Skip to content

Skip to table of contents

A Rolel e a Remechuodel a Olisechakl er a Rudam el Mo Rredemelel a Ureor

A Rolel e a Remechuodel a Olisechakl er a Rudam el Mo Rredemelel a Ureor

“Ma ikel osisechakl el mrirenges er ngak . . . mngai el oterekokl er tirkel blak a rengrir el chad.”​—2 TI. 2:2.

1. (a) A rechedal a Dios ngera te medengei el kirel a osisechakl, e tia ngerang rullii el me er kid er chelechang? (b) Ngera kede mo mesaod er tia el suobel?

 A RECHEDAL a Dios a medengelii a klungel a ultutelel a osisechakl. A irechar, e a Abram a mla er ngii a remeduch e “blak a rengrir el chedal” el ngilsuir el mo osobelii a Lot er a recherraro. (Gen. 14:14-16) E sel taem er a leking a David e te mla er ngii a rechad el ‘mlosisechakl me te meduch el mengitakl’ a odanges el mo er a Jehovah. (1 Kr. 25:7) Me kid er chelechang a oumekemad el omtok er a Satan me tia el mekngit el beluulechad er ngii. (Efe. 6:11-13) Kede dirrek el meruul aike el sebeched el oldanges er a Jehovah e ouchais er a rechad el kirel a ngklel. (Heb. 13:15, 16) Me kid a di ua rechedal a Dios er a irechar el kired el mo mosisechakl. A Jehovah a mla omekngerachel er a remechuodel er a ongdibel el mo olisechakl er a rudam. (2 Ti. 2:2) Me te mla mekerang a rebebil er a remechuodel e olisechakl er a rudam el mo omekerreu er a rechedal a Jehovah?

MOLISIICH ER A BLTKIL A RENGUL NGIKE EL MESUUB EL MO ER A JEHOVAH

2. Ngungil el lokerang a remechuodel er a uchei er a lolisechakl, e ngera uchul?

2 Ngsebeched el omekesiu er a remechuodel el ua rechad er a sers. Me a lsekum a chad er a sers a soal a bo lemeklou e lungil a dbechel a dellemelel, e ngkirel el mengoias er ngii. Me ngdi osisiu, a uchei er a lomuchel a remechuodel el olisechakl, e ngungil a losaod a bebil er a omellach er a Biblia el ngosuir ngika el mesuub me bo el sebechel el oltaut aike el lesuub.​—1 Ti. 4:6.

3. (a) Ngmekera omosaod er a Markus 12:​29, 30, el obengkel a odam el mesuub? (b) Ngerang rullii er a odam a lsekum a ta er a remechuodel a meluluuch el obengkel?

3 Ngkirem el mo medengei a uldesuel ngika el mesuub el kirel a klemerang. Me nglocha sebechem el oker er ngii el kmo, ngerang rullii er a klengar er ngii a telbilel a rengul? Tia el ker a sebechel el mo uchul a cheldecheduch er a delongeliu el kirel a rolel a dosiou er a Jehovah el oba rengud el rokir. (Monguiu er a Markus 12:29, 30.) Ngdirrek el sebechem el meluluuch el obengkel, el olengit er a Jehovah el kirel a chedaol reng er ngii me lengesuir el mesuub. A nglunguchem a sebechel el smisichii ngika el odam me nglmuut el mo blak a rengul el mesuub!

4. (a) Ngera el cheldecheduch er a Biblia a sebechel el ngosuterir a remesuub el olengeriakl? (b) Ngera el turrekong a kirir a remechuodel el melatk sel lolisechakl?

4 Sel momuchel el olisechakl er a odam, e ngungil el mosaod a cheldecheduch er a Biblia el meketeklii a klungel a ultutelel a bo lemeduch el olengeseu, el bekongerachel, e lengariou a rengul. (1 Ki. 19:19-21; Neh. 7:2; 13:13; Rel. 18:24-26) Aika el blekeradel a di ua urerel a koias, e le ngsebechel el ngosuir a chad me ngmereched el olengeriakl. A ta er a remechuodel er a beluu er a France el Jean-Claude, a kmal soal el olisechakl er a rudam el mo ungil el melilt a tekoi el ousbech a omellach er a Biblia. Ngdmu el kmo: “A kusiik a techall el mo sebecham el dmak el menguiu a bades el ‘omok a medal’ ngike el mesuub, me bo el sebechel el omes a ‘mengasireng el tekoi’ el ngar er a Tekingel a Dios.” (Psa. 119:18) Ngera lmuut el bebil er a rolel a dengesuterir tirke el mesuub?

