Skip to content

Skip to table of contents

A Jehovah a Omekrael er a Urered er a Berkel a Klumech

A Jehovah a Omekrael er a Urered er a Berkel a Klumech

“Ngak a RUBAK el Dios el olsisechakl er kemiu el mo ungilbesmiu, ak ngikel omekrael er kemiu er sel rael el kiriu el okiu ngii.”​—ISA. 48:17.

1. Ngera el tekoi a rullii a berkel a klumech el kmal mo meringel?

 A RECHEDAL a Jehovah er a lomuchel el omerk er a ungil chais er a bekord el 130 el rak er a mla me mong, e te mlo chelebangel a betok el omelsemai. * Te di ua Rekristiano er a irechar el di mle mekesai e ulemerk er a klumech el dimlak el sorir a rechad el orrenges er ngii. A rebebil a ulemdasu el kmo tirkang a diak a skulir. Me sel taem er a lobidokl a Satan el mei er tia el chutem, e a Rekristiano a mlodechelakl. (Och. 12:12) Me a urerir el omerk er a klumech a melemolem er a chelsel aika el uriul sils el “medbedubech” a ringel er ngii.​—2 Ti. 3:1.

2. Ngera ngmla remuul a Jehovah el olengeseu er kid er a berkel a klumech?

2 A Jehovah a blechoel el olengeseu er a rechedal. Ngsoal a bo lomerk er a ungil chais er a beluulechad el rokir, e dirrek el diak lekengei er a ngii di el ngerang me leterebengii tia el ureor. Me ngmla ngosuterir a rechedal el mo mengull er ngii er a rolel el lekengei er ngii el okiu sera loltobed er tir er a klsuul el klechelid. Ngrirellii a osisiu el tekoi er a irechar er sera lotebedeterir a rechad er a Israel er a beluu er a Babilon. (Och. 18:1-4) E aike el lolisechakl er kid a Jehovah a di mo uchul a klungioled. Ngolengeseu er kid el mo kiei el ngar er a budech el teloi er a rebebil e dirrek el osisecheklid el mo meduch el olisechakl er a rechad el kirel ngii el Dios. (Monguiu er a Isaia 48:16-18.) Me alta e a Jehovah a omekrael er a urered, engdi tia diak el belkul a kmo ngmo blechoel el melodech a blekeradel er a beluulechad el mo ngosukid el omerk er a klumech. Nguaisei, a bebil el tekoi el mla duubech er a chelsel a beluulechad a rullii a ureor er a berkel a klumech el mo beot. Engdi kede dirk modechelakl e dirrek el mo chemau a mondai el ngar er a chelsel tia el beluulechad er a Satan. Me ngdi oeak a ngelsuil a Jehovah e ngmo sebeched el melemolem el omerk er a klumech.​—Isa. 41:13; 1 Jn. 5:19.

3. Ngokiu a ngera el rolel e ngmla tmaut a ulochel a Daniel?

3 A Daniel a ulemlaoch el kmo ngar er sel taem er a ulebongel, e a rebetok el chad a mo medengelii a klemerang er a Biblia. (Monguiu er a Daniel 12:4.) Me a uchei er a lomuchel a “taem er a ulebongel,” e a Jehovah a ngilsuterir a rechedal el mo medengei a meklou a ultutelel el osisechakl er a Biblia e mo oltngakl a blulak el osisecheklel a Klsuul Klekristiano. Me chelecha el taem, e a rechedal a Jehovah a olisechakl a klemerang er a Biblia el meliuekl er a beluulechad. Me ngbleketakl el kmo, a ulochel a Daniel a mla tmaut. Me te bekord el 8,000,000 el chad a mla suubii a klemerang e olisechakl er ngii el mo er a rebebil. Me ngera bebil er a tekoi el mla ngosuterir a rechedal a Jehovah el mo omerk er a klumech er a beluulechad el rokir?

A OIDEL A BIBLIA

4. Ngar er sel rak er a 1900, e a Biblia ngmla moiuid el mo tela el bedengel a omelekoi?

4 Chelecha el taem, e a rebetok a ngar er ngii a Biblia er tir, e tiang a ngosukid el mo olisechakl er a ungil chais. Engdi tia dimlak le blechoel el uaisei. Ngar er a chelsel a betok el rak, e a remengeteklel a Klsuul Klekristiano a dimlak el sorir a rechad a longuiu er a Biblia. Te dirrek el uleldechelakl er tirke el milenguiu er ngii e ulemekoad er a rebebil el uleiuid er ngii. Engdi ngar er a chelsel aike el rak er a 1800 e a bebil el cheldebechel a uleiuid me a lechub e te riruul a Biblia el ngar er a bekord el 400 el omelekoi. Me ngar er sel rak er a 1900, e a rebetok a mla mo er ngii a Biblia er tir. Me nguaisei, engdi ngdimlak lodengei a tekoi el lolisechakl.

