Skip to content

Skip to table of contents

Mnguu a Klubelem er a Okesiu er a Retedei el Mesiou

Mnguu a Klubelem er a Okesiu er a Retedei el Mesiou

“Ma tang a le bilsa 5,000 el kolt el udoud, ma ta le bilsa 2,000, e a tang a le bilsa 1,000.”​—MT. 25:15.

1, 2. Ngera uchul me a Jesus a milsaod er a okesiu er a retedei el mesiou?

 A JESUS a milsaod er a okesiu er a retedei el mesiou el meketakl a ngerechelir a rengellitel el chedal. Engdi tia el okesiu a dirrek el ngar er ngii a lerellii el mo er a rokui el Kristiano. Me alta e a omeltked a mo er a eanged me a lechub e kede mo kiei er a chutem, engdi ngkired el mo ungil el medengelii a belkul tia el okesiu.

2 Me a Jesus ngmilsaod er tia el okesiu er oingerang? Ngmilengedecheduch er a redisaiplo er ngii el mesaod er a olangch el ochotii el kmo ngii a mla mo King e a taem er a ulebongel a mla omuchel. (Mt. 24:3) Me a okesiu er a retedei el mesiou a ta er a telengtengil tia el olangch el toutang er chelechang.

3. Ngera kede suubii er a okesiu el medung er a 24 me a 25 el bliongel er a Mateus?

3 Sel taem er a losaod er tia el okesiu a Jesus, e ngdirrek el milsaod a lmuut el edei el okesiu. Me aika el eua el okesiu a meketakl a tekoi el mo duubech er a taem er a ulebongel. Me a derta er aika el okesiu a olecholt a blekeradel el kirir a Rekristiano el olecholt er ngii. Aika el okesiu a sebeched el metik er a Mateus 24:45 el mo er a 25:46. Sel kot el okesiu el kirel a blak a rengul el mesiou a melutk er tirke el mekesai el ngellitel el Kristiano el oungerachel el olisechakl er a rechedal a Jehovah. Me tirkang a kirir el mo blak a rengrir e mellomes a rengrir. * Ngar er sel ongingil el okesiu el kirir a reteruich el ekebil, e a Jesus a ulemeklatk er a rokui el ngellitel el kmo ngkirir el di kltmokl e mo kerekikl el mengkar, e le ngdiak lodengelii sel sils me a sikang el lemei. * E sola e a Jesus a milsaod er a okesiu er a retedei el mesiou el meketeklii el mo er a rokui el ngellitel el kmo, ngkirir el mo meses el meruul a ngerachel el bla loterekokl er tir. Me sel ulebongel el okesiu el kirel a sib me a kaming a melutk el kirir tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem. Ngar er tia el okesiu e a Jesus a mileketeklii el kmo, tirkang a kirir el mo blak a rengrir el mo er a rengellitel el odam er ngii e meruul aike el sebechir el olengeseu er tir. * Me ngar er tia el suobel e kede mo mesaod er a okesiu er a retedei el mesiou.

A MASTANG A OTEREKOKL A UDUDEL ER A REMESIUNGEL

4, 5. Ngomtechei er techang a chad er tia el okesiu? E ngerang a talent?

4 Monguiu er a Mateus 25:14-30. Ngar er a okesiu er a retedei el mesiou e a Jesus a milsaod el kirel a chad el mlo er a omerael. Ngdirrek el ngar er ngii a ta er a okesiu er a Jesus el kirel a chad el mlo er a omerael el mo er a cheroid el beluu el bo loruul er ngii el mo king. * (Lk. 19:12) Me aika el babilenged a mla mo betok el rak el losaod el kmo, aika el teblo el okesiu a di dul melutk el kirel a Jesus, el ngii a mlo er a eanged er a rak er a 33. Engdi a Jesus a dimlak bo el King er seikid el taem. Ngbai milengiil el mo er a rak er a 1914, e seikid e a recherrouel a ‘mlo chederdellel.’​—Heb. 10:12, 13.

5 A mastang er tia el okesiu el lulsaod er ngii a Jesus a mla er ngii a 8 el ududel el talent. E tiang a kmal mle klou el udoud. * Me a uchei er a lorael ngika el chad e ngulelterekokl a ududel er a remesiungel e dilu er tir me te ousbech el mengereker. Me a Jesus a di ua ngika el mastang e le ngdirrek el ngar er ngii a mekreos el kloklel. Tia ngerang? Ngsel ureor el lurruul er ngii er a lengar er a chutem.