MOSAOD A UNGIL EL TURREKONG E MOCHOTII A UNGIL EL UCHUL

5. (a) Ngera uchul me ngkirir a remechuodel el melisiich er a rudam el kirel a turrekong er tir? (b) Ngera uchul me ngkirir a remechuodel el olisechakl er a rengeasek el odam? (Momes er a footnote.)

5 Ngungil a omoker er a odam el kirel a turrekong er ngii er a omesiungel. Me a lsekum ngdiak a turrekong er ngii, e mngesuir el mo melilt a turrekong el sebechel el oltaut. Ngdirrek el sebechem el ouchais er ngii el kirel a turrekong el murruul er a omkekerei, me a deuil a rengum er sera chomotutii. Me alta e tiang a ua lebeot el tekoi, engdi ngklou a ultutelel. A Victor el ta er a remechuodel e pioneer er a Africa a kmo: “Sera dirk kkekerei e a ta er a remechuodel a uleker er ngak el kirel a turrekong er ngak. Me a keril a ngilsukak el mo ungil el melatk er a omesiungek.” A rebetok el meketeketang el mechuodel a kongei el kmo ngklou a ultutelel el dolisechakl er a rudam sel dirk lengeasek. Me ngsebechem el oterekokl a ureor el mo er tir el oltirakl a rekrir. A lsekum a rudam a mosisechakl er sel taem el dirk lengeasek, e ngngosuterir me ngmo sebechir el oltaut a turrekong er tir sel lorael el mo meklou me lak bo lemechesang a betok el tekoi er a beluulechad.​—Monguiu er a Psalm 71:5, 17. *

6. Ngmilekerang a Jesus er a lolisechakl?

6 A lsekum ngsoam el ngosuir a odam me ngmo soal el mesiou, e ngungil a lak di mouchais er ngii a tekoi el kirel el meruul e lemerekong. Ngdirrek el kirem el ouchais er sel uchul me ngkirel el meruul er ngii. Ngike el Klou el Sensei el Jesus a ulderecheterir a rechapostol er ngii el mo omerk er a klumech, e ulemuchel el ouchais er sel uchul me ngmle kirir el olengesenges er ngii. Ngdilu el kmo: “A rokui el klisiich er omerreder er a eanged ma beluulchad a bla le beskak. Me chelechang e morael el mor a bek el bedengir a re chad er ker me ker e moruul er tir el mo obengkek.” (Mt. 28:18, 19) Me ke mekerang e oukerebai er a Jesus a lolisechakl?

7, 8. (a) Te mekerang a remechuodel e olisechakl el ua Jesus? (b) Ngera uchul me ngklou a ultutelel a dechat er a odam el mesuub? (c) Ngera lmuut el bebil er a rolel e a remechuodel a mo sebechir el olisechakl er a rudam? (Momes er a baks el “ A Rolel a Omolisechakl er a Rudam.”)

7 Sel moderchii a odam el mo meruul a ureor er a ongdibel, e mousbech er a Biblia el smodii a uchul me ngklou a ultutelel. Tia el rolel a osisechakl a ngosuir el mo oltirakl a omellach er a Biblia er a bai di loltirakl a llach. El ua tiang, a lsekum ke dmu er ngii me ngmo mengetmokl er a siseball er a Blil a Ongdibel me lak lemesibas a rechad, e nglocha sebechem el choiuii a Titus 2:10 el mo er ngii. Mosaod er a uchul me a urerel a sebechel el rulleterir a rechad el mo ungil a uldesuir el kirel a klumech el domerk er ngii. E moker er ngii el kmo, tia el ureor ngmekerang e ngosuterir a remechudelang el rudam me a rudos. A chouaika el rolel a cheldecheduch a ngosuir a chad el mo melatk er a rebebil er a bai di loltirakl a llach. Me sel lomes el kmo a urerel a mo uchul a klungiolir a rudam me a rudos er ngii, e ngmo dmeu a rengul el mesiou.

8 Ngdirrek el klou a ultutelel el kirem el chemat er a odam el melasem el oltaut a osisecheklem. Ngera uchul me tiang a klou a ultutelel? Sel mchat er a odam el mesuub e ngngosuir el mo olengeriakl er a omesiungel, el di ua ralm el smisiich a dellomel.​—Momekesiu er a Mateus 3:17.

A TA ER A OMELSEMAI

9. (a) Ngera uchul me ngsebechel el mo meringel a dolisechakl er a rudam el ngar er aike el merau el beluu? (b) Ngera uchul me a rebebil el mekekerei el chad a diak el nguu a omesiungir el mo kot?