5. Ngera el ureor a bla lerellii a Resioning er a Jehovah el mo oleiuid er a Biblia?

5 A rechedal a Jehovah a medengei el kmo ngkirir el ouchais er a rechad a osisecheklel a Biblia, e tia el tekoi a bla lerellii. A kot, e te uluusbech a bebil el oidel a Biblia el mla er ngii e dirrek el mirrous el mo er a rechad. E ulemuchel er a rak er a 1950, e te mla otobedii a New World Translation of the Holy Scriptures, el cherrungel me a lechub e ngdertedobech, el ngar er a kuk betok er a 120 el omelekoi. E sera rak er a 2013, e te ultebedii a beches el oidel a New World Translation el tekoi er a Merikel. Tia el babier a beot a omesodel e beot a doliuid er ngii. Me sel dousbech er a Biblia el sebechir a rechad el mo medengelii a belkul, e ngmo beot a dolisechakl er a klemerang el mo er tir.

A TAEM ER A BUDECH

6, 7. (a) Ngera el mekemad a mla er ngii er aika el mereko el 100 el rak? (b) Ngmekerang a taem er a budech er a chelsel a bebil el beluu e mla ngosukid el mo omerk er a klumech?

6 Ngar er aika el mereko el 100 el rak, e ngmla er ngii a betok el mekemad, el uldimukl er a eru el mekemedil a beluulechad, el mlo uchul a kodellir a rebetok el miliol el chad. Me ngoeak a ngera el rolel e a taem er a budech a mla ngosuterir a rechedal a Jehovah el mo omerk er a klumech? Sera ongeru el mekemedil a beluulechad, e a Nathan Knorr a uluungerachel er a cheldebechellir a Resioning er a Jehovah. Me ngar er a klou el ongdibel er a rak er a 1942, e ngultebedii a kmal ungil el cheldecheduch el kmo “A Budech, Ngsebechel el Melemolem?” A Brother Knorr a silodii a ulaoch el ngar a Ocholt 17 el bliongel, e dirrek el ulechotii el kmo ngmo merek a mekemad e mo er ngii a taem er a budech.​—Och. 17:3, 11.

7 Nguaisei, engdi tiang a diak el belkul a kmo a uriul er a bo lemerek a mekemad e ngmlo er ngii budech er a beluulechad el rokir. E le sera ongeru el mekemedil a beluulechad el me lmuut er chelechang, e a rebetok el miliol a mlad er a lmuut el bebil er a mekemad. Engdi ngar er a chelsel a betok el beluu, e ngar er ngii a taem er a budech el rullii me ngbeot er a rechedal a Jehovah el omerk er a klumech. Me ngera mla duubech? Sel taem er a ongeru el mekemedil a beluulechad e te mla er ngii a bekord el 110,000 el Sioning er a Jehovah. Engdi chelecha el taem, e te ngar er ngii a bekord el eai el miliol el Sioning er a Jehovah! (Monguiu er a Isaia 60:22.) Me nguaisei, ngsebeched el omerk er a ungil chais el mo er a lmuut el betok el chad er aikaikid el taem er a budech.

A UNGIL EL ROLEL A OMERAEL

8, 9. Ngmekerang e mla mo beot a rolel a omerael, e ngera uchul me tiang a mla ngosukid er a urered?

8 A rechedal a Jehovah er sera lomuchel el omerk er a klumech er a chelsel a beluu er a Merikel, e ngmle meringel a rolel a omerael. Sera rak er a 1900, el bekord el 21 el rak er a uriul er a lomuchel el oltobed er a Watch Tower, e ngdi mla er ngii a bekord el 8,000 el mlai e dirrek el di mle mekesai a ungil el rael er a chelsel a beluu. Engdi chelechang, e ngar er ngii a kuk betok er a tang me a tedobech el biliol el mlai el ngar er a beluulechad el rokir me a betok el ungil el rael el ngar er a betok el beluu. Me ngsebeched el ousbech a mlai me a rael el mo omerk er a klumech el mo er a rechad el kiei el cheroid er a mats me aike el basio el meringel a debo er ngii. Me alta e kede kiei er a basio el meringel a rolel a omerael er ngii me ngkired el merael er a kemanget el omerael, engdi kid a dirk mo er aike el sebeched el omerk er a klumech.​—Mt. 28:19, 20.