6, 7. Ngomtechei er a ngerang a udoud el talent?

6 A Jesus a ulemes er a ureor er a berkel a klumech el kmal klou a ultutelel. Me a rebetok a mlo disaiplo e le tir el ulerrenges er ngii el omerk er a klumech. (Monguiu er a Lukas 4:43.) Engdi ngmle medengei el kmo ngdirk klou a ureor el medechel el mo uchul e a relmuut el betok a mo kongei er a ungil chais. Me ngdilu er a redisaiplo er ngii el kmo: “Bo mungil el mes a ikel sers; a dellomel a mla mo meduch el mla mo kirel el doridm!” (Jn. 4:35-38) A kerekikl el chad er a sers a diak el sebechel el chemoit a dellemelel er a taem er a omeridm. Me a Jesus me ngdirrek el mle uaisei. Me a uchei er a lluut el mo er a eanged e ngdilu er a rultirakl er ngii el kmo: “Morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek.” (Mt. 28:18-20) Me a Jesus a ulelterekokl er tir a mekreos el klalo, el ngii a ureor er a berkel a klumech.​—2 Ko. 4:7.

7 Me ngdi ua ngike el chad er a okesiu el ulelterekokl a kloklel el mo er a remesiungel, e a Jesus a milsterir a rengellitel el chedal a ngerachel el mo omerk er a klumech. (Mt. 25:14) Me a udoud el talent a omtechei er a ngerechelir el mo omerk er a klumech e rulleterir a rechad el mo disaiplo er a Jesus.

8. Ngerang milengerechir er ngii a mastang er a remesiungel, alta ngmilsterir a kakerous el ildisel a udoud?

8 A Jesus a milsaod el kmo, a mastang a milsa ngike el kot el mesiou a kleim el udoud el talent, e milsa ngike el ongeru el mesiou a teblong, e milsang ngike el ongedei el mesiou a chimong. (Mt. 25:15) Me alta ngmilsterir a kakerous el ildisel a udoud, engdi ngmilengerechir er tir el rokui el mo melasem er a tkurrebab el sebechir el ousbech a ududel el mengereker. Me ngdi osisiu, a Jesus a mengerechir er a rengellitel el chedal el mo meruul aike el rokui el sebechir el omerk er a klumech. (Mt. 22:37; Kol. 3:23) Sera Pentekost er a rak er a 33, e te ulemuchel el meruul er a rechad er a bek el beluu el mo disaiplo er ngii. Me a babier er a Rellir a meketeklii el kmo, ngkmal mle blak a rengrir el meruul er tia el ureor. *​—Rel. 6:7; 12:24; 19:20.

A REMESIOU A OUSBECH A UDOUD ER A TAEM ER A ULEBONGEL

9. (a) Te milekerang tirka el teru el ungil el mesiou, e ngera kede suubii er tia el tekoi? (b) Ngkirir el mekerang tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem?

9 Tirke el teru el mesiou el mle ungil el ousbech a ududel a mastang a omtechei er tirke el ngellitel el rudam me a rudos el melemolem el blak a rengrir er tia el taem er a ulebongel. Tirkang a mla mo betok el rak el blak a rengrir el omerk er a klumech, el ileakl el ngar er aike el rak er a uriul er a 1919. Me alta e tirka el teru el mesiou a kakerous a ildisel a udoud el mloterekokl er tir, engdi tiang a diak el belkul a kmo, ngar er ngii a eru el kakerous el cheldellir a rengellitel. Tirka el mesiou a di dul mle meringel el oureor, el uchul me ngmlo eru el chachisois a udoud el lulengereker. Engdi a ker a kmo, te di rengellitel el Kristiano a kirir el mo blak a rengrir el omerk er a klumech e meruul er a remo disaiplo? Ngdiak, e le sel okesiu el kirel a sib me a kaming a osisecheklid el kmo, tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem a kirir el mo blak a rengrir el mo er a rengellitel el odam er a Kristus e olengeseu er tir el omerk er a klumech. Me te mengreos er a techellir el olengeseu er tir. Me nguaisei, a rokui el chedal a Jehovah a di “tal delebechel,” me tir el rokui a blak a rengrir el omerk er a klumech e meruul er a rechad el mo disaiplo er a Kristus.​—Jn. 10:16.