9 A remechuodel el kiei er aike el merau el beluu a sebechel el mo meringel er tir el melisiich er a rudam el 20 me a lechub e te 30 me a derengel a rekrir el mo olengeriakl er a omesiungir. Me a rebebil er tirka el mechuodel el ngar er a 20 el beluu a milsaod er a uchul me tirka el odam a diak el sorir el olengeriakl. Te dilu el kmo, a redemerir me a rederrir tirka el odam a dimlak lolisiich er tir el mo meruul a turrekong er tir er a omesiungir er a lemekekerei. Me a rebebil er tir a mle sorir el menglou er a omesiungir, engdi a redemerir me a rederrir a bai millisiich er tir el mo er a ngarbab el skuul me a lechub e losiik a ngarbab el ureor. Me ngdimlak a ta el lomes er a deleuill er tir me a Dios el klou a ultutelel.​—Mt. 10:24.

10, 11. (a) Te mekerang a remechuodel e mesmechokl a uldesuir a rudam? (b) Ngera el bades a sebechir el ousbech el melisiich er a rudam, e ngera uchul?

10 Ngsebechem el ngosuir a odam el kora diak el semeriar el mo olengeriakl, engdi tiang a ousbech er a klou el temem me a kllourreng er kau. El ua tiang, a chad er a sers a sebechel el mekekokil el orrael a dellemelel el meruul el mo melemalt. Me ngdi osisiu el sebechem el mekekokau el mesmechokl er a uldesuel a odam me bo el soal el meruul a ngerachel er a ongdibel. Engdi ke mekerang e rullii tiang?

11 Mongoit a taem el obengkel me bo el sechelim, e msbedii el kmo a ongdibel a ousbech er ngii. Me a cherengel a taem, e bo mdak el mesaod a bades el rullii el mo melatk er a telbilel a rengul el mo er a Jehovah. (Oli. 5:4; Isa. 6:8; Mt. 6:24, 33; Lk. 9:57-62; 1 Ko. 15:58; 2 Ko. 5:15; 13:5) Ngsebechem el oker a ker el ua ikang: ‘Ngera ke dilu er a Jehovah er sel taem er a omtibir a rengum? Ngmle ua ngera uldesuel a Jehovah er a obo metecholb?’ (Osi. 27:11) ‘Ngmle ua ngera uldesuel a Satan?’ (1 Pe. 5:8) Me a Tekingel a Dios a kmal mesisiich el sebechel el medalem er a rengul ngika el odam.​—Monguiu er a Hebru 4:12. *

BO LEBLAK A RENGMIU KEMIU EL MESUUB

12, 13. (a) Ngmle ua ngera blekerdelel a Elisa? (b) Ngmilekerang a Jehovah er a lomekngeltengat er a Elisa?

12 Kemiu el ngeasek el odam, a ongdibel a kmal ousbech er kemiu! Ngera sebechel el ngosukemiu el mo olengeriakl er a omesiungiu? Me bo dosaod a tekoi el dilubech er a klengar er a Elisa.

13 A 3,000 el rak er a mla me mong, e a profet el Elias a ullengit er a Elisa el mo olengeseu er ngii. Me ngika el kekerei el chad a kilengei, me nguluureor el mesiou er a Elias. (2 Ki. 3:11) A Elias a ullisechakl er a Elisa el elolem el rak. E sera bochu lemerek er a urerel a Elias el ngar er a Israel, e ngdilu er a Elisa el kmo ngmla mo sebechel el merael. Engdi a Elisa a kmal mle soal el melemolem el obengkel a sensei er ngii, me ngmle edei el taem el ledu el kmo: “Ng kmal diak bo kcheroid er kau.” Me a Jehovah a ulemekngeltengat er a blakerreng er a Elisa e kilengei me ngmesa Elias er a lemengai el mo er bab el okiu a mengasireng el rolel.​—2 Ki. 2:1-12.

14. (a) Te mekerang a remesuub el odam e oukerebai er a Elisa? (b) Ngera uchul me ngkmal kirir el mo blak a rengrir?

14 Ke mekerang e oukerebai er a Elisa? Mkengei el meruul a ureor er a ongdibel, el mo lmuut er aike el ngariou el ureor. Lak mobes el kmo a sensei er kau a sechelim. Moreng a sulel el kirel a temel el olisechakl er kau e mochotii el kmo ngsoam el melemolem el mesuub. Me a kot el klou a ultutelel el tekoi a kmo, ngkirem el mo blak a rengum el meruul a ureor el lebeskau. E ngera uchul? Sel bo leblak a rengum el meruul a ngerechelem, e a remechuodel a mo ulterekokl a rengrir el kmo, a Jehovah a soal a omngai a lmuut el bebil er a ngerachel er a chelsel a ongdibel.​—Psa. 101:6; monguiu er a 2 Timothy 2:2.