9 Kede dirrek el ousbech a bebil el bedengel a olidiuul. Kede oldurokl a Biblia me a lmuut el bebil er a babier el oeak a torak, me a diall, me a ksia. Me tia belkul a kmo ngar er a chelsel a di sesei el sandei, e ngsebeched el odurokl a babier el mo er a rudam me a rudos el kiei er a cheroid el basio. A rudam el oldingel a ongdibel, me a rechedal a branch committee, me a remisionari, me a relmuut el bebil a ngar a skoki el mo oltobed a cheldecheduch er a meklou el ongdibel, e dirrek el olengeseu a derta el ongdibel. A rechedal a Chelechad er a Ruungerachel me a rekuk bebil el odam el ngar sel klou el obis er kid a dirrek el mo er a betok el beluu el mo melisiich e olisechakl er a rudam me a rudos. Aika el rokui el tekoi a ngosuterir a rechedal a Jehovah el mo oba kltarreng.​—Psa. 133:1-3.

A OMELEKOI ME A OIDEL

10. Ngua ngerang a usbechel a tekoi er a Merikel er a beluulechad el rokir?

10 Ngar sel taem er a rekot el Kristiano, e a rebetok el chad el kiliei er a Renged er a Rom a millekoi a tekoi er a Grik. E chelecha el taem, e a rebetok el chad a melekoi a tekoi er a Merikel el meliuekl er a beluulechad. E a babier el English as a Global Language a dmu el kmo a bekord el 25 el basent er a rechad er a beluulechad el rokir a melekoi me a lechub e te medengei a tekoi er a Merikel. Me a rebetok el chad a mesuub el mo medengei a tekoi er a Merikel e le te ousbech er ngii el ngar er a siobai me a balatiks me a tekoi er a science me a technology.

11. Ngera ngmla rullii a tekoi er a Merikel er a urerir a rechedal a Jehovah?

11 A klou el usbechel a tekoi er a Merikel a ta er a uchul me ngmla oberk a klemerang. A ngar er a mong e aika el babilenged a di mle tekoi er a Merikel, engdi a rebetok el ngar er a kakerous el beluu a mle sebechir el menguiu e le te mle medengei a tekoi er a Merikel. Sel klou el obis er kid a dirrek el ousbech a tekoi er a Merikel. Me a rudam me a rudos el mla er a kakerous el beluu el mei, e dirrek el medengei a tekoi er a Merikel, a mesuub er aike el skuul er kid el ngar er a Patterson, New York.

12. Ngmla moiuid a babilenged el mo er a tela el bedengel a omelekoi, e mekerang e a prokuram er a computer a mla ngosukid?

12 Me nguaisei, engdi ngar er ngii a ngerecheled el mo omerk er a ungil chais el mo er a rechad el ngar er a beluulechad el rokir. Seikid a uchul me kede mla oleiuid a babilenged el mo er a kuk betok er a 700 el bedengel a omelekoi. Tiang ngmilekerang e meketmokl? A klekedall el computer me a prokuram er a computer, el ua MEPS (Multilanguage Electronic Publishing System), a mla ngosukid er a urered el oleiuid a babier. Sei a uchul, me a Resioning er a Jehovah el meliuekl er a beluulechad a sebechir el mo medengelii a klemerang er a Biblia e mo oba kltarreng.​—Monguiu er a Sefania 3:9.

A LLACH ME A KERREKERIIL

13, 14. Ngmekerang a llach er a beluu me a kerrekeriil e mla ngosukid?

13 Me ngoeak a betok el rolel e a llach er a beluu er a Rom a ngilsuterir a Rekristiano er a irechar el mo omerk er a klumech. Me chelecha el taem, e a llach er a betok el beluu a dirrek el mla ngosukid sel domerk er a klumech. El ua tiang, a llach er a beluu er a Merikel a mesterir a rechad a llemeltir el melilt a klechelid er tir, e mesaod a klaumerang er tir, e mo dmak el kldibel. Me tia belkul a kmo ngar er ngii a ilmekled el mo er a miting er kid e mo omerk er a klumech er a chelsel ngii el beluu. Ngdirrek el sel klou el obis er kid el ngar er a beluu er a Merikel a mimokl el omtebechel e omekrael er a ureor er a berkel a klumech. Me nguaisei, engdi ngmo er ngii a taem el mo kired el mo er a kerrekeriil el mo mesaod er a llemelted el omerk er a ungil chais. (Fil. 1:7) Me sel taem el chad er a kerrekeriil me a jury a melasem el merrob er a llemelted el olisechakl, e kede mo er a ngarbab el kort. E ngar er isei, e ngmla mo betok el taem el blo demesisiich er a kerrekeriil.

