Rel. 25:8-12) Me a Rekristiano a uluusbech a llach er a beluu er a Rom “el mesaod er a Ebangkelio e melalem er ngii el mo mesisiich” me lebo er ngii a llemeltir el omerk er a klumech.​—Fil. 1:7.

A RECHAD ER A JUDEA A KILIEI ER A CHELSEL A BETOK EL BELUU

15. Te kiliei er ker a rechad er a Judea er a irechar?

15 Ngar er ngii a kuk ta er a tekoi el locha dirrek el ngilsuterir a Rekristiano er a irechar el mo sebechir el merkii a klumech. Seikid el taem e te mla er ngii a rebetok el chad er a Judea el kiliei er a chelsel a betok el beluu el diak di el Israel e lemerekong. E ngera uchul? A betok el dart el rak er a uchei e a rechad er a Judea a mlengai el mo blebaol er a beluu er a Asiria e a uriul er a sesei el rak e a rebebil er tir a mlengai el mo er a Babilon. Me sel taem el beluu er a Persia a mlo mesisiich er a rechad er a Babilon e te mla er ngii a rechad er a Judea el kiliei er a chelsel a Renged er a Persia. (Est. 9:30) Me sera lengar er a chutem a Jesus, e te mla er ngii a rechad er a Judea el kiliei er a Renged er a Rom el ua beluu er a Asia Minor, me a Ekipten, me a Gris, me a Mesopotamia, me a dirrek el North Africa. Me a rechad a ulemdasu el kmo ngar er a chelsir tirke el bekord el 60 el miliol el chad el kiliei er a chelsel aika el beluu, e ngbekord el eua el miliol er tir a mle chad er a Judea. Me alta e tirka el chad er a Judea a mle berriid er a chelsel aika el betok el beluu, engdi te di millemolem el oltirakl er a klaumerang er tir.​—Mt. 23:15.

16, 17. (a) Ngoeak a ngera el rolel e ngmlo sebechir tirke el diak el chad er a Judea el ngmai a klungiolir er a rechad er a Judea el kiliei er a chelsel a betok el beluu? (b) Ngokiu a ngera el rolel e a Rekristiano a uluukerebai er a rechad er a Judea?

16 Tirka el chad er a Judea a kiliei er a chelsel a betok el beluu. Seikid a uchul me a rebetok el chad, el tir a dimlak el chad er a Judea a mle sebechir el mo medengei a Bades el tekoi er a Hebru, e dirrek el milsuub el kirel a klaumerang er a rechad er a Judea. Te silubii el kmo ngar er ngii a di ta el mera el Dios me tirke el mesiou er ngii a kmal kirir el olengesenges a llechul. Te dirrek el silubii el kmo aike el Bades el tekoi er a Hebru a mla er a Dios el mei, e ngar er ngii a betok el ulaoch er a chelsel el mesaod el kirel a Mesias. (Lk. 24:44) Me sel taem er a bo lomerk er a ungil chais a Rekristiano, e tirka el chad er a Judea me a rediak el chad er a Judea a di mla medengei a bebil er a osisecheklir tirka el Kristiano. Me a Paulus a mle soal el osiik er a rechad el kongei el rongesii a ungil chais. Me ngmle blechoel el mo er aike el blil a ongdibel er a rechad er a Judea e ousbech a Bades el omeketakl a tekoi el mo er tir.​—Monguiu er a Rellir 17:1, 2.

17 A rechad er a Judea a mle blechoel el mo kldibel er a chelsel aike el blil a ongdibel me a lechub e ngkuk bebil er a basio e dmak el mengull er a Dios. Te dirrek el milengitakl e milluluuch e dmak el mesaod a Bades. Me a rekot el Kristiano a uluukerebai er tir, me kid er chelechang a meruul a osisiu el tekoi sel dengar er a blil a ongdibel er kid.

A JEHOVAH A NGILSUTERIR EL MO MERKII A KLUMECH

18, 19. (a) Ngua ngera uldesuem el kirel a blekeradel er a taem er a rekot el Kristiano? (b) Ngokiu tia el suobel e ngmo ua ngera uldesuem el kirel a Jehovah?

18 Sel taem er a rekot el Kristiano a ta er a ileakl el taem er a reksi. Ngar er a cheungel a Renged er a Rom, e ngmla er ngii a budech, e a rechad a mle sebechir el melekoi er a osisiu el bedengel a omelekoi, e dirrek a llach a ulemekerreu er a rechad. Ngdirrek el mle beot a rolel a omerael er a delongelel a beluu, me a rechad er a betok el beluu a mle medengelterir a rechad er a Judea, e dirrek el mle medengei a Bades el tekoi er a Hebru. Me aika el rokui el tekoi a ngilsuterir a Rekristiano me ngmlo sebechir el rullii a ureor el Dios a mle soal a leketmeklii.

19 A bekord el 400 el rak er a uchei er a lemei er a chutem a Jesus, e a chellimosk el chad er a Grik el Plato a milsaod el kmo ngkmal meringel er a rechad el mo medengelii ngike el Ulemeob, e dirrek el diak el sebechir el ouchais er a rokui el chad el ngar er a beluulechad el kirel ngika el ulemeob. Engdi a Jesus a dilu el kmo: “A ikel diak el sebechel a chad a di sebechel a Dios.” (Lk. 18:27) Me ngbleketakl el kmo a ureor er a berkel a klumech a sebechel el meketmokl el okiu a ngelsuil a Jehovah. Me a Jehovah a kmal soal “a bek el bedengir a re chad er ker me ker” a bo lerengesii a ungil chais e bo lodengelii. (Mt. 28:19) Me a ongingil el suobel a mo mesaod er a rolel e tia el ungil chais a oberkang er a beluulechad el rokir er chelechang.