MOLECHOLT A OMENGULL EL MO ER A REMECHUODEL

15, 16. (a) Ngmilekerang a Elisa e ochotii a omengull el mo er a sensei er ngii? (Momes er a siasing er a uchelel a suobel.) (b) Ngera uchul me a rebebil el profet a uluumerang er a Elisa?

15 A omerellel a Elisa a ochotii el kmo a rudam a kirir el olecholt a omengull el mo er a remechuodel. A Elias me a Elisa a dilak el mo omes er a rebebil el profet el mla er a Jeriko, e sola e mirrael el mo er a Omoachel el Jordan. Me a Elias a “ngiluu a kemanget el ikrel a bilel e ilii e nguu el cholebedii a ralm, me ng ulebii a ralm.” Te millemolem el “mirrael e chachedecheduch” el mo imuul er tia el medirt el chutem. A Elisa a mle blak a rengul el orrenges e mesuub er ngika el sensei er ngii, e dimlak a ta el lomdasu el kmo ngmedengei a rokui el tekoi. E sola e a Elias a milengai el mo er bab el okiu a mengasireng el rolel, e a Elisa a liluut el mo er a Omoachel el Jordan. Me ngliluut el nguu a bilel a Elias el cholebedii a ralm, e dilu el kmo: “Ng ngar ker a RUBAK el ngii a Dios er a Elias?” Me a ralm a liluut el obii.​—2 Ki. 2:8-14.

16 Me kau ke miltebengii el kmo a kot el mengasireng el tekoi el lurruul er ngii a Elisa a mle osisiu ngii me sel ulebongel el tekoi el lerirellii a Elias? Ngera kede suubii er tiang? A Elisa a dimlak lomdasu el kmo, ngii el mla mo profet a uchul me ngkirel el kuk mo ngodech a tekoi el loruul. Ngbai mirruul a tekoi el ochotii el kmo ngmesuub a omerellel a sensei er ngii e oba omengull el bedul ngii, el uchul me a rebebil el profet a mlo oumerang er ngii. (2 Ki. 2:15) A Elisa a mle 60 el rak el losiou el profet, e a Jehovah a ngilsuir el mo meruul a lmuut el betok el mengasireng el tekoi er aike el lurruul a Elias. Me te mekerang a rudam e melai a klubelir er a omerellel?

17. (a) Te mekerang a rudam e oukerebai er a Elisa? (b) A Jehovah ngsebechel el ousbech er a rudam el mekerang er a cherengel a taem?

17 Sel lebo er ngii a lmuut el bebil er a ngerechelem er a chelsel a ongdibel, e lak momdasu el kmo ngkirem el melodech a rolel a omoruul a tekoi. Lak mobes, a omelodech a mo er ngii er sel taem el lemei a ulekrael er a cheldebechelel a Jehovah me sel taem el lousbech er ngii a ongdibel. Lak di molodech a tekoi el mo oltirakl a soam. A omerellel a Elisa el oukerebai er a Elias a rirelleterir a rebebil el profet el mo oumerang er ngii, e dirrek el mle olechotel a omengull er ngii el mo er a sensei er ngii. Me ngdi osisiu, a resensei er kau a ullisechakl er kau el ousbech a omellach er a Biblia, me sel mosuub er tir e ke olecholt a omengull er kau el mo er tir, e dirrek el ngosuterir a rudam me a rudos er kau me ngmo sebechir el oumerang er kau. (Monguiu er a 1 Korinth 4:17.) Me a cherengel a taem, e ngmo er ngii a techellem el oltaut a ulekrael el ngosuir a ongdibel el mo merael el beduluchei el obengkel a cheldebechelel a Jehovah. E a Jehovah a locha mo ngosukau el mo meruul a lmuut el meklou el tekoi er aike el lurruul a resensei er kau, el di ua omerellel el mo er a Elisa.​—Jn. 14:12.

18. Ngera uchul me a osisechakl a kmal klou a ultutelel er chelechang?

18 Aki oureng el kmo aika el suobel bo lolisiich er a relmuut el bebil er a remechuodel el mo mengoit a temir el olisechakl er a rudam. Aki dirrek el oureng me a rudam a mo kongei el mo mosisechakl me bo el sebechir el mo ungil el omekerreu er a rechedal a Jehovah. Aika el tekoi a mo uchul me a ongdibel er a beluulechad el rokir a mo mesisiich me bo el sebeched el melemolem el blak a rengud er a chelsel aike el di kmedu el mo er ngii el tekoi.

^ A lsekum a kekerei el chad a ochotii el kmo ngultebechel a rengul e ngariou a rengul, e dirrek el rredemelel a mo mesiou el oltirakl a Bades, e ngsebechel el mo ta er a remesiou er a ongdibel, alta ngdirkak bo el 20 a rekil.​—1 Ti. 3:8-10, 12.