10. Ngerang a klou el telengtengil a olangch er a taem er a ulebongel?

10 A Jesus a mengerechir er a rokui el Kristiano el mo blak a rengrir el meruul er a remo disaiplo, el ua lurruul tirke el kot el Kristiano. Me chelecha el taem er a ulebongel el toutang tia el okesiu, e a rultirakl er ngii te meruul er tia el ureor? Ochoi. Te kmal betok el chad a orrenges er a ungil chais e mo disaiplo, e a ildisir a lmuut el betok er a ngii di el taem er a reksi er a klechad! Me tia el klou el ureor el loruul er ngii a rultirakl er a Jesus a mo uchul e te betok el dart el telael el chad a mo metecholb er a bek el rak e mo obengterir el omerk er a klumech. Me aika el tekoi el meketmokl a ochotii el kmo a ureor er a berkel a klumech a ta er a klou el telengtengil a olangch er a taem er a ulebongel. Me a Jesus a ulterekokl el kmal dmeu a rengul el omes a urerir a remesiungel!

NGOINGERANG E NGMEI A MASTANG?

11. Kede mekerang e medengei el kmo a Jesus a mei er a taem er a kloul ringel?

11 A Jesus a dilu el kmo: “Ng mlo meketeket e a mastang er tir a liluut el mei me ng dilu er tir el mesiungel me touchais a urerir el ousbech a ududel.” (Mt. 25:19) Me tiang a mo duubech er a mo bedul a ulebongel er a kloul ringel. Kede mekerang e medengei? Ngar er a ulochel a Jesus el debetik er ngii er a 24 me a 25 el bliongel er a Mateus, e ngmle betok el taem el ledu el kmo ngmei. El ua tiang, ngdilu el kmo a rechad a mo mesa “Ngelekel a Chad el mermang el ngar a eabed.” E tiang a mo duubech er sel taem er a kloul ringel el Jesus a oukerrekeriil er a rechad. Ngdirrek el ulemeklatk er a rultirakl er ngii er a taem er a ulebongel me di le klekar er a ledu el kmo, “Ng diak modengelii a le mer ngii a Rubak er kemiu,” me a “Ngelekel a Chad a mei er sel kmal diak momdasu el kmo ng mei er ngii.” (Mt. 24:30, 42, 44) Me ngar er a okesiu er a retedei el mesiou, e a tekingel a Jesus el kirel a taem el lemei a dirrek el melutk er sel taem er a chelsel a kloul ringel el lemei el mo oukerrekeriil er a rechad e lokngemedii a beluulechad er a Satan. *

12, 13. (a) Ngerang mo dmung a mastang el mo er tirka el teru el mesiou, e ngera uchul? (b) Ngoingerang e a rengellitel a mo ngmai a ulebongel el olangch? (Dirrek el momes er a baks el “ Blak a Rengrir el Mo Lmuut er a Kodall.”) (c) Ngera mo omeksullir tirke el ullengeseu er a rengellitel?

12 Sera lluut el mei a mastang er a okesiu, e ngmlo medengei el kmo ngike el mesiou el ullab a kleim el talent a kirreker a lmuut el kleim, e ngike el ullab a teblo el talent a kirreker a lmuut el teblong. Me a Mastang a dilu er a derta er tir el kmo: “Ng ungil a urerem, kau el ungil e blak a rengum el mesiou! Ng mle blak a rengum er a kesai el udoud, mak mo rullau el mo oungerachel a betok el udoud. Be mtuu me mobengkek el ngar a deurreng!” (Mt. 25:21, 23) Me ngerang mo meruul er ngii a Mastang el Jesus er sel taem el lemei?

13 A telkib el taem er a uchei er a lomuchel a kloul ringel e a Dios a mo mesterir a ulebongel el olangch tirke el blak a rengrir el ngellitel el dirk ngar er a chutem. (Och. 7:1-3) Me a uchei er a lomuchel a Armakedon e a Jesus a mo mesterir a omeksullir el ngoititerir el mo er a eanged. Engdi ngera mo duubech el mo er tirke el oba omelatk el mo kiei er a chutem el tir a ullengeseu er a rengellitel el omerk er a klumech? Seikid el taem e te mla mukerrekeriil el ua sib, me te mo nguu a omeksullir el mo kiei er a chutem el chederedall er a Rengedel a Dios.​—Mt. 25:34.

A MEKNGIT E MESAIK EL MESIOU

14, 15. A Jesus ngmilsaod el kmo te betok el ngellitel el Kristiano a mo mekngit e mesaik? Mosaod.

