Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Husker du?

Husker du?

Har du omhyggeligt læst de seneste numre af Vagttårnet? Så prøv om du kan besvare følgende spørgsmål:

Skal vi bede til Jesus Kristus?

Nej. Jesus lærte os at bede til Jehova og viste ved sit eget eksempel at vi skal bede til hans Far. (Matt. 6:6-9; Joh. 11:41; 16:23) Derfor bad hans første disciple til Gud og ikke til Jesus. (Apg. 4:24, 30; Kol. 1:3) – 1/1, side 14.

Hvad kan vi hvert år gøre for at forberede os på at mindes Jesu død?

En ting vi kan gøre, er at følge planen for bibellæsning i forbindelse med denne begivenhed. Vi kan også beslutte at gøre mere i forkyndelsen i denne periode. Og vi kan i bøn ransage os selv med hensyn til hvilket håb Gud har givet os. – 15/1, side 14-16.

Hvordan gik det de to egyptiske fanger der fortalte Josef om deres besynderlige drømme?

Josef fortalte Faraos mundskænk at han ville få sit tidligere embede tilbage. Den drøm bageren havde haft, betød at Farao ville få ham henrettet og hængt på en pæl. Begge tydninger gik i opfyldelse. (1 Mos. 40:1-22) – 1/2, side 12-14.

Hvilken overraskende gave modtog Jehovas Vidner i Japan?

De modtog en særlig udgave af Mattæusevangeliet fra Ny Verden-Oversættelsen. Den bliver tilbudt til folk i forkyndelsen, og mange som ikke kender til Bibelen, har taget imod den. – 15/2, side 3.

Hvilke omstændigheder i det første århundrede bidrog til udbredelsen af den gode nyhed?

Den stabilitet som Pax Romana medførte, gjorde at der var forholdsvis fredeligt. De første kristne kunne rejse ad et godt vejnet. Det græske sprog blev brugt i et stort område, hvilket gjorde det lettere at give andre del i sandheden, selv de jøder der var spredt vidt omkring i hele imperiet. Og disciplene kunne gøre brug af den romerske lov for at forsvare den gode nyhed. – 15/2, side 20-23.

Hvorfor fejrer sande kristne ikke påske?

Jesus befalede sine disciple at mindes hans død, ikke hans opstandelse. (Luk. 22:19, 20) – 1/3, side 8.

Hvorfor gør vores publikationer ikke længere så meget brug af såkaldte forbilleder og modbilleder?

Bibelen viser at nogle personer var profetiske billeder på noget større. Et eksempel på dette ses i Galaterne 4:21-31. Men derudover bør vi ikke tillægge bibelske beretninger en profetisk betydning. Vi kan dog være på udkig efter hvad vi kan lære af de personer og begivenheder der er beskrevet i Bibelen. (Rom. 15:4) – 15/3, side 17-18.

Hvorfor er et papyrusfragment der blev fundet i en bunke affald i Egypten, af særlig interesse?

I det forrige århundrede blev der fundet et papyrusfragment der indeholdt dele af Johannesevangeliet. Det kan være skrevet nogle få årtier efter at Johannes nedskrev sin bog, og teksten stemmer med det vi læser i dag, hvilket bekræfter Bibelens pålidelighed. – 1/4, side 10-11.

Hvorfor er det kærligt at udelukke en overtræder der ikke angrer?

Bibelen beskriver det drastiske skridt at udelukke en af menigheden. (1 Kor. 5:11-13) Denne ordning er til gavn eftersom den er med til at ære Jehovas navn og beskytte menigheden og kan hjælpe overtræderen til at komme til fornuft. – 15/4, side 29-30.