14 Ngdirrek el ngar er a bebil er a beluu, e kede mla mo er a kerrekeriil el mo mesebechakl er a llemelted el mengull er a Jehovah e dirrek el omerk er a klumech. Me sel bo demechitechut er a kerrekeriil e kede mo er aike el international court. El ua tiang, ngmla mo betok el taem el debo er sel European Court of Human Rights. Me ngme lmuut er a June 2014, e kede mla mo kats er a 57 el ultutakl el mla er ngii er tia el blil a Kerrekeriil. Me aike el mloterekokl el tekoi er tia el Kerrekeriil a kirel a oumesingd el beluu er a Europe el mo oltirakl. Me alta e a ‘rokui el chad a mo ouketui er kid,’ engdi a llach er a betok el beluu a meskid a techelled me kede mimokl el mengull er a Jehovah.​—Mt. 24:9.

A KLEKEDALL EL MLA NGOSUKID

15. Ngoeak a ngera el rolel e a mesil el print a babier a mla lmuut el mo ungil, e milekerang e mla ngosukid?

15 A beches el klekedall el lousbech el print a babier a mla ngosukid el merkii a ungil chais el mo er a rebetok el chad. Ngmle betok el rak el rechad a ousbech er sel rolel a le print a babier el lulemuchel er ngii a Johannes Gutenberg er a bekord el rak er a 1450. Engdi ngar er a chelsel aika el mereko el 200 el rak, e a rechad a mla remuul a lmuut el beches e ungil el printing press. Te dirrek el mla toketekii a ta er a bedengel a mesil el offset printing, me tia el klekedall a mla rullii a ureor el mo mereched e dirrek el oltobed a klebokel el babier. Ngdirrek el mlo beot a cheral a babier me a omerellel a book. Ngerang mla rullii er a babilenged aika el omeldechel a tekoi? Sera rak er a 1879, e a kot el Watch Tower a mlotobed el di tekoi er a Merikel. Ngdimlak a siasing er a chelsel, e mlotobed a 6,000 er ngii. Engdi chelechang, e a Watchtower a motobed el ngar er a kuk betok er a 200 el bedengel a omelekoi. Ngar er ngii a kmal klebokel el siasing er a chelsel, e betok er a 50,000,000 er ngii el babier a motobed.

16. Ngera el klekedall a mla ngosukid el merkii a klumech er a beluulechad el rokir? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.)

16 A betok el klekedall el mla meteketek er aika el mereko el 200 el rak, a mla ngosuterir a rechedal a Jehovah el mo omerk er a ungil chais. Kede mla mesaod el kirel a ksia, me a mlai, me a skoki. Engdi ngdirrek el ngar er ngii a rrat, me a typewriter, me a Braille, me a telegraph, me a dengua, me a camera, me a audio recorder, me a video recorder, me a razio, me a TV, me a mubi, me a computer, me a Internet. Me alta e a rechedal a Jehovah a dimlak loleketek aika el klekedall, engdi te ousbech el meruul a Biblia me a kuk bebil el babier el ngar a betok el bedengel a omelekoi e omerk er a klumech el meliuekl er a beluulechad. Me ngoeak tiaikid el rolel, e te melai a klungiolir “er a kerruul er a ikel beluu,” el ua lolekoi a Biblia.​—Monguiu er a Isaia 61:6.

17. (a) Ngerang a bleketakl el olechotel a klengeltengat er a Jehovah? (b) Ngera uchul me a Jehovah a soal a bo doureor el obengkel?

17 Me ngkmal bleketakl el kmo a Jehovah a omekrael er a urered er a berkel a klumech. Ngii el Jehovah a mla meskid tia el ureor, el diak el belkul a kmo ngdiak el sebechel el di ngii el kutmeklii, engdi ngii a betik a rengul er kid e soal a bo doureor el obengkel. Me sel domerk er a klumech, e kede ochotii el kmo ngbetik a rengud er ngii e dirrek el betik a rengud er a rechad. (Mk. 12:28-31; 1 Ko. 3:9) Me kede kmal mereng a sulel a Jehovah el olengeseu er kid el omerk er a klumech er a beluulechad el rokir. Mada me bo dousbech a bek el techall el mo ouchais el kirel a Jehovah me a Rengedel!

^ Ngar er a rak er a 1870, e a rechedal a Jehovah a mle okedongall el Remesuub er a Biblia. E sera rak er a 1931, e te ulemuchel el ousbech er a ngakl el Resioning er a Jehovah.​—Isa. 43:10.