14 A okesiu a dirrek el mesaod el kirel ngike el mesiou el ngiluu a chimo el talent. Ngdimlak lousbech er ngii el mengereker me a lechub e lengiluu el loia er a bank me lebo er ngii a olengil. Ngbai ngiluu el doklii. Me a Mastang a milsaod er ngii el kmo ngmekngit e mesaik, e ngiluu a talent el lulebang el msang ngike el kot el mesiou. E sola e mildeklii ngika el mekngit el mesiou “er rikl er a milkolk,” me ngkmal lilangel el ouuchel er a rengul.​—Mt. 25:24-30; Lk. 19:22, 23.

15 Me a okesiu er a Jesus el kirel a ta er tirke el tedei el mesiou el milertii a talent, ngbelkul a kmo a ta er a edeitiud er a rengellitel el Kristiano a mo mekngit e mesaik? Ngdiak. Tiang a obeketakl el okiu sel domekesiu er ngii me a lmuut el eru el okesiu. Ngar er a okesiu el kirel a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou, e a Jesus a milsaod el kirel a mekngit el mesiou el ulemekcharm er a rebebil el mesiou. Engdi tiang a dimlak lebelkul a kmo te mo er ngii a remekngit el mesiou er a delongelir. Ngbai milengelechel er a blak a rengul el mesiou me lak bo leua blekerdelel a mekngit el mesiou. Me ngar er a okesiu el kirir a reteruich el ekebil, e a Jesus a milsaod el kirir a reteim er tir el mle mekebelung. Engdi tiang a dimlak lebelkul a kmo a tedobech er a ildisir a rengellitel a mo mekebelung. Ngbai ulemeklatk er tir er a tekoi el sebechel el duubech el mo er tir a lsekum ngdiak lekerekikl el mengkar. * Me ngdi osisiu, a okesiu er a Jesus el kirir a retedei el mesiou a diak el belkul a kmo te betok el ngellitel el kiei er a uriul el sils a mo mekngit e mesaik. Ngbai milengelechel er tir el mo melemolem el blak a rengrir el omerk er a klumech me lak bo leua ngike el mekngit el mesiou.​—Mt. 25:16.

16. (a) Ngera el eru el tekoi a desuub er a okesiu er a retedei el mesiou? (b) Ngmekerang tia el suobel e meketeklii a belkul a okesiu er a retedei el mesiou? (Momes er a baks el “ A Belkul a Okesiu er a Retedei el Mesiou.”)

16 Ngera el eru el tekoi a desuub er a okesiu er a retedei el mesiou? A kot, a Jesus a milsterir a rengellitel el disaiplo er ngii a ileakl el ngerachel el mo omerk er a klumech e meruul er a remo disaiplo. E a ongerung, ngmengerechir er kid el rokui el mo blak a rengud e meses el omerk er a klumech. Me a lsekum kede melemolem el blak a rengud el meruul er tia el ureor e olengesenges er a Jesus, e ngulterekokl a rengud el kmo ngmo meskid a omeksulled.​—Mt. 25:21, 23, 34.

^ A Ongkerongel er a July 1, 2013, er a 27-28 el llel, parakurab 8-10, a mesaod el kmo ngtechang a blak a rengul e mellomes a rengul el mesiou.

^ Sel oeakuchei el suobel er tia el babier a mesaod el kmo te rua techang tirka el ekebil.

^ A okesiu el kirel a sib me a kaming a lulsaod er ngii A Ongkerongel er a May 1, 1996, er a 15-20 el llel. Ngdirrek el mo soadel er a ongingil el suobel er tia el babier.

^ A doltirakl er a Biblia el tekoi er a Belau e aika el udoud a mle 5,000 el kolt el udoud, me a 2,000 el udoud, me a 1,000 el udoud. Engdi a tekoi er a Grik a mesaod aika el udoud el kmo, 5 el talent, me a 2 el talent, me a 1 el talent. Sera taem er a Jesus, e a chad er a ureor a mle kirel el oureor el 20 el rak el mo mengereker a di chimo el talent.

^ Ngdi mle telkib el taem er a uriul er a lemad a rechapostol, e nguleberk a klsuul el osisechakl er a chelsel a rokui el ongdibel. Me a chelsel aike el betok el dart el rak er a uriul e ngdimlak a kmal ureor el meketmokl el kirel a berkel a klumech. Engdi sel bo el “belsechel omelai el dellomel” el ngii a taem er a ulebongel, e nglmuut el omuchel a klou el ureor. (Mt. 13:24-30, 36-43) Momes er A Ongkerongel er a July 1, 2013, er a 15-18 el llel.

^ Momes er a parakurab 13 er a suobel el “Me Kau, ‘Ke Kerekikl el Mengkar’?” el ngar er a chelsel tia el babier.